HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 1. BIND 1825-1833

d.I,b.1,s.219  
HVEM ER STELLA

           E
n, med fem Fingre om sin Elsktes Hals
                      (Hun, hvis Øje seer ud som en ynglende sort Pudel)
           spørger mig, leende i hendes Øre:
                 Hvem er Stella?


           Ret, min Ven, pral af Elskov! hvert et Kys
           er at æde en Skinke, hvert Blik i din Møes Øie
           er jo at see i en Nat, af Bacchanter
                 fuld og Fakler?



           Tro mig, Ven, Kjernen du, jeg Skallen fik.
           Tænk engang, at eet Haar af din Eva vil vist veje
           dobbelt mod hele den Stella, du spørger
                 om saa tosset!



           Han fik sit Svar; men der sidder en Ven med
           Spørgsmaalstegns-smiil over Bægret
           (den dybe Dal, hvorfra Kjæmper han tryller
           frem at forsvare det djærve Norge).



           Ah, du vil vide hvem . . ? Stir i dit eget
           Hjerte, saa seer du paa Dybet
           en Genius . . Se den hos dig er en liden
           Bacchus i raslende Latterkaabe.



           Din Bacchus ligger bestandig i Dybet.
           Min Genius snart (som det lyster) gaaer til Himmels.
           Thi min er en Engel, beruust af Sang
           (den letteste Hjerte-viin)
           og let er dens Dragt: et fattigt Taare-liin.



           Med rhytmisk Vingeslag opad en Streng (i
           mit Hjerte fæstet, der da har Gravens Echo)
          
d.I,b.1,s.220              den stiger blandt Stjernerne, som et Barn
           i fulde Jasminhæk;
           dens Skygge (o Vingen som Lokker synes da)
           jeg seer langs Aasen glidende, i Form som
                  -- en Qvinde!

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE