HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
II.DIKTERVERKER 1. BIND: - 1830


d.II,b.1,s.40  
MOSES I TØNDEN
COMOEDIE I TO ACTER

Personer:
Frands,
en Bødker.

Lene,
hans Kone.

Moses,
en Jøde.

Ephraim,
en Jøde.

Epilogue.



1STE SCENE
Franzes Stue; Frantz arbeider; Lene spinder.



Frantz

(synger og slaaer Takten).



           A
rbeide flinkt, bitterdød
                      Bødkeren saa ei har Nød
           Travaillez, travaillez, bon travaillez
           Rigdommen er i hans Verksted!



Lene.

   Hvor du er munter lille Mand?


Franz.

   Skulde jeg ikke være munter hos dig Lenemoer. Du seer selv
saa venlig ud og din raske Roks behagelige Surren minder mig
om, at jeg i dig har en forsynlig, vindskibelig Huusmoder.



Lene.

   Meget smigrende! Men hør nu Franz jeg kan opvarte dig med
en lystig Historie.



Franz.

   Lad høre.


Lene.

   Du kjender den gamle Israelit Moses?


Franz.

   Den Pengepuger?
d.II,b.1,s.41  

Lene.

   Javist Aagerkarlen. Han er saa forliebt i mig, som en Rotte
i en suur Ost; du smiler Frantz!



Franz.

   Kan jeg andet? . . . . den gamle Nar!


Lene.

   Saasnart du er gaaen ud er han her strax og piner og plager
mig med sin Uforskammedhed; ja igaar bad han mig om et Kys
kan du tænke; kort -- hvor jeg vender mig, seer jeg altid hans
hvide Flipskjæg. Ja! jeg var saa opbragt, da det modbydelige
Skabilken rækkede mig sin tilspidsede Mund til et Kys, at jeg
rykkede ham i Skjegget; men som han dog ikke tog ilde op, men
snarere som et Fortrolighedsbeviis; thi han kyssede strax sit
væmmelige Bukkeskjæg, og han bød mig engang en heel Pung
fuld af Penge for et Kys.



Franz

(kysser hende).

   Og jeg kan tage saamange jeg vil for Intet.


Lene.

   Men hør nu hvad jeg har udtænkt for at paasætte den Gjek en
Voxnæse, længere end hans Jødeskjeg: nu gaaer du ud og forbi
hans Vinduer, anstiller dig drukken og opbragt paa mig fordi jeg
forlangte en nye Pelts, og naar han snakker til dig, saa siger du,
at du har maattet rømme Huset, da du i mig havde et reent Huus-
kors at drages med . . .



Franz.

   En Helvedesløgn Lene!


Lene.

   Og at du nu gaaer hen paa Keglebanen hvor du vil blive i hele
Dag. Naar Moses faaer dette at høre, pilter han sikkert hen til
mig og jeg skal da staae her i Vinduet og med røde Øien fore-
snakke ham en Hoben; han kommer da ind, hvorpaa han sikkert,
for et Kys, er saa galant at forære mig Penge til en Pelts --
d.II,b.1,s.42   seer du det er nu een Udgift for Knegten men saa let skal han
dog ikke slippe. Naar jeg nu gjør Miner til at kysse ham, saa
skal du opvække en gyselig Allarm udenfor, bande og anstille
dig rasende og beskjenket; i vor Raadvildhed, skal jeg faae Mo-
sjøen til at pakke sig ned i denne Tønde, som du derpaa skal
slaae Bunden i, og trille ud paa Gaden. Resten finder sig nok.


Frantz.

   O ypperligt Lene! Fortreffeligt! du er dog et polidsk, lille
Skarn!



Lene.

   Gaae nu Franz! Jeg skal nok gnide mig i Øinene, saa de blive
røde og postere mig i Vinduet; gjør Du kuns dine Sager godt.

(2DEN SCENE)
(Moses i sin Huusdør røgende Tobak. Frands kommer.)



Frands.

   Gud give hun sad paa Bloksbjerg, det Spectakel, den Krud-
tønde, den arrige Zantippe, det Huuskors . . . det . . .



Moses.

   Ih! Gott bevares Mester! han har vist ikke sovet vel inat, han
seer mig so verschrekliig opbragt ud. Humeuret feiler ham vist.



Frands.

   Gid hun med hele hendes Maskepie Anne Marketenters, Berthe
Snedkers, Ølleborg Raadstuetjeners sad paa Hekkenfjeld!



Moses.

   Herre Jemini! hvat er nu gaaet ham imod Mester Frands?


Frands.

   Aa min pokkers Kone! hun gjør mig Livet suurt.


Moses.

   Ihre Frau, Gottbevares, das fromme Lamm?
d.II,b.1,s.43  

Frands

(opgivet.)

   Hun from? hun et Lam? Nei deri tager I Feil Moses . . . . En
Tigerfrue, en Bavianmadame kan ikke fare værre frem; kort sagt:
den der vil tage hende, han tage hende i Pokkers Skind og Been.
Ja seer de Hr. Moses: i førstningen gik det noksaagodt, da hedte
det: Frandsemand og Lenemoer; men nu hedder det dovne Drog,
Fyldbimpel, Ølvams og andet deslige, kort hun er et levende
Lexicon af uhøviske og fornærmende Talemaader. See nu idag
bad hun mig om en nye Pelts, saadan en, som Anne Marketenters
har, da hendes var gaaen af Moden; da jeg sagde nei, blev hun
vred og udkrammede sin Skjeldsordlærdom paa mig, hvorpaa
jeg gav Mamesellen et Par dygtige Lavaser og da hun udskjeldte
mig mere vilde jeg gaae til Skabet for at slukke min retfærdige
Harme i Brændeviin; men jo pyt sa'n; neppe havde jeg et Par
Glas tillivs saa smeldte hun Skabet i Laas og eschaperte med
Nøglen og nu agter jeg at forblive i Keglebanen idag! hvad synes
I derom Moses, kan en ærlig Mand taale sligt? Nei Frands
dandser ikke saa let under Tøffelen!



Moses.

   Das hatte ich nicht droet! Die Frauenzimmer sind variable,
som Veir und Vind. Gut Glück mit Spielet. Adieu!

3DIE SCENE

Moses

(allene.)

   Das war doch einmahl Vand po mein Mølle. Gak du Franz;
ich weiss noch wat ich soll geere.

(Pause.)
Den Tanke var sublim
ha, ha, ha . . . men det gaaer po Pungen, doch ein tive Daler
kan ich wohl spendiren!

(gaaer.)

4DE SCENE
Lene i Vinduet. Moses kommer.



Moses.

   Ach schøne Frau, de seer mich so bedrevet ud; hvat feiler
dich mein Schnut?

d.II,b.1,s.44  

Lene

(grædende.)

   Aa kjere Hr. Moses; jeg er dog en ulykkelig Kone; min haarde
Mand . . . . ja kan jeg dog ikke græde over saadan Behandling?



Moses.

   Ih! Gott bevares! ich kan nicht see disser schmukke Øine
verdunkles af Daarer; mein Herz ist so blødt als Vox . . . . ich
taaler das nicht . . . . Hold doch op Madame . . . . .



Lene.

   Ja! de skulde blot vide hvad jeg græd for, saa . . . .


Moses.

   Vertæl, Vertæl, Madame!


Lene.

   Ja! hvis de vilde være saa god, at komme ind, saa skulde jeg
fortælle alt; men jeg vilde nødig udsætte mig for Naboerskernes
Mund, naar de see en ung Kone staae i Vinduet og tale med en
saa smuk Kavaleer i sine bedste Aar, som de.



Moses

(stryger sig om Skjegget.)

   Madame! ihre Tilbud ist altfor godt; ich woll mig derauf be-
nitten

(springer ind.)



Lene.

   Vær saa god at sidde ned Hr. Moses.


Moses

(kysser hende paa Haanden.)

   Tausend Dank! meine Sirupkrukke; meine herze Lene.


Lene.

   Hør nu Her Moses: jeg bad ham om 20 Daler til en Pelts,
da jeg med min gamle umulig kan lade mig see ved Siden af
Anne Marketenters, hvis Pelts siger Sparto til Frue Secreterens
selv; men du Herre jemini hvor her blev et Huus: du Pelts, du
Pelts flød ud af hans Mund geleidet af to Ørefigener. hu, hu, hu.
(græder.)

d.II,b.1,s.45  

Moses.

   Ach mein Gott, so gred nicht Madame ich har jo dem sagt,
at ich det nicht toler. hu, hu, hu.

