HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 2. BIND 1833-1841

d.I,b.2,s.277  
HALMSTRAAET, KULLET OG BØNNEN PAA REISE

   E
t Halmstraa, et Kul og en Bønne slog Kompagni sammen
forat gjøre en Reise. De havde alt gjennemreist mange Lande,
da de kom til en Bæk uden Bro, som de ikke kunde komme
over. Endelig vidste Halmstraaet godt Raad: han lagde sig tverts-
over forat lade de andre spadsere over paa sig, først Kullet,
saa Bønnen. Kullet gik bred og langsom over, Bønnen trippede
efter. Men, da Kullet kom midt paa Halmstraaet begyndte det
at gløde, og brændte igjennem; Kullet faldt sydende i Vandet og
druknede, Halmstraaet flød bort i to Stykker, Bønnen, som endnu
var noget fra Land, da Ulykken hændte, maatte ogsaa efter, men
hjalp sig en Stund med at svømme. Dog fik den saameget Vand
i sig, at den sprak, og drev saa tillands i den Tilstand. Tillykke
sad der en Skrædder paa Bredden, og hvilte sig paa sin Vandring;
og da han nu havde Naal og Traad vedhaanden, syede han Bøn-
nen sammen igjen, og siden den Tid have alle Bønner en Søm.
   Andre fortælle, at Bønnen gik først over Halmstraaet, og kom
lykkelig over, og saae fra den anden Bred af hvorledes det gik
med Kullet. Men da det nu midt paa Bækken brændte Straaet
igjennem, og styrtede sydende ned, lo Bønnen saa stærkt, at den
brast. Skrædderen paa Bredden syede den nu sammen igjen;
men da han bare havde sort Traad, har alle Bønner siden en
mørk Søm. Men saadanne Eventyr kan Hvem, som vil, troe
og gjøre.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE