HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 3. BIND 1842-1845

d.I,b.3,s.105  
BARNET OG "BØRNEVENNEN"

Barnet



           O
ver dybe Dale
                      flyver Spurv og Svale,
           over store Skove
           tør sig Kragen vove,
           over Fjorden reise
           tør selv lille Meise,
           og for høit for Svanerne
           ingen Fjelde kneise.
           Nogle ville ud at see,
           Andre for at høre.
           O, hvor lykkelige de!
           Deres Ønske fluks kan skee
           blot de Vingen røre.


           O, hvor jeg maa stunde
           efter, at jeg kunde
           følge Spurv og Svale
           over dybe Dale,
           over Skoven drage
           med den gamle Krage,
           over Fjordens vide Bugt
           kjækt med Meisen jage!
           Gid jeg fulgte Svanens Flugt
           over høie Fjelde!
           Om hvormeget Skjønt og Smukt,
           fremmed Blomst og fremmed Frugt
           fik jeg da at melde.



"Børnevennen"



           I dit Øies Ringe,
           Barn, der er en Vinge,
           som du ud kan spile
           uden Rast og Hvile.
           Svalens ei sig maaler
           med dens rappe Straaler,
           hvorpaa Tanken ud kan fly
           fra dit Øies Skaaler.
           Over Svanen i dens Sky
           kan dit Blik du hæve.
           Den er tung mod det som Bly.
           Hvert Minut du i en ny
           Verden, Barn, kan leve.



           Blot, naar du vil hige
           ud i Verdens Rige,
           speide selv i Himlen
           over Stjernevrimlen
           maa du med dit Øie
           følge trofast nøie
           disse Træk, som Rad paa Rad,
           her sig sammenføje.
           Linjerne i dette Blad
           skulle did dig føre,
           hvorom nys din Længsel bad.
           Svalelet og spurveglad
           kan du Reisen gjøre.



           Hvor skal Reisen gjælde?
           Ikke godt at melde.
           Skal vi bytte Hjemmet
           med en Verden fremmed?
           See de fagre Blommer
           i en indisk Sommer?
           Følger du min Linjes Træk,
           did ihast du kommer!
           Trylle vi det Syn saa væk
           om for andre skjønne,
           vexlende, som Speil i Bæk,
           mange, som paa Hybnens Hæk
           Roser blandt det Grønne?

d.I,b.3,s.106  

           Eller skal vi gjæste
                      det som er det Bedste?
           sætte Tankens Stige
           op mod Himmerige?
           over Stjerner nærme
           os til Engles Sværme,
           hvor i Leeg de tumle om
           og efter Barnets hærme?
           Barn, du kan, hvis du er from,
           Deel i deres tage:
           Uskyldsdrømmene derom
           ere Englene, der kom
           for dig did at drage.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE