|
OBERST KRUSE
Høland er en farlig Skov:
ei for Bondeharv og Plov;
men for den Harv, som vil skjære Fred
med Tandgeled,
er Høland ret en farlig Skov.
For Harv, som harve vil Riger ned,
for Kongeplov,
som gaaer paa Rov
er Høland ret en farlig Skov.
Oberst Kruse stod paa Sti,
vogted Carl, som vil forbi.
"Holdt, Gøthalejon! der er en Sax!
Den bider strax . .
en Angl med hundrede Tænder i,
som skjærer Labber saa let som Ax!"
|
| d.I,b.1,s.291 |
Men Tusindbeen
la'er gjerne een.
Paa Resten kryber han lel forbi.
Kruse gjennem Skoven saae
tusind Gule, tusind Blaae.
Og Carl, den Krigens Brand,
ja fremst kom han.
"Stop, Konge, her du tolde maa!
Her toldes Blod, før du gaaer iland!"
Bag Grændsesteen
mod Ti staaer Een.
Kun udenfor gjælder det Mand mod Mand.
Kruse saae den Granskov krye;
saae dog ei mod Mark hell' Skye,
og ikke bagud, thi der er Skam,
men ligefram,
thi der er Pligten og Heltery.
Det Fienden maatte selv give Ham,
som Een mod Ti
forsvarte Sti
til Armen huggedes stør og lam.
Først da han den Sju'nde vog,
syntes han det vark i Knog.
Dog atpaa gav han den Prinz af Hess
et høirødt Bless.
Da sank hans Sværd. -- Sligt Grændseaag
skal lade smyge hver den i Græs,
som gaaer paa Luur
til Jomfrubuur,
at voldta'e Nora, den Møprinzess.
|
| BLA BAKOVER |