HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 3. BIND 1842-1845


BARNET

En Fremmed



           S
iig mig, Amme, siig mig Navnet
           paa det underskjønne Barn,
           som du holder saa omfavnet?


Ammen



           Josef Benjamin, min Herre.



Den Fremmede



           Ah! Ja Jøden stikker frem
           i den lille Ørnenæse,
          
d.I,b.3,s.41              og om Munden kan jeg læse
           Slægtens Arveanathem,
           at han bliver noget værre
           end et døbt sædvanligt Skarn.
           Skrækkelig, men sand, er Tanken,
           at den Diende, du bærer,
           i sit Hjertes første Banken
           lave Niddings Slethed nærer
                 vist som unge
           Hugorm Giften bag sin Tunge.
           Ve, at ei med Gift beblandet
           var hans Moders første Kys,
           saa han, før han blev forbandet,
           kunde dø . .


Ammen



                       Min Herre! Tys!
           Barnet er et Kristenbarn.
           Efter Faderens Velgjører,
           som var Jøde, Navn det fører.



Den Fremmede



           Hold det fast da i din Arm!
           Pige, tryk det til din Barm!
           at den lille Engel ei
           flyer til Paradiis sin Vei.
           Thi (han hedde Seth og Cham,
           Moses eller Abraham
                  -- ligegyldigt!)
           thi et saa serafuskyldigt
           Aasyn endnu ei jeg saae.
           Derfor, Pige, pas kun paa!



Ammen



           Herre! tro, det Himmerige,
                 hvorfra slige
                 Engle stamme,
           er en Moders Hjerte . . .

d.I,b.3,s.42  

Den Fremmede



                             Amme!
                      Skal jeg tro, du er Jødinde?



Ammen



           Det var første Rang som Qvinde.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE