|
79. Sæbe.
Da Aske kan være saa yderst forskjellig, gjør man
bedst i at probere den ved Indkjøbet; det skeer ved at
komme den i et Glas og overgyde den med Edikke til
den bliver tynd; er den god, da bruser den og koger i
Glasset saa det bobler, hvorimod den daarlige blot rører
sig sagte og ubetydelig. Aske af Bøg og Birk, og der-
næst af anden Løvveed, er bedst; af Gran maa man tage
6 a 7 dobbelt, for at faae samme Styrke i Lud.
2 Skjepper god hvid Bøgeaske koges i 12 Bøtter
Vand, derpaa staaer det til den følgende Dag at klarne.
Luden koger da langsomt og stadigt til der omtrent er
2 Bøtter tilbage; dette skeer ikke før henimod Aftenen,
|
| s.67 | ofte maa man begynde Kogningen igjen næste Dag. Man
tager da til hver Skjeppe Aske 4 Mark Talg; men da alt
daarligt, som Hinder, og Smuler baade af Ister og
Fedt, Skummefedt af Muler og Been, ja Smaabeen selv,
der kan findes i det Raskerie, man pynter af Slagter-
bordet, gjerne kan være med, og opløses aldeles i Luden:
saa maa man tage Overvægt, naar det ikke er fast Talg;
ligeledes, hvis man tager Overmaal af Aske, fordi den
er svagere, maa det reduceres til Maalet af god Aske.
Jeg vil ikke tale om, hvad man kan faae i Vægt af
denne Portion; thi Sæben bliver saa tung, at det gjerne
kan stige op til 24 Pund. Portionen bliver ellers sædvan-
lig en Sæbedunk fuld, og til hvide grove Klæder gjør
den Nytte for en saadan. Naar Talgen har kogt i Lu-
den, til det bliver tykt, øser man noget op paa en Taler-
ken, for at see om den er fast nok, naar den bliver kold.
Til grøn Sæbe bruges Potaskelud mellem den anden,
og Olie istedetfor Talg; forresten kjender jeg ikke den Be-
handlingsmaade man bruger, men jeg veed, at naar man
tager saadan blandet Lud, der forresten er af Bøgeaske
eller Birkeaske, udkoger lidt fiinstødt Indigo i Luden, naar
den er klar, og tager Svineister istedetfor Talg, da kan
den faae megen Lighed med den grønne Sæbe, man kjøber.
|
| bla bakover |