HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 2. BIND 1833-1841



d.I,b.2,s.103  
POLITISKE FABLER
(FRITBEHANDLEDE)



ÆSLET OG HESTEN

           "O
let mig lidt af Kløven, Kjære!
                                  Den er for svær.
           Jeg døer! Jeg aarker ikke mere!"
                 Saa bad et Æsel Hesten.
           Men, skjøndt som Fætter nærmere end Næsten,
                 den negtede det spodsk og tvær.
           Endnu et Stykke til, -- da midt i Bakken
           blev Æslet liggende og stønned ud.
           Og stolte Hest da fik til eget Las
                       dets hele Kløv paa Nakken,
                       og dertilmed dets Hud.
                              -- Tilpas!


           Moral:
           O Borgere, naar Tryk paa Een mon falde,
                       det angaaer eder Alle!
           I Enkeltmand, som bliver underkuet,
           er Hver og En med samme Skjebne truet.
           Kun Offre Voldsomheden bytter,
           og Aaget kun fra Ryg til Ryg den flytter.



TRÆETS ROD OG TOP

           "H
vor herligt hæver jeg mig op,
                 og speiler mig i Floden!"
           -- saa sagde Orretræets Top
                 med dum Triumf til Roden --
          
d.I,b.2,s.104              "Men Du? o hvor foragtelig
                 du frem i Støvet sniger dig!"
           -- "Hvad var du, om jeg ei dig bar?"
                 var Rodens Svar.


           Moral:
           Al Fyrstemagt af Folkets er oprunden,
           og bør -- som Top af Rod -- af denne være bunden.
           Den stammeløse Drot er klog og mere god
           end den, der praler med et reent cæsarisk Blod,
                 som glemmer ei han har
                       et Folk til Stammefar.



HUNDEN OG FILEN

           E
n Fiil, just paa en Lænke brugt, og slængt
           paa Bordet hen, faldt ned, og ubetænkt
                 den slog en Hund paa Snuden.
                       Der blev en Tuden.
           Den Hund da rasende vil slide den
           isønder og ei levne Splint igjen.
                 Men haarde Fiil: "Giv dig tiltaal!"
                 kun svarede med et Smiil af Staal --
                 "Det vil forsanden
                 Dig koste Tanden!"


           Moral:
           Hvo mindes her vel ikke Kjøterhadet
                 mod Flyvebladet?

d.I,b.2,s.105  


HØGEN OG DUEN

           E
n Høg, en Skræk for Luftens Skare,
                      blev syg, og skreg i Dødens Fare:
                 "Det er en Straf
                        -- jeg veed det nok --
           for mine Synder, som er svare.
           Men slipper jeg blot ud heraf,
           da mellem mig og Fugles Flok
           fra nu en evig Fred skal vare!"
           Knapt sagt, en Due bona fide
           strøg klapprende forbi hans Side.
           "Kun den endnu!" skreg Høgen i,
           og det med Duen var forbi.


           Moral:
                 Saa tryg er Herskereden,
                 saa evig Freden.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE