|
POLITISKE OG ANDRE FABLER
LØVENS HOF
Kong Løve skrev en Landdag ud.
De andre Dyr kom sammen i hans Hule.
En Bjørn, saa raa som egen Hud,
og altid vant sin Mening ei at skjule,
frembrummed strax, da han indtreen:
"hvor fæl en Lugt her hos vor Herre!
I Møddinggrop og Rakkerkule
kan ei see ud ei lugte værre."
|
| d.I,b.2,s.133 |
Og sandeligt,
den Residenz sig ligne lod ved Sligt.
Men Løven over denne plumpe Note
i Stilhed to Minutter green;
men i den tredie med sin Pote
han brød den Tølpers Nakkebeen.
"Fortræffligt gjort!" med Buk og Skraben
og søde Smiil udraabte Aben,
og talte vidt og bredt om Dunst
af Virak og om Kongens Gunst,
som tillod Bæsterne at snuse
i Vellugt som i Guders Huse.
Hans Smiger dog ei smagte; knap
han Løvens Klo ved Flugt undslap.
"Men du, hvad lugter du da?" blev
adspurgt en Ræv.
"O eders Majestæt tilgive!" -- var
dens Svar --
"jeg Snue har."
Moral.
Saaledes maa med Fyrster tales.
FRUGTTRÆET OG GARTNEREN
" Hver Frugt paa disse tunge Grene
-- alt er for mig, for mig alene!"
en Gartner sagde til sin Ven,
og pegte stolt paa Træet hen,
som bøjet under rige Grøde
lod Toppen næsten Roden møde.
"For dig?" gjensvared Træet stolt,
og højere sin Rigdom holdt.
|
| d.I,b.2,s.134 |
"Jeg skulde troe jeg Frugten bærer
for egen Skyld, af egen Styrke.
Jeg tænker nok jeg dig undværer.
Du Fordeel har af mig at dyrke."
Moral.
Et Folk er alt foruden Drot;
men uden Folk et Intet Kongen blot.
KRUDTET
Med Uforsigtighed, som selv sig straffer,
en Mand slap Glød i Krud.
Og voldsomt hele Massen plaffer,
og sved ham over al hans Hud.
Han banded rasende og bister,
og svoer alt Krudt i Helveds Vold.
Men ganske rolig, stil og kold
en Dreng ham spørger: "bliv ei vred;
men hvorfor bragte did du Gnister?"
Den Brændte blussede derved
af Skam meer heed.
Moral.
Hvi tirre I med Kronerne
Nationerne?
I selv maa jer tilskrive
hvergang I svedne blive.
|
| BLA BAKOVER |