|
NOTIZE
Nyeste Skilderie 27.des.1829.
Man støder ofte paa de urigtigste Meninger om Norge hos
Udlændinger. Deres Uvidenhed kan ikke fornærme, og vi kunne
ikke engang forundre os derover, naar, som af Nedenstaaende
|
| d.III,b.1,s.128 |
skal vises, vi finde de urigtige Begrebers Kilde i selve de authori-
serede Lærebøger, som gaae ud paa at oplyse et Folk om andre
Folk og Lande.
I Cannabichs kleine Schulgeographie (7te berichtigte Auflage 1826)
finder man Pag. 40, under Overskriften "Der Schwediske Staat:"
Er begreift die vereinigten Königreiche Schweden und Nor-
wegen, und enthält 14000 Q. M. Er gränzt gegen O. an Ruszland,
den Bothnischen Meerbusen und die Ostsee; gegen S. an die
Ostsee; gegen W. and den Sund, Kattegat und die Nordsee;
gegen N. an das nordliche Eismeer. --
Nu følger Norges og Sveriges Floder under een Rubrik. Om
Bjergene fortfarer den berømte Geograph:
"Im Innern lauft näm-
lich von S. nach N.O.das Skandinavische Gebirge, das sich
in der Gestalt eines Hufeisens um den Bothn. Meerbusen herum-
krümmt. Haupttheile desselben sind das Gebirge Koelen und
das Sevegebirge. Ein anderer Hauptarm dieser Nordischen Alpen
heiszt Langfield, welcher Norwegen in das südliche und nörd-
liche theilt, und sich an der südlichen Spitze Norwegens in einem
schrecklichen Absturz endigt. Der Dofrefield gehört zu diesem
Arme. -- Nu følger under een Rubrik begge Landes Producter
imængede, iblandt hvilke Tobak (der formodentlig kun dyrkes i
Sveriges sydligere Provindser).
Einwohner zählt man zusammen
3,600,000 theils Schweden, theils Norweger (900,000) und wenige
Lappen. Man redet Schwedisch, Norwegisch und Lappisch; auch
ist das Deutsche unter den gebildeten Ständen sehr gemein.
Juden werden geduldet. Die Finnlappen sind zwar grösztentheils
Christen, doch im Grunde nicht viel beszer als Heiden. Efterat
dernæst Norge er omtalt som Skotland til Engelland, følger
umiddelbar efter Nordkaps Omnævnelse:
Anmärkung. Auszer-
halb Europa besitzen die Schweden blosz die kleine westindische
Insel Barthelemy.
Det er formodentlig denne Geographie Rigstidendens Udgivere
have studeret. Det ere Folk som have vanskeligt for at skjelne
imellem Christiania og Stockholm. Hvad man faaer derifra, endog
Regjeringen uvedkommende, er derfor ikke at sætte iblandt uden-
landske Artikler.
Hvis, som vi have seet, en tydsk Geographie giver slige Under-
retninger om Norge, hvorledes mon da andre Landes ere, f. Ex.
en fransk?
S. S.
|
| BLA BAKOVER |