HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833



HÆDERSSANG
til forhenværende Generalprocureur C: M: Falsen.



           M
an kan jo Ulve rose;
           -- men blot for Kontrasten i stiklende Skjerts
           og ved Komplimenter i krybende Prose;
           men hædrende Vers
           sig fra Plecteren svinge
           og følge den Mand, der er Frihedens Klinge,
           lynhvasse Klinge og ildfaste Skjold!
           hvis Tunge er Tordenens Kile paa Thinge
           mod truende Vold!
Mel:1 At Slyngler hæves til Ærens Top etc.



           Skjøndt Folkehadet dit høie Spor
           liig Hunden slikker med blodig Tunge
           og Vreden flammer den gamle Nor,
           saa vil jeg dog om din Hæder sjunge.
                       Kitrinkens Toner
                       min Sang ei kroner,
                       men Pibe har jeg -- paa Trommen throner
                       &bmrep; din Sanger høit &bmrep;

d.III,b.1,s.77  

           En Vimpel est du! din Hæder høit
                      omflagrer Fædrenelandets Klipper.
           Man hvisker vel: "nei det blir for drøit!
           "før Magnus holdt, hvor nu Herren slipper."
                       Med dig foragter
                       jeg Folkets Fagter:
           en Hest blier kaad af at spænde agter
                       &bmrep; og siden tam &bmrep;



           Themistocles nød Athenens Had:
           man ham bagvasked for han changerte:
           man saae, hvor løst han i Sadlen sad
           skjøndt ogsaa Fiender han deporterte.
                       Det hjalp dog ikke
                       bort Folk at skikke:
           hans Blod maa Frihedens Hevngud drikke!
                       &bmrep; Forræders Løn! &bmrep;



           I Sang at græde ved Dennes Grav
           var ei min Tanke -- Du længe venter
           paa Løftet, som jeg foroven gav:
           jeg loved nemlig jo Complimenter.
                       Ja det opfylder
                       jeg naar jeg hylder
           Dig brave Falsen og Glasset fylder.
                        -- :&bmrep; Din Skaal! Din Skaal! -- &bmrep;



           Jeg roser noksom ei Bergens Bye,
           hvor høit Kartovens den røde Tunge
           imødejubled' dig -- : der i Skye
           de Borgerens Mænd nys din Hæder sjunge.
                        -- En Serenade
                       paa aaben Gade
           jo viser noksom, de ei aflade
                       &bmrep; at hædre dig -- &bmrep;



           Dit ædle Hjerte ei urørt blev
           ved saa uskrømtet en Glædes Stemme.
           Man siger ogsaa Du trolig skrev
           op Navne, Sangen, for Intet glemme.
          
d.III,b.1,s.78                          Hvad siden fulgte
                       Du ædelt dulgte:
           den Ædle stedse sin Tak jo skjulte.
                       &bmrep; Men vi det saae! &bmrep;


           Jeg frydes hvergang et ædelt Træk
           jeg er saa heldig hos dig at finde
           Jeg mange fandt: thi jeg voved kjek
           at søge Blomster paa blomstløs Tinde,
                        -- At stor og herlig
                       du er -- det ærlig
           du blev og derfor hver Normand kjerlig
                       &bmrep; vil elske dig! &bmrep;




1
  tilbake Denne Mel. er valgt for det lyriske Sving den har: slet ikke for andet.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE