|
| d.II,b.3,s.106 |
Vakiti.
Jeg lyder.
Rajahen.
Jorden skjænker ikkun Viisdom
sin Lykke, Himlen ene den sin Kraft.
Men Hevnens første Kløgt er Taushed. I
dens sorte Muld maa Trælen Tanker saae.
Vakiti.
Tys!
Rajahen.
. . Men pludselig, om Brahma giver Væxt,
frembryde de som Cedre, hvor man tænkte
kun Spirer laae til Græs. Det er ei andet
jeg kjøbte for min Sami end din Taushed.
Følg! Hun vil lægge Haanden paa dit Hjerte,
indtil det stilnes -- den tilhører hende --
og over Panden svale Blade til
den kjølnes -- den tilhører Hindostan.
Vakiti.
Min Død er dets, mit Liv er for din Datter.
Rajahen.
Din Brud er Hindostan, kun Ringen Hun.
Og jeg som før for Indien med en Søn
fremstaaer i Kampen fuldtudrustet atter.
|
| BLA BAKOVER |