HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 1. BIND 1825-1833


VED CONRECTOR JOHAN AUBERTS GRAV

           D
in Tid, o Støv, af lette Stunder
                 isammensmeltede bestaaer,
           og kun af flyvende Secunder
                 sig kjæde disse Rækker Aar.
           Hvi vil du elske denne Tid,
                 som fører dig saa troløs hid?
d.I,b.1,s.308  

           Et Aandpallads du troer din Hytte,
                            o Mand, fordi du triner tungt.
           Ak, det kan ikke dig beskytte,
                 du Hjerte, at du er saa ungt!
           Hvi elske Tiden, stolte Fnug,
                  -- den Flugt af Smiil, som døer i Suk?



           Du Aand i Hytte, har du Vinger,
                 til Flugt du dem beredte læg!
           Thi med hver Timeklang der springer
                 en Nagle i din tynde Væg.
           Her for en flygtig Times Haand,
                 her faldt et Manddoms-Pantheon.



           -- Et Evighedens Suk er Tiden,
                 for Engelen, der kjæmped ud,
           hvem Jorden blev for mørk og liden,
                 at drage gjennem sig til Gud.
           Et Længselsuk du, Himmel, drog.
                 Tilbage det en Engel tog.



           Forkynder, Høiserafers Strenge,
                 hvad Navn ham hist imødeklang!
           Thi Jorden manglede alt længe
                 for al hans Dyd et Navn og Rang.
           Johan Aubert er Navnet paa
                 den Dyd et Menneske kan naae.



           Du, Herre, som din Død løslader,
                 at han forkynde skal din Magt,
           for dig nedknæler, se vor Fader,
                 din faldne Jord i Taarepragt.
           Sin Glædes bedste Smykker gav
                 den jo, som nu, ak! til en Grav.

d.I,b.1,s.309  

           Men over Graven -- o hvad skinner?
                             -- Han sænker sig paa Straaleving,
           at kysse Taaren bort, som rinder,
                 du Elskte paa din Brudering.
           Han, Moder, hviske vil til dig:
                 "o græd ei førstegang for mig!"



           Du Ædle, vi gjensee hverandre
                  -- ha, flyer I rappe Stunder da! --
           Lad Dødens Time som de andre
                 da høre vort Halelujah!
           Dog over Mange hist som her
                 du straale skal, Johan Aubert!


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE