|
| d.II,b.5,s.141 |
og skifte Herredømmet over Verden imellem sig; men jeg? Nu!
Endnu engang vil jeg nedstemme mine Fordringer, men saa skal
ogsaa den underfundige Aand faae høre Sandheden.
(Dypper Trylle-
pennen haardt i Blækhornet. Ingen Aabenbarelse følger.)
Hvad er det? Ah! der er
neppe en Draabe igjen i Hornet. Nu eller aldrig da, siden det
ventelig er sidste Gang, hvis jeg bare kan opfange en Draabe.
(Drypper. Aabenbarelsen skeer.)
Rabulax!
(Afsides.)
Nei, jeg tør ikke skjænde.
(Højt.)
Rabulax! Jeg har været for overspændt i mine Fordringer . .
Rabulax.
Verdens Herredømme . .
Johannes.
Jaja! Lad det nu indskrænke sig til en Kopiistkrak.
Rabulax.
Netop dets rette Throne. Derifra har man de videste Udsigter,
og derifra gaae de fleste Verdens Herrer ud.
Johannes.
Det kan ikke være større Skam for mig som en af disse end
for store Keisere, der begynde for et Syns Skyld som Gemene.
Rabulax.
Ingenlunde. Husk blot, at Viisdommen sad ogsaa paa en
Krak, men paa en Trebeens; lad ikke Daarskaben sidde paa
en paa fire. Jeg giver dig dette Raad, fordi det er sidste Gang
jeg kan tjene dig i Gestalt, men ikke i Aand. I Aand vil jeg
altid leve og virke for Juristerne. Men dette Horn er udtørret,
kun Pennens egen Kraft er dig gjenlevnet. Brug den, og du kan
endnu blive en af Verdens Herrer.
(Gaaer.)
Johannes.
Det "Farvel" var min Lykkes, om jeg ikke passer at gjøre
som han sagde. Derfor "Godnat" til Svar!
(Tilsengs.)
|
| d.II,b.5,s.142 |
Kakkelovnsdukken.
Forventningen stedse
isammen maa trække de straalende Kredse,
som Grændse ei kjendte.
Tilsidst i et Blækhorns piinagtige Hul
de trænge sig sammen de Zoner af Guld,
som Verden omspændte;
og Haabets Kondorvinge bliver en Pen,
og Verden, den maalløse Eiendomsmark,
isammen sig krympende, blier,
med Tugt og Respekt, kun et blegnende Ark
ubeskrevet Papiir.
Det gaaer med de Fleste, som her med vor Ven,
hvem Skjebnen er bister,
at, skabt til Minister,
den flyvende Aand, som mod Højderne drister,
maa dale paa Krakken imellem Kopiister.
SCENE XV
(Samme Scene.
Johannes. Siden
Rabulax og
Grethe).
Johannes.
Oprørende! Ikke engang Kopiist! Og dog føler jeg dybere
end nogensinde Sandheden af at Verden hører Os Jurister til.
Vi ere den legitime Herrer, siger Skribenten her ovenpaa. Og
det maa nok ogsaa saa være, omtrent som Frankrig hører
Henrik Vte til. Mod denne store Sandhed betyder naturligviis
min Skjebne intet; thi jeg er, som man bemærkede nede i
Departementet, en Bondeknold og ikke Fars Søn.
(Dukken nikker.)
Se, nu nikker det ondskabsfulde Dyr igjen. Men paa dig kan
jeg dog hevne mig, og det skal jeg.
(Slaaer Dukken istykker. En Rotte løber
ud af den.)
Ei, en Rottesjel i et Kalkhjerte! Upaatvivlelig ogsaa
en af Juristeriets Geniusser. Men skulde der ikke endnu være
en Draabe, en eneste, i mit Horn, som skulde kunne hidtrylle
dets store og mægtige Geist? Han kunde maaskee endnu . . .
(Dypper Pennen flere Gange i Hornet. Endelig kommer
Rabulax).
Rabulax.
Skynd dig!
|
| d.II,b.5,s.143 |
Johannes.
Rabulax! Jeg er mismodig som en Nittemand i Lotteriet.
Rabulax.
Gives der da ingen store Gevinster? Se dig om!
Johannes.
Jo det er sandt. Forjettelsen om Verdens Herredømme er
intet Blændværk, men --
Rabulax.
Tænk paa det "Men" med en lang Streg efter. Den Streg er
en af Livets Styrepinder. Hold i den, da jeg nu for stedse maa
forlade dig. Thi din forrige Herre er bleven kjed af at være
Æresmand, siden han var mere vant til Kontanter end til Vel-
signelser, og har bedet mig for gammelt Venskabs Skyld af og
til at see til ham. Farvel! Han hører mig til.
(Forsvinder.)
Johannes.
Og jeg -- jeg vil høre Grethe til. Væk med det fæle Blæk-
horn, mine Forventningers Grav! Pennen der er saa dygtig til
at skrive Løgne med, vil jeg forære Skribenten i Bladet, og
med en anden uskyldig Pen vil jeg skrive et Kjærlighedsbrev til
Grethe.
(Skriver.
Grethe lister sig ind og læser, bøjet over ham, hvad han skriver).
Grethe.
Men min Gud! Der begynder Du jo atter med det Gamle:
"Verden hører Os Jurister til . . ."
Johannes
(springende op.)
. . . "I Indbildingen" staaer der, Grethe -- min Verden!
(De omfavnes.)
|
| BLA BAKOVER |