|
|
| d.I,b.2,s.250 |
SYTTENDE MAI-VISE
Mel. Singsalli-joh-Opsangen.
Hvert Land af Godt og Ondt har Sit.
Singsalli-joh!
Jeg holder nu paa Norge mit.
Singsalli-joh!
&bmrep; Hurra! Hurra! for Singsalli-joh! &bmrep;
Om Sjelland flød som Grød i Smør,
o. s. v.
Jeg meer af mager Frihed gjør
o. s. v.
Var Jylland -- ja en Fleskeskank,
den kjøber jeg for Norges Bank.
Ja heller Frihed uden Flesk
End feed og smørret Trældom besk!
I Sverrig var jeg og til Gjæst.
Hver finder sig nok hjemme bedst.
I Stockholms Borg boer Kongen godt.
I Norrig er hver Barm hans Slot.
I Rusland kneiser Byg og Rug.
Men Slaven kryber paa sin Bug.
I Polen voxer Hampen høj.
Deraf blier Russe-tampen drøj.
Hollænderen har Guld endnu.
Men ei en Normands muntre Hu.
Han sidder over Glasset stur.
Sligt stemmer ei med vor Natur.
|
| d.I,b.2,s.251 |
Og aldrig skjænker han sin Ven.
Med ham jeg deler Skillingen.
St. Paul gjør Engelskmanden kry.
Snehættens Top gaaer højt i Sky.
Den Londons Luft er mørk og tæt.
Men hjemme aander jeg saa let.
Hurra for Britten! Han er fri;
Og dygtig Sjømand jo som vi.
I Frankrig søde Druer groe.
Vi drikke hjemme dem iro.
En Franskmand har sit hvide Brød.
Mit sorte gie'r mig Marv og Kjød.
For Republiken flød hans Blod.
Men Thronen staaer dog hvor den stod.
Han frister vel endnu engang,
Da skal han faae en Æressang.
I Spanien Laurbær groe som Lyng.
Men pas dig der for Dolkesting!
Der voxer gylden Appelsin.
Den bringer jeg Allerkjæresten min.
Og hvor jeg foer dybt i Levant,
min norske Hjemvee dog mig fandt.
I Torreviz og Setuval
Jeg mindedes min Fædredal.
|
| d.I,b.2,s.252 |
Jeg mindedes min Faders Huus.
Og tog mig saa iland et Ruus.
Og hvorsomhelst dets Frihedsdag
laae Skuden stolt med Norges Flag.
Og Portugis og Spaniol --
Singsalli-joh!
fik høre Syttendemajens Skaal.
Singsalli-joh!
&bmrep; Hurra! Hurra! for Singsalli-joh! &bmrep;
|
| BLA BAKOVER |