HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 3. BIND 1842-1845


AUKTION OVER "GROTTEN"

           N
u skal jeg blive -- o saa arm,
                 saa arm som ribbet Straa:
                       mit Huus og Grund,
                       min Hest og Hund
                 skal sælges nu i denne Stund.
           Men jeg har Noget i min Barm,
                 Juristen ei skal naa.


           Det er et Hjerte med et Slag.
                 jevnt som mit Stueuhr.
                       I al min Nød
                       en Viin saa sød
                 jeg har dog i dets dunkle Skjød.
           Begeistret er deraf hver Dag
                 min freidige Natur.



           Men engang i min Ungdom gik
                 det kanske lidt for fort.
                       Af Bondens Ryg
                       en Igle styg
                 jeg vilde rive altfor snyg;
           men selv jeg fik et giftigt Stik,
                 et Ar saa dybt og sort.

d.I,b.3,s.408  

           Kanhænde er det Overtro,
                            kanhænde ikke med;
                       men Tanken har
                       jeg ganske klar,
                 at for min onde Geist kun var
           den giftige og sorte Slo
                 som Puppens Gjemmested.



           Begyndt er nok Auktionen alt.
                 Tænd mig en Pibe nu! . . .
                       Ræk mig lidt Vand! . . .
                       Jeg er en Mand;
                 dog stundom svimler ogsaa Han.
           Mit Huus er med min Sved betalt;
                 det kom mig blot ihu.



           Kanskee nu i min Hytte skal
                 en Høker fæste Huus.
                       Min kjære Pult
                       skal blive skjult
                 af Flesk og Ost og Smør og Smult;
           Øl trilles ind i Grottens Hal,
                 Kognak og Spiritus.



           Lad gaa! lad gaa! endskjøndt jeg før
                 mit vakkre lille Huus
                       saae ødelagt
                       af Ildens Magt,
                 af Lynild tversigjennem jagt.
           Til Vaaren ligger dog et Slør
                 af Blomster paa dets Gruus.



           Lad Huset gaa! men Brunen skal
                 en ærlig Kugle faa . . .
                       Her er en Hud . . .
                       Kom, gjør et Bud!
          
d.I,b.3,s.409                    Det Hul ei skjæmmer Tingen ud.
           Men kjøb min Hund ei; dit Befal
                 den vil dog ei forstaa.


           Jeg finder vel et Tag et Sted;
                 og er det ikke nok?
                       Snart fire Bord
                       og sex Fod Jord
                 er nok for aldrig En saa stor.
           Min Genius skal flytte med,
                 min Viv, min Dueflok.



           Istedetfor min Pult et Bræt
                 paa Knæ jeg breder ud . . .
                       Kom, kjære Viv!
                       Din Haand mig giv!
                 Paany begynde vi et Liv.
           Men er det værd? Hvis Du er træt,
                 da lad os gaa til Gud.



           Jeg længe har paa Himlen se't;
                 meer stærkt er Stjernens Blink.
                       Mig syntes med
                       ved Søens Bred
                 den var meer blaa -- som Klokkers Bed.
           Hjælp mig, min Viv! Jeg veed ei ret,
                 om det er Himlens Vink.



           O! Stjernen blinked ikke saa,
                 saa blaaned Søen ei,
                       som hendes Blik;
                       en Straale kvik
                 mod Himlen skjød, en øm jeg fik . . .
           Kom, Viv! nu kan vi trøstigt gaa
                 i Verden ud vor Vei.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE