|
|
| d.I,b.2,s.46 |
NATIONALPALLADSET
Nationens Majestæt og Magt
maa ikke boe tilleje!
Thi efter Huus og Hjem Foragt
og Hæder Godtfolk veje.
Det selv en Tiggergut har sagt,
som laae paa aabne Veje.
Den barske Høstregn slog hans Bryst,
og Febren skjalv i Blodet.
"Beklag ei mig!" -- dog bad han tyst
hver Vandrer, som forstod det --
"Thi Folkets Pryd og Hjertenslyst
har Tag ei over Hov'det."
-- Ak, kunde Ønsker bygge blot!
Forlængst var endt den Jammer,
at Den, som bør beboe et Slot,
maa boe paa Lejekammer: --
Nationens Majestæt!? -- O Spot
for vore Hjerters Flammer!
Et herligt Ønske fødes nok
med Haanden under Kinden.
Men Haanden frem! i Steen og Stok
den forme hiint, forinden
de smukke Ønskers lette Flok
gaae bort som Suk i Vinden!
|
| d.I,b.2,s.47 |
Din Ære, Folk! i Kongens Sal
tilvisse Sæde fæster.
Men dine tvende Magter skal
ei være Nogens Gjæster.
Du Steen og Raad har til en Hal,
blandt dine Børn en Mester.
Hvi skal han tænke kun i Sand?
Hvi bygge kun i Drømme?
Hans Triumfal, mit Fædreland,
vil kun dig Selv berømme.
Og hvad din Ære kræver, kan
ei dine Kræfter tømme.
|
| BLA BAKOVER |