HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
II.DIKTERVERKER 1. BIND: - 1830


Henrik Wergeland, II. Digterverker: 1ste Bind -1830
d.II,b.1,s.1  
DE HELDIGE OG UHELDIGE FRIERE
LYSTSPIL MED SANG I TRE ACTER

Personer:
Jfr. Griselda,
Pebermøe.

Jfr. Amanda,
Griseldas Cousine.

Hrr. Willivelly,
Amandas Elsker.

Hrr. Wellivilly,
Pebersvend.

Petronelle,
Griseldas Tjenestepige.

Værten i den drukne Løve.



[Resten av ms.' første side er revet bort. Utg.]



   . . . . . . . . .
Tanker) Kom med Kaffeen til din Frue Petronelle.
  
(Petronelle gaaer.)
Ah! -- ah! altformeget paa engang -- -- hvem blev
først gift, knipske Jomfru Amanda; hvem blev først, spørger jeg?
(Petronelle bringer en Kop Kaffee ind.)
See saa! Koppen blot halv og det nu,
da jeg behøver den i Potteviis for at vække mine Nerver

(drikker.)

Vil du nu høre Petronelle? Dette er et Frierbrev til min Person
maa du vide:

         Høitugtige, med Dyder forzirede Jomfru!
   Undres skulde det mig, om ikke Rygtets Trompet udstødte idel
Sandheds Toner, idet den forkyndte Deres Dyders Priis rundt-
omkring, og overdøvede alle nedrige Skumleres Sækkepibelyd.
Jeg aabnede mit Øre for denne behagelige Lyd og beundrede
d.II,b.1,s.2   Deres Dyder og mærkede, ak! forsilde Cupidos Allarmtrommeslag
i mit Hjerte. Ja! dydzirede Jomfru! jeg maa give tabt, jeg maa
slaae Chamade, hvor fast jeg end troede mit Hjertes Fæstning
at være. Jeg, deres allerunderdanigste Tjener -- hvorfor leer du
saa hæsligt Petronelle
-- foreslaaer dem derfor ædleste af alle
Qvinder, som nogensinde uafhængigt levende her i denne Sodomas
mephitiske Jammersdal, en Forbindelse af vort verdslige Gods
[og]

af vore Hjerter. Min Formue er 1mo 20.000 Rigsdaler Sølv ud-
satte paa fyrstelige Renter, 15 pcto; 2do Sølvtøi à 3000 Rigs-
daler. 3tio 1 stor Herregaard med 15 Heste og 70 Melkekøer
som ifjor satte mig istand til at sende til Byen 5 fulde Læs Smør,
som da det var nykjernet oventil men bedærvet (man maa snoe
sig igjennem Verden) hvilket de dumme Borgere eller Philistere
ikke lugtede, skaffede mig i reen Profit 300 Daler. -- Dette er
min Eiendom; Deres er ikke liden, kun iforhold til Deres Dyder;
hvad om vi slog vore Pjalter sammen, du mit Hjertes gyldne
Afgud; hvad om en gylden Lænke bandt vore Hjerter sammen?
Jeg skal selv, angstfuld og beklemt nærme mig dem; Aftensolens
Straaler skal beskinne deres Tjeners Ansigt, liggende for deres
Fødder, deres smukke Puselanker, vilde jeg sige. -- Da jeg altid,
for ei at lade de dyre Vognmænd snyde mig, gaaer tilfods og
fordetmeste er iført en simpel Frak, rund Peruque og Hat og har
et ganske pynteligt Udseende, vil de deilige Jomfrue, alle Dyders
Lexicon og uendelige Register ikke, naar de iaften besøges af
en saadan Person tage feil af
Deres allerydmygste og
allerføieligste Tjener
Jan Wellivilly.
   Nu! hvad synes dig Pige? Det er jo bekjendt, at det er en
skikkelig, stille, ordentlig, 40 Aar gammel Person, har Midler --
kort Alt.



Petronelle.

Mel. Der var engang en tapper Mand etc.



           Jeg vil da skyldigst, ydmygt nu
           Min Hilsen smukt frembære,
           Og glædestemt, jeg vil, i Hu
           Min Jomfru gratulere.
          
d.II,b.1,s.3              Og ønske at i Fruestand,
           De Hosten maa forvinde
           Og leve med sin ømme Mand,
           Som Adam med sin Qvinde.


Griselda.



           Du Petronelle vistnok skal
           Min Kammerpige blive
           Og pynte smukt din Fru til Bal:
           Saa skal hvert Aar jeg give
           Dig gratis hen et gammelt Plag,
           Som vel jeg kunde bruge
           Og Kaffe skal du faae hver Dag
           Og Skjænder kun hver Uge.



Petronelle.

   Tak! Fru Wellivilly! men Jfr. Amanda ringer

(gaaer ud.)



Griselda.

   . . Ringer? hun? ha ha! nu maa jeg lee! ligger paa en Kanapee
og ringer . . . jo, jo! Piben skal faae en anden Lyd! Melk og
Brød om Morgenen! ikke en Døit til -- ingen The fra China,
ingen Kaffe fra Congo -- ! la la la! -- Tys! hvad er det? Jeg hører
hendes Silkesaloppe slæbe paa Trappen; nei! vil man bare see!

3DIE SCENE
Amanda kommer ind. Griselda.



Amanda.

   Godmorgen Tante!



Griselda.

   Ei! ei! saa galant? Silke fra Top til Taa? . . Jeg siger: hvo
som leer sidst, leer bedst.



Amanda.

   Udentvivl sandt! De kan ogsaa trænge dertil efter saamegen
Suttren.



Griselda.

   Kjender du Herr Willivelly?
d.II,b.1,s.4  

Amanda.

   Efter Rygtet, en Pengepuger, en Blodsuer.


Griselda.

   Ondskabsfulde! O! jeg kjender dig, Slange i min Barm! tal
ærbødigt om den Mand, min tilkommende Ægtemage.



Amanda.

   Ha, ha, ha!


           Vistnok vil Ægteskabet blive
           Knyttet med Lænker udaf Guld;
           Dog vil jeg gode Ønsker give,
           At Du maa bli' en Mage huld.
           Og i jer Mands Parykker maale,
           Gyldne Ducater, Klingreling!
           Gid han phlegmatisk Tampen taale,
           Liig blinde Hest i Møllens Ring.

(gaaer.)



Griselda.

   Hvad? hvad var det? Jeg troer Tøsen er gal! Tamp? Paryk,
Møllehest! Det skal du undgjelde . . . tro du mig.

(løber ud.)

4DE SCENE

Petronelle.

   Min stakkels Jfr. Amanda! hvorledes skal jeg redde dig ulyk-
kelige Pigebarn, som nu ikke engang maa nyde Friheden, men
af en haard, ubillig Tante forhindres fra enhver Livsnydelse og
det nu, nu just da dit Hjertes Udkaarede skulde forsidste Gang
hemmelig besøge dig, før han skal kalde dig, Sin. Men jeg maatte
ikke være Petronelle, ikke en anden Pernille, ihvorvel jeg mang-
ler en listig Henrik, om ikke Jomfru Grizzle skal erfare, til egen
Ærgrelse, hvem der løb med Liimstangen.

(gaaer.)

   BLA VIDERE