| d.I,b.1,s.251 |
CÆSARIS
Doch hän i Öster, ha hvad seer jag der?
Et Drakehufvud: medeltidens hufvud.
Från ispalatset ligger det och sprutar
sitt etter ut. Gigantens hjerta klappar
inom et pantser utaf snölaviner
och Asiens råhet brinner i dess öga.
Tilbaka! ser du ei vid himlaranden
din Genius sjunker i en sky af blod?
Ridderstad.
Forord.
Du søge din Plads i Musikcorpsets Skare,
i fuld Uniform, du Erobrerens seirdrukne Skjald,
som seer ei, at Mennesket Cæsars Sejersteg vare
Cheruben Cæsars Fald!
Sejer du synger? Der synges kun Sejer
af Smaaebørns Lallen (den Jubeltrochæ),
af Qvinders dandsende Fod,
(den levende Dactylus under Trofæ)
naar cincinnatført Folk, ei Cæsar, det Fædreland ejer
med Hæder og Fred,
det afkjøbte Jorden for Blod
og Himlen for Sved.
|