|
Vine.
32. Stikkelsbær-Viin.
Til et Anker paa 40 Potter tages 24 Pund Bær, helst
gule eller grønne og 20 Pund knust Melis eller godt lyst
Puddersukker; er der Klumper, da knuses de, og saa kan
Sukkeret staae for at opløses i koldt Vand, medens Bær-
rene pilles og vrides; der synker da ofte noget Sand til
Bunden, som fratages. For bedre at faae Saften ud,
kan man lade de knuste Bær, hvorfra Stilke og Blade
først maa være vel borttagne, staae nogle Timer med koldt
Vand over, før de vrides.
Ankeret skylles vel med fransk Brændeviin; Saften,
Sukkeret, og saa meget koldt Vand, som behøves, fyldes
derpaa, indtil der mangler 2 Tommer, da henlægges det,
helst paa et Sted, hvor det kan ligge roligt til Aftapning,
og saa høit, at en Flaske kan holdes under. En Kjælder
er det bedste Sted, naar man tillige kan aftappe der.
Over Spundshullet lægges en tynd linned Klud og
derovenpaa nogle afpillede Ribsstilke sammenklappede i en
Kage; men disse behøve kun at ligge nogle Dage, siden
bruges blot Kluden. For at befordre Gjæringen, røres
2 Gange daglig i Vinen med en reen Stok. Saalænge
man hører det suse efter Omrøringen, gaaer Vinen, det
kan ofte vedvare i 3 a 4 Uger. Naar man ikke hører
|
| s.31 | nogen Lyd mere ved at røre deri, fyldes Ankeret med
koldt Vand, og spundses vel.
Saaledes ligger Vinen rolig til Januar Maaned,
da vælger man en klar Dag til Aftapning, helst naar de
2 a 3 foregaaende Dage ogsaa have været klare. Me-
dens Ankeret endnu er tomt, maa der bores smaa Huller
ovenfor Tappen, 2 a 3 ovenfor hinanden, men paa Skraa,
for at Træet ikke skal sprække; de maa være af en Penne-
poses Tykkelse, og tilstoppes med en Træpind, der slutter
vel; de kunne for Sikkerheds Skyld omvikles med lidt
Stry. Ved Aftapningen tages først den Øverste af, og
en Pennepose, eller bedre et Blikrør af samme Tykkelse
skydes hurtig ind; derunder holdes Flasken med Trakten,
og man tapper saalænge det rinder. Naar det standser,
tages Pinden nedenfor af, og saa fremdeles, tilsidst Tap-
pen selv; men da kommer først noget tykt, der maa bort-
tages, og den Viin, der siden flyder, bør staae i et til-
dækket Steenfad til næste Dag for at blive ret klar.
Flaskerne maa proppes meget vel og med fine glatte
Korke; disse afskjæres tæt ved Flasken, og saa smeltes
stødt Harpix blandet med 1/4 guult Vox og en Smule
Talg, og deri dyppes Korken saa langt ned, at Voxet
naaer over Flaskehalsens øverste Ring; vil man omvinde
det med udglødet Staaltraad, saa er det endnu bedre.
Flaskerne ligge bedst i en Kasse med Sand, lidt opad
med Halsen, og ikke for tæt paa hinanden, om en skulde
springe. Først naar Bærrene modnes næste Sommer bli-
ver Vinen brusende og velsmagende, men den bliver endnu
|
| s.32 | bedre ved at gjemmes 2 a 3 Aar. Bærmen paa Ankeret
kan bruges til den saakaldte Menagesuppe til Folkene.
Hvor Primvelling bruges, kan den erstatte Primen.
33. Ribs-Viin.
Til et Anker paa 36 Potter tages 12 Pund Bær og
18 Pund lyst Puddersukker. Den behandles forresten aldeles
som Stikkelsbærviin, undtagen at man, naar Suusningen
ophører, tager 1 Pund sorte Kirsebær, der knuses med Stene
og Alt, og kommer paa Ankeret. Da begynder Gjæ-
ringen atter, men varer kun kort. Ved Aftapningen føl-
ges samme Regler som for Stikkelsbærviin.
34. Blaabær-Viin.
Til et Anker paa 40 Potter tages 2 Skjepper Bær,
der knuses og vrides til Saft; denne Saft, 6 Pund Pudder-
sukker, og saa meget rindende Vand, at Ankeret bliver
fuldt paa et Haandsbred nær, fyldes paa, derpaa hen-
lægges det paa et Sted, hvor der ikke fryser, men heller
ikke er saa varmt, at Vinen kunde blive suur. Naar Gjæ-
ringen ophører, fyldes Ankeret med Vand og 1 Pægl
fransk Brændeviin, og saa behandles Vinen som Stikkels-
bærviin. Denne Viin har efter 1 a 2 Aars Forløb me-
gen Lighed med Rødviin. Det skader ikke at blande
Blaabærrene med 1/3 Mikkelsbær (Skindtryter.).
35. Kirsebær-Viin.
2 Pund sorte Kirsebær stødes og blandes med en Haand-
fuld stødte Mandler og lidt Kaneel, en Flaske Gammel-
viin og 12 Lod hvidt Sukker kommes deri, hvorpaa det
staaer tildækket paa et varmt Sted i 24 Timer. En stor
|
| s.33 | Bouteille er hertil bedst, men en Syltekrukke kan ogsaa
bruges. Den afsies derpaa gjennem en Uldpose, kommes
paa Flasker, proppes og gjemmes. Denne Viin kan ikke
bevares saa længe som de øvrige, men gjemt paa et kjø-
ligt Sted kan den dog næsten holde sig Aaret om.
36. Kirsebær-Ratafia.
2 Pund sorte Kirsebær, saa at Stenene gaae vel itu,
1/2 Lod bittre Mandler, 1 Lod Kaneel og 1/2 Lod Nelliker
stødes ogsaa, og blandes med Bærrene tilligemed 1 Pund
hvidt Sukker, 1/2 Pot Cognac og 2 Potter Gammelviin.
Det staaer tildækket et Par Dage, og maa ofte omrøres,
derpaa afsies det og fyldes paa Flasker.
|
| bla bakover |