|
80. Vaskning.
De hvide Klæder, der skulle vaskes, maa lægges i
koldt Vand 1 a 2 Dage iforveien paa et Sted, hvor der
ikke fryser; er der nogle Stykker, der ere meget smudsige,
|
| s.68 | da bør de indgnides med en Smule Sæbe paa de værste
Pletter. Dækketøi, der har Viinpletter, kan indgnides
over hele Pletten med kold Talg, naar det henlægges som
skident, det hjelper betydeligt til at faae dem afvasket;
naturligviis maa man gjemme saadant indgnedet Tøi for-
sigtig for Rotter. Man regner i Almindelighed 1/4 Pund
grøn Sæbe til hvert Snees af hvidt Tøi, men der bør
dog tages Hensyn til Stykkernes Størrelse, og om der ere
meget smudsige; thi dette er ikke rundeligt. Af hjemme-
kogt Sæbe maa tages dobbelt Vægt. For at slippe ud
med denne Vægt af Sæbe, maa man lade en liden Stri-
pose med god Aske koge i det Vand, hvormed der vaskes,
hvilket gjør det til en lind Lud; man hænger den knyttet
til en Stok over Kjædelen, saa den ikke naaer Bunden.
Naar alt det hvide Tøi er vasket, beklædes et Bøgekar,
det vil sige, et Kar, hvorpaa der er Taphul, med grove
Lagen; heri lægges Tøiet, og er der noget Fiint, da bør
det indknyttes i et grovere Klæde, for ikke at sønderrives
ved Optagningen. Naar det er fuldt, lægges et grovt
Lagen over, og et andet grovt Strieklæde, der bør gjem-
mes blot til dette Brug, bindes over Karret med en stærk
Snor, saaledes at det ikke er for stramt. Imidlertid er
Aske kogt i Kjedelen til en stærk Lud, denne øses over
Karret gjennem Klædet, og den Aske, der følger med, bli-
ver liggende deri. Dette kaldes at bøge. Man tapper
Luden af Karret, koger den op, og hælder den atter over,
saalænge man troer, at der er Kraft i Asken; derpaa ta-
ges Klædet (Skaarklædet) af, og man bøger 1 a 2 Gange
|
| s.69 | over med reent varmt Vand; deri bliver Tøiet staaende
til det skal skylles. Medens den ene Pige passer Bøgen,
vaske de andre Blaaklæderne og Uldtøiet; couleurede Klæ-
der bør ikke vaskes i grøn Sæbe, endnu mindre i hjem-
mekogt, men i Stangsæbe, der er opløst i Vand. Til alt
grønt eller blaat Tøi er det godt at komme lidt Salt i
Vandet; det styrker Farven. Violet Tøi, der er falmet,
kan opfriskes ved at koges i Hvedeklid og Vand, naar det
er reent og tørt, men det hjelper ikke at komme Kliden
i det Vand, man vasker med. Til rosenrødt Tøi er det
godt at komme Edikke i Vandet, dog vil det heraf blive
mere violetagtig. Alt hvad der er høirødt bliver violet
i Lud.
Er der Fedtpletter paa Tøiet, da maa disse vaskes
nogle Gange over med koldt Vand og Sæbe inden der
kommer varmt Vand paa.
Uldtøi er vanskeligst at vaske, da det saa gjerne vil
krympe og blive guult; den bedste Maade er at tage den
hvideste Stangsæbe, helst den der er blandet med Soda,
skjære den meget tyndt og koge den ud i Vand; heri kom-
mes endnu lidt Soda, der holder Tøiet hvidt, men det
maa ikke overdrives; thi af for megen Soda bliver Tøiet
skjørt. Uldtøi maa gnides saa lidet som muligt, for ikke
at blive vadmelsagtigt; derfor bør man heller ikke lade
det blive meget smudsigt. Man maa have meget Vand,
og fordele det i 2 store Baljer; heri slaaer man Tøiet
frem og tilbage, saa at Vandet skummer stærkt, først i
den ene Balje, saa i den anden, for at ikke alt Vand
|
| s.70 | skal blive lige ureent; tilsidst slaaes det i reent Vand.
Alt dette Vand maa være af eens Varme, helst lunket;
thi ved at komme fra varmt til koldt eller omvendt, krym-
per Uldtøiet. Naar det sidste Vand bliver for sæbeagtigt,
tager man nyt, dog er det ikke farligt, om det ikke er
ganske klart. Det er en gammel Skik at begynde Stor-
vask om Aftenen, men dersom man ikke har altfor stor
Mangel paa Tid, veed jeg ikke hvorfor det skal skee. Leie-
konerne fordre ligesaa høi Betaling for en Nat som for
en Dag, og maa omtrent have samme Traktement; det
er rimeligt, at de gjøre sine Sager slettere, naar de ere
søvnige og ere overladte til sig selv, og man er udsat for,
at de ere uforsigtige med Ild og Lys.
Jeg har altid fundet det bedre at begynde tidlig en
Morgen, da medgaaer rigtignok en Dag mere, men man
faaer da bedre Tid til at overbøge med Vand efter Lu-
den, hvorved man slipper for at banke Tøiet saa stærkt,
naar det skylles, og da det heraf slides forfærdeligt, saa
er det en stor Vinding. Ønsker man at tørre i Luften,
hvilket altid er bedst, og der indtræffer Regn, da kan
Tøiet atter lægges i Bøgekarret efter Opskyllingen, og
overheldes med koldt Vand, hvori det bliver staaende til
det kan opvrides, dog maa man aftappe og helde nyt
Vand paa 1 a 2 Gange om Dagen. Om Vinteren bør
man ikke tillade Pigerne at opvride Tøiet ude, hvis det
fryser, men i Bryggerhuset, hvor de kan varme noget
Vand, at blande i det kolde. Det Tøi, der ikke er for
stort, bliver smukt af at ligge i Vand, der er gjort lyse-
|
| s.71 | blaat med Blaadraaber. Tøi, der stives, bliver ogsaa
smukkere heraf, end af at koge Stivelsen meget blaa.
Stivelse af Potetesmeel maa staae kogt Natten over før
den bruges, da bliver den næsten saa god som anden
Stivelse. Til Ting, der skulle være meget stive, f. Ex.
Præstekraver, bør man komme en Smule hvidt Jomfru-
vox i Stivelsen, naar den koges; det gjør at Tøiet ikke
hænger fast ved Jernet.
|
| bla bakover |