HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 3. BIND 1842-1845


VED DIGTEREN, HØJESTERETSASSESSOR,
HENRIK ANKER BJERREGAARDS GRAV,
DEN 14DE APRIL 1842.



           K
om med Laurbærkrandsen hid!
           Nu er Skjaldens ædle Pande
                 kold og hvid.
          
d.I,b.3,s.51              Gylden Regn af Laurbærblade
           kan ei Ham nu mere skade,
                 om hans Grav
           lige til dens sorte Rande
                 overdyngedes deraf.


           Nu, da Han er bleven Leer,
           er det Tiden, at den sene
                 Retfærd skeer:
           Døden faaer sin Laurbærkroning,
           Livets Smerte sin Forsoning;
                 Verdens Dom
           bytter sine grebne Stene
                 nu til gyldne Frugter om.



           Nu, da Skjalden ligger Liig,
           er Triumfens Time runden.
                 Laurer sig
           mellem Tornens Grene blande,
           som sig bored i hans Pande.
                 Paa hans Grav
           lægges nu en blomstomvunden
                 efeukrandset Thyrsusstav.



           Om en Stund sin sorte Top
           Graven over Muld vil skyde
                 sagte op.
           Den er Ærestemplets Tinde,
           som skal gjemme Skjaldens Minde.
                 I sin Nød
           Norge kan sin Skjald kun byde
                 Pantheonet i sit Skjød.



           Men fra hver en Mund, som qvad
           om Hans "Elskede blandt Lande,"
                 er et Blad
          
d.I,b.3,s.52              hviftet hen, at strø de Veje,
           Aanden gaaer fra Gravens Leje
                 til sin Fred,
           langsad elysinske Strande,
                 under Laurers Dunkelhed.


           Og om tvende Uger vil
           Graven fuld af Blomster dækkes.
                 Lyt da til,
           skal du med forbauset Øre
           Aagots søde Vise høre,
                 sjungen af
           Klokker, som af Vinden vækkes
                 til en Sang paa Skjaldens Grav.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE