HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 2. BIND 1833-1841


EFTER TIDENS LEILIGHED

           S
tenen i Stefanens Pande --
           Den er Løgnen mod det Sande.
                 Taabelige, grumme Haand,
                 som vil sigte paa en Aand!
           Ha, hvad Sejersglands, der bryder
           af det Saar, hvis Blodstrøm flyder!


           Løgnen kun Sekunden vinder.
           Intet Sandhedsord forsvinder.
                 Som et Hvift af lette Lin
                 løsner styrtende Lavin,
           er Det nok til at begrave
           Verden, naar den er aflave.



           Men Det maa ei hviskes stille.
           Sandheds Ven ei blot maa ville.
                 Vær i Et og Alt dig Selv!
                 Det er Sejrens Kunst, min Sjel!
           Som Stefanen mellem Stene
           maa du staae, om selv alene.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE