|
SPANIOLEN UNDER FANNARAUKEN
(Spaniolen vandrende over Højfjeldet mellem Gudbrandsdalen og Sogn med en gammel Døl som Veiviser.
Han standser ved et Vejkors under Fannarauk-Jøkelen, betragtende den og Skakastølstinderne).
Spaniolen
Ha, en Skræks og Dødens Throne!
Sorte Tinder tre! Der blier
Plads da til for En med Krone.
Drot stig op! bliv Triumvir!
Hvilke Borge
gamle Norge
reiser Eder rundt med Spir!
Ha, et herligt Kongerige!
Underdanigt, stille nok!
Drot, saa bør det sig; du stige
paa din Throne: Fannarok!
Herrevældet
over Fjeldet
føre du fra iset Blok!
Frygt ei i dit Kongedømme
Aanders Oprør om din Stol, --
her hvor ingen Blomst af Drømme
vækkes op af Sommersol.
Brune Mose
her er Rose,
Sneen Liljer, Iis Viol.
|
d.I,b.1,s.343 |
Her faaer Konger først sin Ære:
Nattens Stjerner krandse dem.
Storm og Fyg slaaes om at bære
deres Dødsukaser frem.
Storm saa bister,
vær Minister
i Forbandelsernes Hjem!
Pladsen herlig, herlig Tiden
did at flytte, Majestæt!
Jorden under, Sky ved Siden,
Sol og Stjerner ganske tæt.
Ingen Øjne
her sig høine,
for at see dig engang ret.
Bærer hertil da, Nationer,
jublende enhver sin Drot!
Her har Gud dem opreist Throner:
hundred' Alpetinder godt.
Fattes Nogle --
vel, med Knogle
lad dem vinde Thron og Slot!
(Kongens Genius farer om Fannarauktinden, pidskende
med sine Vinger Sneen op i Hvirvler).
Vejviseren
(Pegende paa en Indskrift paa Vejkorset.)
"Skynd dig! skynd dig! fly som en Hind!
Se hvor det griner bag Fannarauktind!"
Spaniolen
Sad paa Fannarauk en Konning,
og en Glentehun paa Skrænt --
se, da var der Drot og Dronning,
Eva til sin Adam sendt!
Stymfalide-
Prindser stride
skulde om det Regiment.
|
d.I,b.1,s.344 |
Vejviseren
"Skynd dig! skynd dig! fly som en Hind!
Se hvor det griner bag Fannarauktind!"
Spaniolen
Sad en Drot paa Fannatinden,
og en Blomst paa Branten stod,
strax, at knuse den, Lavinen
rundt sin Throne løs han lod.
Hvo kan frede
selv histnede
ædel Væxt ved Thronens Fod?
Vejviseren
(Trækker ham afsted. Fannrøgen bryder løs).
"Skynd dig! skynd dig! fly som Hind!
Se hvor det griner bag Fannarauktind!"
Kongens Genius
(Pidskende Sneefoget haardere over Spaniolen).
Frie, du skal være Blommen,
den som Konger knuse! Var
du end ud af Riget kommen,
større Land dog Hevnen har.
Dronningens Genius
(Svævende bedækkende over Spaniolen).
Fly som Vinden!
Fly forinden
Englen, som var dit Forsvar!
Thi min Herskerinde kalder.
Spanien kalder . .
Spaniolen
Fly! jeg døer.
. . I dets Engels Hænder falder
Sceptret af dets Djævels Kløer.
|
d.I,b.1,s.345 |
Frelserstunden
er oprunden;
Spanien lever -- glad jeg døer.
(Omfavner Korset. Geniusen flyer).
Vejviseren
"Skynd dig! skynd dig! fly som en Hind!
Se hvor det griner bag Fannarauktind!"
(Forsvinder i Fannrøgen).
Dronningens Genius
(Vendende tilbage.)
Vælg! Jeg dækker dig mod Veiret.
Vælg! Jeg frit dit Spanien gjør.
Spaniolen
Engel, fly, og seir! Jeg seired.
Thi jeg valgte hvad mig bør.
Dronningens Genius
(Urolig.)
Ha, Hun kalder!
Spaniolen
Fly! Jeg falder
for mit Spanien; -- glad jeg døer!
(Geniusen flyer. Spaniolen omfatter Korset knælende.
Kongens Genius sees i det voxende Uveir).
Spaniolen
(Hævende sig op, omfattende Korset med den ene Arm, vinker
han talende med den anden mod Kongens Genius).
Land forgaaer? -- mon synker Verden?
Mænd forgaae; mon Frihed vel?
Født med første Engel er den,
døer ei før den sidste Sjel.
Da tilbage
maa den drage
i Guds egen Barm sin Sjel.
(Synker døende ned).
|
d.I,b.1,s.346 |
En Røst
(Gjennem Uveiret til Kongens Genius).
Fly, du Aand, din Herre kalder!
Kongen døer i denne Stund.
Fly til ham, at han ei falder
uden Aand til Støvet kun!
Hør han maner!
Onde, ahner
du Fordømmelsens Sekund?
|
| BLA BAKOVER |