HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 2. BIND 1833-1841


LØVEN SOM KONGE

           M
an gjør sig overspændt Begreb,
           man sværmer mere end man veed
           forvist om Løvens Ædelhed,
           og Had mod Lavhed og mod Kneb.
                 Det kommer af,
           at Kongenavn man Dyret gav,
           og tvertmod alle Tiders Lære
           kan Konger aldrig Slyngler være.
          
d.I,b.2,s.129              Der var nu een i Fablens Tid,
           ei meer ei mindre slem end Nogen,
           som Konge heddet har i Skogen --
           men mindre stor i Fred end Strid.
           To Nykker havde han -- kun smaa
           hvis de kun inden Grændser laa;
           men dette var just ei Tilfælde:
           han elskede et Enevælde, --
           han kaldte Raad kun Puk og Mukken,
           og drak i Smiger-Mjød sig drukken.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE