|
DEN GAMLE MAND
(AF DEN SKOTSKE FOLKEDIGTER "ROBERT BURNS")
Hvor frisk og grøn, hvor ungdomsskjøn
stod Skoven ikke nys!
Fra dunkle Ly med Ynde ny
brød Blomstens muntre Lys.
Nu al vor Fryd forsvandt
af Vintren stormet hen.
Jomfrulig Mai i rigt Gevandt
dog bringer den igjen.
|
| d.I,b.2,s.78 |
Men Duggen mild ei smelte vil
min Sne paa Issen op.
Med Hud og Haar retsnart forgaaer
i Tidens Strøm min Krop.
En Oldings Dag er tung
og sent hans Nat gaaer hen.
Ak, gylden Tid, da jeg var ung,
du kommer ei igjen.
|
| BLA BAKOVER |