|
EFTERSPIL
(
Gamlebyens smukke
Kirkegaard. En aaben Grav under et Par Piletræer.
To Kobolder.
En gammel og
en ung Graver. Siden et
Liigfølge).
Første Kobold.
Krystalline hjem er vendt;
thi Leontodon har endt.
Snar-rar-rar-rar! Uhrværksfjeren
af den megen Fingereren
løben er af Trindsens Gange,
og de slemme Børn er' blevne
stillere, om ikke bange
for det smukke Sønderrevne.
Anden Kobold.
Vi maa efter hende ile.
Lad os skynde os iskjul!
Første Kobold.
Ja gesvindt! her er et Hul
under disse tvende Pile.
Det er vist Poetens Grav.
|
| d.II,b.5,s.341 |
Anden Kobold.
Troer du, man saa smuk ham gav?
(Forsvinde i Graven).
Gamle Graver.
Hvem der? Smatt der Rotter ned? Forfølge de ham endnu?
Ellers ganske rigtig truffet. Netop
(Nynnende).
-- "det Sted,
hvor halten Hevn og blinden Had,
som med hans Skygge fulgtes ad,
skal synke trætte ned.
Her ligger det meer nær end tænkt,
bag tvende Piletræ'er,
med Løvguirlander rigt omhængt,
med Grønsvær dækt, altid besprængt
med Dugg saa demantskjær.
Skeløjet Nid, der meest bekvemt
du læse vil hans Qvad.
Der vil du fatte mere nemt,
hvi Han, og Du ei, havde stemt
hans egen Strengerad.
Her slæng dig, Had, som kom for seent!
Grib efter ham endnu!
Det Støv, du faaer i Haanden, reent
som Liljens er mod Hvad du meent
og tænkt har i dit Hu."
Er I færdig, saa stig op. De komme alt.
Gamle Graver.
Han kunde behøve nogle Fod dybere endnu, saa var man
sikker.
Unge Graver.
Vi kunne lægge en des tyngere Steen paa.
|
| d.II,b.5,s.342 |
Gamle Graver.
Ja kunde vi bare faae væltet dem hid, som nu ere faldne fra
mangen Nars Hjerte.
Unge Graver.
Der er skeet et Mirakel i Daarekisten. Saasnart Klokkerne
begyndte at ringe, fik baade Vinæger og Blasenfeldt derborte
sin Forstand igjen. De ere med i det Triumftog, som kommer der.
(
Et Liigfølge viser sig, hvori adskillige gamle Bekjendte. Derimellem
Vinæger og
Blasenfeldt).
Vinæger.
Skulde jeg holde Liigtalen, vilde jeg begynde: Dette er den
sidste Farce -- --
Blasenfeldt.
(Puffende til ham).
. . Hold dig nu ordentlig, Makker!
Vinæger.
Pas du dig selv. Men jeg faaer en ubegribelig instinktmæssig
Lyst til at tage ind noget af denne Muld.
Blasenfeldt.
Hos Mavesyge pleier sligt at virke. Giv mig ogsaa en Dosis.
Gamle Graver.
(med et mistænkeligt Øiekast paa dem).
De ere Pokker ikke sikkre endnu.
(Til
Vinæger, som mauler Muld).
Hør,
Fa'er, det Pulver vil nok virke bedre end -- Engelsk Salt.
(Overdøves
af Klokkerne. Hører man noget, er det kun Knasenen mellem
Vinægers og
Blasenfeldts Tænder).
|
| BLA BAKOVER |