|
103. Havedyrkning.
Det vilde være for vidtløftigt for nærværende lille
Skrift at give en fuldstændig Beskrivelse af en Haves
Dyrkning, heller ikke besidder jeg Skjønsomhed nok dertil;
men da jeg gjerne vilde at Bogen skulde være en Lede-
traad for en ung uerfaren Huusmoder i enhver Gren af
hendes Forretninger, saa vil jeg give et kort Udkast af
Behandlingsmaaden med de simple Kjøkkenurter, der maa-
|
| s.97 | skee kunde være nyttig for dem, der ikke eie Fleischers Ha-
vebog. Da man ofte har Mangel paa Gjødsel, saa vil jeg
tilraade, hvor dette er Tilfældet, heller at dyrke et lidet
Stykke godt, end at anvende samme Gjødsel paa et større
Areal, og bruge det Ugjødede til Potetes eller andre Ting,
der taale mavrere Jord. Man kan ellers selv samle sig
en liden Gjødseldynge for Haven ved at lægge alt Luge-
græs, der ikke er blandet med Qvægerødder, og alt affal-
det Løv i en fast Hob, og komme derimellem al den Fi-
skeindmad og andet Søl, der falder i Kjøkkenet, og som
ikke er tjenligt til Grisemad, Sod af Skorstenen, naar
den feies og deslige, og altid tildække dette med Jord
eller Løv ovenpaa; kan den blandes lagviis med Gjødsel,
saa bliver den saa meget hurtigere god. Den bør Høst
og Vaar graves om, saa at det underste kommer op, og
om 2 a 3 Aar har man her god Gjødsel. Koegjødsel er
den bedste til Haven, da der er for meget Ugræs i Heste-
gjødsel; men den maa ikke være fersk. Hvor der er Sand-
jord maa Gjødselen bredes ud over Qvartererne om Hø-
sten før det fryser, ellers har man ikke stor Nytte af den
næste Aar. Leerjord kan bedre taale at bie til Vaaren,
dog er det ogsaa for den tjenligere at faae Gjødselen un-
der Sneen. Alt Ugræs, der vil løbe i Frøe og formere
sig, maa luges bort, endog hvor Urterne ere optagne;
vedbliver man hermed hver Høst før Gjødselen lægges
paa, saa vil man med Tiden slippe lettere med Lugning
om Sommeren. Til Sandjord er det meget godt at
blande Gjødselen med Myrejord.
|
| s.98 |
104. Mistbænk.
For dem, der boe en Gartner saa nær, at de kunne
kjøbe Planter lønner det sig neppe at have Mistbænk; thi
den fordrer megen Gjødsel, Vinduer og Matter, der ere
kostbare at vedligeholde, og uden disse faaer man seent
og vanskelig gode Planter. Desuden kan man i feed
og god Jord andre Steder i Haven, der ligge godt for
Solen, ogsaa faae Karse, Redikker, Grønkaal og Rod-
kaalplanter lige saa tidlig som i en Bænk uden Vinduer, og
ligesaa gode Agurker, skjønt meget senere. Men for dem,
der boe fjernet fra Gartneren - og det er de Fleste -
er den nødvendig at have, og den bør da plaseres paa
et luunt Sted, der vender mod Solen, og kan man faae
Vinduer, da er det saa meget bedre. Mistbænken maa
fyldes med Hestegjødsel, der ikke er for ny, til den næsten
er fuld, men saa trædes den fast ned af en Karl til den
er 3/4 Alen nedenfor Kanten; da lægges Lemmerne paa,
og Gjødselen ligger i 3 Dage at brænde. For at spare
Gjødsel, kan man lægge et godt Lag af Rughalm under
den i Bænken. Vil man saae meget tidlig, da tages Jor-
den af den om Høsten og lægges i en Hob; Gjødselen
kastes ud paa Haven og Halmen ligger til næste Gang,
men vil man bie til Frosten er gaaet af om Vaaren, saa
har Jorden bedre af at forblive i Bænken; thi den bliver
ikke saa udmavret af Snee og Regn, og Halmen gaaer
da ofte over til Gjødsel, hvor der ikke fryser stærkt.
Saadan Halm maa ikke lægges paa de Qvartere, hvor
man vil saae Rodvæxter; men til Erter og Bønner skader
|
| s.99 | den ikke. Den samme Jord, som er taget af Bænken,
kommes deri igjen, naar Gjødselen har lagt tildækket de
3 Dage; den fyldes igjennem et Kornsol, og ligger atter
2 a 3 Dage, for at opvarmes af Gjødselen; man lader
Lemmerne ligge paa, men lufter lidt i Middagssolen.
Naar der skal saaes, afdeler man gjerne Stykker til
hver Sort Frøe, og disse Afdelingsrender bestrøes med
Karse. Vil man have Agurker, og har liden Plads, da
kan de sættes ved den øverste Kant; thi de blive først
store, naar Kaalplanterne optages, og da faae de sin Fri-
hed til at udbrede sig. Naar Frøet er saaet, hakkes det
ikke ned som i Sengene, men man strøer en Tomme Jord
ovenpaa gjennem et Dørslag, og klapper den fast ned
med et Træelaag. Lemmerne lægges paa om Natten,
saalænge det er koldt; men naar det bliver mildere, have
Planterne godt af Natteduggen. Planterne i en Mis-
bænk maa ikke luges; de vilde ellers let visne af den
stærke Hede. Naar de ere udsatte, luger man først deres
Plads, og kan da saae Reddikker istedet. Men Haven
maa ofte luges, hvis man vil have gode Urter, dette
gjelder især om Rodvæxter; thi Erter og Bønner luges
ikke efter de ere stenglede, undtagen man seer et og andet
Ugræs, der vil sætte Frøe. Persille- og Gullerødder maa
ikke luges første Gang, før de have skudt Hjerteblad; det
kunne ellers let opluges af Ukyndige, men siden luges de
ofte, og er det tørt, da vandes de vel efter Lugningen.
105. Erter.
kunne sættes tidligst af Alt, saasnart Jorden er be-
|
| s.100 | qvem til at spades. De behøve ikke feed Jord; naar den
har været gjødet Aaret iforveien til Løg eller Sellerie, er
den god nok til Erter uden Gjødning, ja 2 Aar kan gaae
over, hvor der ikke er for tør Sand. De maa ikke van-
des, uden Tørken er saa stærk, at de ville visne; derimod
bør de hyppes i Renden før de rises. Naar de ere af
en Tommes Høide hypper man dem, og sætter Riisqviste
til, da kan man bie at stænge dem til de ere 1/2 Qvarteer
høie. Stængerne kan sættes paa skraa om den yderste
Kant af Sengen; det hindrer dem fra at slynge sig sam-
men over Gangen, og man behøver da ikke at sætte
Stængerne saa tæt inde i Sengen; Kryberter behøver
kun høit Riis.
106. Chalotteløg.
er det, der næst Erter kan sættes tidligst. Til alle
Sorter Løg udfordres stærk Gjødning, og den maa van-
des ofte, naar der er tørt. Den er gjerne moden til at
optages i Slutningen af Juli eller først i August; man
seer det paa Græsset, der da visner aldeles. Den maa
udsættes et godt Qvarteer fra hinanden.
107. Persille.
er af alle Frøsorter den, der kan saaes først, dog bør
man ogsaa med den bie til Jorden er beqvem, og der ikke
mere fryser om Natten. Den maa have feed og fiint
spadet Jord, da Rødderne ellers vilde voxe ud i flere
Grene, naar der er Klumper i Jorden. Man hakker
Frøet ned med en Rive; det maa saaes meget tyndt, og
for at bevirke dette pleier man at blande det med tør
|
| s.101 | Sand. Naar det er hakket, klappes Sengen haardt til
med et Træelaag. Man kan ogsaa sætte Frøet, men da
det er et saa overordentlig seent Arbeide, har jeg gjort det
paa følgende Maade. Der gjøres Render med en Snor
langs efter Sengene, vel 1/2 Qvarteer fra hinanden; heri
strøes Frøet meget tyndt, og naar det er kommet op,
men før det har skudt Hjerteblad, opluger man alle de
Skud, der staae for tætte, saa der bliver omtrent 3 Fin-
gre mellem hvert. Paa denne Maade kan man faae store
Rødder, og Frøet kommer sikkrere op, naar det bliver
strøet, end naar man stikker Huller dertil, der ofte kan
blive for dybe. Efterat Frøet er strøet i, skydes Jorden
over fra begge Sider, og saa tilklappes den.
Persillefrø ligger 3 Uger i Jorden, og er der i denne
Tid ikke Regn, maa Sengene vandes, saa de blive vel
gjennemblødte nogle Gange. Ønsker man at Frøet skal
komme hastigere op, da kan man sætte det i Støb før
det saaes, det vil sige, man kan strøe Frøet ned med feed
fugtig Jord paa dybe Talerkener, sætte den ene ovenpaa
den anden i et Vindu, hvor Solen staaer paa, og lade
dem blive saaledes staaende til Frøet sprækker, og viser
en lille Spire; det maa da saaes med den Jord, hvori
det staaer, og kommer sædvanlig op efter 8 Dage eller
før; det pleier behøve 3 a 4 Dage til at spire. Naar
saadant Frøe skal saaes, maa Jorden først vandes med
godt lunket Vand af Sprøiten, for at den ikke skal være
for kold for de fine Spirer, og Sengen maa tildækkes
med Granbar, der maa ombyttes med nyt før Naalene
|
| s.102 | falde af. Persillen spirer lige godt frem, om Granbaret
ligger over; men bliver der milde Dage, da har det bedre
af Solens Paavirkning. Spiret Frø kan ogsaa strøes i
Render.
108. Majnæber.
kunne saaes lige saa tidlig som Persille, og Alt hvad
der er sagt om denne, gjælder ogsaa om Næberne; de
trænge endnu mere til Bedækning af Granbar, da der ofte
er nogle Smaafluer, der beskadige de unge fremspirede
Blade, saa at de visne bort; de taale ogsaa mindre Kulde
end Persille. Man sætter ofte Næbefrø om Kanterne af
høie Qvarterer, men det maa skee sildigere. Skal de
saaes, da kan det sjelden skee tyndt nok, og man maa
derfor blande Frøet med meget Sand. Lægges det i Ren-
der, da kan det bedre lægges enkelt end Persillen, og Ren-
derne maa være længere fra hinanden.
109. Gulerødder.
kunne i alle Dele behandles som Persille; men man
bør ikke saae dem saa tidligt, baade fordi de taale min-
dre Kulde, naar de komme op, og fordi de blive for tid-
lig modne om Høsten, da det ikke er godt at gjemme dem
inde, og de blive ormstukne af at staae for længe ude.
Man kan saae en Seng tidlig, for at have noget til tid-
lig Brug, og dække denne med Granbar. I de mildere
Egne er der Mange, der saae Persille- og Gulerødder om
Høsten, men endskjønt disse seer tidligere store ud, saa
ligger det meest i Græsset. Rødderne selv blive som of-
test ikke før brugelige end de, der ere saaede om Vaaren,
|
| s.103 | og undertiden resikerer man, at det Hele fordærves af en
altfor mild Vinter, ved at spire for tidligt.
110. Spinat.
saavelsom Snitkaal kan saaes paa samme Tid som
Gulerødder, og temmelig tykt; da den blot anvendes til
at skjære, kan man gjerne sætte Kaalrabiplanter, hvor den
har staaet, da den bliver for grov til Brug paa den Tid,
de skulle sættes; den behøver feed Jord. Naar man skjæ-
rer Spinaten, maa det ikke være for langt ned til Ro-
den, for at den ikke skal visne, og det er godt at vande
den efter Afskjæringen, hvis der ikke regner. Der er en
Sort Vinterspinat, der er meget nyttig; den udplantes
om Høsten, Rødderne deles, saa de ikke ere for tykke, og
sættes mindst 1/4 Alen fra hinanden. De bør omplantes
i gjødslet Jord hvert tredie Aar. Denne Sort Spinat
er det tidligste Grønt, man kan have om Vaaren, da man
ofte seer den spire grøn frem, saasnart Sneen gaaer af.
111. Røde Beder.
pleier meest at sættes om Kanterne af Sengene, som
Frø; det kan sættes, naar man har tilsaaet Sengene.
Skal det sættes i en Seng for sig selv, da maa det være
saa langt fra hinanden som Løg.
112. Agurker.
Naar disse skulde lægges i en Seng, da maa det
være feed Jord, og Sengen maa vende mod Solen; de
maa ikke lægges før man er sikker for kolde Nætter, og
de bør dækkes med Granbar til de ere komne op. Siden
er det ogsaa godt at sætte nogle Flise ned ved hver Plante
|
| s.104 | paa Nordsiden. De bør lægges 1/2 Qvarteer fra hinan-
den, og vandes ofte. Naar det begynder at blive smaae
Agurker, er det godt at lægge nogle Stykker af sønder-
slagne Glasruder under dem, det hindrer dem fra at tage
Skade af Jordens Fugtighed, og paaskynder Væxten ved
at trække Solens Varme til.
