HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 2. BIND 1833-1841




POLITISKE FABLER
(FRITBEHANDLEDE OG ORIGINALE)



DE TRE ENIGE TYRE

                       H
vo kjender ei
                 Historien om hine trende Tyre,
           der klogt holdt sammen mod et stort Uhyre
                 af Løve paa en Vei?


                 Saalænge gjorde den dem intet ondt,
                 som de opmærksomt gjorde Front
                 med indadvendte sammensnoede Svandser,
                 mens, udadvendte som Falangens Landser,
                 de spidse Horn hvert Angreb fange,
                 og kjækt paa hvert et Punkt tilbagestange.



           Før greb med bare Haand man Pindsviin fat,
                 før overlisted man fortvivlet Kat,
           og knuste mellem tvende flade Hænder
                 metalne Kugle eller een
           i Pyramide sleben Ædelsteen,
           end Dyret, som ei før til Modstand kjender,
           den mindste Fordeel vandt paa Tyrfalanxen.



           Men løst blev engang Trippelalliancen --
           som mellem Folk saa og imellem Tyrene.
          
d.I,b.2,s.110              Og da, da fik paa dem Avancen
           den vrede Fiende, Kongen mellem Dyrene.
           Nu hjalp ei Horn og Tyrepandebrasker;
           men een for een han i sig knasker,
           og levner kun igjen paa Flekken
           sex Horn, lidt Blod og Been og Skrækken.
                      Moral:
                 Mod Wedel, Vogt og Løvenskjold
                             i Sammenhold
                             kan ingen Trold
                             forøve Vold.
                 Og hermed er de dumme Rygter
                       om Fald for det Triumvirat,
                 om at dets Vældes Stjerne flygter
                             erklært for Prat.



FRUEN OG LYSET
            
           E
n Frue havde tabt sin Ring,
                             og uden den
                       er Frue tidt en Ingenting.
                             Nu forat finde den igjen
                 hun tændte Lys; men -- Blaf! -- saasnart
                 ved Lysets Hjælp den Ring var funden
                 hun blæste ud det i en Fart,
                 og lagde det paa Kistebunden.


           En Muus, meer viis en stor, som just
           der laae, da sagde om det Pust:
          
d.I,b.2,s.111                    "Hvor utaknemligt! Opad Dage,
                 hvor ligt den Kongernes Maneer,
                 Fortjenesterne at forjage,
                 naar de ei bruge disse meer!"

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE