HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 3. BIND 1842-1845


JEG ER NU SAADAN JEG!
(STATSØKONOMISK)



Granen



           H
vad er det for en gil Musik
                 hver Aften i din Top?
           Den mine mørke Grene fast
                 til Glæde vækker op.


Lønnen



           Det er en munter Biesværm,
                 som jeg har givet Læ;
           og siden knapt i Skoven er
                 saa lykkeligt et Træ.



           Jeg har Musik den hele Dag
                 blot for jeg den tillod,
           at slikke sig lidt Honning af
                 min Krones Overflod.



           Hver Green er fuld af Virksomhed,
                 og hvert et lidet Blad,
           hvor dovne Larve forhen krøb,
                 er bleven Flidens Fad.

d.I,b.3,s.385  

           I Hakkespettens tomme Hul
                            er Vox og Honning skjult.
           Nu synes jeg mit Bryst har faaet
                 et Hjerte ømhedsfuldt.



Granen



           Aha! du lader Fremmede
                 din Sødme suge ud?
           Før bryde Stormen af hos mig
                 de søde Foraarsskud!



           Og alt mit gyldne Støv jeg før
                 udslaaer for Veir og Vind.
           I mine Skygger slipper jeg
                 ei slige Gjæster ind.



           Min Terpentin som smeltet Sølv
                 paa Fjeldet rinder ned.
           Saa har den gjort i hundred Aar
                 og skal i Evighed.



Lønnen



           Slip Bien til! En Kage Vox
                 han lægger dig igjen.



Granen



           Hvad Vox? hvad Honning? Hundred Aar
                 jeg levte uden den.



           Jeg er mit Lands Repræsentant.
                 Af Tanken om det Hverv
           jeg lever blot, -- for Andre har
                 jeg derfor ingen Skjerv.

d.I,b.3,s.386  

Lønnen



           Forjag da Liv og Virksomhed
                            og Livets Lyst med dem!
           Og bliv i andre hundred Aar
                 kun Fattigdommens Hjem!



           Paa Kjærlighedens gjæstfri Fad,
                 om nøisomt, uden Pynt,
           bestandig findes lagt igjen
                 Taknemlighedens Mynt.



           Giv Saft -- igjen du Honning faaer!
                 Giv Ly -- du faaer Musik!
           Giv Frihed, mørke Gran! -- du faaer
                 det Liv, du seer jeg fik.



           Hør hvilken Lystighed der er
                 hist i den gamle Lind!
           Han har, som jeg, den lille Ting:
                 et gjæstevenligt Sind.



           Der sværme Bier, som hos mig,
                 frit rundtom i dens Top.
           Hver Green er som en fuld Fabrik,
                 hvor Rigdom dynges op.



           Og Pilen, Rognen -- se dig blot
                 omkring du kloge Gran!
           Exempler rundtom vise dig
                 en bedre Lykke an.



Granen



           Har Dovenskaben ei en Smag
                 af Sødme -- har den ei?
           Og Eensomhed ei sit Behag?
                 Jeg er nu saadan Jeg!


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE