HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 2. BIND 1833-1841

d.I,b.2,s.400  
VALDERSEN PAA HJEMVEJEN

                 N
u kan der ikke være langt tilbage til Valders, for Hjertet
                      begynder at blive saa varmt i mit Bryst. Skovene synes at løbe,
           Aasene at glide hurtigt og let som drivende Skyer; Benene blive
           raske som til en Springedands, og nu er der ikke mere at tænke
           paa Hvile. Hei! nu gaaer det glat; den høje og bratte Bakke
           synes jevn som Isens Flade.


                 Naar det engang tager Ende med den syvmiils lange Rands-
           fjord begynder Valdersen at lee. Naar det begynder at blinke
           blaaligen i Etnaelven, straaler hans Øine af Glæde. Naar Nøse-
           kampen viser sig som en Sky faaer han Lyst til at springe, lige-
           som Rensdyrenes raske Flok paa Vinsterfly over Steen og Stok
           over de snedækte Hejer.



                 Jeg hvilte ikke mangesteds, skulde jeg tro: paa Krogkleven
           var det første, for at fryde mit Hjerte med den første Rand af
           Snefjelde, som lyste langt Nord. Derpaa hvilte jeg mig bedst
           paa Dynnastenen, reist over Astrid, Hadelands smukkeste Pige.
           Men jeg gik min Vej, tænkte kun paa Dig, som er den smukkeste
           i Valders.



                 Jeg saae intetsteds saa stolte eller blaa Fjelde, som de høje
           Valderstinder: Hugakollen, det forfærdelige Bitihorn, Grønsend-
           knippen eller Grindadden. Og hverken Ringerige, Hadeland eller
           Land bar et Græs saa grønt som Valders allesteds. Der er
           Blomsten ogsaa friskere og rødere; og som Blomsterne, saa er
           Pigerne.

d.I,b.2,s.401  

                 See, der glimrer det alt i Beina, som om den flød i en sol-
                      blank Sølverrende. Den vil jeg følge som et Baand, der fører
           den ligeste Vej til Hjemgrænden. Men en liden Bæk skal, under
           lystig Sladder, vise mig en Støl under Hugakollen, hvor min
           Pige opholder sig den korte Tid Blomsterne blomstre smukt
           i Lierne.



                 Skynd dig da min Fod! Skynder eder, Been! Thi Hyben-
           busken strøede allerede sine Roser blegnende over Astris Steen,
           den smukkeste Pige, Hadeland har frembragt, og de fine Blom-
           ster omkring min Piges Støl døe for det første Riimslag fra Huga-
           kollen. Han længes alt efter sin kjære Vinter; og saa staaer jo
           Stølen øde?


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE