|
DEN SVENSKE SKJALD RIDDERSTAD
TIL SIT SVÆRD
Du blanke Brud, min Æres Lykke,
Du, som min Tankes Drømme veed,
jeg dig ind til mit Bryst vil trykke,
Du Brud i Tid og Evighed.
Saa pletfri Du, som Sveas Ære,
bestandigt for mit Øie stod;
og skal du engang Pletter bære,
saa være det af Fiendens Blod!
O vær mig huld i Livets Luner,
i Døden huld, mit gode Sværd!
Held mig, om hist i dine Runer
jeg læser, at jeg var Dig værd!
|
| d.I,b.2,s.314 |
Min Brud er Du, mit Haab, min Hæder;
for din Skyld lød min første Sang,
og mellem Krigernes Geleder
vort Bryllup feires skal engang.
Held, Svea! Held! i Stjerneglandsen
Du freidig paa din Klippe staaer.
For Sværdet, Dig og Borgerkrandsen1
hvert ædelt Gøthahjerte slaaer.
1 tilbakeHr. Ridderstad (Rdd) har dog opoffret Sværdet for denne. Han har, for at
indtage en uafhængigere Stilling, som Publicist, og svensk politisk Charac-
teer, for ikke længe siden taget sin Afsked fra Militairtjenesten. |
| BLA BAKOVER |