|
EFTERSPIL
(Blomsterdyngen sees, men omskudt af Træer.
Epilogus klædt som Saturnus. En
Dompap og
en
Bogfinke paa en Qvist).
Epilogus.
Her ere vi paa gamle Tomter. Men hvordan her seer ud!
(Hvifter med sine Vinger. Blomsterne fyge bort og afdække lidt efter lidt en hvid Büste. Neden-
under den ligge to smaa Fugleskeletter, der kun see ud som Fjærtotter.
Epilogus tager dem op
og viser dem for Fuglene). Her see I eders Bedsteforældre. De vare
avindsyge og løi noget gevaltigt. Løgn var deres elendige Livs
Aande; men der er endnu mindre tilbage af deres Løgne, end
disse sørgelige Levninger af deres Tilværelse: disse Fjærtotter.
(Holder dem for Munden og blæser dem væk).
|