113. Asparges.
Det er almindeligt at gjøre Aspargessenge meget høie,
men jeg har hørt af en duelig Gartner, at det er meget
bedre at lade dem gaae i Dybden, og kun staae saa høit
over Jorden som andre Urtebeed. Jorden graves da op
saa lang og bred som Sengen skal være, 1 Alen i Dyb-
den; den øverste Madjord lægges ved Siden, og den
ubrugelige føres væk; derpaa fyldes hele Stykket med
Gjødsel, der ikke er ny, til over Kanten, og trædes til
som i en Misbænk; derpaa fyldes Jord, og saa lægges
Rødder af Asparges temmelig tæt, dog saa de ikke berøre
hinanden; der fyldes atter Jord paa til Sengen faaer sin
Høide, og den stampes godt ned. Aspargeserne skyde nu op,
men maa ikke skjæres førend tredie Aar; de to første maa
man lade dem sætte Frø, og saae sig selv; dog kan man
i disse Aar benytte Sengen til Kaalplanter, der voxe her-
ligt om Kanterne. Siden maa der lægges Gjødsel hver
Høst ovenpaa Sengen temmelig tykt; men man afrager
det om Vaaren, og kan bruge den andensteds. Ved at
saae Aspargesfrø istedet for at lægge Rødder skal man faae
endnu bedre Asparges; men da medgaaer endnu et Aar
før de kunne skjæres.
|
| s.105 |
114. Peberrod.
voxer bedst i fast Leerjord, helst hvor der er stenig
Bund; i løs Sandjord kan det aldeles ikke nytte at sætte
Peberrod, undtagen man vil grave Jorden 2 Alen dybt,
steensætte den i Bunden, og fylde Rummet med Jord og
Gjødsel. Hvis dette ikke skeer, løber Rødderne blot ned
i Grunden som lange smale Pidske uden Tykkelse og Smag.
Man vælger gjerne et afsides Sted til Peberrod, da den
er slem til at udbrede sig længere end man ønsker. Det
samme gjelder om Jordæbler, der forresten sættes som
Potetes, kun i federe Jord.
115. Bønner.
maa ikke lægges førend Hæg og Kirsebærtræer staae
i fuld Blomstring. Man lægger dem gjerne paa den
Maade, at en Theskaal hvelves paa Sengen, en Ring gjø-
res om denne med Fingeren i Jorden, og i denne lægger
man 5 a 6 Bønner i passende Afstand. Der gjøres sjel-
den mere end 2 Rader af saadanne Ringe i en Seng, og
der maa være omtrent 1 Qvarteer imellem hver. Midt
i denne Cirkel sættes Stangen, hvorom de skulle slynge
sig, og hvis en eller anden tager en feil Retning, da maa
man hjelpe derpaa ved lempelig at føre den paa sin Plads.
Stængerne støttes mod hinanden, og der lægges en Stang
tvers over for oven til at holde dem sammen. Bønner
kunne lægges i Jord, der har været gjødslet til Rodvæxter
forrige Aar; de maa ikke vandes uden i stor Tørke, men
naar der har regnet og Jorden er fugtig, er det godt at
hyppe dem varlig rundt om hver Kreds, derved komme
|
| s.106 | de til at helde mere indad mod Stangen, og visne ikke
saa let, naar den nederste Stilk er beskyttet.
116. Brune Bønner.
kunne lægges lidt førend de andre. Der gjøres 3
Render i hver Seng, og deri lægges de 1 Qvarteer fra
hinanden. Behandlingen er omtrent som med de forrige;
de fleste stænge dem ikke, men jeg synes godt om at sætte
en tyk Riisqvist ved hver Bønne, det hindrer dem fra at
ligge paa Jorden, hvoraf mange raadne, naar der er Regn,
ligesom de og modne før. Man kan aldrig bie at ind-
samle brune Bønner til alle ere modne, da ville nogle
aabne sig og spildes; man maa tage dem der ere hvidgule
udenpaa, eftersom dette skeer, og afpille dem, da den hvide
Hinde, der sidder om Bønnen bringer dem til at raadne.
Er man nødt til at indsamle dem for Aarstidens Skyld,
endskjønt de endnu ere hvide, saa er dette ikke saa farligt,
naar de kun have sin fuldkomne Størrelse. De blive
brune ved at ligge afpillede, naar de kun ikke ligge i Hob,
dog ere de, der ere blevne brune i Bælgen bedst til Udsæd.
117. Selleri.
maa have fedest Jord af alle Havevæxter; den Jord,
der er gjødslet om Høsten, saa at den er vel skjult, maa
endnu have et Overlag, naar den spades om Vaaren, og
dette bør ikke skee, før med det samme man agter at sætte
Planterne. De taale ingen Kulde, og det er derfor ret-
test at bie ud i Juni. Der gjøres 3 Render i hver Seng
og deri sættes Planterne 1 Qvarteer eller 1 1/2 fra hinan-
den. De lange trevlede Rødder, der hænge ved Plantens
|
| s.107 | Rod, bør afklippes, dog ikke for nær; thi de kunne ellers
let komme til at ligge dobbelt, og da døer Planten ud.
