HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 1. BIND 1825-1833




SPANIOLEN VANSMÆGTENDE
(Ørken. Spaniolen vansmægtende i Solhede. Kongens Cenius hvifter i en Kondorskikkelse
Skyerne fra Himlen).



Spaniolen



           H
ar du ei en Sky tilbage,
                 Gud, at drage for din Sol?
           -- Daare! Daare! skal han tage
                 Loven bort, Han Selv befoel?
                 Hav og Bjerge
                 maae den sværge,
                 ja Han Selv paa Magtens Stol.
d.I,b.1,s.339  

           Uden Hjem, dog uden Klage,
                            døer jeg; thi mon Spanien
           har ei tusind Mænd, som drage
                 uden Skræk min Vej igjen?
                 Seir for Alle,
                 om de falde,
                 frelser Een det kun ad den!



           Bygger Ynglingen i Hjerne
                 Hjem for Frihedens Idee,
           Mand, da skal den Borg du værne
                 som en Drage Feepalæ!
                 Gamle Hvide,
                 du skal stride,
                 gjøre Graven til Tropæ!



           Trylleborgens Herskerinde
                 er jo, Aand, din Aandebrud.
           Kjæmp, at hun sit Hjem kan finde
                 trygt paa Jorden som hos Gud!
                 Englefulde
                 Himle rulle
                 der for hendes Fødder ud.



           Se, de Himle skal du dele,
                 om du hende Jorden bød!
           Himlens Datter vil jo dvæle
                 som din Viv i Hyttens Skjød.
                 Kamp hun vejer
                 op med Sejer,
                 og med Salighed din Død.



           Hun med Tro betaler Ahnen,
                 med Triumfens Jubl din Qval.
           Hun din Gravhøj til Altanen
                 gjør for eders Bryllupshal.
          
d.I,b.1,s.340                    Under denne
                 dig og hende
           frelste Aander hylde skal.


           Dog til arme Dødelige
                 beiler selv saa rig en Brud?
           Sjel, du blues for at stige
                 fra din ringe Hytte ud,
                 for til Frihed
                 blive viet
                 i dens Himmerig af Gud.



           Jord, Farvel! Farvel! Der flyder
                 i mit Suk ei Klagens Gift.
           Thi, som Jorden, Himlen byder
                 baade Tanke og Bedrift.
                 Herrens Egne
                 kunde segne,
                 siger jo den hellig' Skrift.



           Han nedsteg at frelse Jorden.
                 Jeg fra Himmelen, som Han,
           gaaer til Helved paa en Torden
                 for at knuse dets Tyran.
                 Det jeg lukker,
                 og jeg slukker
                 med min Taare ud dets Brand.
          
(Segner hen besvimende. Dronningens Genius hvifter
ham med sine Vinger til han afkjølet vakner i igjen).



           Jeg skal leve. Vel da! Jorden
                 nok af Helvedriger har.
           Men der siges, at i Norden,
                 straaler Friheds Himmel klar.
                 Did jeg ile
                 uden Hvile!
                 siden Spanien til Forsvar!


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE