HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 2. BIND 1833-1841


KONGENS SKAAL I CHAMPAGNER

           C
hampagner er min Yndlingsdrik,
                 og ikke min alene.
           Den funkler med Demantens Blik,
                 som Vand af Ædelstene.


           Ja Edens Himmel efterlod
                 sit Solskin i dens Druer.
           Den bruser som Serafens Blod,
                 naar hans Begeistring luer.



           Blandt Vine skjøndt Aristokrat,
                 den bundne Vid befrier,
           og maler i sit Dyb en Stat
                 af skjønne Fantasier.

d.I,b.2,s.259  

           Gid altid for alt Skjønt og Ret,
                            i Fred og i Kampagne,
           vort Sind maa være lyst og let,
                 og fyrigt som Champagne!



           Hvad Syn er skjønt vel som mit Lands
                 den gamle, vakkre Konge?
           Og gives større Ret end Hans
                 til Lov fra Skjaldens Tunge?



           Der staaer Han som om Harald brød
                 sin Kjæmpehøj paa Karmen!
           Hans sorte Lok er sølvbestrø'd
                 som gammel Ørn om Barmen.



           Hans Blik, som nylig funkled saa,
                 kan som en Moders drømme.
           En Skaal for Hvad han tænker paa
                 jeg freidigen tør tømme.



           Paa Norge tænker Han, om det
                 Han end en Nød kan lindre.
           Skaal, Konning min! Alt Skjønt og Ret
                 vi skulde jo erindre?



           Paa Nødens Taarer tænker Han . .
                 Ve mig, mig Vinen brænder!
           En Viin af Diamanters Brand
                 var mellem mine Hænder!



           Tilgiv mig, Armod! for din Ven
                 mit Hjerte den har drukket.
           Nu staaer jeg angrende igjen,
                 som om min Engel sukked.

d.I,b.2,s.260  

           O Vinternat, o sval min Sjel,
                            du kolde og du dunkle!
           Ha drikke I paa Kongens Vel,
                 I Stjerner, som saa funkle?



           Er' I Pokalerne af Guld,
                 hvoraf de Engle drikke
           min Konges Skaal? Af Perler fuld
                 staaer en i Folkets Blikke.



           Thi hvis den Graad, Han Lindring gav,
                 laae udsprængt over Jorden,
           da tindred Bjergene deraf
                 som Natten over Norden.



           Det er et herligt Kongedom
                 af undertvungne Smerter.
           Af Roser grændses Persiens om,
                 men Carl Johans af Hjerter.



           Det varmest glødende i det
                 i Aften frem sig hæve!
           I Aften er det skjønt og ret
                 at juble: Kongen leve!


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE