|
HÆDERSSANG
til forhenværende Generalprocureur C: M: Falsen.
Man kan jo Ulve rose;
-- men blot for Kontrasten i stiklende Skjerts
og ved Komplimenter i krybende Prose;
men hædrende Vers
sig fra Plecteren svinge
og følge den Mand, der er Frihedens Klinge,
lynhvasse Klinge og ildfaste Skjold!
hvis Tunge er Tordenens Kile paa Thinge
mod truende Vold!
Mel:1 At Slyngler hæves til Ærens Top etc.
Skjøndt Folkehadet dit høie Spor
liig Hunden slikker med blodig Tunge
og Vreden flammer den gamle Nor,
saa vil jeg dog om din Hæder sjunge.
Kitrinkens Toner
min Sang ei kroner,
men Pibe har jeg -- paa Trommen throner
&bmrep; din Sanger høit &bmrep;
|
d.III,b.1,s.77 |
En Vimpel est du! din Hæder høit
omflagrer Fædrenelandets Klipper.
Man hvisker vel: "nei det blir for drøit!
"før Magnus holdt, hvor nu Herren slipper."
Med dig foragter
jeg Folkets Fagter:
en Hest blier kaad af at spænde agter
&bmrep; og siden tam &bmrep;
Themistocles nød Athenens Had:
man ham bagvasked for han changerte:
man saae, hvor løst han i Sadlen sad
skjøndt ogsaa Fiender han deporterte.
Det hjalp dog ikke
bort Folk at skikke:
hans Blod maa Frihedens Hevngud drikke!
&bmrep; Forræders Løn! &bmrep;
I Sang at græde ved Dennes Grav
var ei min Tanke -- Du længe venter
paa Løftet, som jeg foroven gav:
jeg loved nemlig jo Complimenter.
Ja det opfylder
jeg naar jeg hylder
Dig brave Falsen og Glasset fylder.
-- :&bmrep; Din Skaal! Din Skaal! -- &bmrep;
Jeg roser noksom ei Bergens Bye,
hvor høit Kartovens den røde Tunge
imødejubled' dig -- : der i Skye
de Borgerens Mænd nys din Hæder sjunge.
-- En Serenade
paa aaben Gade
jo viser noksom, de ei aflade
&bmrep; at hædre dig -- &bmrep;
Dit ædle Hjerte ei urørt blev
ved saa uskrømtet en Glædes Stemme.
Man siger ogsaa Du trolig skrev
op Navne, Sangen, for Intet glemme.
|
d.III,b.1,s.78 |
Hvad siden fulgte
Du ædelt dulgte:
den Ædle stedse sin Tak jo skjulte.
&bmrep; Men vi det saae! &bmrep;
Jeg frydes hvergang et ædelt Træk
jeg er saa heldig hos dig at finde
Jeg mange fandt: thi jeg voved kjek
at søge Blomster paa blomstløs Tinde,
-- At stor og herlig
du er -- det ærlig
du blev og derfor hver Normand kjerlig
&bmrep; vil elske dig! &bmrep;
1 tilbake Denne Mel. er valgt for det lyriske Sving den har: slet ikke for andet. |
| BLA BAKOVER |