Man sætter den saa langt ned i Jorden, at Hjertebladet
netop er ovenfor; men kommer der Jord i Hjertebladet,
da døe de ogsaa, derfor maa man efter stærkt Regn see
til, om de skulde være blevne trykte for stærkt ned, og
pille Jorden fra Hjertebladet, for at redde dem. Hvis
Jorden ikke er fugtig, naar man sætter, saa maa der van-
des i Hullerne, og dette maa gjentages hver Aften til
Planterne have fæstet Rod.
118. Porre og Rødløg.
sættes i alle Dele som Selleri, dog behøves der ikke
fuldt saa stærk Gjødning.
119. Hovedkaal.
voxer bedst i ny Jord, det maa være Leer eller en
Blanding af Leer og Muld, og godt gjødslet, men ikke
med fersk Gjødsel. I Sandjord nytter det ikke at sætte
Hovedkaal; thi om end Planterne leve og voxe, bliver
der dog sjelden faste Hoveder. De sættes ogsaa bedst i
nyspadet Jord, en heel Alen fra hinanden; Jorden maa
slutte godt om Planten, men ikke klemmes haardt til.
Kan man vælge en Tid, hvor der regner fiint, da er det
godt at slippe Vanding; thi deraf bliver Jordskorpen
haard, men Kulde er farligere for Kaalen end Tørke, thi
denne kan afhjelpes ved Vand, og ved at sætte Løvqviste
for Solen paa Plantens Sydside; men Kulden dræber
dem som oftest aldeles, og de smaa Orme, som opæde
Plantens Rod, trives bedst i Kulde.
|
| s.108 | Man bier derfor til i Midten af Juni, hvor der ikke
er meget mildt Clima, dog bør de sættes før St. Hans-
dag. I Juli maa man begynde at see efter de gule
Æg, som Fluerne lægge paa Bladene, og aftørre dem
vel; thi blive de først til Orme, da er Arbeidet uende-
ligt. Hvis man har Kaal paa en særskilt Plads, kan
man lade Hønsene pille dem rene, men i Haven bør de
ikke komme.
120. Spidskaal.
behandles som Hovedkaal, men kan dog bedre trives
i Sandjord, naar den er godt gjødslet; den sættes blot
1/2 Alen fra hinanden. Da man gjerne ønsker Spids-
kaalhoveder tidlig om Høsten, saa bør man sætte nogle
tidlig, og andre senere, til at bruge længere hen; thi naar
de blive overmodne, revne de gjerne. Planterne i Mist-
bænken taale ingen Kulde; man vælger derfor det bedste
Sted til Spidskaal. Der kan gjerne sættes Spidskaal-
planter langs med Siderne af Persille og Gulerod-Sen-
ge, og man pleier faae gode Hoveder der. Angaaende
Hypning af Hovedkaal og Spidskaal, da troer jeg ikke
man maa gjøre meget deraf, men hellere søge at bringe
Kaalen forsigtig til at helde til den ene Side, og dække
Stilken med Jord paa den, der vender opad, for at tynge
dem ned. Dette maa ikke skee førend de begynde at
knoppe sig, og med megen Lempe, og de maa ikke lægges
lige ned mod Jorden. Rødkaal og Savoikaal behandles
som Spidskaal.
|
| s.109 |
121. Blomkaal.
Der er tidlig og sildig Blomkaal, og man gjør bedst
i at have begge Dele; thi den tidlige løber saa let i Frø,
at den ikke duer til at gjemme, derimod er den god at
have for at faae noget tidlig. Den behandles som Spids-
kaal. Naar man seer en Knop indeni Kaalen, der endnu
ikke er stor nok til at opluge, saa bør man knække de
grønne Blade rundt om, og lægge dem over til Bedæk-
ning, dog saa de endnu hænge fast ved Stilken; dette er
især godt, hvis der indtræffer Regn, der gjør Blomsten
mørk.
122. Grønkaal og Kaalrabi.
sættes ikke før ved St. Hansdagstider, da man ikke
bruger deraf førend om Høsten og Vinteren. De have
lettere for at trives i alle Slags Jord. Grønkaal kan
staae under Sneen, derfor sættes den gjerne nær ved Hu-
set, for lettere at kunne opgraves.
123. Salatplanter.
udsættes som Spidskaalplanter; der er Bladsalat og
Kropsalat, det vil sige Salat, der knytter sig til Hove-
der. Denne er skikket til at plante ud, og bruge udover
Sommeren. Bladsalat er tidligere færdig at bruges om
Vaaren; den saaes i Mistbænk.
|
| bla bakover |