|
TIL NORGES TREFARVEDE FLAG
Du engang var en Flammesky,
af Lyn en Kampdags Morgengry,
du Norges røde Flag.
Med dig Kong Barfods Snekke fløi
paa Drageving til Orkeney.
Da Solen blegned, blank og høi
du sad paa Olafs Dag.
Af Kongepurpur vævt du er,
og voxet paa et Heltespær,
du Sejerrose huld!
Af Blod du, Banner, har din Let.
Til Høitelt for sin Majestæt
i Skyen Folket spændte det
fra Sejervalens Muld.
|
| d.I,b.1,s.445 |
Du svævte over Jord engang
du Blodsky fyldt med Sejersang,
somom i Heklas Brand
de Svovelrødder sprunge, og
den Himlens Baun løsreven drog
om Verden i et Flammetog,
anført af en Orcan.
I Stavnen da fra Sigurds Spyd
du brændte meer end Sol i Syd.
Og Vestens Ocean
blev bag dig klart som Himlen hvor
Kometens Straalehale foer;
af dine Gnisters Rosenflor
bedæktes Engelland.
Som midtpaa Jæmtlands vilde Kjøl
Gellina saae fra mørken Støl,
i Sorg skjøndt i Skarlag,
mod Dal i Vest mod Dal i Øst
om Kongen ikke kom den Høst,
og lytted om ei Fjeldets Røst
tilsang ham Rytterslag: --
Saa hang du Flag i Christiansborg
skarlagensmykt dog flort i Sorg.
Men ofte fløi du op,
og saae mod Vest og saae mod Øst
om ei det Lyn endnu var løst,
som bragte til din Hjemvee Trøst
og dig til Dovres Top.
|
| d.I,b.1,s.446 |
Det kom det Lyn, og fletted sig
som hviden Gloriekors i dig
-- en Ild meer himmelsk reen
end den som flammer fra din Glød,
der farved Danebroge rød,
da i Volcanpragt du frembrød
paa højen Fredrikssteen.
Men midti Lynildkorset laae
paakryds to Tordenkiler blaae.
Den Gud indsmeded dem,
som naadig bød, at Norges Flag
opstod forherliget en Dag,
liig Støvet, der som Engel bag
sin Gravhøi straaler frem.
|
| BLA BAKOVER |