|
"ALT ER FORFÆNGELIGT"
(EFTER BYRONS HEBREW MELODIES)
Min Magten var, Kløgt og Berøm,
og jeg var ung og sund.
Jeg drak af Bægrets gyldne Strøm
og kyssed Skjønheds Mund.
I Skjønheds Øines Straalepragt
min Barm blev ømhedsfuld.
Mit blev ved Hjælp af Kongens Magt,
hvad Jorden har for Guld.
Dog, mønstrer Mindet Rækken af
de Timer, o, hvori
mig Jorden al sin Glæde gav,
alt Livets Trylleri:
saa gled ei Stund, saa Dag ei randt
med uforbittret Lyst;
og i min Herligheds Gevandt
tit zittrede mit Bryst.
Ved Kunst og mægtig Trylleord
bli'er vilde Slange from;
men væk ei trylles kan den Gjord,
som knuger Hjertet om.
|
| d.I,b.2,s.170 |
Den lettes ei ved Toners Magt,
ved Ord, af Viisdom talt.
Men Sjælen, som i den er lagt,
bli'er deraf stedse qvalt.
|
| BLA BAKOVER |