(græder med.)
Der Madam kauf de
dem eine Peltse und das lige für ihre Manns Næse

(giver hende Penge).



Lene

(forlegen.)

   De er da rigtig altfor galant Moses; jeg veed ikke om jeg vel
kan tage det?



Moses.

   Wat ist das für Schnak Madame!


Lene.

   Tusind Tak! men hvormed skal jeg da gjengjelde dem deres
store Gave? --



Moses

(kjelen.)

   Et eneste Kis auf ihre Rosenlæber wolle langt opveje den
Schlump Guld, und so et mindre, als eine Rente auf Kapitalen!



Lene

(skjelmsk.)

   See dog hvor Jøden stikker frem! dog det er kuns en liden
Betaling for 20 Daler, og deres beskedne Fordring skal opfyldes
(gjør Mine til at kysse ham; men i detsamme bankes og stødes der paa Døren)
. . . . . O Him-
mel hvad er det? . . . . Ach det er Frands, rasende og be-
skjenket . . . . O red mig Moses, han dræber os begge to, hvis
han seer at de er hos mig!



Frands

(dundrer paa Dørren.)

   Luk op Lene, luk op! eller jeg slaaer Dørren ind.


Moses

(løbende omkring.)

   Ah wai mir kleine Jude; ah! wai mir.


Lene.

   Ach! Moses; o han dræber os begge to! ach hjelp . . . .
(til Franz)
bie nu lille Mand til jeg finder Nøglen.



Moses.

   Gjem mig Lene, ach gjem mig! I Skabet?
d.II,b.1,s.46  

Lene.

   Der skal han efter Brendeviin.


Moses.

   Unter Sengen?


Lene.

   Der ligger hans Øxe og finder han dem istedetfor Øxen, hugger
han dem istykker med Hugjernet . . . . o! der banker han igjen . . .
bie nu Franz.



Franz

(opbragt.)

   Jeg bie! . . . Jeg bie paa dig . . . nei min Moer . . . og kom-
mer jeg ind skal jeg baade slaae dig og ham, du har hos dig
ihjel.



Moses.

   O Gott befreie uns.


Lene.

   O! du ugudelige Mand.


Moses.

   Verwar mich po Loftet Lene?


Lene.

   Der ligger hans Tøndestaver og baand og Gud bevare dem fra
at falde i hans Kløer der. Han kasted' dem ud af Loftslugen.



Franz

(spænder paa Døren.)

   Slip mig ind strax, at jeg kan faae holdt en blodig Huusret
derinde.



Lene.

   O hør paa den Barbar?


Moses.

   Ich heerer das noch! Aber Lene?


Lene.

   Hurtig Moses! ned i dette Fad!

(han kryber op.)
Nu Frands!

(hun
lukker op Dørren).
see nu om der er nogen?

d.II,b.1,s.47  

Frants.

   Hvorfor lukke ikke Mamesellen op strax; jeg skal bitterdød
lære hende at lystre! Hid med Krabasken.



Lene

(løber ud.)

   O! du slemme, barbariske Frands!
4DE SCENE

Frands

(allene.)

   Ja bie du kuns; jeg treffer dig noch! Tralla, la, la, Tralla,
la, la, la. Fordømt at jeg tabte 5 Daler; men dem faaer jeg
arbeide op, og Kjøbmanden faaer vel omsider faae Fadet

(han
trækker Skjødskindet paa, og giver sig til at hamre paa det Fad hvori Moses er; han slaaer Bunden
i og synger, slaaende Takten med Hammeren.)



           Arbeid Bødker, alt hvad du kan,
           Saa din Føde, du kan tjene!
           Under Hamrens Slag og Sang!
           Gud frie mig fra den slemme Lene!
           Udaf hende jeg ret er kjed.
           Viin slukker alle Sorger ned!
           Tram, tralla etc. -- -- --

      (Moses hoster i Fadet.)

   Ha, ha! hvad er det? nu sprang nok et Baand

(hamrer haardt paa det).



           Nu er det færdigt, dette Fad,
           Med Prop og Bund og faste Stager;
           Jeg det ei længer eie gad,
           Det er tilfals for hvem behager.
           Udaf dette jeg og er kjed:
           Viin slukker alle Sorger ned.

(triller det ud.)

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE