HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 2. BIND 1833-1841


ADAMS SEJERSANG OVER LØVEN

           H
a, Løven død for Manden?
                 Hvor er Løvens Tand?
                 O, en Leeg, som Stenen,
           glattet rundt paa Stranden
           af det stride Vand!
          
d.I,b.2,s.264              Tungen nys saa hvas og rød
           som det Lyn, der Skyen brød,
                 hænger som fra Grenen
                 myge, blege Blad.


           Skjælv, flammemalte Tiger!
                 Se, for Manden, liig
                 knaset Græskar, ligger
           Den, som i dit Rede
                 kunde knuse dig!
           Bærer Manden Løvens Hud,
           snart da kan han slukke ud
                 med sin Kjølles Vrede
                 gule Tigerbrand.



           Knæl, Elefant, i Støvet!
                 Store Qvælerorm,
                 se din vide Bugt er
           som en Taage kløvet
                 af min Kjølles Storm!
           Seer dog, Mand i Løvehud
           bleven er Allivsens Gud!
                 Døden, Dyr, jer Flugt er,
                 mit er eders Liv.



           Den vilde Bøffelpande
                 er ei Løvens Bryst.
                 Hornet maa du stikke
           -- det skal du faa sande --
                 ned i Mulden tyst.
           Seer dog Mand i Løvehud
           bleven er Allivsens Gud!
                 Mandens Sværd skal drikke
                 Pantherhjertet ud.

d.I,b.2,s.265  

           Se, Mandens Kjølle stærkest
                            Klo og Slangebugt!
                 Den i Blod af Løven
           har for Livet mærket
                 Skræk og Død og Flugt.
           Seer dog, Mand i Løvehud
           bleven er Allivsens Gud!
                 Horn og Tand er sløve
                 Stilke mod hans Sværd.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE