HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 1. BIND 1825-1833


SPANIOLEN UNDER FANNARAUKEN
(Spaniolen vandrende over Højfjeldet mellem Gudbrandsdalen og Sogn med en gammel Døl som Veiviser.
Han standser ved et Vejkors under Fannarauk-Jøkelen, betragtende den og Skakastølstinderne).



Spaniolen



           H
a, en Skræks og Dødens Throne!
                 Sorte Tinder tre! Der blier
           Plads da til for En med Krone.
                 Drot stig op! bliv Triumvir!
                 Hvilke Borge
                 gamle Norge
           reiser Eder rundt med Spir!


           Ha, et herligt Kongerige!
                 Underdanigt, stille nok!
           Drot, saa bør det sig; du stige
                 paa din Throne: Fannarok!
                 Herrevældet
                 over Fjeldet
                 føre du fra iset Blok!



           Frygt ei i dit Kongedømme
                 Aanders Oprør om din Stol, --
           her hvor ingen Blomst af Drømme
                 vækkes op af Sommersol.
                 Brune Mose
                 her er Rose,
                 Sneen Liljer, Iis Viol.

d.I,b.1,s.343  

           Her faaer Konger først sin Ære:
                            Nattens Stjerner krandse dem.
           Storm og Fyg slaaes om at bære
                 deres Dødsukaser frem.
                 Storm saa bister,
                 vær Minister
                 i Forbandelsernes Hjem!



           Pladsen herlig, herlig Tiden
                 did at flytte, Majestæt!
           Jorden under, Sky ved Siden,
                 Sol og Stjerner ganske tæt.
                 Ingen Øjne
                 her sig høine,
                 for at see dig engang ret.



           Bærer hertil da, Nationer,
                 jublende enhver sin Drot!
           Her har Gud dem opreist Throner:
                 hundred' Alpetinder godt.
                 Fattes Nogle --
                 vel, med Knogle
                 lad dem vinde Thron og Slot!
          
(Kongens Genius farer om Fannarauktinden, pidskende
med sine Vinger Sneen op i Hvirvler).



Vejviseren

(Pegende paa en Indskrift paa Vejkorset.)



           "Skynd dig! skynd dig! fly som en Hind!
           Se hvor det griner bag Fannarauktind!"



Spaniolen



           Sad paa Fannarauk en Konning,
                 og en Glentehun paa Skrænt --
           se, da var der Drot og Dronning,
                 Eva til sin Adam sendt!
                 Stymfalide-
                 Prindser stride
                 skulde om det Regiment.

d.I,b.1,s.344  

Vejviseren



           "Skynd dig! skynd dig! fly som en Hind!
                      Se hvor det griner bag Fannarauktind!"



Spaniolen



           Sad en Drot paa Fannatinden,
                 og en Blomst paa Branten stod,
           strax, at knuse den, Lavinen
                 rundt sin Throne løs han lod.
                 Hvo kan frede
                 selv histnede
                 ædel Væxt ved Thronens Fod?



Vejviseren

(Trækker ham afsted. Fannrøgen bryder løs).



           "Skynd dig! skynd dig! fly som Hind!
           Se hvor det griner bag Fannarauktind!"



Kongens Genius

(Pidskende Sneefoget haardere over Spaniolen).



           Frie, du skal være Blommen,
                 den som Konger knuse! Var
           du end ud af Riget kommen,
                 større Land dog Hevnen har.



Dronningens Genius

(Svævende bedækkende over Spaniolen).



                 Fly som Vinden!
                 Fly forinden
                 Englen, som var dit Forsvar!
           Thi min Herskerinde kalder.
                 Spanien kalder . .



Spaniolen



                 Fly! jeg døer.
           . . I dets Engels Hænder falder
                 Sceptret af dets Djævels Kløer.
          
d.I,b.1,s.345                    Frelserstunden
                 er oprunden;
           Spanien lever -- glad jeg døer.
          
(Omfavner Korset. Geniusen flyer).



Vejviseren



           "Skynd dig! skynd dig! fly som en Hind!
           Se hvor det griner bag Fannarauktind!"
          
(Forsvinder i Fannrøgen).



Dronningens Genius

(Vendende tilbage.)



           Vælg! Jeg dækker dig mod Veiret.
                 Vælg! Jeg frit dit Spanien gjør.



Spaniolen



           Engel, fly, og seir! Jeg seired.
                 Thi jeg valgte hvad mig bør.

Dronningens Genius

(Urolig.)



           Ha, Hun kalder!



Spaniolen



                 Fly! Jeg falder
           for mit Spanien; -- glad jeg døer!
          
(Geniusen flyer. Spaniolen omfatter Korset knælende.
Kongens Genius sees i det voxende Uveir).



Spaniolen

(Hævende sig op, omfattende Korset med den ene Arm, vinker
han talende med den anden mod Kongens Genius).



           Land forgaaer? -- mon synker Verden?
                 Mænd forgaae; mon Frihed vel?
           Født med første Engel er den,
                 døer ei før den sidste Sjel.
                 Da tilbage
                 maa den drage
                 i Guds egen Barm sin Sjel.
          
(Synker døende ned).

d.I,b.1,s.346  

En Røst

(Gjennem Uveiret til Kongens Genius).


           Fly, du Aand, din Herre kalder!
                            Kongen døer i denne Stund.
           Fly til ham, at han ei falder
                 uden Aand til Støvet kun!
                 Hør han maner!
                 Onde, ahner
                 du Fordømmelsens Sekund?


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE