|
76. Inddeling af Tiden.
Da Intet tager snarere Skade af langvarig Behand-
ling end Madvare, saa bør man ikke spare paa de nød-
vendige Folk til Hjelp i Slagtning, og ligeledes benytte
sin Tid vel, for at det kan gaae hurtigt.
Jeg antager, at man har slagtet 3 a 4 Nød og et
Sviin, saa maa man den første Dag efter at have hug-
get op og nedsaltet, faae Rullerne syede, skjære Isteret,
der lægges i Vand, komme Gryn i Blodet, og endda see
at skjære saa meget Kjød, at et Par Karle kan begynde
at hakke tidlig næste Morgen; thi det er altid paa Hak-
ningen man maa vente. 2 Piger have nok at bestille
denne første Dag med at reengjøre Tarme og Vomme,
og kan de faae en Tredie til Hjelp, da behøves det vel.
En Karl maa hjelpe Slagteren ved Ophugningen, og kan
siden skolde Muler og Been og slibe Knive.
Anden Dag
sættes Kraften over i Kjøkkenet, og de udvendige
Piger have Forvællingen paa i Bryggerhuset, samt skifte
Vand paa Tarme, Indmad og Ister.
Da er 2 Piger fuldkommen nok til det Udvendige;
den der passer Forvellingen kan sye Pølseskindene, og den
Anden kan skjære Halsekjød og Indmad. Undertiden kan
denne faae Tid til at afløse en Karl med Hakningen,
hvis han kan begynde at støde. Fløde og Melk til Knad-
ning maa koges denne Dag. Selv maa man om Mor-
genen begynde at skrabe og skjære Kjød for at kunne be-
gynde Stødningen om Eftermiddagen, siden skjærer man
|
| s.61 | Fedt og Flesk; men det Fedt, der skal hakkes, har gjerne
godt af at hænge til næste Morgen; Kraftkjødet maa af-
pilles, naar det er passende varmt, og hvis man faaer
mere Tid, kan man pille Plukkefidtet og Kraverne reent
for Itler og lægge det paa tørre Fjele.
Blodpølserne kunne ikke stoppes denne Dag, da Tar-
mene maa udvandes længere, men Saltepølserne kunne
tillaves om Aftenen, for at være færdige til Pigerne at
begynde paa næste Morgen; de fine Blodpølser have der-
imod ikke godt af at staae tillavede Natten over; thi Pud-
dersukkeret kunde gjøre dem sure.
Tredie Dag
tillaves de fine Blodpølser, saa at 1 a 2 Mennesker
kunne stoppe dem, medens Andre hakke Fedt; derpaa til-
laves Kjødpølserne, eftersom de blive hakket færdige; den
fine Kjødmad sættes i Kulden, naar den er halv blød nok,
og siden gaaer man hen og pidsker mere Fløde i dem en
Gang iblandt; bliver den tidlig færdig, da kan Pølser og
Boller koges samme Aften, men er Maden først bleven
seent færdig, har den bedre af at staae Natten over; den
laves da meget blød, og bedækkes tykt med hakket Fedt;
paa denne Maade pleier den at være meget svampig.
Det er sjelden, man kan blive ganske færdig tredie
Dag, og man maa ofte tage den fjerde til at nedlægge
Persesylte, sye Kallunruller, lave Hakkepølse, Lungemos
og Alt hvad man ikke før har vundet Tid til.
Dette er naturligviis ingen faste Regler, men er blot
nedskrevet, for at en Uøvet kan have noget at støtte sine
|
| s.62 | Tanker ved; thi Forretningerne ere saa mange, at man
let kan glemme Et og Andet. Efter endt Arbeide maa
man paasee, at Alt bliver gjemt paa sit bestemte Sted,
og ofte see til det Nedsaltede, saa det ikke bedærves.
|
| bla bakover |