|
77. Talgens Behandling.
Alt det Fedt, som bliver tilovers efter Slagtnigen
maa, efter at være pillet reent, ligge nogle Dage at tør-
res, derpaa hakkes og bankes det i en dertil indrettet ud-
bulet Stok, der kaldes Talgnuv. Det hakkes med en
Øxe og bankes med Bagen af samme. Øxen maa ofte
varmes for at faae det ret sammenhængende. Naar det
er fiint og fast, saa det seer ud som et heelt Stykke, hug-
ges det i smaa Stykker, og lægges atter paa Fjelene, at
tørres i 6 a 8 Dage, hvorpaa det smeltes og sies. Ly-
senes Godhed beroer meget paa at Talgen tørres vel.
En anden Maade.
For dem, der have store Slagtninger og meget Fedt
tilovers, er der en hurtigere Maade at tilberede Talgen
paa, som jeg vel ikke har forsøgt, men hørt omtale af
paalidelige Folk, som sikker. Man kommer alt Fedt, uden
at rense det for Itler og Hinder i et stort Kar, hælder
lunket Vand derpaa, og lader en Karl træde dette med
blottede Fødder; naar Vandet er blevet blodigt, tappes
der af, og nyt heldes paa; dette gjentages til Talgen er
hvid, Vandet seer klart ud, og alle Itler og Hinder skil-
ler sig fra den, og kan optages for sig selv.
Talgen hakkes siden i en Hakkeblok med Kvive og
smeltes strax, men Stykkerne maa ligge i Varmen at
|
| s.63 | tørres siden, inden de henlægges. Paa denne Maade skal
Oxetalg blive ligesaa hvid som Faaretalg, og Lysene skal
brænde lige klare. Det første er rimeligt, det andet tviv-
ler jeg paa. Man bør i al Fald prøve med en liden
Portion.
78. Lysestøbning.
Det er ikke godt at vælge den varme Sommertid til
Støbning; thi da vil den gaae seent fra Haanden af den
Grund, at Talgen ikke vil størkne paa Lysene saa hurtig,
som man ønsker; heller ikke er det godt at støbe i Vin-
terkulden, undtagen man har et Værelse, der kan holdes
godt varmt og frit for Træk, hvoraf Lysene altid blive
skjæve, og faae Revner. Høst og Foraar er altsaa den
bedste Tid, og har man forsynet sig med Talg for Vin-
teren, saa bør Foraaret foretrækkes for de længere Dages
Skyld, og fordi man da ikke er saa overlæsset med Ar-
beide, som om Høsten.
Man tager 2 stærke Stænger, og binder dem fast
til Krakke eller Stole i saa lang Afstand som Lysespid-
dene behøve; disse Stænger maa beklædes med grove
brugte Lagen, der maa hænge lige ned til Gulvet imellem
dem, deels for at Talgen ikke skal dryppe paa Gulvet,
deels for at bevare Lysene for Træk; Stængerne placeres
2 paa hver Side af Lyseformen, og da der bør være 2
Mennesker til at støbe, saa beholder Enhver sin Side,
hvor de bestandig vedblive i Orden fra den ene Ende til
den anden. Lyseformen er et ovalt Kar, der er passende
høit, saa man ikke skal staae bøiet under Støbningen,
|
| s.64 | Længden bør være saadan, at 5 a 6 Lys kunne dyppes
uden at støde paa hinanden, og Bredden saa, at 2 Spid
kunne dyppes paa en Gang; den maa være stærkt arbei-
det af fast Veed og med gode Baand. Denne Form sæt-
tes da i et andet større Kar, der fyldes med varmt Vand
for at holde Talgen varm, Formen selv fyldes ogsaa
med varmt Vand, naar Talgen er siet i den, da den sjel-
den bliver fuld af Talg alene. Alle Talgstykker maa skra-
bes og renses vel, før de smeltes; det afskrabede bruges
siden til simplere Lys. Man støber altsaa de store først.
Af hvert BPund Talg faaes 66 store Lys af 9/16 Alens
Længde, Løkken fraregnet, og 2/16 i Omkreds. Enhver
bør ellers støbe dem efter sine Stager, da det er lettest
hverken at behøve Omvikling eller Afskrabning. Af smaa
Lygtelys, der ere meget nyttige, for ikke at skjære de store
over, faaes omtrent 310 af et BPund; de lægges efter Lyg-
tens Høide, dog noget kortere, og støbes efter dens Pibe.
Lysene faae bestandig en Klump Talg nedenfor Vegen;
den afskjæres med en skarp Kniv, naar man seer, de snart
ere tykke nok; denne Talg smeltes, og Lysene støbes 1 a
2 Gange over bagefter. Man bør hele Vinteren igjen-
nem paasee, at al Skrabetalg bliver gjemt; thi om den
end er sortagtig og styg, kan den dog afsies, og bruges
til Lygtelysene. 2 Mennesker kunne godt støbe 12 a 14
BPund Talg paa en Dag, naar de ere tidlig oppe, og have
Hjelp til Smeltningen og til at varme Vand. Det er
umuligt at støbe saa nær, at der jo bliver Talg tilbage
|
| s.65 | i Formen; dette lader man størkne paa Vandet, og gjem-
mer det til Sæbe eller en anden Støbning.
Dersom man ønsker, at Lysene skulle ligne Formelys,
det vil sige, være næsten lige tykke i begge Ender, da
frembringes dette ved at dyppe dem 2 Gange hurtig paa
hinanden for hver Gang de støbes over; men da bliver
Arbeidet næsten dobbelt saa seent, ikke alene for den Tid,
der medgaaer til at dyppe dem ned, men fordi de smelte
nedentil, og saaledes blive saa meget senere tykke. Det
er bedst blot at dyppe nogle saaledes til Stadslys.
Til Veger er Bomuldsgarn baade billigst og bedst;
man regner almindelig en Mark til 3 BPund Talg, dog
beroer dette paa hvor tykke eller smale, man ønsker Ve-
gerne. Af tykke løse Veger brænder Lysene bedst og kla-
rest, men af tynde ere de drøiest, dog maa dette ikke
overdrives; thi da rinde de. Garnet maa spindes grovt
og løst, og det maa vaskes og tørres vel, før det bruges.
Det er ogsaa godt at lade Vegerne hænge en Tid i Var-
men at tørres efter Dreiningen; thi jo mere man kan
faae Alt tørret, der hører til Lys, jo bedre brænde de; i
modsat Fald vil de let sprage. Man indretter en Fjel
med en smal fast Stok i den ene Ende, afmaaler Læng-
den, som man ønsker Lyset skal have, og banker en Telle-
kniv ned der. Herom snoer man Garnet, og afskjærer
det med Kniven for hvert Hundrede. Et Spid bindes
fast til Ryggen af en Stol, herpaa hænges et saadant
Hundrede af Traade, og saa tager man 2 a 3 dobbelte
efter deres Tykkelse, indgnider dem med lidt reen Talg,
|
| s.66 | som man holder i Linklud, dreier dem derpaa rundt,
til de kunne holde sammen, og gnider dem atter over
med Talg.
Naar der skal støbes, tælles 5 paa hvert Spid af
store Lys, mere vilde være for tungt, og 6 a 8 af Lyg-
telys; naar de dyppes første Gang maa man stryge dem
nedad mellem to Fingre, for at faae dem rette; dette maa
ogsaa gjentages med de Fleste anden Gang.
Faaretalg er fastest, hvidest og give de bedste Lys;
men Talg af Kreature, der ere gjødede med Drank er
meget vanskelig at faae til at skikke sig; den har noget
olieagtig ved sig. Ligeledes bør man vogte sig for at
kjøbe russisk Talg, da Lysene heraf som oftest give en
slem Røg i Værelset, og gjerne ville rinde.
|
| bla bakover |