HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


d.III,b.1,s.114  
NOTIZER
Nyeste Skilderie 27. sept. 1829.

   Gud og Hvermand veed, at vi have en Overflod paa theolo-
giske Candidater, orthodoxe som om de daterede deres petita:
Vittenberg 1529, istedetfor Christiania 1829; og Hvermand, og
formodentlig Fanden med, veed, at i Finmarken Kald have staaet
ledige aarviis. Et Spørgsmaal falder derved ind: hvorfor søge
ikke Nogle af hine, idetmindste da de meest ivrigen Rettroende,
derop, hvor de medeet kunne komme til Apostelværdighed?


   Napoleon gav større Glimt af sit Feldtherregenie, end i Feld-
ten, tilkjende i den Gadekamp, han førte for de fem Direc-
torii-Herrer imod Pariser Sectioner. Generalmajor, Baron We-
del-Jarlsberg gav større Glimt af sit Feldtherregenie, end i
Feldten, tilkjende i den Gadekamp, han førte for de fem1 Dic-
tatorii-Herrer imod Christianias Sectioner. Saavidt ere da disse
Helte hinanden saa lige som to Draaber Blod, og kun Pen-
denterne til Consulatet, Imperatoriatet, til Seirene ved Auster-
litz, Vagram, Moskva & c. i den vide Verden, staaer tilbage
paa den ene2. Heri vinder den Sidste upaatvivlelig,
hvilket Overskud kan gaae jevnt op med en eller anden Seier eller, med andre
Ord, regnes for en Seier.XXX
Side. I Dødens og alle fortærende Geniers
Navn da -- thi er Spiren der (som ved hiin første frempip-
pende Daadsgrøde er viist) saa lader den sig ikke qvæle, men
maa, analogt med det, at en Plantepode, som viser sig eens-
artet med en skykløvende Eeg, engang naaer dennes Fuldkom-
menhed, skyde sig frem gjennem sin eiendommelige blodrøde
Seiersblommepragt imod dennes kronegyldne Frugtknopper --
i Dødens Navn da, en dygtig udenlandsk Krig, at Han ikke
d.III,b.1,s.115   skal tvinges til at søge sine Vagramer og Smolensker her
hjemme, eller ogsaa, hvilket var ligesaa galt, qvæle sine glim-
rende Evner i dette rolige Hjem, som et voxent Æbletræ i en
Vinduespotte. I første Tilfælde, Diebitsch-Sabalkanski, vogt
dig paa dit Balkan! I andet Tilfælde vogter Jer, I Norriges
Mænd og Mødre og Møer, thi ingen kan vide naar denne inde-
spærrede Feldtherre-vulcan vil springe, udslynge sine gnist-
rende Sværd, kaste tusinde Bannere bag sig som Røgskyer,
Hoveder som Askefnug, skyde fremad, skylle over med sin
Lava-Blodstrøm. Geniet er regelløst som Cometen, elliptisk i
sit Løb, som vore Cavalleristers Klinger i deres Form. Er en
Helt fød, da vil han nødvendig vide at leve og døe som en
Helt: lykkes det, at en Krig staaer færdig til at tage ham op
af Vuggen for at opamme ham, da lever han (her tales blot
om Helte af første Størrelse) paa en Throne og begraver sig
under den; men, er der ulykkeligviis den dybeste Constitutions-
eller Hellig-Alliance-Fred under et saadant Meteors Væren, da
døer han i en Galge. Her erindre man sig Napoleon, -- Schah
Nadir -- Tamerlan -- Cæsar -- Fra Diavolo -- Cartouche --
Ciro, Dødens Registrator i Terra di Otranto, o. s. fl. dog ikke
saa mange. Et Heltegenie kan ligesaalidet af Omstændighe-
derne tvinges til ganske at putte Hjertet i Brogen og Haanden
i Barmen, som en Poet kan lade være at klore sine Tanker
op, om det var ham kun tilstedet paa Birkebark.

   I Paris      ellers hæder-      Maire, fordi han            men be-      Andeel i, ved Mi-
blev en      værdig            havde havt virksom            føiet      litairmagt, at
I Christia-            Magistrat, fordi han                  Andeel i, ved Mi-
nia blev en             havde havt virksom                  litairmagt, at
adsplit-      oprørsk            Folkefor-            guillotineret.
te en                  samling
adsplit-                  Folkefor-
te en                  samling


S. S.



1
  tilbakeVed den Leilighed dicterede nemlig 1) Statholderen 2) Stiftamtmanden
3) Politiemesteren 4) constituerede Præsident 5) anden Raadmand hinanden
saavel en Lexie indbyrdes, som Commandanten en, og som Christiania Bor-
gere en corporlig Revselse.

2
  tilbake Jeg har dog lagt lidt formeget i Napoleons Vægtskaal, idet jeg forglemte
Paralellen imellem Dennes frapperende iilsomme Tog over Alperne, og Ge-
neral Wedels Ditto Ditto over DovreXXX
3
  tilbakeEn rædsom Ahnelse, et Spøgelse reiser sig her i min Indbildningskrafts
lille hvælvede Organ: Jerusalems Skomager, den evigtløbende Simon, Tidens
Harlekin, Jordens Diameters rastløse Edderkop. Ingen veed i hvad Kutte
han stikker. Derfor et ? . .
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE