Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - SIDE: 1 1820. 2den Januar. Nationalbladet befatter sig næsten udelukkende med Finantsvæsenet. Grev Wedel faar meget drøie Rap; Ber- genserne, hvis Handel er Østlandet en Torn i Øiet, seer Forfatteren ogsaa ind til. I vor Avis findes et Par Nar- agtigheder, men, som de fleste Bergensiske Avisløier, saa dumme, at jeg ikke gider spilde Tiden med at beskrive dem nøiere. 3die Januar. Commissorium til Etatsraad Schydtz, Klagenberg, Flei- scher, Bohr og Mohn er udstedt; man faar nu see, hvad der udrettes for Almueskolevæsenet her i Byen. Det Onde er nok desværre for indgroet. Jeg mangler Energie, til- deels og Kundskab og Erfaring, Christie interesserer sig nok ikke betydelig for Tingen; af Commissairerne er nok Bohr den eneste, som antager sig den med Iver; iøvrigt er nok Schydtz for frygtsom, Klagenberg for phlegmatisk, Flei- scher for ængstelig hengiven til det gamle, og Mohn med samt den hele Kjøbmandstand, han repræsenterer, for penge- kjære. 4de Januar. I Morgenbladet har en lærd Heraldiker fyldt et heelt Nummer med Betragtninger over det norske Flag. Vor sidst afdøde Konge, paastaaer han, bør i Norge kaldes Carl den Anden. SIDE: 2 7de Januar. Posten bragte Brev fra Munch. Han er overvældet med Arbeide, men meget glad derved. "Hans Aand bliver stedse muntrere, hans indre Blik klarere; uafbrudt Virksom- hed er ham en Nydelse." Stiftsprovstiets Skjæbne er endnu uafgjort, dog formoder han, at alt bliver ved det Gamle. Bech vil endelig have ham til at søge det, men er det sandt, at han forrige Aar i blotte Accidentser har havt 1500 Spe- cier, maa han vel tage det i Betragtning. Fideicommissets Fallit [fotnotemerke] har gjort Sensation i Publicum, men i det Hele neppe ubehagelig. "En saadan Revolution i vort lille Land", skriver Munch, "svier i Begyndelsen til mange, men om 50 Aar vil Opløsningen af en saa combineret Byg- ning være yderst velgjørende for det Hele. De sammen- dyngede, ilde brugte Eiendomme ville komme i flere Hænder, og blive bedre anvendte." 10de Januar. Morgana [fotnotemerke] begynder med en særdeles nydelig Fortæl- ling af Udgiveren: Theodors Dagbog. Den er en sand Prydelse for vor Litteratur, og vidner endnu mere end Othar af Bretagne om Hansens udmærkede Anlæg til at vorde Romandigter. Scenen er i Bergens Stift. I Chri- stiania blev Theodor en Aften indbuden i Studentersamfundet, og fandt en "behagelig videnskabelig Tone", men for liden esprit du corps, eller som han kalder det "Udtryk af egen Stand". Det forekommer mig efter min Anskuelse, som dog ellers ikke er saa meget gammeldags, at være en sand Fuld- kommenhed baade ved det kjøbenhavnske og norske Univer- sitet at intet Burschenvæsen hersker der. Standsaanden har altid været mig mistænkelig, for ikke at sige forhadt. Fotnote: Bernt Ankers Fideicommis havde 13de December 1819 maattet over- leveres til Skiftebehandling, see Norske Stiftelser III, 28. Fotnote: Nytaarsgave for 1820, udg. af M. C. Hansen. SIDE: 3 14de Januar. Jeg har i Dag fuldendt min aarlige Rapport til Re- gjeringen om Kirke- og Skolevæsenets Tilstand her i Stiftet. Den er ikke indført i min Copiebog, deels formedelst dens Længde (den udgjør reenskreven af mig omtrent 3 svære Ark), deels fordi det ikke vedkommer min Eftermand hvad jeg ned- skrev, vistnok efter min Overbeviisning, og som jeg vil for- svare baade for Gud og Mennesker, men dog tildækket med et Hemmeligheds Slør, som ene den, jeg skrev til, er beret- iget til at løfte. Det er min Pligt, skjønt med Lempe og Skaansel, ikke som lumsk Angiver men som tro Embedsmand at sige hvad jeg mener om de Ting og Mennesker, jeg lærer at kjende, og jeg har Aarsag til at klage over Prov- sterne, at de ikke opfylde denne Pligt. De som læse denne Rapport, ville, endog hvor Udtrykket er forblommet, ei kunne tage Feil af min Mening om ethvert Individ; var min Dom om ethvert Individ indklædt i intetsigende Floskler, hvad lærte da Regjeringen deraf? Men at optegne min ufor- beholdne Erlæring i en Embedsbog, hvor Misbrug muligens med Tiden kunde gjøres deraf, mig til Vanære og Vedkom- mende til Præjudice, det vil jeg ikke. Regjeringen maa rette sig efter min Angivelse, og jeg misleder den, hvis denne er urigtig eller tvetydig -- men min Eftermand: lad ham see med egne Øine! Saa gjør jeg. Hvad jeg ex officio siger til eller om en feilende eller af andre anklaget Embedsmand, det maa optegnes til min Legitimation, til gjentagen Advarsel for den Feilende og Efterretning for den, der muligens engang skal staae i samme Forhold til ham som jeg; men en Charakteristik saaledes som Brun f. Ex. blandt andre allotria har nedskrevet om Meyer paa Hougs, den er ikke for Trediemand, den hører mere til den fortro- lige end den officielle Correspondance. Jeg tilintetgjør altsaa selv Concepten til min ovenmeldte Beretning; blot hvad jeg SIDE: 4 efter egen Visitats har optegnet i den gamle Copiebog bliver staaende til Underretning for en kommende Visitator. 15de Januar. I Morgenbladet har den høilærde Antiquar fyldt et heelt Ark med Betragtninger over Ridderordener i Almin- delighed og Forslag om en norsk do. Den skal hedde St. Olafs Ordenen, have 5 Grader ligesom Dannebrogsordenen, bæres i et hvidt Silkebaand med himmelblaa og sort Kant, og tildeles Damer ligesaavel som Mænd. "Mon- sieur Christophersen, I er ma foi en Nar!" kunde det pas- sende siges til denne Projektmager. I Vennekredsen vare vi iaften 19 Mand ved Bordet, deraf 2 ugifte (Stiftamtmanden og Apotheker Monrad) og en børnløs Ægtemand. Af de overblevne 16 havde de 3 kun havt 2 Børn, og dog beregnedes, at disse 16 Mænd tilsammen har havt 140 Børn, det er omtrent 9 pro per- sona. Ægteskaberne her i Bergen ere ualmindelig frugtbare. 16de Januar. Justitsraad Dahl har altid noget at fortælle fra gamle Dage. Idag fortalte han en Bispehistorie. Biskop Arentz maatte formedelst Alderdoms Svaghed resignere med 800 Rd. Pension [fotnotemerke] . Dr. Hagerup fra Trondhjem [fotnotemerke] , som havde faaet Nykirkens Kald, gjorde sig, paa Grund af den svære Afgift, Haab om at faae Bispestolen paa Kjøbet, da denne ei alene kunde udrede en saa stor Sum. Imidlertid havde Fotnote: Entlediges 27de Juli 1774. Fotnote: Christian Fr. Hagerup (Søn af Biskop Eiler Hagerup sammesteds) døde som Stiftsprovst i Throndhjem 1797. Han var ikke beslægtet med sin heldige Concurrent til Bergens Bispestol, men denne havde været antagen i hans Faders Hus og faaet Navnet Hagerup. "Ung- doms Staldbrødre" kunde de to Rivaler ikke kaldes, da Aldersforskjellen var for stor. Ogsaa i 1780, da Irgens blev Biskop i Bergen, følte C. F. Hagerup sig bittert skuffet, hvad ogsaa var Tilfældet, dengang han i 1788 gjorde sig Haab om Throndhjems Bispestol. SIDE: 5 Grev Thott tilbudt Eiler Hagerup, da Biskop i Ribe, Ber- gens Bispestol, paa hvilken kun skulde hvile 200 Rd. Pen- sion (de 600 lagdes paa et Embede i Danmark), og han modtog den. Den anden Hagerup kom til Bergen, og gik ind til Kjøbmand Jansen. Han spurgte om nyt, og Jansen fortalte, at der var udnævnt en Biskop i Bergen. "Hvem det var?" -- "Hans Navn var Hagerup." Manden blev sjeleglad, men spurgte dog til Overflod om Bispens Fornavn. "Eiler!" -- Ak, der laa den hele Bygning, han blev lang i Ansigtet, og de to Hageruper, skjønt Ungdoms Staldbrødre, bleve aldrig Venner fra den Dag. 18de Januar. Nordposten bragte et meget velskrevet Brev fra Provst Wingaard. Han har intet imod at resignere, kun forlanger han 200 Spd. i Pension foruden Enkesædet, og paastaaer at Kaldet kan bære den Afgift. I Betragtning af hans høie Alder bør og maa jeg gjøre, hvad jeg kan. 21de Januar. Fra Irgens kom et ret meget fornuftigt Forslag angaa- ende en forbedret Indretning ved Fasteprædikenerne her i Byen, at nemlig Tirsdags- og Tordagsprædikenerne skulle bortfalde, og at de sex Præster, som skiftevis prædike om Mandagen, hver skulle prædike i sin egen Kirke istedetfor i Domkirken. Kun, naar Irgens vil, at man skal have Lov til at prædike over et selvvalgt Stykke af Lidelseshistorien, kan jeg ikke være enig med ham. Det kunde maaskee falde ham selv ind at vælge samme Text som hans Forgjænger, og naar denne ei havde forklaret den efter hans Sind, pole- misere, istedetfor at stemme Sjelen til Andagt ved Jesu Li- delses Minde. Experto crede Roberto! -- Af Intelligents- seddelen seer jeg, at en af Agers Sogns hæderligste Mænd, Ole Holmen, er død. SIDE: 6 24de Januar. Det Brev, jeg idag fik fra N. Hertzberg, viser tydelig, hvad jeg i de sidste Tider er begyndt at indsee, at han er en Fusentast og Vindmager. Jeg skammer mig ved næsten i ethvert Brev fra ham, N. Hertzberg, at faae Lovtaler som hans expedite og accurate Biskop, thi han er selv intet min- dre end accurat. Et sandt Ord var det, Irgens skrev: " sæpe fallit". Hvilken velsignet Guds Mand er ikke den jevne, ulærde Provst Christian mod denne Polyhistor! 26de Januar. Schmidt skriver, at han efter Ansøgning har faaet Af- sked i Naade [fotnotemerke] og søgt Roskilde Domprovstie, men venter ikke at faae det. Hvis Hammond bliver Domprovst, tager han gjerne tiltakke med Brøndbye vestre, og glipper alt, vil han leve af Informationer, og de Levninger han har til- bage af sin hensmeltede Formue. Og det "fordi han ingen synderlig Glæde venter mere hertillands!" -- Min Gud! gaaer det da ham værre end os andre? og hvad er det for frygtelige Aspecter, der skræmme ham? -- Fra mig afgik kun et Brev: til N. Hertzberg, men det var "Svar paa Alt" i en halv spøgende, halv alvorlig Tone; men at jeg var ærgerlig i Hu lod jeg ikke miskjende. Gid Manden saa sandt vilde erkjende, at jeg ogsaa havde Grund til at ærgre mig. 29de Januar. I Vennekredsen læste jeg i en tydsk Avis om Mad. Stael en Anecdote, som fortjener at bevares her. Hun var Fotnote: Provst Fr. Schmidt fik efter Hjemkomsten fra en toaarig Udenlands- reise efter Ansøgning Afsked som Sognepræst til Eker den 27de De- cember 1819. Efter at have holdt Afskedsprædiken, reiste han Som- meren 1820 til Danmark, hvor han 27de September f. A. udnævn- tes til Sognepræst til Himmeløv ved Roskilde. SIDE: 7 i Paris med sin Datter, som skal være meget smuk. Den berømte Prinds Talleyrand feterede Moderen efter Fortje- neste, men gjorde dog endnu mere Væsen af Datteren. Mad. Stael, hvem dette ei var saa ganske tilpas, vilde hevne sig paa en fiin Maade. Under en Vandfart paa Seinen spurgte hun pludselig: "Om her nu reiste sig en Storm, og vi kom paa Grund, hvem vilde De da først redde, mig eller min Datter?" -- "Det vilde," var Svaret, "være en For- nærmelse mod en Dame af Deres udmærkede Kundskaber og Talenter, at troe De ikke ogsaa havde lært at svømme; der er altsaa ingen Tvivl om at jeg vilde redde Deres Datter." 30te Januar. I Aften var der Comedie hos Falsen og derpaa Bal hos Christie, hvorfra de sidste Fruentimmer kom hjem Kl. 7 og de sidste Mandfolk Kl. 8 1/2. Det gaaer lystigt til, jeg kan ikke sige andet! -- Aftenens Vert skal altid slutte med en Epilog, hvori ogsaa Værtinden skal tage Deel. Christie har nu ingen Kone; altsaa kom han frem med Falsens mindste Datter, et Barn paa 5 -- 6 Aar, ved Haanden, lod hende forestille Værtinde, og fremsagde otte versificerede Linier, en ganske net Idee, som vandt almindeligt Bifald. 1ste Februar. Morgenbladets No. 23 indeholder en Liigprædiken af Dr. Neumann over hans Sognemand Grauer, hvilken han vilde kalde den største blandt alle Landmænd i Norge, naar han ikke frygtede for at mistydes. Det er en ret smuk Lovtale, men for lidet christelig til at holdes ved en Grav umiddelbart efter Jordpaakastelsen. Uvilkaar- ligen tænkte jeg paa den Præst, hvorom Gutfeldt fortalte, der i en Liigprædiken over en pludselig død Collega udbrød: "Hvem skulde tænkt, at denne kjære Broder saa snart skulde SIDE: 8 forlade os, da vi saa nylig sad i et muntert Vennelag med ham og drak Punsch!" 5te Februar. De ikke behagelige Discussioner, Chordegn Reins Død og hans Embedes Bestyrelse i Vacancen har givet Anled- ning til, vil jeg efter gammel Sædvane forbigaae med Taus- hed; kun dette maa jeg sige, at jeg vel kunde sparet mig for det Morgenarbeide, jeg foretog i den bedste Hensigt og af reen Pligtfølelse, men at Christies kolde, cermonielle Afviisning havde noget ublidt, man ei bør sige til en Ven, og noget peremtorisk, man endnu mindre bør tillade sig mod sin Ligemand, og at jeg første Gang i halvtredie Aar fandt min Embedsstilling trykkende. Af de tre Mænd, som nu ere i Bergen, hvilke Neumann ei ønskede at staae i Forbindelse med som Bergens Biskop, var der nok ingen, jeg er saa enig med ham i at bedømme som Christie. Ham vilde maaskee Falsen og Rein harmoneret mindre med, end de harmonere med mig, men at Falsen har mere Charak- teerlighed med mig, og at jeg vandt ved at tilbytte mig ham som Stiftamtmand, har jeg Grund til at antage, skjønt mine Fruentimmer benægte det med høi Røst. 6te Februar. Prof. Arentz fortalte, at hans Søn Hospitalspræsten i Trondhjem har nedlagt sin Lærerpost i Kathedralskolen "paa Grund af den herskende Immoralitet blandt Eleverne". Han havde ventet at Departementet vilde affordret ham Erklæring over dette Udtryk, og havde forsynet sig med Be- viisligheder, men man lod det passere. 7de Februar. Jeg sendte Stiftamtmanden et Brev, der skulde lede til Forsoning efter den lille Knurre, der var paa Traaden, i hvilket jeg forklarede mig over, hvad jeg i hans Paategning SIDE: 9 fandt anstødeligt. Det har ingen Fare; med Christie er nok varigt Uvenskab og hjerteligt Venskab mig omtrent lige umulige. 8de Februar. Jeg fik et Brev fra Christie, hvorved al Qverelle end- tes. Endnu misforstod han mine Yttringer; vor yderst mærkelige Temperamentsforskjel gjør det overalt nødvendigt, at vi betragte mange Ting fra forskjellige Synspuncter; imidlertid orienterer man sig efterhaanden, og jeg havde megen Uret, om jeg ved saadanne Ting lod mig stemme til Utilfredshed med mine Kaar. Det er saa ikke første Gang, at jeg har fundet mig beføiet til, i samme Individ at afsondre Embedsmanden fra Mennesket. Falbe som Amtmand og Stiftsdirectionens Medlem var jeg ofte vred paa, men der var ingen Mand i Christiania, jeg i det private Liv var i bedre Forstaaelse med. 9de Februar. Christie besøgte os i Aften og var meget venskabelig. For at komme til Vished, om Kongen kommer, og dermed tjene mig selv og hele Bergen, gav han mig det Raad at skrive Hans Majestæt til og spørge ham. Det bliver vel nødvendigt, naar det ikke gaaer an at ignorere alt og beramme Visitatsreisen, da Ingen kunde forlange, at jeg skulde reise som Coureer fra Søndmør, for maaskee, og maaskee ikke at træffe Kongen i Bergen. 10de Februar. Bedemand Juell anbefalede sin Søn, Chordegnen i Stavanger. Han er uden Tvivl en meget qvalificeret Per- son, helst da Stiftsprovsten meget gjerne vil have ham, og erklærer en prædikende Chordegn for uundværlig. Derimod har Sagen enprotegé, om hvilken og Christie talte igaar, som vist ikke uden i yderste Nødsfald faaer min Stemme. Det er Klokker Houge ved Tugthuset, der nu er kommen sig SIDE: 10 saavidt, at han vandrer om som en Skygge, men er sløv baade paa Legeme og Sjel. Man vil gjerne være af med ham paa Realskolen, hvor han som Lærer i Geographie, Historie og Engelsk bortskræmmer Eleverne, som intet lærer, og derfor skal prakkes Domkirkens Skole paa Halsen, som om ikke ogsaa den behøvede en duelig Lærer, ikke at tale om at han, skjønt Student, ikke kan prædike, ventelig ei hel- ler forstaaer Sangen. At bortgive et Embede til en Mand, som ikke kan udføre dets Forretninger, er uforsvarligt baade for Gud og Mennesker, og at favorisere en Privatskole paa en mit Embede umiddelbar vedkommende offentlig Skoles Bekostning, dertil giver jeg aldrig mit Minde; om Christie og Sagen og samtlige Realskolens Bestyrere og Lærere blive mine Uvenner derfor -- jeg gjør det ikke! 11te Februar. Den Commission, der skal tage Almueskolevæsenets Forbedring under Overveielse, bivaanede jeg i Dag for første Gang. Stiftamtmanden havde været der de foregaaende Gange, men jeg ikke; nu var jeg der, han ikke. Det synes næsten at gaae os som Castor og Pollux, der aldrig paa engang sees paa Himlen, og det er maaskee ogsaa det bedste. Hvad jeg for min Deel ansaae for det, der først af alt burde erhverves Kundskab om: den skolepligtige Ungdoms Antal, blev man i Dag enig om at reqvirere, ligesom det og først nu -- i fjerde Session -- bragtes saa nogenlunde paa det Rene, hvad der forstaaes ved en Almueskole. 13de Februar. Brun holdt en meget god og rørende Prædiken om hvad Daaben var for Jesus, og hvad den er og bør være for os. Han er dog unægtelig Byens første Prædikant, kun, at han havde et mandigere Organ! Reins Prædikener ere maaskee æsthetisk skjønnere, mere philosophiske, men der er ikke saa megen Christendom i dem som i Bruns. SIDE: 11 17de Februar. Bohrs Svigersøn Olsen er bleven Justitssecretair i Høiesteret, uagtet Statsraadet før ham havde indstillet den ældre Protocolsecretair Riis [fotnotemerke] og en anden Embedsmand, men Olsen gjør Vers til Kongen og Prindsen, hans Kone og Svigerinde synger paa Concerter, han og de indbydes i for- trolige Vennelag til Statholderen, og med Anbefaling af denne gjorde han nylig en Reise til Stockholm. "For slige Slutninger gav selv Fornuften efter!" 18de Februar. Ogsaa i Rigstidenden indrykkes nu (mod Betaling) mo- derate Stiklerier paa Grev Wedel. 20de Februar. Det er længe siden jeg har været i Hospitalskirken; i Dag gik jeg did. Jeg maae sige Welhaven til Berømmelse, der er ingen Nonsens og saare liden Trivialitet i hans Foredrag; paa en meget passende Maade forener han Dog- matik og Moral, han siger meget smukt og rørende, Slut- ningen især var saare hjertelig og indtrængende; han har, naar han ikke misbruger det, et vakkert, tydeligt Organ og en correct Declamation. Men Orden og Sammenhæng er der ikke i hans Prædikener, skrevne kunne de umulig være, at lære dem udenad vilde være et herculisk Arbeide. Man kan gaae ind og ud, naar man vil, og taber intet uden den Fornøielse at høre Welhaven tale et Kvarterstid længere. Sit Organ vanhelder han ofte ved en grædende Tone og Fotnote: "Min Fader søgte i den Anledning Audients. Da han havde talt nogle Øieblikke, udbrød Kongen: "Men De stammer jo ikke!" og min Fader fik nu at vide, at man havde indbildt Carl Johan at han stammede, og saaledes var uskikket til Justitssecretair." (Anteg- nelse af C. P. Riis). Olsen døde 1845 som Byfoged og Sorenskri- ver i Laurvig, Riis 1851 som Justitiarius i Bergen. SIDE: 12 en vis affecteret Fortrolighed, som f. Ex. i Mauerbrechers Prædikener. Han prædikede over "Jesu Magt til at over- vinde Fristelser." 21de Februar. Saavidt muligt har jeg foresat mig hver Mandag i denne Fastetid at gaae i Kirke, og saaledes var jeg da i Dag i Korskirken og hørte Irgens. Ved at gjennemlæse Texten, følte han sig som naglet fast til det Sted: "Da forlod alle Disciplene ham og flyede," og i den Anledning betragtede han: "Disciplenes Flugt, høist advarende for os." Det var virkelig en overmaade god Prædiken, en sand Passionsprædiken, der fortjente at høres af en langt større Folkemængde. Ogsaa hans udvortes Foredrag synes mig ædlere end før; han skriger ikke saa voldsomt, som han stun- dom gjorde, naar han syntes at komme i Affect. 25de Februar. I Rigstidenden læses fra Kjøbenhavn, at medens vort Ankerske Fideicommis, der begyndte med 2 Millioner DC. synes at nærme sig sin Undergang, er det Classenske hvert Aar gaaet fremad, og har stiftet meget godt, hvilket det Ankerske neppe bør rose sig af. Der maa nok have været bedre Administration. -- Det mærkeligste og bedste Stykke i Morgenbladet er et Svar fra Lieutenant Foss til hans ano- nyme Antagonist, der angreb Falsen som Forfatter af "En Stemme fra den norske Armee". Det er et Mønster paa et Stridsskrift, paa engang bidende og anstændigt. Det var det dramatiske Selskabs Stiftelsesdag. "Brevet fra Cadix" spiltes, og gik overmaade godt. Mohr udførte Justitsraadens Rolle mesterligen. Scenen mellem ham og Fiscalen (Jørgensen) var deilig. Disse to vare de bedste. Epilogen af Sagen gjorde megen Lykke. Det var et Par dramatiske Scener mellem Mohr, Erichsen og Normann, under deres sande Skikkelse med smaa Mellemrepliker til SIDE: 13 Publicum, meget vakkert, skjønt Wessels berømte Prolog saaes at have givet Sagen den første Idee, og Hansens Pro- og Epilog i Morgana at have bragt den til Modenhed. Efter Comedien var Bal og Soupée. 26de Februar. I Anledning af de fremsendte Fattigregnskaber, og de mange ureviderede, som ligge hos Kirkeskriver Reinertsen, fortæller N. Hertzberg om en Præst, der skulde oplæse en Forordning fra Prædikestolen. "Her, kjære Menighed! er en Forordning; seer I ham? -- Nu lægge vi ham til de andre", sagde han, uden at oplæse den. 27de Februar. Efter hvad der fortaltes i Vennekredsen, seer det frem- deles bedrøveligt ud paa Østlandet. Endog Statsminister Anker frygter man staaer paa Glid. Med Morten Anker skal det saa omtrent være forbi; det Collettske Huus troer man og iler den længe ventede Catastrophe imøde. 28de Februar. Rein holdt Fasteprædiken i Nyekirken. Man har længe sagt, at hans Organ blev alt mere og mere utydeligt; i Begyndelsen var og hans Stemme overmaade mat, men efterhaanden blev den raskere og klarere; jeg forstod næsten hvert Ord, hvortil det dog gjorde meget, at den alligevel var saa dæmpet, at Ekko ei kunde drive sit Spil i den temmelig tomme Kirke. Prædikenen selv, der handlede om "Jesus som et Mønster paa Overbærelse mod Feilende", var i Reins Maneer særdeles god, men ingen Passionspræ- diken. -- Efter Prædikenen gik jeg ind til ham i Sacristiet, og spurgte ham i Fortrolighed, om han, i Tilfælde at Stifts- provsten døde, vilde modtage Constitution i Vacancen. Jeg havde ventet et bestemt Nei, men det fik jeg dog ikke; han vilde betænke sig, hvortil der da endelig ogsaa kan være god SIDE: 14 Tid. Jeg kan ikke troe andet, and at det er Frygt for at blive Irgens paa en Maade subordineret, der gjorde ham tvivlraadig, ellers begriber jeg ikke, hvorledes han med sin svækkede Hukommelse og yderlige Ulyst til ulitterairt Arbeide, et Øieblik kunde betænke sig paa at paatage sig Provste- Embedets Forretninger, var det end kun i fjorten Dage. -- Ole Svanøen spiste her til Middag. Det er en vakker, efter sin Stand dannet Mand [fotnotemerke] . Torbjørn Sandvigen [fotnotemerke] , skjønt Hougianer som han selv, gav han intet fordelagtigt Vidnes- byrd. Et imponerende Udvortes, megen Herskesyge og Selv- tillid, men ringe indvortes Gehalt var han enig med Brun, Fjeldberg og andre at tillægge ham. Hans Houge skal det gaae slet; det Gaardkjøb, han gjorde, svarer aldeles ikke Regning. Bakke har han maattet tage tilbage, da Kjøberen ikke kunde betale. 29de Februar. Jeg har begyndt paa et Stykke om Selskabet for Norges Vel, hvor jeg bestemt raader til dets Ophævelse. Afhand- lingen indsendes til Morgenbladet. 15de Marts. Ogsaa det Brev, jeg i Dag fik fra N. Hertzberg, har en morsom Anecdote. En Præst var forflyttet fra et godt Kald til et bedre, og man spurgte ham, hvorfor han havde søgt dette. "Jeg maatte følge den Helligaands Kald", sagde Præsten. "Ja Far", sagde Bonden, "du var en stridig Mand hos os; havde ikke det Kald du faaer, været bedre end dette, saa havde ikke den Helligaand faaet Bugt med dig." 21de Marts. Posten bragte følgende meget naadige Svar paa mit Brev til Hans Majestæt Kongen: Fotnote: Gjentagne Gange Storthingsmand for Nordre Bergenhuus Amt. Fotnote: Gaardbruger i S. Bergenhuus Amt. See Forf. Lex. SIDE: 15 Monsieur l'Évêque Pavels! J'ai reçu votre lettre de 16 février, et j'apprécie le motif, qui l'a dictée, ainsi que les sentimens, que vous m'y témoignez. J'ai assurément le projet de visiter la ville de Bergen, aussi intéressante par l'état florissant de son commerce, que distinguée par l'esprit de l'ordre, de tranquilleté et de patriotisme, qui caractérise ses habitans. Mais je ne puis pas décider s'il me sera possible d'exécuter ce projet dans le courant de cette année. Je dois subor- donner mapropre satisfaction à ce qu'exige l'intérét géné- ral des deux royaumes. Ce sera pour moi un vrai plaisir de parcourir une contrée, que j'aime déjà, avant de l'avoir vue, de faire la connaissance d'une population industrieuse et loyale, et de revoir les fonctionnaires, qui par leur dévouement à la patrie ont acquis ma juste estime. Je vous compte parmi ce nombre, Monsieur l'Évêque, et il manquerait quelque chose à ma satisfaction si vous étiez absent de Bergen lors de mon arrivée. Mais comme je ne puis pas en préciser l'époque, je vous engage à ne pas remettre à une autre année la tournée, que vous avez à faire dans votre évêché. Mon voyage ne pour- rait, dans tous les cas, avoir lieu que dans les derniers mois de l'été, et je vous promets qu'aussitôt que j'aurai fixé ma résolution à cette égard, je vous en parviendrai assez en tems pour que Vous puissez être rendu à Ber- gen en même tems que moi. Je vous prie d'assurer vos concitoyens de l'affection et de la bienveillance, que je leur porte et de mon désir de hâter l'époque où je pour- rai leur exprimer verbalement ces sentimens. Sur ce je prie Dieu, qu' il vous ait, Monsieur l'Évêque Pavels, en sa sainte et digne garde, étant votre affectionné Charles Jean. SIDE: 16 23de Marts. Irgens gjorde mig et Besøg i Anledning af den ham meddelte Constitution som Stiftsprovst. Ved den Leilighed meddelte han mig ogsaa sit Ønske om at blive Stiftsprovst, uden at forflyttes til Domkirken, da han har faaet sin Me- nighed kjær og desuden ikke ønsker sig Arentz til Collega. Jeg sagde ham, at jeg allerede havde gjort Indstilling mod de to Embeders Adskillelse; imidlertid kunde jeg, hvis han leverede mig sin Ansøgning, ikke vægre mig for at paategne den, at jeg vel ikke kunde fravige min forrige Mening, men at jeg, naar ei Kongen bifaldt den, maatte anbefale Irgens til Stiftsprovst, da jeg ikke i Byen eller Stiftet kjendte en Mand med større Øvelse og Indsigt i Provsti-Embedets Forretninger end han. 26de Marts. Seier og Fred var i Dag min Prædikens Æmne. Palmen er begges Symbol; altsaa var Palmegrenene, der strøedes paa Veien ved Jesu Indtog, den Deel af Texten der omhandledes. Seier over Synden og Fred i Hjertet og Samvittigheden: Seier over Trældomsfrygt og Fred med Gud: Seier over Døden og Fred i Evigheden; disse til- veiebragte Jesus os, og ved Tanken herom bør Ugen ind- vies til Glæde og ikke til Sorg. Til Slutning omtalte jeg Fleischer som den, hvis Liv var helliget til at forkynde dette Seiers- og Fredsbudskab, og som nu, efterat have vundet Seier over Verden, dens Fristelser og Trængsler, hen- slumrede blidt til evig Fred. 28de Marts. Munch føler sig alt mere og mere tilfreds med sin Stilling, og det er sandt, han virker med en Kraft og et Held, som jeg maa beundre. Saaledes angav han for Øv- righeden -- n's Frille; der blev optagen Forhør, og hun er forsvunden. Saaledes har han faaet indskrænket den Stod- SIDE: 17 dercolonie, Young har anlagt paa Enerhaugen, ved at faae ham ilignet 75 Spd. Fattig- og Skoleskat, istedetfor de 5 han før betalte. -- N. Hertzberg sender mig en lang cla- mamus til Kirkedepartementet, angaaende den Hardangerske Ungdoms Nattesværmerier. Han har endog i Sinde, hvis denne Klage ei hjælper, at tilskrive Kongen directe, og klage over, at hans Departement sover. Alle spørger, om Pavels ei søger Stiftsprovstiet; jeg er nysgjærrig efter at vide, hvad Provst Normann bestem- mer sig til [fotnotemerke] . Ham tænker ingen Mennesker paa; blev han Stiftsprovst, vilde det foraarsage en almindelig Overraskelse, og dog! søger han det, og sender mig Ansøgningen til Paa- tegning, denne vil da fuldeligen vise, at jeg anseer ham for den værdigste af Alle. 29de Marts. Da denne Dag er saa yderst umærkelig, har jeg gjemt til den noget af Bordconversationen i Gaar Aftes hos Can- cellieraad Sæbye. Det maa have ringet slemt for Biskop Bechs Øren, thi man foer ikke lempelig med ham. Falsen fortalte om hans Visitats engang i Aas, hvilken Myndighed han i det Hele udøvede, og især hvor slemt Gjæsterne bleve narrede paa Visitatsdagen. Der var indbuden stort Selskab. Efter Sædvane blev han først færdig i Kirken Kl. 3 1/2, men da man nu glædede sig til at faae Mad, lod han ved sin Tje- ner sige, at han var saa træt, at han maatte lægge sig paa Sengen en Times Tid. Naturligviis blev der intet Maaltid af i den Time. Da han omsider kom op, maatte han have en Pibe Tobak, inden han kunde spise, og Klokken blev hen- ved 6 før man kom tilbords. -- Endnu en Yttring af Fal- en maa jeg omtale. Han finder det meget urigtigt, at Taler oplæses i Storthinget og lægges ad acta; han paastod, at Fotnote: Nils Normann som Sognepræst til Asker 1836. SIDE: 18 dette er aldeles forbuden i det engelske Parlament, og at enhver Tale, som holdes der, maa være extemporeret eller udenadlært. Jeg har aldrig hørt det, men troer gjerne at Falsen med sine større historiske og politiske Indsigter veed saadant bedre end jeg. Kun maatte jeg anmærke, at ligesom saadant Forbud ei hidtil har existeret i Storthings-Regle- mentet, saa vilde det nok ogsaa være det samme som at berøve alle dem, der ei i Hast kunne ordne deres Tanker, vælge passende Udtrykke og tale med Færdighed, Ret til at tage Deel i Debatterne, og saaledes vilde mangt sundt og kraftigt Ord, der dog muligen kunde have Indflydelse paa Resultatet, vorde usagt. -- Ogsaa med Doctor Monrad havde jeg nogen Debat angaaende Morgenbladet, som han nedsætter altfor dybt og kalder et slet Blad. Jeg veed dog virkelig ikke hvad mere der kan ventes af et Blad, hvoraf udkommer halvfjerde Ark om Ugen, og som har saa faa Medarbeidere, der levere Originalstykker. 30te Marts. Balchen har igjen vundet min Naade. Han prædiker nu bestandig over den foreskrevne Text, og holdt i Dag en særdeles vakker Prædiken over "Alterens Sacramente, som et Troens, Haabets og Kjærlighedens Maaltid". 31te Marts. Selskabet for Norges Vel vil med Pokkers Magt over- tyde Publicum om, at det endnu lever. Den 22de Marts (efterat min Afhandling var trykt) har det besluttet igjen at udgive Budstikken, "hvor Selskabets Arbeider og Foretagender skulle vorde kundgjorte for alle dets over det hele Land om- spredte Medlemmer". Derpaa skal aarlig anvendes 52 Ark, paa hvilke ovenmeldte Kundgjørelser sikkerligen vil kunne rummes. Det forekommer mig, sans comparaison, som naar en udlevet Mand vil gifte sig med en ung Pige, og lader SIDE: 19 sig af sin Læge foreskrive Styrkningsmidler, der fremskynde hans Død, istedetfor at forynge ham. Platou, Kraft og Lundh ere de Doctorer, hvis essentia miraculosa et confor- tativa skal vække de slumrende Livsaander. 1ste April. Jeg meddelte Kirkedepartementet min Betænkning om Hertzbergs Project. Strax efterat den var afsendt, bragte en Bonde en ny Epistel fra ham. Den 14de havde han skrevet sit sidste Brev, den 15de slog en eller flere Natte- sværmere 8 Ruder ind i det Værelse, hvor hans Tjeneste- karl laae og sov. Dette har givet et Stød, gavnligere og virksommere end den vistnok unyttige Klage over Amtet og det endnu unyttigere Forslag nogensinde kunde frembragt: Præstegjældets hæderligste Bønder træde sammen, og slutte mellem sig, under Provstens Veiledning og Præsidium, en Convention, hvori de gjensidigen forpligte sig til med mu- ligste Anstrængelse at hæmme dette Uvæsen. -- Ved en fra Bergen kommende Mand havde han Tidende om Stiftsprov- stens Død. Om Eftermanden udlader han sig saa: "Rein? nei han har jo tabt Hukommelsen. Hysing? ja han er gam- mel Præst og god Mand, men svagelig. Marcus [fotnotemerke] ? fre- num habet in cornu; caveto! Christen? for ung endnu!" -- Det er da ogsaa Hertzbergs Mening, gamle Bispens Busen- freund! Ja udenfor Brun og hans Familie er der nok faa Mennesker af Forstand og Skjønsomhed, der finde ham ful- deligen qualificeret til det første geistlige Embede i Stiftet, Bispens undtaget. 2den April. Christie havde med sidste Post havt Brev fra N. Hertz- berg, spækket med latinske Phraser om Nattesværmernes sid- ste Heltegjærning. Ellers var han meget vred paa bemeldte Fotnote: Irgens. SIDE: 20 Hertzberg, og vilde engang fordret ham irettesat af mig som Superieur, men nu havde han betænkt sig. I forrige Som- mer havde han sendt Provsten en Liste til Afbenyttelse ved Skatteligningen, men ikke faaet den tilbage. Herom paamin- dedes nu Hertzberg i Februar Maaned i sædvanlig Embeds- stiil uden det mindste, der saa ud som Irettesættelse, og H. lagde Stiftets Brev sammen som Convolut, pakkede Listen ind i den, og sendte den, uden at tilføie et skrevet Ord. Det er rigtignok den høieste Grad af Uhøflighed. -- Da Skole- commissionen har forlangt et nyt geistligt Medlem i Fleischers Sted, har Stiftsdirectionen dertil maattet foreslaae Irgens, men Christie frygter, at han ved alle sine Vrøvlerier vil volde Commissionens Formand, den eiegode, men svage Statsraad Schydtz, megen Krænkelse. Christie finder nogen Liighed mellem Irgens og Meyer paa Hougs, da det er begges største Lyst at chicanere, og opdage Vanskeligheder ved alle mulige Ting. Deri kan jeg dog virkelig ikke, efter mit Kjend- skab til begge, være af Christies Mening. Maaskee have de dette Charakteertræk tilfælleds, men det nuancerer sig vistnok hos dem paa en høist forskjellig Maade, og fremfor alt troer jeg, at Irgens er i høieste Grad consequent, og at Meyer er aldeles det modsatte: at det eneste, der kan bringe Irgens til Taushed, er de hos ham dybt indprentede Subor- dinationsbegreber, men at derimod Meyer lader sig meget let forbløffe, saasnart en alvorlig Modstand gjøres ham: og at Irgens i Forstand og Duelighed til Forretninger opveier mod 3 Meyere. 3die April. Ledsaget af sin uadskillelige store Mops fremviste min gamle Plageaand med ynkelig Gebærde sin Hat. Han havde prædiket til Aftensang for Arentz. Under Prædikenen havde Skoledrengene taget hans Hat, der laae bag Alteret, oprevet Foderet og lagt Enerquiste i den, hvilke han og SIDE: 21 fremviste som corpus delicti. Jeg sagde, at han maatte klage derover til Læreren og ikke til mig, og at saadan Drengestreg var overalt ikke at gjøre synderlig Væsen af. Han syntes ogsaa snart at glemme denne Affront, og kom til sit gamle Spørgsmaal, om jeg ikke vilde gjøre noget til hans Lykkes Befordring. Jeg skulde fast troe, at den hele Hattemishand- ling blot skulde være en ziirlig Indledning, for at jeg ikke strax skulde jage ham paa Døren, naar han begyndte at oprippe de gamle Historier. At han lugtede af Brændeviin er vist; Gud give, at jeg var den jammerlige Karl quit! 4de April. Fra Provst Normann fik jeg to Embedsbreve, om hvilke intet er at sige, men i et af dem laa en Seddel, hvori han, ifølge et forblommet Vink, jeg gav ham i mit sidste Brev, bestemt erklærer, at han ikke kan eller vil søge Domkirkens Sognekald, da han ei troer sig dets Pligter voxen. Jeg maa elske og ære hans Beskedenhed, skjønt jeg anseer den for overdreven. 8de April. I Nationalbladet stod der blandt andet et Brev, der som sædvanlig meest er Satire over Grev Wedel og vore slette Finantser, men hvori ogsaa gives det forhadte Vink, at de officielle Oplysninger i Rigstidenden over nogle af Nationalbladets Ankeposter gives af Frygt for det sig nær- mende Storthing. Altsaa seer man, at de Folks aabenbare Hensigt er, ikke at gavne Fædrelandet, men at skumle over Regjeringen, ihvad den saa foretager sig, thi vare Indven- dingerne blevne ubesvarede, det havde man vist heller ikke været tilfreds med. 10de April. Sagen fortalte, at Falsen har udarbeidet en Norges Historie i 4 Bind. Den Mand maa være umaadelig flittig og arbeide med en forunderlig Lethed. SIDE: 22 11te April. Det var Quartalsmøde for Repræsentanterne i det nyttige Selskab. Det kan ikke nægtes, at dette Selskab virkelig stifter Nytte med den etablerede Udstilling af Snedker-, Hat- temager-, Skomager-, Sadelmager- og Blikkenslagerarbeide. Meget indleveres og det har god Afsætning; i det første Aar, da Indretningen var ny, er solgt for over 3000 Spd. Hveding besøgte mig og talte med Skræk og Afskye om de mange Benaadninger, især over den næsten fuldkomne Straffrihed for Ukydskheds Synder, endog af det værste Slags. En Mand i Lindaas, dømt fra Livet ved alle Retter for tre Gange gjentaget Hoer i Ægteskab, benaadedes med at sidde 14 Dage paa Vand og Brød. Han var da hos Lens- manden og gjorde sine gode Maaltider, og nu gaaer Rygtet at hans Frille fjerde Gang er frugtsommelig, og at han vil afstaae den halve Gaard til hende. Dr. Monrad har Ret; Morgenbladet er nu et usselt Blad. Den begyndte Fortælling "Horoscopet" fortsættes og sluttes i 2 Nummere. Med den har det en underlig Beskaf- fenhed. Udgiveren havde oversat den første Halvdeel af en Taschenbuch, da Bogen blev ham berøvet. "I Forveien underrettet om, at Fortællingen var læseværdig, havde han ikke læst en Linie længer end Oversættelsen rakte; og Manuscriptet var allerede under Pressen." Hvad skulde han gjøre i denne Vaande? Det maatte være en dygtig Karl som saadant ei bragte ud af Contenancen. Saadan en Karl var til Lykke ikke Udgiveren; "han greb til det for- vovne Middel øieblikkelig at gribe Traaden, og udspinde den efter egen Phantasie" -- og saaledes var da den Urede klaret. Det værste er at hverken den tydske eller norske Oversættelse svarer til, hvad man af Begyndelsen ventede. Men med Engletunger taler den Mand mod En, der har indsendt et Stykke om en gammel giftesyg Landsbyjomfrus SIDE: 23 Reise til Staden. Dette og et maadeligt Vers er 3 Mor- genblades Indhold. 12te April. Kammerraad Lambrechts [fotnotemerke] gav en ynkelig Udsigt over vort Finantsvæsen og troer at den største Nød forestaaer. Her, hvor Penge altid har været i Casse, begynder og Man- gel at udbryde. Told- og Consumtionsintraderne gaae nu directe til Christiania i Anledning af det contraherede Laan, og andre Remisser fordres herfra, og han er i dette Øieblik næsten pengeløs. Christie troer imidlertid at han overdriver sin Klynken, og at, om end øieblikkelig Mangel finder Sted, denne dog som forhen blot er temporair. Saa- meget er imidlertid vist, at til Sagers Udbetaling endnu ingen Anviisning er indløben. Han tilskrev ellers den over- drevne Luxus med udenlandske Varer det meste af vor Jam- mer, og jeg var tilbøielig til at tage idetmindste Bergen- serne i Forsvar, da Pragt i ingen Henseende forekom mig at herske her, men den Indvending have mine Fruentimmer betaget mig, da de paastaae, at uagtet her fast aldrig er Fruentimmerselskab, Klædepragten, især i den simple Borger- classe, er langt større her end i Christiania. Blot for at figurere anstændigen paa Spadseretoure til Nygaard, Kal- faret osv., anskaffe smaa Kjøbmænds og velhavende Haand- værkeres Koner og Døttre sig kostbare Peltse og Schavler og Hattefjedre m. m., som kun Damer af høieste Fif i Chri- stiania bære. 13de April. Dersom ikke Mindet om Christiansand fra min Skoletid nogenlunde trøstede mig, vilde jeg i den Mængde slette Læ- rere ved de lærde Skoler finde en af vor Tids sørgelige Phænomener, Universitetet har ypperlige Docenter, men Fotnote: Stiftamtskriver i Bergen. SIDE: 24 mon der er en eneste Skolelærer i Norge fra den ældste Rector til den yngste Adjunct, hvem dette Navn tilkommer? Her i Bergen er det nu altfor bedrøveligt. En Olding paa 83 Aar kan umulig længer være Mester, og hvem er der saa, naar jeg undtager Hysing, som giver godt Haab? 15de April. Alle Aviserne ere nu opfyldte af den store Katastrophe i Spanien. Faaer den Tid til at rodfæste sig, lader ikke Kongen sig, som Ludvig den 16de, overtale til hemmeligen at arbeide imod, hvad han med Pen og Mund bekjender sig til, saa er det en af de skjønneste Revolutioner, som nogen- sinde har existeret. Uden Pøbellarm, uden Blodsudgydelse ere de forunderligste Ting iværksatte: Inquisitionens Fæng- sler ere brudte og Storinquisitoren forviist, Jesuiterne for- vises, en Mand der for halvandet Aar siden laa paa Pine- bænken, er bleven Krigsminister, en anden, der som Fange var sendt til Ceuta paa fem Aar, Minister for Justitsvæ- senet; over hele Spanien er Jubel, og iøvrigt Tryghed og Roe som i dybeste Fred. Gud lade det saa vedvare! det tør have gode Virkninger paa det øvrige Europa. -- Den lancasterske Methode har faaet en stor Understøttelse, da Lieutenant Henrichsen [fotnotemerke] meddeler megen baade dansk og tydsk Viisdom til de Vantroendes Beskjæmmelse og de Troendes Befæstelse, og en Anonym har til Morgenbladet indsendt Bells og Lancasters udførlige Biographie. Den sidste ender med de Ord: "Gud gav Plantningen Væxt, den Gud der sagde: Der vorde Lys!" Og det Lys bestaaer i, at man troer at have udfun- Fotnote: En danskfødt Officeer, der i 1820 oprettede en Privatskole i Christi- ania og der indførte Tidens pædagogiske Modegalskab. Skolen er vel ophørt senest 1825, da H. som Capitain forflyttedes til Sigdal. SIDE: 25 det en nemmere Methode til at lære Børn at skrive og regne! 10de April. Katechet Reimers har tilligemed Præsten Brun optaget en Uvane efter den gamle Biskop: en meget affecteret Opgang paa Prædikestolen. De komme til Trappen i god Betids, men saa gaae de et Trin op og staae stille, nok et Trin og standse, og saaledes gaaer det i en naragtig Tact, indtil de endelig ved den sidste Stavelse træde ganske frem. Jeg skrev til Platou [fotnotemerke] og bad ham i Fortrolighed nævne mig dem udenfor Bergens Stift, der i denne Tid har indgivet Ansøgning om Stiftsprovstiet, og fremfor alt at lade mig vide, om Wergeland søger det, i hvilket Tilfælde jeg anseer det for min Pligt at arbeide mod ham. -- Fra Falsen fik jeg et Brev, som var mig overmaade behageligt. Han har modtaget mange Klager over tiltagende Drukken- skab, og hørt flere Yttringer, at den frie Brændeviinsbrænden er Aarsag deri. Nu beder han mig anmode Præsterne om at samle Almuen hver i sit Præstegjæld, og udforske deres Tanker herom, samt meddele deres egen Betænkning, hvor- vidt det kunde ansees raadeligt, at denne Tilladelse blev ophævet eller indskrænket. Et saadant Skridt fra den civile Øvrigheds Side, uden Opfordring af Regjering eller Geist- lighed er mig høist overraskende, og det af Falsen! 17de April. Da jeg ikke venter en saadan Forespørgsel fra søndre Bergenhuus Amt, som den jeg har faaet fra det nordre, der mindre hænger i stive Formaliteter, og troer at den execu- tive Magt gjerne kan grandske over Lovens Aand, ogsaa, hvor dens Bogstav tier, saa vil jeg paa egen Haand ind- hente lige Erklæringer fra Stiftets øvrige Egne, og naar, Fotnote: Da fungerende Statssecretair. SIDE: 26 hvad jeg ikke kan tvivle om, Pluraliteten stemmer imod den almindelige Brændeviinsbrænden, gjøre en lignende Indberet- ning som den, der kan ventes fra Falsen. 18de April. Skolecommissionen var i Dag i den almindelige Skole her ved Domkirken. Ventelig er Reimers i Katechisation den største Mester i Bergens Bye. En halv Times Tid eller tre Qvarteer gjør jeg det maaskee bedre end han, men saa bliver jeg træt og adspredt, og Enden er aldeles ikke Begyndelsen liig. Ogsaa i den Henseende er jeg mere skabt til Visitator, end til Lærer. Jeg kan fælde rigtige Domme over andre; jeg kan sige og ved eget Exempel vise, hvorledes det bør være. Men sidde i en Skole i flere Timer og exa- minere og undervise, det var jeg ikke istand til. Som Sko- lelærer vilde jeg af en skarpdømmende Biskop neppe faae bedre Skudsmaal, end jeg giver de fleste andre. Men det er godt, at Enhver bliver hvad han er skikket til, og naar jeg teer mig med Værdighed og Conduite i min nærværende Stilling, saa kommer det Ingen ved, om jeg maaskee i en subordineret vilde spille en langt maadeligere Rolle. 28de April. Endskjønt jeg befandt mig vel, vidste jeg neppe, om jeg torde vove mig i Kirke i Dag, saadan Respect har jeg for Bededagen. Dog vovede jeg mig i Korskirken, og for- trød det ingenlunde. Irgens er nu næsten bleven min Ynd- lingsprædikant. 2den Mai. Vogt skriver at Munch nu vil være Stiftsprovst, hvis Statsraadet og Høiesteret henlægges til Frelserens Menighed. Sigvardt vil være det uden Betingelser. -- Christie fortalte at N. Hertzberg directe til Departementet har indsendt For- slag om Hjælpevaccinateurers Ansættelse, og at dette havde SIDE: 27 udnævnt dem, og sendt Amtet Communication derom. Da Indstilling skulde skee fra Amtet, føler Christie sin Ære læderet og har sendt Departementet et Brev, fuldt af Fin- ter, hvor han lader, som han slaaer efter Hertzberg, men Slaget rammer Collett og Schandorff, som har indladt sig umiddelbar i en Sag, der skulde gaae gjennem Øvrighedens Hænder. 5te Mai. Hersleb skriver, at det er Frygt for at Præsten Vogt kunde faae det [fotnotemerke] , og saa derefter snappe Bispestolen væk, som har bevæget Munch til at søge Stiftsprovstiet. Hersleb for sin Deel søger at stige ned og ikke op. Rectoratet ved Ro- steds Død vilde være ham den ønskeligste Forfremmelse. Studenterne have indgivet Ansøgning om at faae Uniform med Broderie, trekantet Hat og Kaarde. Collegium acade- micum har sat sig derimod af al Magt. Bech var fuld- kommen enig med det, og forsikrede at hans Søn havde været mod Ansøgningen. Og see! det opdagedes, at den hæderlige Prælat selv har drevet Sagen, har givet Stu- denterne Løfte at deres Ønske skulde opfyldes, har opmuntret dem til at henvende sig til Cantsleren derom, og hans Søn var med i Deputationen. En Injurieproces mellem Sebbelow og Raadmand Hansen er paadømt ved Høiesteret. Førstnævntes ærerørige Udladelser mod Hansen og Procurator Willoch mortificeres, Fotnote: "Det" maa vistnok betyde det ovenfor omtalte Christiania Stiftsprovsti. Den senere Statsraad Vogts ældste Broder, Johan Nielsen Vogt, var ved Rigernes Adskillelse forblevet i sit Embede som Sognepræst til Reerslev i Sjelland, men fik i 1820 efter Statsraad Treschows Anbefaling Carl Johans Løfte om Ansættelse i Norge, naar han havde taget Afsked i Danmark. Han udnævntes 1820 til Sogne- præst i Tune, hvor han døde 1858 (see J. N. Vogts Antegnelser om sit Liv. I. 56 -- 57). SIDE: 28 og han bøder 400 Spd. til Christiansands Fattigcasse, men iøvrigt bør Parterne og hinandens Tiltale fri at være. En saa mild Dom efter saa grove Uqvemsord, der anførtes som brugte mod Hansen, at jeg maa troe Sebbelow i Grun- den havde Ret. Betænkeligt er det og, at i Stiftsoverrets- dommen Udtrykkene kaldes uforskyldte og ærenærgaaende, men i Høiesteretsdommen blot fornærmelige, samt at Mulcten er nedsat fra 800 til 400 Spd. 6te Mai. Falsen sendte mig en Protocol, hvoraf sees Boyesens utrættelige, rosværdige, og, hvad Hovedsognet angaaer, heldige Bestræbelser for at faae et Bygdemagazin oprettet i Leirdal. Han har reist Huus for Huus, mødt og overvundet store Besværligheder, og lagt Grunden til en Indretning, som ventelig vil gavne Bygden længe efter hans Død. At Fal- sen tilkommer en betydelig Deel af Æren for dette Magazins Oprettelse, var det ubilligt at nægte. 7de Mai. Paa den Smaahedsaand, som charakteriserer søndre Bergenhuus Amt havde jeg i Dag et ligesaa mærkeligt Ex- empel, som jeg har havt paa den Lyst til at frembringe Reformer i det Store, der besjeler nordre Bergenhuus Amts Bestyrer. Førstnævnte Amts Præster lagdes ved et Brev, jeg fik i Dag, en høist ubetydelig Formalitet paa Hjerte, hvorover tales vidtløftigere end om Bygdemagaziner og Brændeviinsloven i Falsens Brev, aldeles i Collegiernes og Departementernes Aand, men sandelig ikke i min. Den Ød- slen "med Pen og Blæk og skjønne rene Blade" paa det Contoir er ubeskrivelig. Naar jeg sammenligner, hvad jeg efter Dahls og Christies og Falsens Anmodning har at skrive til de respektive Præster, er Forskjellen virkelig stor. Som Embedsmand er ingen Mand i Bergen mig uligere end Chri- stie og ingen ligere end Falsen. SIDE: 29 8de Mai. Endelig har jeg udlæst anden Deel af Stenersens Re- formationshistorie, og kan ikke sige, jeg i det Hele ynder den. Det er, især i dette Bind, mere Luthers Biographie, end Fortælling om Reformationens Gang og Fremskridt, hvori han vistnok uden al Sammenligning var den vigtigste Person, men hvor dog vel ikke de øvrige troe Arbeidere ene burde nævnes efter det Forhold, hvori de stode til ham. Denne Biographie er desuden altfor meget Lovtale, og ihvor- vel Luther vistnok i udmærket Grad fortjente denne, bør han dog ikke fremstilles som en næsten feilfri Skabning, medens hans Modstandere ingenlunde behandles lemfældigen. At overalt Stenersen ikke blot bedømmer Ord og Gjærninger, men giver sig af med at afsige peremtoriske Domme over Hensigter og Sindelav, er ingen rosværdig Egenskab ved ham og hans Bog. 9de Mai. Christie yttrede, at den 70aarige Brandt kunde blive Juell en farlig Medbeiler til Chordegnposten, men det skal han ved Gud ikke blive. En udlevet Olding, der ikke blot ei er Student, men har end ikke nogensinde givet Underviis- ning i Religion -- man kan see af et saadant Forslag, hvad Religionen og dens Lærere maa være i den Mands Øine! -- Posten bragte Brev fra Munch. Efter Bechs gjentagne og indstændige Anmodning har han ind- givet Ansøgning om Stiftsprovstiet, men paa Vilkaar, som han selv ikke troer kan bevilliges. 16de Mai. Fra Falsen fik jeg laant anden Deel af Nyrups og Krafts Litteraturlexicon, hvor, uagtet de skriftlige Optegnelser, Redacteurerne havde faaet fra mig, ei alene meget af hvad jeg har skrevet er udeladt, f. Ex. de to lange Stykker i Mi- nerva om Liturgien, men ogsaa mit Fødested er urigtig. SIDE: 30 angivet. Endnu værre er det dog at Præsten Munthe i Ullensager angives at være død 1808, og han lever dog i denne Stund. -- I Rigstidenden giver Bankdirectionen en interessant Udsigt over Bankens Status til forrige Aars Ende. Ifølge heraf beløbe Restancerne sig endnu til 247,078 Spd. 88 Sk., lidt over 10 % af Indskudet. Aldeles fri for Restancer ere Kjøbstæderne Kragerøe, Arendal og Risøer, og af Fogderierne: Rosendals Baronie, Lysekloster Gods, Roms- dal, Nordmør, Vesteraalen og Tromsøen med Senjen. Ber- gens Bye skylder kun 23 Spd., hvorimod Drammens Restan- cer er 49,114, omtrent fem Niendedele af det paalignede Indskud. Øvre Romerige og Toten have forholdsviis størst, Nord- og Søndhordlehn mindst Restance blandt Landdistric- terne. I Guldbrandsdalen er den større end paa Hedemarken, i Østerdalen derimod ubetydelig. 18de Mai. Hammer gjorde mig Afskedsbesøg. Han reiser nu til Stavanger i Haab om at blive Chordegn Juells Eftermand. -- Jeg har tilendebragt en liden Afhandling i Brevform, der oprindelig var Morgenbladet tiltænkt, men siden Tilskueren er vaagnet igjen, vilde jeg fortjene mit Fri- exemplar, og sendte Falsen den. En Søn i Hovedstaden har raadført sig med sin Fader, om han skulde gaae ind i Fri- murerlogen, hvortil man har opfordret ham. Alle de Mod- grunde, jeg tidligere har fremført i Breve til Liebenberg og Schmidt, udviklede jeg her nøiere efter den større Indsigt og Erfaring, jeg siden har indsamlet. 19de Mai. Til min store Forundring kom 4 à 5 Almuesmennesker og beklagede sig, at de ei kunde blive tegnede til Communion i Korskirken anden Pintsedag, da man havde sagt, at der ei antoges mere end 150. Jeg har nu engang besluttet ei oftere at reflectere paa mundtlige Klager af den Natur, SIDE: 31 svarede altsaa, at jeg intet kunde gjøre herved. "Jo Klok- keren havde sagt, at hvis jeg tillod det, skulde de blive teg- nede." Herpaa bad jeg dem hilse Klokker og Præsten, at jeg ikke havde imod, om der ogsaa tegnede sig 1000. Paa denne Besked, som de venteligen har overbragt bogstaveligen, kom Præsten Brun strax efter, og erklærede sig i lige Grad skyldig som Irgens, da de vare blevne enige om, i Betragt- ning af Høitidens øvrige Fatiguer, kun at antage førstnævnte Antal, og Brun haabede, hvis jeg levede, at jeg engang vilde forbyde Communion anden Høitidsdag, da den ei er brugelig andre Steder. Herpaa indlod jeg mig ikke; de indkomme skriftlig med deres Project, saa skulle de faae min Mening at vide. 21de Mai. 388 Communicanter vare tegnede i Domkirken til anden Pintsedag; hvor afstikkende mod Korskirken! -- Stiftamtman- dens Broder og Mørch ere blevne Toldcasserere her i Byen. Det er nok faa Embedsmænd, der med eet gjøre saadanne Spring som Christie og Mørch har gjort: den første Premier- lieutenant paa Vartpenge, den anden i et usselt Levebrød, fattig og forknyttet, engang nær ved at blive suspenderet for Cassemangel, og begge nu befordrede til Embeder af omtrent 2000 Speciers Indkomster. 22de Mai. Lieutenant Bruns Bog om den Lancasterske Methode har jeg nu flygtigen gjennemlæst og seet, hvorledes han ikke anseer det for en Ugudelighed at kalde Qvækeren Joseph Lancaster Verdens tredie Frelser (! ! !), forudsat at Luther tilkommer Navn af den anden. 23de Mai. Posten bragte det ventende Svar fra Platou. Werge- land søger hverken Christiania eller Bergens Stiftsprovstie. SIDE: 32 Udenfor Stiftet søges dette af 4 Mænd: Paludan, Engel- hardt, Reinertsen og Bull i Fredriksværn. Departementet vakler mellem Pavels og Paludan, dog troes den første at vinde Seier. Sigvardt bliver Stiftsprovst i Christiania. -- I Rigstidenden godtgjøres i en officiel Artikel Norges Forpligtelse til at tage Deel i den danske Statsgjæld. Man kan heller ikke sige, Forholdet er ubilligt, da Gjælden beløber sig til 45 Millioner, hvoraf Norge kun skal betale 3. 24de Mai. Mod sin Formodning og til sin store Ærgrelse, da han er en øvet Prædikant, har den unge Schydtz af Stenersen faaet haud illaudabilem for sin Dimisprædiken, blot fordi hans Foredrag var for blomstrende, en Feil, som aldrig burde støde fra Charakteer, blot tildrage ham en venlig Ad- varsel, og som desuden Manden af Skjønsomhed og sand Religiøsitet med Aarene aflægger uden Anmodning. Stener- sen havde sagt: "Jeg vil gjerne troe, Biskop Pavels havde givet Dem Laudabilem, men jeg kunde ikke handle mod min Overbeviisning." 25de Mai. Jeg skrev til Irgens og affordrede ham Oplysning om Grunden til det indskrænkede Antal Communicanter anden Pintsedag. Han kom strax efter selv, og vilde forsvare Ind- skrænkningen med et Sted af Ritualen, der befaler, at man ei maa antage flere Communicanter, end man kan behandle efter deres Sjeletarv. Dermed maatte vel forstaaes, at Præsten tog hvert enkelt Menneske ind i Skriftestolen, og talte med ham eller hende om hvad der laae dem paa Hjerte, eller at der skulde katechiseres for Ungdommen, men da Irgens aldrig gjør nogen af Delene, er denne Undskyldning aldeles ugjældende. Den Trudsel, herefter at ville overhøre Enhver, Gift og Ugift, i deres Christendom, inden de admit- SIDE: 33 teres til Herrens Bord, tager han vel i Betænkning at op- fylde. Det er en slem, slem Karl! 26de Mai. Jeg gjorde Afskedsvisit hos Generalen og traf ham i hans Houge, læggende Aspargesrødder. For sin Eftermand sørger han rosværdigen, om han end ikke tænker synderlig paa sine Samtidige. Corpsets Officerer giver han aldrig et Maaltid Mad, Byens Folk da end mindre. Næst de Sel- skaber, hvor han indbydes, er hans eneste Divertissement at spille Hanrei med sin Huusjomfru. 27de Mai. Endskjønt mine Been ere sundere end de har været i to Aar, trænge de dog jevnligt Tilsyn og dertil ønskede Svindt sin Underdoktor, som han kalder Mariane. Med den, hun elsker, reiser hun til Verdens Ende, men uden sin Moder vilde hun ikke reise, og denne, som ellers ikke elsker Søereiser, besluttede for vor Skyld at renoncere paa de flere Beqvem- meligheder og større Behageligheder, hun kunde have i sit rolige Hjem, sin vakre Bispehave og Byens ingenlunde uskjønne Omegn. Saaledes reiste vi idag til den første Sta- tion, Manger Præstegaard. -- Den gamle Provst indtog os ganske. Han har næsten hele sit Liv igjennem været paa Landet, har ei kunnet holde Skridt med Tiderne, men har virkelig megen Aandscultur, og udmærker sig i enhver Hen- seende fra dem, man ellers kalder "Guds Ord fra Landet". 28de Mai. Provst Wolff holdt en ret god, vel ordnet og udført Prædiken, ægte christelig Troes- og Sædelære, kun savnede jeg Liv og Kraft. Ungdommen var taalelig. 31te Mai. Hveding fortalte om de Spectacler, Bønderne i Sund og Fjeld gjorde i Kornmangelstiden 1813, og den kjække SIDE: 34 Bestemthed, hvormed han gik deres Trudsler imøde. Stift- amtmand Bull raadede ham til at reise bort, ind- til Stormen var forbi!! 1ste Juni. Hvedings Prædiken udmærkede sig ei ved glimrende Vel- talenhed enten i Materie eller Form, Udarbeidning eller udvortes Foredrag, men ved sin jevne, simple Hjertelighed, omtrent som Mynster. Jeg var særdeles tilfreds. Det var jeg derimod ingenlunde med Doths Tale i Chordøren. Den var næsten i hver Henseende under Critik, og mærkelig bedre var ikke hans Katechisation. Da jeg selv endelig kom til, fandt jeg, at Lindaas Ungdom hører til de bedre i Stiftet. Præsten Dahl vil have alle udenlandske Varer, der i nogen Maade kunne henføres til Luxusartikler ved næste Storthing forbudne eller belagte med høi Told. Endog Korntilførslen vil han have indskrænket, da han troer, naar Brændeviinsbrænden tillige igjen blev forbuden, man derved vilde opmuntres til en flittigere og bedre Agerdyrkning. Af samme Grund troer han det kunde være ret godt, at den rigelige Sildefangst formindskedes eller endog ophørte, saa at Bønderne, som nu ei have Sands for andet end deres Fiskerier, bleve nødte til at vende tilbage til deres Jord, der vilde aabne dem en sikrere Nærings- og Velstandskilde end Havet. Jeg talte og med ham om Bygdemagaziner, hvilke han, efter sin Kundskab og Erfaring, der rigtignok overgaaer baade Falsens og Boyesens, ikke troer at kunne oprettes og vedligeholdes i disse Egne, saaledes at de svare til Hensigten. Jeg kan aldeles ikke beskylde Dahl for Lun- kenhed eller Magelighed, og maa da troe at dette her og nu henhører blandt de skjønne Theorier, der i Praxis ei holde Prøve. Provst Normans Taushed synes at være et nyt Vidnesbyrd derom. Imidlertid miskjender jeg ingenlunde SIDE: 35 derfor Boyesens Nidkjærhed, muligt endog at Indretningen kan bestaae i Leirdal, naar den fremdeles drives med lige Iver, men kan dette ventes? og hvor Hindringerne ere saa mange, staaer og falder saadant gjerne med eet Individ, naar Sagen ei taler for sig selv, eller, hvad sjelden skeer, Eftermanden taler og handler aldeles i Formandens Aand. 4de Juni. Den berygtede Storthingsmand, Religionsspørgsmaalenes Forfatter, Præsten Abel er død. Han blev kun 48 Aar gammel [fotnotemerke] . 5te -- 8de Juni. Vi forlod om Mandagen Lindaas. Af Reiseeventyr havde vi aldeles ingen; jeg kjendte Egnen vi gjennemreiste; ogsaa om Dahl og hans Kone har jeg sagt nok i denne Bog ved flere Leiligheder. Jeg troede altsaa at kunne sætte denne Dag aldeles in blanco, men overraskedes behageligen ved en Spadseretour, vi gjorde over Dahls Marker og Enge, hvor jeg fik riig Anledning til at beundre det meget kloge- ligen udtænkte og heldigen udførte Arbeide, denne Mand har anvendt til Forbedring af sin Jord og sine huuslige Ind- retninger. Fra denne Side er vistnok Dahl den første geist- lige Mand i Stiftet, og har vel heller ikke blandt de verds- lige mange, der ligne ham. Det eneste jeg har at indvende, er imod den Fordring han synes at gjøre, at alle skulle handle som han. Jeg griber i min egen Barm, og erkjen- der, hvorledes man kan være besjelet af den redeligste Gav- nelyst og i andre Maader have passable Aandsgaver, og dog ingenlunde være hvad Dahl er. Det er saa meget sjelden, at en Præst, især paa Landet, med lige Iver sørger for sin egen timelige og sin Menigheds aandelige Tarv, at Fotnote: Hans Biographi findes i J. Aas's Gjerestads Præstegjeld og Præster, S. 151 -- 157. SIDE: 36 Agerdyrkning samt den øvrige Oekonomie, og Fattigvæsen og Ungdomsunderviisning og den saakaldte Sjelesorg drives med samme Flid og Iver. Dahl er virkelig heri en af de sjeldnere Undtagelser, men saa forlange han ikke, at de, der som Embedsmænd ere hvad de bør være, ogsaa skulle være Landoekonomer! det er ligesaa ubilligt, som om jeg paa ethvert Sted, hvor jeg visiterer, vilde fordre at Præsten skal være ligesaa god Prædikant som jeg, og harmes, om han ikke var det. Tirsdagen fortsattes Reisen til Askevold, hvor foruden Heiberg ogsaa Nielsen tog imod os. De to Søndfjordske Præster have en ganske anden Mening om Brændeviins- brænden, end Dahl og mangfoldige andre; i deres Egn finde de den fra den oekonomiske Side gavnlig, og fra den moralske ikke skadelig. Hvo har nu Ret? Torsdag saae jeg den berømte og besjungne Hornel. Med Frimanns Digt i Haanden besaae jeg det fra øverst til nederst. Jeg havde tænkt mig ved Hornelen, om just ikke et umaadeligt høit, dog overmaade brat Fjeld af et sort, skrækkeligt Udseende, men efterat have seet det, maa jeg bekjende, at det ei alene ei er det fæleste blandt Fjelde, men at jeg selv, der dog ikke har været saameget vidt om- kring i Verden, har seet mere end et fælere. Endnu en Ting bidrager til at svække Indtrykket. Baggesens Følelser paa Gotthardsbjerget o. fl. St. ere vistnok overspændte, men det er ikke Gjenstandene, det er sine egne -- virkelige eller foregivne -- Følelser, han maler; han siger os ikke, hvad han seer, men hvad han føler; føle vi ei det samme, vil han dertil finde subjective ei objective Grunde. Ikke saa med Frimann. Hvad han fremstiller os i et vistnok digte- risk Sprog, berettiger han os til, afført den poetiske Ind- klædning, at tage for bogstavelig Sandhed. Naar han siger os, at Fjeldets Bryst saa glat og steilt er jevnet, at Rav- SIDE: 37 nen selv med dens hvasse Klør ei fandt Fodfæste -- den meest ædru Phantasie tænker sig da derved et overmaade brat Fjeld, og kan aldrig indbilde sig, at Hornelen til henimod Toppen, som vistnok er "sort og fæl og glat," og har en imposant Figur har mangfoldige Afsatser, hist og her ogsaa grønne Partier og er overmaade let bestigelig. Nei, da er Reisen over Gallerne, mellem Gudvang og Stalheim noget ganske andet rædselopvækkende; der følte jeg "einen heiligen Schauder", men her følte jeg med Fru Bruns lille Datter -- "nichts". Langt interessantere var mig, ved mine Barndomsminder, Farten over en temmelig stor Fjord, hvor man seer yderste Pynt af Stat, og hvor Oceanet laae aabent for mig, og skjønt det var stille Veir, fremrullede disse lange Dønninger, der brød sig paa Skjær og Klipper. 10de Juni. Selløe, som har givet Præstegjældet Navn, er egentlig kun en ubeboet Øe, der bruges til Havnegang for Kreatu- rerne, men paa den ligge de berømte Klosterruiner, som Fri- mann ogsaa har besunget. Det skal være et særdeles inte- ressant Syn, men jeg duer ikke til at klavre mellem Ruiner. -- Gabriel Heiberg, en ældre Broder af Præsten i Askevold, er en tyk og feed, godmodig og jovialsk Mand. Hans Kone udmærker sig ved sin Huuslighed og rosværdige Oekonomie. Alle de Klæder, hun, hendes Mand og Børnene bære, ere forarbeidede i hendes Huus. Døttrene have een Bomulds- tøikjole til Stads; men hende selv, naar hun ei havde sit Haar opsat med en pen Kam, kunde man antage for Bonde- kone, og med alt det er hun ingenlunde ucultiveret, en agtet Embedsmands Datter. Det er af reen Grundsætning, hun indskrænker sig saaledes for en talrig Familie. SIDE: 38 11te Juni. Heiberg er den første geistlige Taler blandt Bergens Præsteskab; i en saare eensom Afkrog er nedgravet et Talent, som vilde glimre i en Hovedstad. Prædikenen handlede om "Lærernes og Tilhørernes gjensidige Pligter, om Guds Hen- sigter med os skal opnaaes". Den havde et smukt Sprog og god, sund Christendomslære, men Materien var ikke ord- net og behandlet fuldkommen efter mit Sind. Der var for stærkt Saltus imellem Guds timelige Velgjærninger og de aandelige, som gjennem Aabenbaringen meddeles og betrygges os, da Menneskets høiere Natur, som fornuftigt Væsen, endog uden Hensyn paa aabenbaret Religion fortjener at tages i Betragtning. Med Katechisationen var jeg langt mindre fornøiet, og Skoleholderne syntes i det Hele at have mere Greb paa den Ting end deres Præst. -- Ogsaa i Selløe Kirke forestiller Altertavlen Korsfæstelsen, ogsaa her staaer Johannes og Maria; hans Ansigt er fløset, men ellers taaleligt, hendes derimod reen Carricatur. En mindre Al- terfod har jeg aldrig seet. Med Magelighed kunne 6 -- 7 Mennesker knæle der, 10 sammentrængte er Maximum, og Communicanterne ere undertiden over 200. Derimod er Kirkegaarden beregnet paa en Pest eller et Søeslag, hvorfra Døde i Hundredeviis førtes til Graven; i den lille Menig- hed, med dens ringe Mortalitet seer man neppe en Gravhøi, rari nantes in gurgite vasto. Gid Aggers Kirkes 7000 Mennesker havde den Kirkegaard! 12te Juni. I Visitatsmødet ventileredes om et Par Uordener, som forrige Sommer vare paaankede. Den ene syntes at være saa nogenlunde hævet, men ved den anden, hvor Loven alde- les intet Medhold gav, havde man gjort Regning uden Vert. Det var bleven værre og ikke bedre, og Forslaget maatte "henlægges til mulig Afbenyttelse", i Tilfælde nemlig at SIDE: 39 Lovcommissionen og Storthinget erkjender Fiskerie om Søn- dagen for Helligdagsbrøde. Sagen er virkelig problematisk selv fra den religiøse og moralske Side, thi da et heldigt Fiskerie beroer saa meget paa Veir og andre Omstændig- heder, over hvilke Mennesket aldeles ikke er Herre, saa synes det virkelig, naar Veiret føier og Stimen indfinder sig, at henhøre blandt de Fornødenheds-Gjærninger, som ei kunne opsættes, da Leiligheden maaskee slet ikke frembød sig Løverdag, og om Mandagen maaskee er uigjenkaldeligen forbi. -- Her brændes ikke Brændeviin, ogsaa er Drukken- skaben sjelden, men Løsagtighed almindelig. For Skolevæ- senet synes denne som flere ret agtværdige Menigheder, at vise liden Interesse. Skoleholderne ønskede høiere Løn, men hverken ved Lov eller Evangelium kunde jeg bringe det der- til, at hver Mands Contingent blev fire Skilling høiere. Hvad Skolekommissionen omsider fik udrettet, var, at hvert Brudepar giver en Ort til Skolecassen, hvorved Lærernes Løn forhøies en Specie. 13de Juni. Vi er nu paa Søndmør. Efter en halv Miils Vand- fart deels reed, deels gik vi over et Eid, Manseidet kaldet, vistnok meget steil, ubehagelig, tildeels endog farlig Vei, men dog ikke værre end at jo Kong Christian den sjette med hele sin Svite for 87 Aar siden passerede derover, men rigtignok havde man for dem føiet Anstalter, som ei gjordes for Bispefamilien [fotnotemerke] . Imidlertid kom vi heelskindet over, fandt vor Baad, som havde gjort en besværlig Tour omkring Stat, og kom over en Fjord til Vandelven, hvor Logis var betin- get for os hos en honet Gjæstgiver. Heiberg, som fungerer under Vaccancen, agerer med sin Kone Vert og Vertinde. Fotnote: Se herom Jonas Kierulf, Journal over Kong Christian VI's Reise til Norge, Kbh. 1745. Fol. SIDE: 40 15de Juni. Katechisationen faldt langt bedre ud end jeg havde vovet at vente, Ungdommen er sandelig ikke uoplyst. Jeg fandt een særdeles god Skoleholder, men indbildsk, som om han havde gjennemgaaet et Cursus paa Blaagaards Semi- narium. 18de Juni. Herrøe Kirke ligger en Fjerding god Søevei fra Præste- gaarden. Den er ikke smuk, men tager sig godt ud, der den ligger paa en høi Bakke, men Jordbunden er saa grund, at Sand og Tørv maa bringes med de Liig, der skulle begra- ves paa Kirkegaarden, for at faae dem bedækkede. Grüners Prædiken handlede om "Vor Pligt at sørge for vore Med- menneskers Omvendelse og Forbedring", og var upaaklagelig, men foredroges med fatal Monotonie. Ved Katechisationen fandt jeg mig temmelig fyldestgjort, men maa atter beklage, at Præsten var maadeligere Katechet, end nogle af Skole- holderne. 19de Juni. Det er en forunderlig Contrast mellem de vanskabte Træbilleder i Sund, Fanøe og flere Steder, der kalde sig Skoleholdere, og de virkelige Mennesker, bestaaende af Sjel og Legeme, som findes her -- her i det fjerntliggende Sønd- mør, hist i Nærheden af Norges største Kjøbstad -- ja i selve Bergen! O! at Korskirkens og Nyekirkens Chordegne sad paa Søndmør, og Ole Fjelde og hans Lige i Christi Krybbes og Bethlehems Skoler! De sidste vilde unegtelig vinde. Grüner var den hele Dag uefterrettelig. Det skar mig i Hjertet. Han vilde paanødt mig en Tut Rigsorter, men det blev der intet af. Siden talte han om, at han ønskede Forflyttelse, da Kaldet bliver ham for besværligt mod hans forestaaende Alderdom. O ja vist! det indseer jeg, men hvor SIDE: 41 kan man ønske ham bort fra en Menighed, som overbærer med ham, og hos hvem han dog vist udretter noget Gavn, til en anden, der maaskee vilde ringeagte ham baade som Lærer og Menneske! 20de Juni. Man har i disse Egne for Skik at rose sit eget og ned- sætte det fremmede. Saaledes kom jeg med saare ringe Forventninger til Vandelven, og fandt dem overtrufne; saa- ledes sagde og -- x -- paa Veien: "Rafnæs Præstegaard [fotnotemerke] er ikke smuk, men Dimøesund [fotnotemerke] er dog langt styggere", og de to Steder kunne ei sammenlignes. Ikke nok med at det elsk- værdige Søsterkløverblad, Frue Rummelhoff, Provstinde Busch- mann og Enken Mad. Kildal, gjør en afstikkende Contrast til det lede Qvindeselskab hos Grüner, ikke nok med at vi have det smukkeste og rummeligste Værelse, vi have havt siden vi forlod Bergen (en Sal med fem smaa Speile, Ud- sigt til Søe og Land, anstændigt Meublement, hvoriblandt et Claveer med mange Musicalier), men selve Egnen finder jeg ret vakker. Præstegaarden ligger ved en smal Havbugt, men overalt seer man Grønt, ogsaa Træer, og det endda ikke saa faa. -- Ligesom Buschmann forstaaer Musik, saa tegner han ogsaa meget godt. Efter hans Tegning er Har- eid nye Kirke bygget. At Manden er Præst, er uden Tvivl det værste der kan siges om ham. Han vilde og have været Søeofficer eller Mathematiker ex professo. Efterat have taget anden Examen 1782 vilde han gaaet i fremmed Søe- tjeneste, men saa blev Freden sluttet, og han vendte tilbage til Musernes Fane. Han er ordentlig og duelig, skjønt ingen hurtig Forretningsmand; han vilde ei gjort nogen Stand Skam, beskjæmmer altsaa heller ikke den geistlige; Fotnote: Raftenes, Præstegaarden i Herø. Fotnote: Ulfsteens Præstegaard. SIDE: 42 flink og driftig driver han mangt igjennem, som en anden maatte lade være, men den Blidheds og Sagtmodigheds Aand, som bør besjele Religionslæreren, Varmen for sit Kald, for Brødres Oplysning, Dyd og Salighed, den har han ikke. Han larmer og bander ikke som Reiner(?), men er dog nok af dem, der efter Peders Exempel gjerne ville slaae til med Sværd. Hans Prædiken over Præd. 12, 1 er i Clausens og Marezolls Aand meget god; den har lys, Orden, Grundighed, Correcthed i Tanker og Udtryk, men det er kold, tør Moral, ikke Spor af Liv og Varme, nær havde jeg sagt heller ikke af Christendomsaand. Jeg seer ikke andet, end at jo en oplyst Rabbiner kunde holdt den Tale Ord til andet i en Jøde-Synagoge, thi saavidt jeg erindrer, nævnes ikke Jesu Navn, og ikke et Bibelsprog citeres, und- tagen et Sted af Salomos Ordsprog. 21de Juni. Ulfsteen Kirke ligger tre Fjerdingvei herfra, ud mod Havet, er gammel og mørk. Provst Buschmann har noget martialsk i sit Væsen, der ikke klæder godt til den lange Kjole. Uden Tvivl har han dannet sig efter Procantsler Janson [fotnotemerke] , der og, saavidt jeg erindrer, havde et saadant stivt mandhaftigt Væsen, der anstaaer en Officer overmaade vel, men contrasterer altfor meget mod det Fredens Evangelium, Religionslæreren forkynder. Da han vidtløftigen og grun- digen havde viist, at det er vigtigt for Ungdommen at kjende og ære og lyde sin Skaber, men ikke sagt et Ord om, af hvilken Kilde denne Kundskab og disse Følelser skulde øses, saa fandt jeg det ikke afveien at henlede Opmærksomheden derpaa i min Tale; altsaa viste jeg korteligen, efter Joh. 6, 68, at ingen Kilde er saa reen og riig som Jesu Lære, hvad enten det gjælder vor Oplysning, Dyd eller Roe. -- Fotnote: Oldenburgeren Hector Frid. Janson 1805 som Biskop i Aarhuus. SIDE: 43 Jeg var ret vel fornøiet med den forsamlede Ungdom; den havde Udenadskundskab, og var ei heller blottet for Efter- tanke. At den imidlertid var bedre, end Vandelvens og Herr- øes kan jeg ikke sige; og hvilken Forskjel paa Lærerne! -- I Kirken herskede god Orden, og den vil ikke letteligen sav- nes, hvor Buschmann har været i 22 Aar. 22de Juni. Af indenlandske Efterretninger meddeler Rigstidenden intet som fortjener Opmærksomhed, undtagen Bibelselskabets Sanction, som jeg vidste før. Mit Forsæt i Kirkerne at tale Selskabets Sag udførte jeg i Manger og Lindaas, men har siden opgivet det. Det er mig endnu ikke saa aldeles klart hvortil man egentlig bør overtale Menighederne; Ideen svæver saa dunkel for min Sjel, at jeg ikke vel kan udtrykke den tydeligen med Ord. Aspecterne synes mig ikke meget lysere end de vare før. -- Embedsbøgerne havde jeg ventet i bedre Stand; ugjerne maa jeg tilstaae, at den fordrukne -- x -- fører dem bedre. Det er en Sjeldenhed, at et Barn her kun faaer eet Navn; de fleste Pigebørn faae tre, hvoriblandt meget elegante som Pouline, Eline, Nicoline og et meget sjeldent -- Aurodia. Drengenes Navne gaae ofte ud paa us; det sjeldneste er Bretanus. 24de Juni. I Præstestuen, som ligger tæt ved Hareid Kirke, mod- toges vi af en Mand i en gammel forslidt Reisekjole, og et Par do. blaa Langbuxer. Jeg ansaae ham for en gammel Gjæstgiver eller deslige, og see! det var Præsten Angell, ret en Carricatur af første Skuffe. Foged Landmark, som ogsaa mødte, indbød ham til at tage Nattequarteer med os andre paa Brandal, han modtog Indbydelsen, og kom ret anstæn- digen klædt, som en gammel Skolemester, med sorte Fløiels- buxer. -- Hareid Kirke er en lys, overmaade smuk Lands- SIDE: 44 byekirke, og ikke blot en stor Stue, som man engang vilde gjøre vore Templer til. 25de Juni. En utællelig Folkevrimmel havde i det smukke Veir sam- let sig for at overvære Kirkevielsen. Min Prædiken var over Ps. 84, 2 -- 5; Sammenligning mellem Gudsdyrkelsen i og udenfor Kirkerne var dens Æmne. Ved Ofringen fik jeg omtrent 150 Spd. i Guld-, Sølv-, Kobber- og Papir- penge. Posten bragte Brev fra Dr. Hagberg i Stockholm, som melder mig, at jeg er optagen som Medlem af Selskabet pro fide et christianismo. Bugge, Sørensen, Krogh, Angell i Trondhjem, Hersleb og Wergeland ere paa samme Tid antagne. Bech, Neumann og Munch vare det før. Af Danske er Biskop Münter og Dr. Mynster Medlemmer. Af Poesierne i Morgenbladet nævner jeg først "Aaret og Livet", der henrev en andægtig Zelot til en i mine Tan- ker høist utidig Iver. Det er tolv Smaadigte, hvor de for- skjellige Aldre og Situationer i Menneskelivet ere sammen- stillede med Aarets tolv Maaneder. De ere af Bernhoft, og de vakreste, jeg har læst fra den Haand. Under Juni- Rubriken skildres Brudgommen i Brudekammeret maaskee med vel levende Farver; men da det ei er en vild tøilesløs Brynde, da det er den ved Guds og Menneskers Lov sanc- tionerede Elskovs kydske Omfavnelse her antydes, saa er det aldeles ingen Helligdagsbrøde, hvorover Himmel og Jord skulde sættes i Bevægelse, at indrykke saadant i et Søndags- blad. Ved de andre Maaneder findes ei et anstødeligt Ord. -- Af langt mindre Værd er et Par Sørgedigte, hvoriblandt et over en 20aarig Yngling i Molde. 13 hvidklædte, med Grønt prydede unge Piger, hver med en Mindekrands i Haanden afsang den. I Slutningsverset trøste de sig med, at de SIDE: 45 "engang i Aanders Tal ham atter favne, favne skal!" Hvad mon der er meest uanstændigt, enten som ung Mand i sit eget Navn at skildre en ung Brudgoms Henryk- kelse over sin Bruds Favntag, eller som unge Piger at for- tælle om deres "Hjerters ømme Savn" ved en 20aarig Ynglings Grav, og yttre det Haab, at de atter skulle favne ham, hvoraf naturligviis følger, at de alle 13 have fav- net ham? 26de Juni. Borgens [fotnotemerke] Præstegaard er opført af ny, og en af de skjønneste i Stiftet. Kirken ligger paa en Bakke strax oven- for Huset, er stor og rummer vist over 2000 Mennesker. Al- tertavlen og mere er konstigen udskaaren i Træe; iøvrigt bærer alt Oldtidens Præg og Kirken ansees for en af de ældste i Norge, ligesom den, til en Landsbyekirke at være, i dens antike Smag vist er en af de smukkeste. -- Birkeland er en særdeles godlidende Mand. Gamle Provst Baade [fotnotemerke] svarer til, hvad jeg efter Rygtet og hans Breve har tænkt mig ham at være, en elskværdig, i høi Grad forstandig, kraftfuld Olding. Han fortalte mig om en Uenighed mellem Biskop Irgens og Præsten Nicoll i Haram (den nuværendes Fader). Da Irgens næstsidste Gang var heroppe, skulde Nordals Kirke indvies. Der var Visitats i Haram, og Bispen indbød Nicoll til at følge med til Nordal. Han udbad sig Betænkningstid, og da Spørgsmaalet gjentoges ved Bordet paa Visitatsdagen, bad han sig undskyldt. Præ- stekonen var saa indiscret at tilføie: "O nei Mand, du skulde ikke reise; du kan jo levere Bispen her, hvad du skulde ofret ved Kirkevielsen." Herover blev da Irgens, som rime- Fotnote: Borgunds. Fotnote: Entlediget som Provst og Sogneprest til Borgund 1816. SIDE: 46 ligt, vred, lagde Kniv og Gaffel, gik ind i sit Værelse og befalede at Skydsen ufortøvet skulde komme, hvorpaa han reiste. Nogle Aar efter kom han igjen til Søndmør, og besluttede ei at reise til Haram, men beordrede Præsten og nogle af Sognets Ungdom at møde ham her i Borgen. Nicoll var en stivsindet gammel Karl; hverken han eller hans Menighed kom. Irgens paalagde ham en Mulct af 2 Rd. til de Fattige, men dermed gav Præsten sig ikke til- freds. Han skrev til Cancelliet, foredrog Sagen, og spurgte om det var hans Pligt at reise halvtredie Miil med sin Ungdom til en fremmed Kirke, fordi Biskoppen ei fandt for- godt at komme i hans egen. Følgen var, at Irgens fik en Irettesættelse og Befaling af egen Casse at tilbagebetale de 2 Rd., hvis de alt vare betalte. 28de Juni. Stormen vedvarer, og til min store Græmmelse maa vel Visitatsen i Haram ryge i Lyset. 29de Juni. Endnu havde vi eet Haab: at Veiret ved Midnat vilde opklares og stille af, og at vi da i Dag tidlig kunde givet os paa Veien, saa at Harams Kirke endnu kunde naaes til Kirketid, men det blev lige tykt og stormende; det sidste Haabglimt svandt. -- En Kjøbmandskone, Mad. Meklenburg, begroves her paa Kirkegaarden i Middagsstunden. Det er Skik blandt Egnens Honoratiores, naar Følget ei indbydes til at følge tilbage til Sørgehuset, at man sender et halvt Anker Viin til Præstegaarden, og at denne afbrændt, tillige- med behørig Kage, under Tobaksrygning fortæres her. Dette gik for sig i Dag, og medtog flere Timer. Klokken 9 i Aften kom Nicoll, for at see om og hvor- ledes vi levede. Vovelig vilde Reisen været, men dog mulig; den overvættes Søegang vidste han intet af. SIDE: 47 30te Juni. Nicoll medbragte alt, hvad der behøvedes til Visitats- mødet: Medhjælpere, Skoleholdere, Protocoller, item sin Prædiken. Den er over Joh. 17, 3, indeholder ret gode, sunde Guds Ord, men det er saa overmaade trivielt alt hvad han har sagt, utallige Gange gjentagne Ting, uden den Kraft og livfulde Indklædning, der endog giver bekjendte Ting Nyhed og Interesse. Ellers er han uden Tvivl en moralsk fortræffelig Mand, nidkjær i sine Embedspligters Opfyldelse, har maaskee ogsaa mere Energie i sin Daad end i sin Tale -- og saa Held og Hæder med ham, fremfor mangen Chrysostomus, hvis grundige og veltalende Foredrag er at ligne med en lydende Malm og en klingende Bjælde. -- Baade af ham og Provst Birkeland gives Harams Me- nighed det Vidnesbyrd, at de ere Søndmørs solideste og bedste Mennesker; kun klages bestandig over Ukydskhed, som her maa være ret slem, da hvert femte, sjette Barn almin- deligviis er uægte. Skoleholderne lønnes anstændigen (15 Spd. aarlig) og behandles honet af Almuen. 2den Juli. Birkeland er en flink Embedsmand, og forresten god og hæderlig i alle Maader, men som Prædikant ynder jeg ham ikke. I selve Prædikenen, der handlede om Jesu Efterføl- gelse, maatte vistnok Hensyn fornemmelig tages til Jesu Menneskeværd, men Birkeland fremstillede ham som næsten blot og bart Menneske; ledte os ikke, hvad han dog uneg- telig burde og kunde have gjort, til høiere Anskuelse af hans Person og Fortjeneste, og derved blev det en af de Moral- prædikener vi allesammen i det attende Seculums sidste, og det nittendes første Decennium vare forfaldne til. -- Capel- lanen Hvidt holdt Indledningstale før Katechisationen. Den varede 3 Qvarteer og var aldeles som de Prædikener, han holdt i Kjøbenhavn som Student: stor, tyk Skal med liden SIDE: 48 eller ingen Kjærne, lange indviklede Perioder, hvoraf, naar man møisommeligen havde fulgt ham fra Begyndelsen til Enden, ingen synderlig Mening lader sig uddrage. Hans Katechisation var meest fortsat Prædiken. 3die Juli. Efter Provst Birkelands Ordre og under hans Veiled- ning holde alle Skoleholderne ordentlig Protocol, hvor i Rubriker Børnenes Navn, Alder, Flid og Fremgang, For- sømmelse og dens Aarsag findes antegnet. Jeg har ømmet mig for at gjøre saadanne Foranstaltninger, af Frygt for, at det af nogle skulde regnes blandt umodne og uiværksætte- lige Projecter, men siden jeg seer, at sligt i Stiftets næst- største Præstegjeld kan indføres og overholdes, saa skal ved min Hjemkomst Befaling derom udgaae over det ganske Land. 4de Juli. Man siger at Ørskoug er det smukkeste Sted paa Sønd- mør, og hidtil har jeg ikke Grund til at drage det i Tvivl. -- Jessens Prædiken er moralsk, som de fleste jeg hører; den er over Rom. 8, 18 og handler om Taalmodighed i Lidelser. Hvad jeg især savner er lys Orden, hvorimod der er langt mere af Blomster og Tordenskyer og deslige Stads, end jeg tiltroer Jessen med hans platte jydske Organ at kunne udføre med Kraft og Ynde. 5te Juli. Det regnede. Dette var imidlertid ikke Dagens største Ubehagelighed. At jeg her i denne skjønne Egn, den smukke, lyse, romantisk beliggende Kirke fandt den maadeligste Ung- dom, jeg har hørt i Aar, og maadeligere har jeg vel kun fundet den to eller tre [Steder] i det forrige -- det var langt værre. Mit første Spørgsmaal: "Hvad befaler det første Bud?" besvaredes med: "At bedrive Afguderie", og saaledes gik det forthen, saasnart jeg ikke spurgte lige efter Forklaringens SIDE: 49 Ord, thi da fik man Ramser, saa man i flere Minutter ei kunde faae Ørelyd. -- Om Jessens Prædiken skrev jeg igaar. Hans udvortes Foredrag kunde jeg efter Oplæsningen ved Kirkevielsen gjøre mig Idee om. Den Torden og de Bække og Markblomster begreb jeg nok maatte overstige hans Kræf- ter. Der udfordredes en Gabriel Heiberg til at udføre saa- dant comme il faut. 6te Juli. Ved Visitatsmødet omhandledes fornemmelig Skolevæ- senet. Man fandt, at Præstegjældet har for faa Skolehol- dere og besluttede at beskikke en fjerde, men for at faae ham lønnet, afkortedes de nuværende 2 Spd. hver i deres Løn, hvilket de og underkastede sig, mod at faae deres Ferier for- længet fra 6 til 12 Uger aarlig. Storthingsmanden Erik Valbøe, en værdig Broder til Hans Barlien, Thorbjørn Sandvigen og de andre superkloge Repræsentanter af den hæderlige Bondestand, spilte en virksom Rolle ved denne Forandring, som dog maaskee turde lide en Forandring, da Stiftsdirectionen skal approbere den. Jeg har overalt flere Gange mærket, at de samme Mennesker i Visitatsmødet ere idel Føielighed og Resignation, der siden efter Provsternes og Præsternes Fortælling i Skolecommissionen ere særdeles høirøstede. Saalænge jeg var inde, toug Erik Valbøe som en Muur, men siden fik han Tungen paa Gang. -- Jessen er vist en god og velmenende Mand, men i Svaghed og Uselvstændighed idetmindste en Halvbroder til Arentz i Hos- anger. Drive noget igjennem med Kraft og Alvor, uden at compromittere sig ved uvirksomme Formaninger og uopfyldte Trudsler, det er ham nok umuligt. Klokkeren, hvis dybsindige Alvor næsten seer ud som Affectation, viste mig Cataloget over en Bogsamling, han og hans Kone har overladt til Almuens Tjeneste. Der findes mange gode og nyttige Bøger, men ogsaa saadanne SIDE: 50 som Cyprianus og Præstepinen, Cannabichs Critik over gammel og ny Lære, samt "Det gamle og nye Te- stamentes Mirakler fremstillede i deres sande Skikkelse"! ! Mod de to sidste Bøgers Udbredelse adva- rede jeg ham, men det har nok ingen Fare, thi, saavidt jeg kunde mærke, laaner nu Ingen Bøger, og den hele Entre- prise synes at være gaaet istaa. Jessen er vist ikke den, der igjen bringer den i Gang. 7de Juli. Jo længer vi kom frem, jo høiere blev Fjeldene; Spor af Skred saaes allevegne, Fosse styrtede ned og Fjorden blev alt mere og mere trang. -- Nordals Kirke ligger ved Landingsstedet under et høit Fjeld, meget udsat for Steen- skred. Den er ottekantet ligesom Ørskougs og Hareids, lys og vakker. Præsten Daae mødte os ved Stranden, og førte os op til Præstegaarden. Jeg lider ham bedst af alle de mange Daaer, jeg har seet. Det er en hjertelig blid, god- modig Mand med megen sund Menneskeforstand. Han har faaet Vedøe Kald, og er ret tilfreds dermed, thi vel er Engeseth Præstegaard meget romantisk, men om Vinteren maa her være ubeskrivelig trist, og af Omgang er her ingen, uden en gammel Frøken og en endnu ældre Præste-Enke. Den mærkeligste Nyhed i Aviserne er, at Dronningen af England er kommen til London, møder allevegne Hylding og Jubelraab og er ubøielig i sine Prætensioner, hvilke Folket gjør Mine til at ville understøtte med Magt. 8de Juli. Daae har en meget sjelden Pocal. Den er et Strudsæg, indfattet i Sølv med Sølvfod og Sølvlaag. Hans Mor- fader, en Haar, som siden blev Præst til Voss, havde ladet den gjøre til Erindring om hans Reise som Skibspræst. Paa de 3 Sider er indgravet Skibet, hvorpaa han reiste, Castellet i Trankebar og Kjøbenhavn med alle dets Taarne, SIDE: 51 med latinske Inscriptioner, der betegne Dag og Aar, da han reiste bort, kom til Indien og vendte tilbage til Danmark. Denne Pocal sattes paa Bordet, foran Provstens Couvert, og af den drak vi i Madera Bispindens Skaal. Den har aldrig været brugt, saalænge den har været i Daaes Værge, og at den indviedes min Kone til Ære, var en Opmærk- somhed, der fortjente Gjengjæld; altsaa beholdt jeg den, og udbragte Lykønskning til Daae og hans Kone med deres Forflyttelse. Under Samtalens Gang opdagedes det, at Provst Birkelands Fødselsdag er den 31te Juli og Daaes den 2den August. Denne Sjeldenhed voldte 3 nye Skaaler, til Provsten, til mig og til Verten, efter Dagenes Orden. Jeg mindes ikke den Tid, jeg har havt et saa fornøieligt Middagsmaaltid, og min Kone tilstod, at hun ikke har havt en saa behagelig Fødselsdag, siden hun kom til Bergen. 9de Juli. Daaes Prædiken, hvis Thema var: "Synder, som ere smaa i Verdens Øine, er det ikke i Guds", var populær, ordentlig, bibelsk, havde mange gode Egenskaber, men blev maadelig foredraget. -- Ungdommens baade Kundskaber og Forhold var jeg særdeles vel tilfreds med, og saa var jeg med den hele Menighed. Aldrig er mødt mig saa megen Tak og Velsignelse af nogen Almue, saa inderlig uskrømtet Deeltagelse som her. Den [fotnotemerke] vilde maaskee ogsaa mødt mig i Haram, men nu, da jeg ikke har været der, er Nordalens Indvaanere for mig maaskee de første Mennesker i Bergens Stift. Vakkert er ogsaa Folkets Udseende, og havde jeg sunde Been, vilde jeg frydes ved at vanke en Uges Tid mellem disse afsidesliggende Fjelde. 10de Juli. Ved Visitatsmødet hørte jeg for første Gang i dette Fotnote: Conjectur; Ordet er ikke læseligt i den foreliggende Afskrift. SIDE: 52 Aar Klage over Ungkarlenes Nattesværmen, der har naaet sin Høide i Hardanger. Frugten af disse Visiter, der vel foregaae med mindre Støi, er det tiltagende Antal af uægte Børn. Herover klages nu ikke i Kingservig, men om Ung- dommen derfor er kydskere, veed jeg ikke. Voss og Hardan- ger grændser til hinanden, og hvorledes det stundom gaaer til paa Voss, havde en Bonde underrettet Hount om, medens han var Capellan der. 11te Juli. I stærk Modvind og Søegang paa den trange Fjord reiste vi i Dag til Stranden, ogsaa en meget vakker Egn, en Middelting mellem Ørskoug og Nordalen, ikke saa vild som denne, ikke saa blid romantisk som hiin. En saadan Mængde Hængebirke har jeg aldrig seet, der er en heel Skov af dem. Ogsaa her er god banet Ridevei (ligesom i Ør- skoug), der gaar henved 2 Mile; overalt er Veivæsenet paa Søndmør, saavidt de locale Forholde tillade det, under Vei- mester Synnestvedts Overopsyn, i fortræffelig Stand. Kir- ken er en lys Korskirke. Altertavlen er, som de fleste Ste- der paa Søndmør, Billedhuggerarbeide, og har taalelige Figurer. 12de Juli. Themaet til Præsten Baades Prædiken var: "At Jesu Forsoning, som strækker sig til Alle, forpligter og Alle til et helligt Levnet." Efterat have læst den, ansaae jeg ham for en god Prædikant. Der var sund Troes- og Sædelære, fremsat i et jevnt, simpelt, men vakkert Sprog, og under- støttet af velvalgte Bibelsteder: men hans udvortes Foredrag nedbrød aldeles det Indtryk, Talen ellers kunde og maatte have gjort. Til Lykke varede Pinen kort. Maadelig Kate- chet er han ogsaa. Derimod er en af Skoleholderne, Niels Jacobsen Vildhammer, maaskee den bedste Bondekatechet, jeg har hørt. Han er 22 Aar gammel -- af hvem har han SIDE: 53 da lært at holde sig saa strængt til sit valgte Æmne, at fremsætte Spørgsmaale, som jeg tænkte paa jeg vilde gjort, men aldrig i Verden havde ventet af en Bondekarl? Hvor- for skulle dog Mennesker som han, som Ole Fjeld, som Di- derik Engeseth i Borgen, sætte deres Lys under en Skjæppe paa Søndmør? Hvorfor -- jeg gjentager det -- hvorfor kunne vi ei sende Nyekirkens og Korskirkens Chordegne herop, og faae hine til Bergen! Af indenlandske Nyheder fortæller Rigstidenden intet, uden at Coursen vedbliver at stige, og at Kongen som sæd- vanligt benaader Mordere, Blodskjændere og Tyve. -- I London har været megen Tummel. Folket og Pøbelen har sværmet hele Nætter og slaaet Vinduer ind hos Mini- stre og andre fornemme Folk -- alt til Ære for Dron- ningen. 13de Juli. Visitatsmødet gav ingen interessante Resultater. Jeg fandt ikke det ringeste Spor af Nordølernes ærlige Trohjer- tethed; det syntes at være stive, kolde Væsener der røbe og vække lige liden Deeltagelse. Ei heller er Baade den Mand, som kan tænde det halvslukte Lys. 14de Juli. Jøringfjordens høie, tildeels nøgne og sneedækte Fjelde har et høist afskrækkende Physiognomie. Adskillige af dem have en underlig dannet Top, af hvilken en levende Indbild- ningskraft kan danne allehaande Figurer, men alle bebude en saare vild Egn, skjønt jeg rigtignok fristes til at sige om Strøms Beskrivelse over Nordalen og Jøringfjorden, som før om Frimanns Skildring af Hornelen, at det var disse Mænds ringe Erfaring, der forledte dem til at ansee Situ- ationerne for mageløse. Nærøefjorden f. Ex. i Urlands Præstegjæld staaer vist ikke tilbage for nogen af de Fjorde, jeg har seet paa Søndmør, i Tranghed, Farlighed og Fæl- SIDE: 54 hed. -- Angell kom os imøde i Samarie. En meget flink Lensmandskone, som i denne Tid bestyrer hans Huusvæsen, tracterede som sædvanligt, og i Aften teede Manden sig ret ordentlig, drak fornuftige Skaaler og var ret snild. 15de Juli. Selskabet i Jøringfjorden i Dag betydelig tiltaget. Baade reiste i Morges, men Provst Buschmann, Capt. Rum- melhoff og 6 Damer af Birkelands og Buschmanns Fami- lier ere tilkomne. Vel logerede disse Mennesker, paa Busch- mann og Kone nær, hos Lensmanden paa Naboegaarden, men de opholde sig og spise her, og dette har saaledes for- styrret Angells Concepter, at han virkelig i Dag har viist Tegn paa Hjernens Forvirring. Han skal saaledes ikke have havt ordentlig Søvn i flere Nætter, men gaaer omkring al- levegne som et Spøgelse. At det man har fortalt om ham, ikke er Overdrivelser, det havde vi seet i Dag. Jeg kunde anføre adskillige Exempler paa den forunderligste Aandsfra- værelse. Blandt andet havde vi i Aften -- som vi have ved alle Maaltider -- fersk Lax. Da Fadet engang havde gaaet rundt, tog han det, og man troede, han atter vilde byde om, endskjønt min Tjener Johan rigtignok varter op. Busch- mann, som var hans Sidemand, og som han vilde gaae forbi, sagde: "Jeg skal nok spise et Stykke endnu." -- "Ja vor Herre har givet Laxen, saa De kan nok spise den", svarede Angell -- og hermed forføiede han sig med Laxe- fadet ud i Kjøkkenet. Det blev baaret ind igjen, men ham saae vi ikke mere i Aften. Ved en Landevei, der gaaer gjennem en Dal 2 -- 3 Mile lang, næsten over idel Sletter, overraskes man ret i denne efter Udseende vilde Skovegn. Imod al Forventning befin- der man sig i en blid, frugtbar Egn, mellem smaa vakre Skove, Elve, Agre og Enge ligesom paa Østlandet. Ogsaa SIDE: 55 vare vi inde i Kirken, som ligger tæt herved, er lys, rum- melig og ret smuk. I Sacristiet er et lidet Bibliothek af tydske og latinske theologiske Skrifter, skjænket af en fordums Præst her i Kaldet. Det hænger ogsaa en udslidt Mes- sehagel, som i sine Velmagtsdage har været saare brillant. Den var engang lovet i Havsnød, og skjænket, da Giveren reddedes. Nu omstunder er man klogere. 16de Juli. Udenfor Kirken kan der ikke tænkes et uhyggeligere Sted end Sæbøe. En Skidenfærdighed og Uorden, som jeg neppe har fundet større paa Reiser i det simpleste Bondevertshuus, hersker i alle Kroge. Christen Larsens Uvorrenhed kan ikke have været større end Angells, og havde ikke Buschmann faaet Lensmanden og hans ret flinke Kone til at tilbyde Assistance, hvilken Præsten uvillig modtog, vilde det været os umuligt at logere her. Men betragter jeg mig ene og alene som Visitator, og Angell blot som Prædikant og Kate- chet, seer jeg hen til Menighed, Ungdom og Skolelærere, saa falder vistnok Dommen anderledes ud. I sin Prædiken holdt han sig næsten verbotenus til de skrevne Ord, hvilke han oplæste af Papiret paa en heel generet Maade, men fremførte dem dog med en Kraft og Fynd, der røbede en øvet Taler. Men til Slutning extemporerede han, og faldt da hen til Skrig og Vaasen. Under denne Application brugte han et Udtryk, hvorfor han vel kunde fortjent Irette- sættelse, naar han ikke ved det, jeg ellers saae og hørte, havde sat mig i en saa god Stemning, at jeg ikke nænnede det. Han sagde, at om Stiftets øverste Geistlighed kom iblandt dem og vilde prædike andet end Guds rene Ord, saa vilde han ei agte derpaa eller rette sig derefter. Heri laae virkelig en indirecte Beskyldning eller Mistanke til den SIDE: 56 Biskop, der var hans Tilhører, men jeg lod, som jeg ikke hørte det, mig selv bevidst, at jeg ikke fortjente saadan Be- breidelse. Katechisationen begyndte han med de Ord: "Tal Herre, din Tjener hører." Jeg ventede en ordentlig Indled- ningstale, men den fik vi dog ikke, tvertimod gik han ned ad Kirkegulvet, bestandig fortællende hiin Begivenhed af Samuels Levnet, og kom endelig ved en saare tvungen Over- gang til Lærdommen om Guds ord, og derom katechiserede han en kort Tid, for saavidt ret vel. Derimod var jeg saare tilfreds med Præstegjældets 3 Skoleholdere. Enkelte ligesaa gode Katecheter har jeg fundet paa de fleste Steder, men et Ensemble som dette aldrig. Det var i det Hele en ganske ferm, vel oplyst Ungdom, ligesom Menighedens Forhold i Kirken var meget ordentligt og anstændigt. Med ret beha- gelige Følelser forlod jeg Kirken; baade jeg og min Kone fandt den Persifflage, hvormed Angell omtales, ubillig; min offentlig yttrede Tilfredshed gjorde og hver Tunge stum, og skjønt han efter Sædvane næsten slet ikke lod sig see den hele Dag, hvormed man og forsaavidt kunde være vel tjent, da hans Conversationstone falder utaalelig, udbredte sig især ved Bordet, en Stilhed og Gêne, som under et Visi- tatsmaaltid er sjelden; ved et Begravelsesmaaltid vilde den været langt mere passende. 17de Juli. Det tog en underlig Ende med vort Ophold i Jøring- fjord. Jeg havde foreslaaet mine Medreisende, at reise i Eftermiddag for at nyde godt af Aftenkjølingen, og Skyds var bestilt til Kl. 1. Visitatsmøde og Skolecommission holdtes da, som sædvanligt i Formiddags, og Angell blev nok confus, ogsaa en Smule stødt ved de alvorlige Beslut- ninger, man fattede med Hensyn paa den ureparerede Præ- stegaard, men han underskrev dog. Kl. 12 skulde vi spise, og til samme Tid havde Angell berammet en Brudevielse. SIDE: 57 Vi kom tilbords, og han gik i Kirken uden at sige os et Ord. Maaltidet endtes, vi fik Caffe, Hestene stode sadlede, men endnu kom ingen Præst. De unge Fruentimmere gik i Kirke, og hørte ham skraale med megen Heftighed og Hastig- hed, men de mærkede intet til at han vilde slutte. Busch- mann gik ogsaa, og fik tilhvisket ham: "De faaer skynde Dem, Bispen vil reise." -- "Lad ham reise i Guds Navn!" var Svaret, og han foer fort i sin Paastand. Der ventileredes nu, om vi skulde reise uden at tage Afsked, men Pluraliteten fandt det inhumant, og troede, at det vilde krænke ham. Vi blev da, indtil det hedte: "Nu er det forbi." Brudgommen og hans Følge kom paa Gaarden, Klokkeren ogsaa, men endnu ingen Præst. Nu forgik Taal- modigheden mig. Jeg steg til Hest, og vilde ride bort, da jeg saa ham komme med gravitetisk Langsomhed. "Jeg fandt det uhøfligt at forlade Dem uden at tage Afsked, derfor har jeg ventet efter Dem over en Time," sagde jeg, og vilde rakt ham Haanden, men han modtog den ikke. "Gud vel- signe Dem!" sagde han, og gik videre, og saaledes forlod jeg da Sæbøe saaledes, som jeg aldrig har forladt og haa- ber aldrig at skulle forlade nogen Præstegaard. Først reed vi over en smuk, beboet græs- og skovgroet Slette; næste Miil var mest Udmark. Den tredie Miil gik gjennem Ørsteendalen, en af de deiligste, jeg har reist igjen- nem, men da vi ved Kirken havde sat over et Vand, blev Egnen baade styggere og ujevnere; tilsidst faldt Taagen, saa at vi intet kunde see, og saaledes kom vi da til Volden Præstegaard, den fortrinligste og bedst indrettede Bygning, jeg i dette Aar har seet. 18de Juli. Qvale overleverede mig sin Prædiken over Luc. 10, 25 -- 29. Dens Themaer "Menneskekjærligheds Nødvendighed og Skjøn- hed"; men hverken som Heelt eller hver for sig behandles disse SIDE: 58 Momenter. Prædikenen, der overhovedet mangler lys Orden, er ikke fri for Tautologie; iøvrigt er Moralen christelig. 19de Juli. Det eneste, jeg i Kirken glædedes ved, var Ungdommens Kundskaber og tildeels Qvales Katechisation. Derimod kan jeg ikke rose Skoleholderens. En af dem spurgte blandt andet: "Vil Christus nogensinde komme synlig igjen til denne Verden?" -- Med sædvanlig Hurtighed svarede et Par Drenge: "Ja paa en kraftig, men usynlig Maade." Skoleholderen (med Eftertryk): "Paa en kraftig og usyn- lig Maade!" -- No. 3, der er halt, spurgte "Hvad skabte Gud først?" -- Svar: "Lyset!" Læreren: "Hvorfra har vi Lyset?" -- Svar: "Fra Solen." -- Læreren: Alt- saa var Solen det første Gud skabte. Nu, hvoraf lod han den fremgaae?" -- Drengen (efter nogen Betænk- ning): "Af Mørket." -- Læreren: "Af Mørkets Moder- skjød!" -- Thaarups Hymne seer man da, Ungdommen i Volden læser, men at den anbringes i en Katechisation, er ikke brav. 20de Juli. Saavel Præsten som Klokkeren, der ikke forstaaer et latinsk Ord, have fundet for godt at give Confirmanderne i Ministerialbogen for Kundskaber og Opførsel under eet Cha- rakteren Laudabilem, Haud illaudabilem og Non contem- nendum, hvilket jeg fandt baade upassende og upaalideligt. Den faste Skole har Qvale indtil videre maattet opgive Tanken om, da Almuen ikke gouterer Ideen. Det fik da og forsaavidt være det samme, naar man havde gode ambule- rende Skoleholdere, men det har man ikke. Overalt har jeg ingensteds gjort saa besynderlige Erfaringer som paa søndre Søndmør. At Buschmann og Qvale ere Provstiets bedste Præster, derom kan ei være Spørgsmaal; derimod er nok Ulfsteens Ungdom No. 5, og hos de to jammerlige Præster, SIDE: 59 -- x -- og Angell fandt jeg udisputerligen de bedste Skole- holdere, hvorimod Voldens, skjønt Buschmann finder megen Oplysning her, udisputerligen ere de sletteste. Men bringe Liv i det, som er dødt, den Kunst forstaaer hverken Busch- mann eller Qvale. Den sygelige Qvale gjør nok imidlertid hvad han kan. Om Buschmann derimod, der kjender alt, fra Cederen paa Libanon til Ysopen ved Væggen, kan rai- sonnere om alt, fælde Dom overalt i sidste Instants, ud- føre alt hvad enten Sjels- eller Legemskraft udfordres, om ham kan det vel siges: "Vos estis mirabilis homo" etc., og naar man saaledes veed alt in omni scibili, saa bliver i de egentlige Embedssager det Ordsprog gjerne andvendeligt: "minima non curat prætor". 21de Juli. Vi have nu forladt Søndmør, efterat have opholdt os der i 5 Uger. Capt. Rummelhoff, Qvale, Buschmann og Birkeland med deres Fruentimmer fulgte os til Grændsen mellem Søndmør og Nordfjord, hvor vi tog en venlig Af- sked med hverandre. Ledsagede af Pavels og Blichfeldt fort- satte vi Reisen, først til Hest og siden i min Vængebaad til Meel Præstegaard [fotnotemerke] . 22de Juli. Blichfeldts Prædiken giver "Anvisning til sikker Ind- gang i Himmeriges Rige". Den holder Middelvei mellem det, som for 20 -- 30 Aar siden kaldtes Palæologie og Neo- logie, og henhører blandt de bedre, jeg paa denne Visitats har læst; men ved hans Charakteristik over Tidsalderen tænkte jeg paa den Præst i Finmarken, der skjændte over den me- gen Luxus, man drev med lakerede Vogne. Deels er det saa saare langt fra, at man nuomstunder "fast i alle Bøger og Taler" hører og læser om Frihed og Liighed, Fornuftens Fotnote: I Eids Præstegjeld. SIDE: 60 Myndighed og deslige termini fra de antenapoleonske Dage, og deels var nok heller ikke Eid i Nordfjord blandt de Ste- der, hvor denne Smitte naaede i udmærket Grad. Sag- tens er her en høiviis Skoleholder, men at han eller nogen har udbredt "Rights of men" eller "Age of reason" i disse Egne, det kan jeg ikke troe. 23de Juli. Duplex libelli dos est! Jeg fandt hos Blichfeldt ual- mindelige Talegaver; næst Dahl er han, blandt Præsterne, den bedste Katechet jeg har hørt. Jeg fandt endelig en særdeles flink Ungdom, der gav ligesaa mange fornuftige og færre overilede Svar end den Voldenske. Men -- tournons la medaille! Da vi kom ind i Kirken, var den mod Sæd- vane meget tom. Det varede imidlertid ikke længe, før der begyndte et saadant Børnevræl, som jeg fast aldrig har hørt i nogen Kirke. Jeg lod kalde paa Medhjælper, men da der var Ingen ved Haanden, maatte Provsten hen og styre til Rette, og kom tilbage med den trøstelige Besked, at der paa een Plet var en saadan Vrimmel af Børn, at han ikke kunde faae Bugt med dem. Under Høimessesangen, der til- ligemed den øvrige Sang gik som en Springedands i jagende Fart, kom stormende ind af alle Kirkens tre Døre en Mængde Mennesker med en Larm og fræk Ligegyldighed, som om de gik ind i en Kroestue. Under Prædikenen var der, paa Børneskriget nær, temmelig roligt, men da den var endt, lød overalt høi Passiar. Mine første Ord vare: "Skal jeg tale, maa Menigheden tie. Holdes ei strengeste Orden og Taushed, gaaer jeg straks over til Overhøringen; andet har ikke Kongen befalet mig." Nu blev der da stille, og med en Indignation, som vistnok kunde mærkes, men som gav mit Foredrag Liv, talte jeg over de Ord: "Kan man og plukke Viindruer af Torne, eller Figen af Tidsler?" Hvad der med individuelt Hensyn paa Dagen laae mig paa SIDE: 61 Hjerte, opsatte jeg til Slutningstalen, hvori jeg expectorerede mig med Sagtmodighed, men derhos med Kraft, og idet jeg roste dem, Ros tilkom, erklærede, at jeg i 42 Kirker, hvor jeg nu i min Embedstid har visiteret, aldrig har fundet saa slet Kirkediciplin. -- Et Gjæstgiverie tæt ved Kirken, som holdes af en marchand très renommé ved Navn Ravn, til- lægges Skylden og vel ikke uden Føie. Hvad Støi og Uor- den i Kirken angaaer, kommer endnu dertil, at Blichfeldt er noget døv, saa at man skal larme grovt, naar han skal høre det og forstyrres deraf. Altsaa generer man sig ikke, da Medhjælperne nok ere fromme, føielige Folk, der lade fem være lige. Ovenpaa denne Tragedie fik vi et meget glimrende og lystigt Divertissement. Her var saa stort Middagsselskab, som kunde tilveiebringes; hele Egnens Noblesse var forsam- let, baade Gamle og Unge. Blandt disse smertede det mig ret at see den 66aarige Fru Coucheron med sit graa Haar opløftet i Fletninger, og iøvrigt klædt omtrent som en ung Pige. Den Kone gjorde saadant godt Indtryk paa mig i Gaar, men nu -- ! 24de Juli. Ved Storthingsvalget for nordre Bergenhuus Amt blev Ole Svanøen No. 1, Sorenskriver Landmark No. 2 og en Bonde fra Gloppen, Absolon Vereide No. 3. Ole Svanøen er vistnok en redelig Mand, indlader sig neppe i Cabaler, gjør altsaa vel intet ondt, om han end ei gjør synderlig godt. At Landmark vil vorde en duelig Repræsentant, haa- ber jeg. Den tredje, Pavel's nærmeste Naboe, er anseet der i Egnen, men Ingen begriber hvorfor. 27de Juli. Neumanns Brev er kort, men har stor Mærkværdighed. Munch havde ladet indføre i Intelligentssedlerne det gjen- tagne Forbud mod Helligdagsbrøde. Samme Dag det ud- SIDE: 62 kom, lod Statholderen udgaae Indbydelse til et Bal paa Ladegaardsøen. Han sendte en Adjutant til Munch og lod ham vide, at han uagtet dette Forbud vilde holde Ballet. Munch svarede, at de begge som Undersaatter stode under Landets Love. Han havde gjort sin Pligt og maatte hen- stille til Hans Excellence, hvorvidt han vilde opfylde sin. Ballet holdtes. Munch og hans Kone vare indbudne, men kom ikke. Derimod vare Politimesteren, Cheferne for Kirke- og Politidepartementerne, endog Biskoppen, der paa sine Vi- sitationsreiser havde ivret stærkt mod Sabbatens Vanhelli- gelse, paa Ballet. Næste Statsraadsdag anklagede Sandels Munch for det samlede Raad, men fandt Modstand, især af Fasting. Saaledes stode Sagerne ved Postens Afgang. Hvorvidt Munch var forpligtet til at indrykke noget i Avi- sen, er tvivlsomt, men da det var skeet, var hans Opførsel kjæk, conseqvent og fortjener megen Agtelse. 28de Juli. Gloppen Kirke er meget almindelig paa det nær, at Prædikestolen er anbragt over Chordøren, noget jeg aldrig i mine Dage har seet eller venter at see. -- Themaet til Pavels's Prædiken er: "Mennesket er forpligtet til at tjene Gud med Troeskab, ved god Anvendelse af hans Gaver." Foredrages den som Hvedings med blid, ædel Simpelhed, vil den altid høres med Nytte og Fornøielse. At den intet udmærket vilde indeholde, ventede jeg. Lig Fleischer vil han opbygge ved sin Vandel, ikke ved sin Veltalenhed. 29de Juli. Selskabet i Gloppen forøgedes i Dag med Provst Fri- mann og hans Søn. Jeg havde forestillet mig Frimann som en mørk, stille, tilbageholden Olding, men det er han ingenlunde. Vi finde ham alle at være en vakker, god- lidende gammel Mand, just ikke snaksom, men heller ikke fattig paa Ord, og aldeles ikke folkesky. Det var mig ellers SIDE: 63 ret kjært at høre, at den gamle Provst omtrent dømmer om Hornelen som jeg, finder at der gives mange nok saa fæle Fjelde, og indrømmer, at Fjeldet, beskrevet i simpel Prosa, uden poetiske Billeder, uden Understøttelse af Mytho- logien ikke har noget forud for ethvert andet nogenlunde høit Fjeld. 30te Juli. Pavels messer meget smukt; man havde imidlertid be- skrevet mig hans Messen som saa ypperlig, at min Forvent- ning ei aldeles opfyldtes. Man er i disse Egne saa vant til tactløs Jagen, væmmelig Brægen, og frygtelig Brølen og Tuden, at en blid, reen harmonisk Stemme overrasker behageligen, men den Klarhed og Styrke, som udmærker Flottmanns Syngestemme, fandt jeg ikke her. -- 1ste August. Midt iblandt alle disse Regndage, der vække almindelig Bekymring for Høets Indhøstning og Kornets Modenhed, havde vi en deilig, klar, varm Dag; en skjønnere Sommer- dag kan ei tænkes. Der besluttedes at spise ude i Gaarden i vederkvægende Skygge; Provstinden tracterede fortræffeligt og en almindelig Munterhed var udbredt over det hele Bord. Man udbad sig Tilladelse for en Spaaqvinde til at frem- stille sig, og Marie Pavels istemte følgende inderlig vakre og livlige Vise af Provst Frimann: Med gamle Vandrestav i Haanden Rundt om jeg gik i Aar. Mit Brød det er, at, stærk i Aanden, Om alskens Ting jeg spaaer. Men hvor jeg gik, og hvor jeg kom, Den Guds Mand taltes om. Sanct Synnive, den vakre Gamle, Den kongelige Møe SIDE: 64 Bød sine Munke sig at samle Og pynted' op sin Øe; Bag nys opkalket Klostervæg De redte sølvgraat Skjæg: En nys indviet Kirke kneiste Paa Veien, der jeg foer; Hver Stump af Haar sig paa mig reiste, Jeg syntes, høie Chor Gjenlød endnu af Messesang, Og Høitidsklokkens Klang. Sit brune Haar skjøn Valborg [fotnotemerke] fletted' Og lagde Guld om Arm; Et Velkomstgilde hun anretted' Og glemte fordums Harm. Forvist hun ventede Besøg, Høit hvirvlede den Røg. Paa Borgen hiin -- det gamle Sæde For hellig Horgabrud, Hvad Gammen der og Høitidsglæde! Kun ingen Broder Knud! Forresten sorte Brødre nok, og qvik var al den Flok. Fotnote: I den foreliggende Afskrift af Pavels's Original er her i en Note tilføiet: "Paa Giskøe". Det er uvist, om Bemærkningen tilhører Pavels selv eller Afskriveren Riis, men det er ikke tvivlsomt, at Dig- teren her har tænkt paa, at Giske var et af de Steder, hvortil Sag- net havde henført den bekjendte Vise om Axel og Valborg. At der i denne Vise ikke gives nogen historisk Kjerne, vidste man dengang ikke, men der troedes, at Visens Personer virkelig havde existeret, og at dens Handling virkelig var foregaaet. SIDE: 65 Jeg spurgte, hvo den Mand mon' være, For hvem man saa holdt Fest? Mig gaves Svar: det bedst at lære Du faaer af Gloppens Præst; Nu Gloppens Præst! nu er jeg her! Fortæl hvo Manden er. Han svarede: Nei see mig her! Du Viseqvinde! Hvad Aand har ført dig hid? Men vil du see den Mand herinde, Du spørger om, -- da viid: Det er i Dag hans Fødselsdag! Forret nu godt din Sag! Og nu tog hun atter Ordet: Ja lad mig see, hvad Aanden siger! Saavidt jeg skue kan. I Høitidskaaben høi fremstiger En sølvhaarlokket Mand. Foran ham trende Nympher gaae Med Brudekrandse paa. End længer ind imod det Skumle, Mig synes, at jeg seer Smaa Engle sig i Græsset tumle Paa Rollingers Maneer: Paa lette Vinger froe og glad De plukke Blomst og Blad. Tilsidst istemte hun og unge Frimann [fotnotemerke] : Fotnote: Maa vel være Claus Frimanns eneste Søn, Peder Harboe F., der døde som formuende Gaardbruger i Daviken 1845, og med hvem Digterens Linje uddøde. SIDE: 66 Hvis nu Hr. Peer! du eier Draaben, Saa frem med Flasken kom! Vi ønske vil den Mand med Kaaben, Som Gunnild spaade om: Med Nympher tre og skjønne Viv Han dele Held og Liv! Skaalen blev drukket, og jeg følte mig forpligtet til at gjengjælde dette store Galanterie, udpønskede altsaa følgende sande Impromtu, der ikke kom paa Papiret, før det alt var sunget: Hil være Nordens ældste Skjald! Han tidlig modtog Musens Kald, Og gjør end Ald'ren Manden tung, Er Digteren dog ung. End længe fryde, hædre han Sin Vennekreds, sit Fædreland! Har Verten Viin, saa bredfuldt Maal! Vor gamle Sangers Skaal! Flere Skaaler bleve udbragte, og jeg havde alt skjændt paa den udeblivende Post, da vi maaskee ved de Nyheder, den bragte, kunde faae Anledning til at tømme nok et fuldt Glas -- da endelig ved Maaltidets Ende Breve og Avi- ser bragtes. Pavels fandt et fra Expeditionssecretair Vogt [fotnotemerke] og aabnede det; vi andre lod vore ligge. Han begyndte at læse høit: "Hvor glædeligt -- vilde det været mig, om jeg kunde melde dig, at du havde faaet Bergens Stiftsprov- Fotnote: Den senere Statsraad J. H. Vogt, som i 1810 -- 1812 havde været Sorenskriver i Nordfjord og stedse vedligeholdt sin venskabelige For- bindelse med Egnens Folk. See hans Optegnelser om sit Liv (I.) S. 26 fgg. SIDE: 67 stie!" Med langsom og modløs Stemme læstes naturligviis Resten. Statsraadets Indstilling var som forhen meldt, men Kongen fandt, at Brun ei længer burde blive uhjulpen; han er bleven Domkirkens Sognepræst, Irgens Stiftsprovst! Det sidste ærgrede mig, Pavels's og hans Families, vort og mange andres feilslagne Haab bedrøvede mig inderligen. De fattede sig ret godt, men vi bleve na- turligviis alle forstemte, og Frimann hviskede til min Kone: "Det bliver bedst, at vi, efter alle disse Viser, slutte med Psalmen: Hvad Gud vil have frem, kan Ingen forholde." -- Siden har jeg ved nærmere at tænke mig om, følt mig overbeviist om, at ogsaa dette var godt. Jeg er bange for, at Pavels ei vilde opnaaet den haabede Lykke i Bergen; Domkirken vilde ødelagt hans Bryst, og hans maadelige Talegaver berøvet ham meget af den Yndest og Agtelse, han ellers allevegne har fundet. Og hvem veed? af disse Ubehagelig- heder vare maaskee nogle faldne tilbage paa mig, hans præ- sumtive Talsmand og Befordrer. Herefter kan jeg, om han ønsker min Forbøn, virke aldeles frit for ham. Irgens's og Bruns høieste Ønske er opfyldt, de ere begge duelige Mænd, personligen have de intet imod mig, eller jeg imod dem. Min Ære er reddet, og kunde end Pavels bleven lykkeligere i Bergen -- saare uvist er det -- ulykkelig er han dog ingenlunde nu i et godt, ikke besværligt Kald, i en skjøn Egn, hos en Menighed som elsker ham, og med levende Følelse for den megen huuslige Lyksalighed, som blev ham til Deel -- altsaa: Hvad Gud vil, det skee altid! Hans Villie er den bedste! 2den August. Cammermeyers Prædiken over Ebr. 10, 25 er meget bibelsk, i det Hele vel udarbeidet og opbyggelig. Dens un- derlige Thema er: Vor Kirkes gode Sag, og den er SIDE: 68 egentlig en Apologie for offentlig Gudsdyrkelse, Opmuntring til at tage Deel i den, høre Ordet og leve derefter. 3die August. Her i Indvigen ligesom i Gloppen er den hele Alter- tavle bemalet med forgyldte Bogstaver. Af Præster og Præ- stekoner findes adskillige Portraiter, blandt andet en Jon Mogensen, hvis mærkelige Historie jeg fortæller i Morgen. -- Cammermeyer taler med Frimodighed og Eftertryk, og er blandt Stiftets heldigste Prædikanter. Jeg fandt Ung- dommen over min Forventning, og der var en Orden og Stilhed under Gudstjenesten, der ogsaa contrasterede mod hvad et altfor sandt Rygte længe har sagt mig om den lede Aand, som herefter i de fleste af Præstegjældets Sogne. Cammermeyer havde fortalt i sin Prædiken, at han i Dag fyldte sit 63de Aar. Efterat nu min og min Kones Skaal vare udbragte under Canonskud, erindrede jeg da Fødselsdagen, hvormed forenedes en ny Salve. Flere Skaa- ler ledsagedes af lignende, og det kunde med Sandhed siges, at "man sparte ei paa Krudt", som man da endelig ikke gjorde med nogen Ting, undtagen Caffe og Thee, som begge vare slette. 4de August. Ved at eftersee Embedsbøgerne, fandt jeg optegnet be- meldte Jon Mogensens Historie. Han blev 1617 halshugget her tæt ved Kirken for Troldom. Hans Kone, Magdalene Andersdatter, var hans Angiver. Han blev dømt fra Livet, men siden pardoneret af Kongen, hvilken Pardon man dog tilbageholdt til Executionen var forbi. Paa Retterstedet forlangte han et Glas Viin at styrke sig med. En Pige løb hjem og hentede den, men Konen mødte hende, slog hende Flasken af Haanden og raabte: "Lad den Hund drikke Vand!" Han ønskede hende i sin Dødsstund et langt Liv, og Ønsket bønhørtes, thi hun blev ældgammel, og derhos saa fattig SIDE: 69 og elendig, at man bar hende i en Kurv fra Huus til Huus, da Ingen vilde give hende stadigt Opholdsted [fotnotemerke] . I Visitatsmødet klagedes over Vertshuse ved Annex- kirkerne, hvor store Uordener begaaes: overalt er vistnok Drukkenskab her ligesaa almindelig som sjelden paa Sønd- mør. -- Jeg foreslog en Forhøielse i Skoleholdernes urime- lig ringe Løn. Resultatet blev, at hver af dem fik et Til- læg af -- en halv Specie! Vi drak Caffe og spilte vor Lhombre i et net lidet Huus lige nede ved Vandet, som Cammermeyer har ladet opbygge til Enkesæde for sin Kone. Stedet har det dobbelte Navn Siegfridsminde og Metteshvile. Ogsaa her bragtes os Salut af de 3 smaa Canoner, og med lige Fest- lighed udbragte jeg det Ønske, "at Stedet endnu i mange Aar ei fuldelig maatte svare til sit Navn." 8de August. Frimann [fotnotemerke] leverede mig en Charakteristik over Præste- gjældets Kirkesangere og Skoleholdere, særdeles god og in- structiv. Jeg er aldrig før falden paa den Idee, men nu har jeg foresat mig herefter ved enhver Visitats at forlange mig en saadan forelagt. Fremdeles overgav han mig Dispo- sitionen til den originale Visitatsprædiken, han holder i Fotnote: Om Mag. Jon Mogensen vil udførlige Oplysninger findes nedenfor under 15de Sept., samt i L. Daaes Norske Bygdesagn I (2 Udg.) S. 40 -- 43. De af Pavels meddelte Fortællinger ere væsentlig urigtige og afgive et Vidnesbyrd om den hyppige Erfaring, at Almuesagnet gjerne tager Parti for ulykkelige Forbrydere. Som en ny Oplysning om Jon Mogensen kan tilføies, at afd. Professor Rygh ved at gjennemgaa nogle af ham afskrevne gamle Diplomer fandt, at han maa have været en for sin Tid sjelden dygtig Kjender af det gamle norske Sprog. Fotnote: Se om denne Visitats i Daviken: D. Thrap, Bidrag til den nor- ske Kirkes Historie i 19de Aarh., I. S. 103 -- 104. SIDE: 70 Morgen. Den er ikke over nogen Text, men handler om: "Hvilke de vigtigste Ting ere, der bør findes i en landlig Menighed, naar den vil vente Tilfredshed og Bifald af en Kirkens Overtilsynsmand ved sit Kirkebesøg hos dem." Disse ere: 1. Christelig Religionslære, fremsat ei alene reen, men ogsaa i en passende Form. 2. Ungdommens Op- lysning og Forældrenes Børneopdragelse. 3. Gjensidig Kjærlighed mellem Lærer og Menighed. 4. God Kirkeorden. 5. Sande Christendomsdyder. 9de August. Det blæste i Nat en gyselig Storm af Sydvest og efter den kom stærk Regn, som varede den hele Dag. Folkemæng- den var større end jeg, under disse Omstændigheder, havde ventet. -- Frimann overgik som Prædikant min Forvent- ning. Rigtignok stod han der temmelig kold og stiv, uden Declamation eller Armbevægelser, men for mig lød hans Stemme ret tydelig, og hans Prædiken havde mange gode Egenskaber: var smuk, men ikke poetisk -- populær, men ikke triviel -- var ikke trættende vidtløftig, ei heller tørt Skelet og udtømte dog næsten Materien, saa at man næsten intet kunde ønske tilføiet. Anvendelsen paa denne Menighed var kort, men net, og Complimenten til mig vakker og anstæn- dig. Jeg fornøiedes ret ved at høre den gamle Mand, hvis Messe ogsaa er af de bedre, jeg i denne paa gode Sangere saa fattige Egn har hørt. Ved Bordet havde vi atter en ny Vise. Som Hav- manden Dave, der boede herinde i Bugten, fremtraadte Pavels med følgende Gratulation paa Melodien af "Liden Gunver": Op nu jeg kommer af dyben Fjord. Tilgiver mig, At ind jeg træder for breden Bord SIDE: 71 Saa dristelig! Saa deilig dandser skjøn Havfru paa Tillie. Mig monne det være saa stor en Lyst At kjende her Den Mand, der siges, han paa sit Bryst En Stjerne bær. Saa deilig osv. Den Mand, der siges, han bær om Hals Et Kors af Guld, Som ikke paa Krambod er tilfals For myntet Guld. Saa deilig osv. Hil sidde du her, du Stjernemand! Dig følge Gud! Hil sidde du hos din Lillievand Saa from og prud. Saa deilig osv. Man kalder mig Dave -- det er mit Navn I tusind Aar; En Frue jeg ogsaa tager i Favn Med kulsort Haar, Saa deilig osv. Min Fjord herude har og sin Dal Om ei saa grøn; Der skulde du see min Spisesal, Hvor den er skjøn -- Saa deilig osv. SIDE: 72 Med hvide Coraller jeg krandser min Væg, Saa mangelund, Med ægte Skildpadde jeg reder mit Skjæg Hver Morgenstund. Saa deilig osv. Den Sopha, jeg haver at hvile paa, Er Rosmertand; Mit Gulv det strøer jeg med Perler blaa Og Musling Sand. Saa deilig osv. Selv træder jeg tidt i Springedands Med Hval og Stør -- Mig aarligt Besøg ved Sancte-Hans Søeormen gjør. Saa deilig osv. Af dit Besøg jeg skulde forvist Ret være stolt; Men sige jeg bør foruden List, Hos mig er koldt. Saa deilig osv. Dig qvemmer bedre paa Frimannslund Den Sommerborg; Der nydes saamangen Aftenstund Foruden Sorg. Saa deilig osv. Men førend jeg ned til Dybet gaaer Min Skaal modtag: Saa karsk igjen om trende Aar SIDE: 73 Som denne Dag O maatte dig skue sølvskjæggede Dave! Chor. Saa karsk igjen om trende Aar Som denne Dag Vor elskede Biskop iblandt os skue! Beskrivelsen af Havmandens Meublement er poetisk, men Idee og Udførelse behagede mig bedre i gamle Gunnilds Sang. 10de August. Frimann forærede min tre Smaapjecer af hans eget Arbeide. Den første var Søe-Cabinet, en Samling af Psalmer, Bønner og Betragtninger, som nok i det Hele er meget god og hensigtspassende. Foran har han skrevet: Viro peregregio, episcopo vigilantissimo, fautori dilectissi- mo manusculum hocce sacrat autor. Altsammen meget godt og vel, men hvortil en latinsk Dedication i en norsk populær Andagtsbog. -- Den anden Bog er hans Oversæt- telse af Vergils Æneides 4de Bog, kaldet "Dido, eller den ulykkelige Kjærlighed". Den tredie Pjece er et Minde- digt over Sivert Aarflot. -- Herved erindres jeg om, hvad jeg har glemt at omtale: Biskop Bruns Portrait, som hænger her paa Væggen. Frimann havde skrevet endeel Vers til at sætte under det, og overlod Brun ved hans sidste Visitats i Davigen Valget. Han valgte følgende: Kom Einar see din Skjald! Zarine see din Maler! See Trøndelag din Søn! Kom Bergen see din Taler! Jeg gad ret see de andre, om der var noget af dem, hvis Valg røbede større Ubeskedenhed. SIDE: 74 11te August. Schmidt-Phiseldecks høist mærkværdige Skrift: Eu- ropa und America har jeg nu læst. Det er vel ikke andet end sandsynlige Conjecturer det indeholder, men megen Rimelighed er der for at det vil skee, hvad han forudsiger. Indskrænkede Monarcher med Folkerepræsentation anføres som conditio sine qua non for Vedvarelsen af Europas Selvstændighed og Held. -- At en dansk Undersaat offent- ligen tør sige dette, er meget, skjønt det altid lader sig vente, at den danske Regjering ikke kan eller tør gjøre noget eclatant Skridt imod en saadan Yttring, der synes at være alle Publicisters forenede Stemme. Ellers staaer det lille Danmark nu som et mærkværdigt Phænomen i Staternes Række. Selv i Rusland tales om en Constitution, og i Danmark er Kongeloven uanfægtet, og hvad selv Friederich Wilhelm ikke tør sige høit, i hvor unægteligt det er, at han er tre Gange saa slem Despot som Frederik den Sjette, det tør denne endnu proclamere lydeligen: "at han ikke skylder Nogen Regnskab uden Gud i Himlen." 13de August. Uveiret vedbliver. Jeg havde aldrig tænkt mig et saa- dant Veir i August Maaned. Om denne Dag, da det lige- som de foregaaende uophørlig regnede og stormede, veed jeg intet at sige, uden at jeg har læst et godt Stykke af Fri- manns Dido, og det gjør mig ondt, at den elskværdige og hæderlige Olding kan ansee dette for Oversættelse af Vergil. Naar jeg kommer hjem, skal jeg dog sammenligne den med Originalen; nu troer jeg hvert Øieblik at læse Travesterin- gerne i Peder Paars. 15de August. Endelig fik vi saadant Veir, at vi kunde forlade Davi- gen, taknemmelige mod dets ædle og gjestfrie Beboere. -- SIDE: 75 Paa Florøen fandt jeg et Par nye Rigstidender, af hvilke jeg seer, at Marcus Pløen har speilet sig i Prinds Frie- derichs Exempel og udsat 2 Præmier a 100 Spd., den første for den bedste Nationalsang, den anden for den bedste Mu- sik til samme. 19de August. Fra Statsraad Collett fandt jeg ved min Hjemkomst et meget galant Brev, hvori han beklager, at Kongens Vil- lie stred imod mit Ønske og Regjeringens Indstilling. Alt hvad han kunde gjøre var, at hindre at Brun ei ogsaa blev Stiftsprovst. -- Neumann skriver, at Kongen har forladt Christiania uden at have været længere end i Agers Sogn under hans hele Ophold her. Ved et Gjestebud, der gaves for ham paa Bogstad, forefaldt et særdeles ubehageligt Op- trin. Biskoppen havde som Procantsler, udbedet sig og faaet Tilladelse til at forestille Kongen Studenterne uden at sige noget derom til Sandels, der er Universitetets Cantsler. Sandels foer paa Bech, der blev en heftig Ordvexling, og Excellencen erklærede, at hvis han ikke fik Satisfaction, for- lod han Christiania inden 24 Timer(!). Bech paa sin Side forsikrede, at han ingen Satisfaction gav, tog sin Hat og kjørte Hjem. Kl. 10 om Aftenen kom Kongen til Christiania og lod Bispen hente. Han blev der en Time, men, hvad der forhandledes, veed Neumann ikke, kun at Sagen faldt bort, og at Kjæmperne have givet hinanden Haanden i Kon- gens Nærværelse. Munchs Historie [fotnotemerke] er ogsaa tilendebragt. Efterat have gjort mislykkede Forsøg i Statsraadet, forkla- gede Sandels ham for Kongen. Saasnart Munch fik det at vide, forlangte han Audience og foredrog Sagen. Kongen billigede aldeles hans Forhold, men formanede til Enighed. Fotnote: Se ovenfor under 27de Juli. SIDE: 76 20de August. Rigstidenden meddeler den nye Ranglov [fotnotemerke] . At Borger- lieutenanter, som ei udnævnes af Kongen, og Toldbetjente har Rang, støde Byens Kjøbmænd sig over. -- Jeg har havt tillaans en heel Mængde Nationalblade, hvis Indhold det bliver altfor vidtløftig at opregne. "Det stundom siger sandt, men oftest fører Snak", burde være Bladets Motto. -- Irgens supplerede Historien om Statholderens og Bi- spens Klammerie. Kongen havde paa Sandels's Andragende ladet afsige Couren, hvorpaa Studenterne gik til Biskop Bech og sagde, at da det ei kunde ansees for en Universitets- sag, saa havde de besluttet, hvis der kom Ordre fra Stat- holderen, ikke at adlyde den. Der kom ingen, og de udbad sig nu Audients uden Anførsel; den bevilligedes, og Kongen havde været meget naadig, og talt med hver især. 21de August. Bohr fortalte, at her ikke skal være meget over 400 Børn, som trænge til fri Skolegang, hvilket forekommer mig utroligt. -- Af Klagenberg fik jeg Oplysning om den danske Kronprætendent, hvis underlige, men neppe sande Historie er følgende: En Hofbetjent havde paa sin Dødsseng gjort den Bekjendelse, at da Kronprindsesse (nu Dronning) Ma- rie laae i Barselseng med sin anden Søn, der sagdes at være død strax efter Fødselen, havde han og flere, bestukne af det arveprindselige Partie, ombyttet det rette Barn med et andet sygt, der døde og blev begraven, medens Prindsen blev sat ud paa Landet og opdragen der. Nu er han da bleven voxent Menneske, skal ligne Frederik den Sjette paa et Haar, og skal da, hvis han kan legitimere sig, være Kron- prinds, og Christian Frederik bliver, hvad han før har væ- Fotnote: Rangreglementet af 26de Juli 1820, der forblev saagodtsom uforan- dret indtil 14de December 1889. SIDE: 77 ret, "Prindsen med den lange Næse". -- Historien har saa- meget lignende med andre af samme Slags i Frankrig, Rus- land og andre Lande, at den nok maa være opdigtet [fotnotemerke] . 24de August. Amtmand Falsen er bleven Ridder af Nordstjernen. Han har før talt om ikke at kunne modtage en svensk Orden, men det gaaer ham som saamange andre: naar deres Time kommer, bære de deres Kors med Taalmodighed. "Var jeg uafhængig", sagde Falsen i Dag, "saa modtog jeg ikke Nord- stjernen, men man kan ikke altid gjøre hvad man vil, og man kunde maaskee fortryde at have gjort sig Regjeringen til Uven." -- Altsaa see vi om kort Tid ham, ligesom Sverdrup og de mange flere Antisvenske med Nordstjernen paa Brystet. 26de August. I sidste Nationalblad omtales dette Blads Vigtighed til Trykkefrihedens Opretholdelse, og skjændes dygtig paa Drammens Indvaanere, hvor alle Abonnenter har opsagt det. Hvor kan da og herske saadan Upatriotisme i Tybrings, Krigsraad Flors, Scheitlis, Boyes og saamange ivrige Pa- trioters Hjem? 30te August. Professor Arentz sætter vel ikke stor Priis paa sin Vasaorden; imidlertid er det ham kjært, at man har viist ham den Opmærksomhed. At Professor Rosted blev forbi- gaaet, synes at undre og -- smigre ham. -- Samtlige Ber- genske Candidater have faaet haud illaudabilem til Examen artium, og videre har ei mere end 3 blandt 32 drevet det. Fotnote: Det vakte i 1820 stor Opsigt, at den vistnok sindssyge Sadelmager- svend Jacob Gotfred Poulsen af Rygtet angaves for Søn af Fre- derik VI og Dronning Marie. Selvfølgelig var det Hele et taabe- ligt Opspind. See dansk biogr. Lexicon XIII 251 og de der cite- rede Kilder. SIDE: 78 Arentz paastaaer, at alle Bergenserne vilde faaet Laud ved Kjøbenhavns Universitet. 1ste September. Rigstidendens indenlandske Nyheder ere: at der i Chri- stiania skal oprettes et Rigshospital til det medicinske Stu- diums Fremme: at Stiftamtmænd, Amtmænd, Fogder o. fl. herefter skulle bære blaa Uniformer, og: at Kaltenborn, Birch og Krogh ere blevne Oberster. Skulde det gaae saa- ledes frem, som i de sidste fem Aar, kom de om en halv Snees Aar at trække Straa om Feldtmarschalkposten. -- Udenlandske Aviser fortælle, at nu ogsaa Kongen af Sar- dinien har maattet give sine Stater en repræsentativ For- fatning. 6te September. Ved Bohrs raske, utrættelige Iver gjør Almueskole-Com- missionen ret god Fremgang. Uden Blasphemie maa jeg anvende paa ham den første Artikels Ord: "Han opholder alle Ting, som ellers maatte forgaae." Uden ham blev maaskee vort Almueskolevæsen en værre Vanskabning end det var før, men nu haaber jeg, der virkelig skal komme noget godt ud af det. 7de September. Schydtz's [fotnotemerke] Prædiken holder særdeles god Middelvei mellem den nyere Maneer, der gjorde tør Moral til Hoved- sagen, og den allernyeste, hvor man troer at gjøre sin Or- thodoxie mistænkelig, naar man ei i hver Prædiken anbrin- ger samtlige christelige Religions-Dogmer og lidt af Syste- mets Terminologie ovenikjøbet. 8de September. Ved Ordinationen overlod Irgens Rein første Plads. Brun tilbød Welhaven Forsædet, men det modtoges ei. Fotnote: Christian Lottrup Schydtz indviedes 6te Sept. til personel Capellan hos Nykirkens Sognepræst Jonas Rein. SIDE: 79 Christiansen satte sig allernederst med en Nellike i Haanden og lugtede til den under Acten. Arentz intimerede, men bad sig undskyldt for at komme til Middagsmaaltidet. Maaskee var han virkelig syg og taaler ei lang Bordsidden, maaskee han og ikke kunde taale at drikke den Lykønskningsskaal, han vidste maatte udbringes for Brun som Domkirkens Sogne- præst. 14de September. Jeg er ikke bleven Valgmand, hvilket jeg rigtignok havde ventet; at jeg ikke bliver Storthingsmand, kan jeg nu være temmelig sikker paa, og det bør jeg nok i alle Hense- ender glæde mig over. Falsen er første Valgmand med 612 Stemmer, Christie No. 5 med 459. 15de September. I de gamle Consistorieprotocoller har jeg fundet en Oplysning, som ei saa ganske stemmer med hvad jeg hørte i Indvigen om den ulykkelige Præst Jon Mogensen. Mu- ligt, at han er halshugget, at Magdalene Andersdatter har været en slem Qvinde, og at Anecdoten om Viinflasken kan være sand; derimod er det aldeles usandt, at han blev dømt for Troldom, hvorom aldrig var Quæstion. At han var en moralsk slet Mand, derom kan ei være Tvivl. Mange Aar før var han indstævnet for Consistoriet for at have drevet ulovlig Handel, og det slap han da fra, men nu var han angivet af Kongens Foged Jacob Andersen for mange slemme Ting, hvorved da ogsaa hans Kone søgte om Skils- misse. Han havde engang siddet i Blaataarn i Kjøbenhavn for slet Adfærd mod Konen, og maatte, da han slap ud, give en Revers, der fremlagdes, herefter at ville føre en christelig Vandel. Nu anklagedes han for grusom Mishand- ling mod Konen, begaaet Hoer med 3 Fruentimmer, af hvilke han gav den ene en Drik for at fordrive Fosteret; paa samme Tid vilde han forlede en Person til at bekjende, SIDE: 80 at han havde bedrevet Ukydskhed med Konen; han havde holdt Folk uden Grund fra Sacramentet, nægtet Copulation osv. Alt dette bevistes med uforkastelige Vidner, hvorpaa han svarede deels med tomme Undskyldninger, deels med Skjældsord. Tilsidst absenterede han sig, og oppebiede ikke sin Dom. Denne var naturligviis, at han havde sit Embede forbrudt, og iøvrigt overgaves Sagen til de borgerlige Dom- stole. At han nu ved disse er dømt fra Livet for saa grove Excesser, at Kongen har benaadet ham, men Benaad- ningen tilbageholdt, at Konen, hvis Adfærd maaskee fra Be- gyndelsen har styrtet ham i saadan Liderlighed, har forbi- tret ham hans sidste Øieblikke, alt dette er ei urimeligt. 16de September. I det interessante Müllerske Skrift har jeg i disse Dage læst Grev Zinzendorfs Levnet, med høist charakte- ristiske Fragmenter af hans Skrifter. Udgiveren er en varm Apologet baade af ham og Brødremenigheden, og Biogra- phien er maaske vel meget stemt i Lovtalens Tone. Men saa meget seer man, at Zinzendorf har været en elskværdig, endog liberaltænkende Mand, der aldeles ikke fortjente den Haan og den fornedrende Mistanke, Samtidige og Efterkom- mere have kastet paa hans Charakter og Adfærd. Denne lidenskabelige Kjærlighed til Frelseren, denne saa at sige for- trolige Venneomgang mellem dem, er sagtens noget under- ligt, og hos hans Efterabere unaturligt og anstødeligt, men ham klædte det ret vakkert, og man seer tydeligt, at det ikke hos ham, som hos de fleste af hine, var Affectation. Iøv- rigt bestyrkedes jeg ved den Læsning i den Tanke, jeg andet- steds har yttret, at det Liv, der føres blandt de mæhriske Brødre, vel er stivt og tvangfuldt for den, der har knyttet kjære Forbindelser i Verden, og er indviet i dens Sysler og Adspredelser, men at jeg derimod ikke kan tænke mig et behageligere Liv end dette for en gudfrygtig Olding, der SIDE: 81 var træt af Arbeide og løst fra de Baand, der knyttede ham til det borgerlige og huuslige Samfund. Som min Til- stand nu er, vilde det vistnok, om jeg engang blev gammel, være mig ønskeligst at leve blandt mine Børn og Børnebørn og døe i deres Arme: men var jeg bleven ugift, eller tog Gud Kone og Børn fra mig, og jeg som Olding stod ene og forladt -- jeg vidste da intet mere tiltrækkende Asyl end Hernhut, Christiansfeld eller en saadan Brødrecolonie. 17de September. Irgens indsatte Schydtz, og denne holdt derefter sin Tiltrædelsesprædiken. Den behagede mig endnu mere end den paa Ordinationsdagen; "maaskee vel blomstrende for en blandet Menighed", som Paludan paa Christianshavn sagde til mig som Student, men ellers rørende og hjerteligt. 18de September. Storthingsrepræsentanterne valgtes i Dag. Uagtet Christie for alle sine Venner havde erklæret ikke at ville gaae til dette Storthing, syntes man dog at skylde ham den Compliment, at spørge ham, om han vilde modtage Valget, men han svarede bestemt nei. Nu valgtes da Fal- sen, Meltzer, en meget obscur Kjøbmand I. L. Mowinkel og Byefoged Bull. Falsen sattes istedetfor Christie; havde denne svaret ja, vilde Falsen neppe faaet en eneste Stemme. Haandværkstanden vilde gjerne sende en af deres Midte, men ulykkeligviis blev kun en Haandværker Valgmand og saa røg den Plan i Lyset. 20de September. Fra Holtermann fik jeg i Morges en Billet af føl- gende Indhold: "Et Skib, som er paa Leden fra Kjøben- havn, skal medbringe følgende sørgelige Nyheder [fotnotemerke] : Det hele Fotnote: Som saamange andre Rygter fra Danmark var ogsaa dette høist uefterretteligt. Der var ingensomhelst "Revolte" skeet, men Politiet SIDE: 82 Militaire og Pøbelen skal have revolteret og paastaaet en ny Constitution. Garden var paa Kongens Partie, og der skal være forefalden adskillige blodige Scener; dog var det igjen temmelig roligt. Kongen skal have sendt Courerer til de fremmede Hoffer, og fra Rusland forlangt 20000 Mand regulaire Tropper, for at vedligeholde Orden." -- Dette sidste forekommer mig aldeles utroligt. Heller ikke synes det meget rimeligt, at Krigsmagten, som Kongen altid har behandlet med næsten anstødelig Udmærkelse, skulde begynde en Revolte og gjøre fælles Sag med Pøbelen, som nok al- drig har været dens Ven. At imidlertid Danmark blandt Europas mindre Stater skulde være den eneste, der beholdt souverain Regjering, er ligesaalidt troligt, og den Daarlighed bør man dog ikke tiltroe Frederik den Sjette heller at ville underkaste sig russisk Herredømme, end for sit Folks Skyld gjøre en Opofrelse, som næsten alle europæiske Fyrster have gjort, eller efterhaanden ville tvinges til. 21de September. Sagen fortalte, at der den 2den Septbr. som sæd- vanligt var Studenterhøitid i Christiania. Det var nu godt og vel. Derimod misbilliger jeg aldeles, at man istemte en enthousiastisk Sang, Frederik den Sjette til Ære, og forsikrede, at man aldrig vilde glemme ham. En saadan Hylding, bragt et fremmed Lands Regent, er utidig, og naar det er et Samfund af Landets tilkommende Embeds- mænd, gjennemtrængt af en maaske vel stærk og levende esprit de corps, der bringer den, undres jeg ikke, om vort nuværende Broderfolk og Rigernes fælles Konge finder den fornærmende og mistænkelig. Fredrik den Sjette havde før 14de Januar 1814 vist ingen troere Undersaat end mig; Fotnote: var paa Spor efter Dr. Dampes Stemplinger, hvilket henimod Slut- ningen af Aaret medførte nogle Arrestationer o. s. v. Se derom Dansk historisk Tidsskrift 6 R. V. 555 fgg. SIDE: 83 førend jeg skulde brudt Troskabseden, naar han ei løste mig derfra, var jeg reist til Danmark, hvilket jeg ikke mindre end Norge elskede som mit Fædreland, og (hvad der længe før var mit Ønske) havde levet og døet der. Men nu er Kongen af Danmark mig ligesaa uvedkommende, som Keise- ren af Rusland eller hvilkensomhelst Fyrste, og aabenbar Yttring af Hengivenhed for ham anseer jeg ligefrem stri- dende mod Borgerpligt. Selskabet hos Wallem bestod, paa nogle faa Embeds- mænd nær, af Kjøbmænd. Det var W.'s og Kones Bryl- lupsdag. Efterat Brudeparrets Skaal var udbragt, skulde Lystgaardens Omdøben foregaae. En skrækkelig lang Liste Navne var opskreven paa et Papir, som gik omkring tillige- med smaa Voteringssedler. Der var nu adskillige høist besyn- derlige Navne, hvoriblandt ogsaa hørte de to, Pluraliteten stemte for. Ellers erindrer jeg Netto-Provenu, Calo- schen og Familiesædet. Sex Stemmer udgjorde Plurali- teten, og disse vare for Ulrikstaa; Gaarden ligger nem- lig ved Foden af Ulrikken, og kan omtrent betragtes som dens Taaspidse; der var altsaa nogen Sindrighed i Ideen, men slet ingen Delicatesse. Mad. Wallem erklærede sig ogsaa meget misfornøiet dermed, og for at jevne Sagen ud- fandtes, at hun og hendes Mand ikke havde voteret. Naar de nu stemte paa det Navn, som kom næst efter og havde fire Stemmer, fik begge ligemange, og Vertinden som eneste Dame havde da votum decisivum. Dette Navn var Nor- dalsæt, som da er penere og mere sentimentalt, men den glade Stemning, som man havde ventet af denne Ceremonie udeblev. Overalt er det en mislig Sag med saadan Omdø- ben. En Mængde Formaliteter maa gjennemgaaes, inden et nyt Navn kan indføres i Matrikulen, og om man da finder det Umagen og Bekostningen værd, at gjøre saa me- gen Væsen af et Misfoster, vil Tiden lære. SIDE: 84 22de September. I Rigstidenden fortælles om de gemene Beskyldninger, der fremføres mod Dronningen af England, deriblandt at hun under hendes Ophold i Catania i 1816 var seet midt om Natten at komme ud af Bergamis Værelse aldeles afklædt, med den Hovedpude under Armen, paa hvilken hun stedse sov. -- Efter et Privatbrev fra Kjøbenhavn fortælles om den foregivne Kronprinds. Nogle sige, det er en ung Søeofficeer, som af en høi Embedsmand fik Hemmeligheden at vide, og erholdt Documenter der uimodsigeligen beviste den; andre, at det er en halvtosset Haandværksmand ved Navn Poulsen, der har faaet det Indfald at give sig ud for Kongens Søn; atter andre fortælle en Begivenhed, der klinger romantisk, men hvor dog det, man har hørt før, bringes i sammenhængende Fortælling. Der tilskrives Pla- nen udtrykkelig Dronning Juliane, hvoraf maa sluttes, at det er Kronprindsens ældste Søn, der blev født 1791, som blev forbyttet. Efter denne Fortælling er den unge Mand under stærk Bevogtning bragt til Castellet, hvor det ikke til- lades nogen at tale med ham. 25de September. Jeg skrev med Posten til Christian Hertzberg de Betin- gelser, under hvilke den unge Skolelærer Synnestvedt kan blive sin Fader, Klokkeren, adjungeret. At hverken Penge eller Penges Værd henhøre blandt disse, udviser min Copie- bog. Nepotismens Dage ere, Gud være lovet, forbi, og jeg er stolt over at have bidraget til den Revolution, der, naar Provst og Præst ville være ærlige, aldeles maa spærre Ad- gangen for uduelige Sønner og Svigersønner til en saadan Sinecurepost, som de fleste Klokkertjenester vare i forrige Tider. Naar jeg seer, hvilke Uslinger mine Formænds Kjællingbarmhjertighed, eller hvad det nu var, i en Alder af nogle og 20 Aar har sat i gode Levebrød, medens gamle, SIDE: 85 flittige, duelige Skoleholdere lønnedes med 6 -- 8 Daler om Aaret -- ja det var ret harmeligt! Jeg er nu bleven det dramatiske Selskabs betalende Medlem, og fik i Dag Selskabets Love, hvor jeg, som jeg ventede, fandt adskillige Bagateller, Ubestemtheder og Vil- kaarligheder. En af de synderligste Paragrapher er den trettende, der lyder saa: "Al uanstændig Critik uden- for Selskabet (!) betræffende Rollernes Udførelse forbydes strengeligen; men den bedre underrettede maa i For- samlingen (?) venskabelig sige sin Mening uden Bitterhed"(!). 28de September. I Tilskueren staaer et Digt, kaldet "Europa 1820". Da vi endnu have tre Maaneder af dette Aar igjen og 4 Maaneder, inden de sidste Efterretninger fra Spanien og Italien naae hid, saa synes det at Lieutenant Foss kunde bie noget med at charakterisere Aaret, og fryde sig over det "Phænomen", som "paa Sydens Himmel straalende oprinder". Der trækker fæle Skyer op, synes mig, og i 4 Maaneder kan meget skee. -- En tydsk Skribent, Jacobsens, Mening om Nationalsange meddeles. Aldeles som den kunde ønskes har vel ingen Nation en saadan, uden maaskee den engelske, men at ingen norsk Digter nu udfylder det Ideal, Hr. Jacobsen har fremsat, og at alt hvad Hr. Foss, Hr. Olsen, Hr. Schwach etc. etc. ville producere i Anledning af Priisop- gaven, bliver noget kraftløst Pjadder i Sammenligning med de i min Afhandling nævnte Sange, derpaa tør jeg vædde alt hvad jeg eier og eiendes vorder. Irgens visiterede i Søndags i Strudshavn. Jeg kan ikke beskrive, hvor han nu er bleven godmodig. Den Ophøi- else har gjort en velsignet Virkning paa ham. 1ste October. Der var Selskab hos Christie for vor nye Toldinspec- teur Bernhoft. Efter hans Fortælling har Bugge siden den SIDE: 86 ulykkelige Kroningstale draget sig ud af al Menneskeomgang, og sees aldrig i noget Selskab. Ogsaa har han udmeldt sig af alt, hvad der ikke staaer i umiddelbar Forbindelse med hans Bispeembede, og selv dette paastaaer man, han forretter med Kulde og Skjødesløshed. 2den October. Jeg fik en meget vidtløftig Visitatsberetning fra Irgens, den bedste Rapport af det Slags, jeg nogensinde har mod- taget. 5te October. Falsen viste mig sin Annotationsbog, hvori var opteg- net de Ting, som paa Storthinget vil blive at henvende Opmærksomheden paa, og tilkjendegav sin Mening om et og andet. Jeg kan endnu ikke troe andet, end at det vil være en Vinding for Thinget og Fædrelandet, at han er valgt til Repræsentant. At han har baade Villie og Evne til at tale Landets Sag med Kraft, uden overilende Heftighed, vild Revolutionsaand eller rænkefuld Partiehverven, bør jeg antage. Den Rolle, han spilte i 1815 -- 16 var aldeles ikke vanærende enten for hans Aand eller Hjerte, og saavist som jeg i 1818, om jeg havde havt Stemme, vilde voteret for hans Bortviisning, saa gjerne vil jeg troe, at den gode Sag intet vandt ved denne, og at man ret vel kunde være tjent med at høre hans videtur fremfor mangen snaksom og høirøstet Patriots, der ei kunde forjages fra sit Sæde. 6te October. Bohr bragte mig en dansk Oversættelse af Lancasters Skrift: "En Skolemester blandt tusinde Børn i een Skole". Til at gjennemlæse denne Bog har jeg ikke Taalmodighed, og jeg kan aldrig faae den Ting i mit Hoved. Mig fore- kommer det at være en Læse-, Skrive- og Regnefabrik af samme Art som de andre engelske Fabriker, der sætte Lege- met i Bevægelse, men under Forstanden desmere Hvile. SIDE: 87 Capitlet om Belønninger strider aldeles mod alt hvad gode Pædagoger ellers nu ere temmelig enige om, og naar man læser om hans Ridderordener og Medailler, Uhre, item Le- getøi, Raketter o. d. l., saa begriber man, hvor de store Sum- mer ere blevne af, som ere sammenskudte til ham, og tænker iøvrigt paa et tydsk Epigram, jeg engang læste, omtrent af følgende Indhold: "Min Søn! øv Dyden, den vil aldrig blive ubelønnet! See, hvad her venter dig som Løn for din Flid og Sædelighed -- dette store Sukkerbrød!" Fra det dramatiske Selskabs Direction circulerede et strengt Bud, hvorved i al Høflighed Damerne befales at tage deres Hatte af, for ei at genere de bagved siddende. Om det var en Følge heraf, eller hvad anden Aarsag det havde, veed jeg ikke -- nok, jag havde i Aften en Geschichte, den første og eneste i sit Slags, jeg har oplevet. Theatret aabnedes med et een Akts Stykke, kaldet "Educationsraaden", hvor Guds Navn hvert Øieblik tages forfængeligt, og Syn- gestykket "Skatten". Paa Veien til Theatret var jeg inde paa Posthuset og hentede Breve og Aviser, fandt paa Par- terret første Bænk aldeles tom, og satte mig der efter Sæd- vane. Der kom nogle Damer, men jeg blev siddende; men tilsidst, medens jeg sad og læste Aviser, klyngedes de alt mere paa begge Sider, og de nærmest siddende trykkede saa- ledes ind paa mig, at det tydeligen saaes, de vilde jage mig bort. Det lykkedes dem naturligviis; aldrig mere skal jeg komme paa den Bænk, hvor jeg i 3 Aar har siddet ufor- styrret -- jeg tog min Hat og gik hjem. 8de October. Bødtker [fotnotemerke] leverede mig sin Prædiken. Jeg syntes at gjenkjende deri adskilligt af det, jeg hørte i Nykirken for Fotnote: Christian Bernstorff B. blev 1820 Sognepræst til Vanelven ( 1874 som fhv. Sognepræst til Støren). SIDE: 88 halvandet Aar siden, og det passer da sagtens bedre i en Ordinationsprædiken end til en nys confirmeret Ungdom ved dens første Communion. Men naar han siger om den retlærende Ordets Tjener, at hans Ansigt straaler liigt en Stephani(!) hvergang hans Røst høres under Hellig- dommens Hvælvinger, at hyppige Taarer væde hans Øie til et Vidnesbyrd om, at hans Ord kom fra Hjertet, ja at hans Øie ligesom vil være et bestandigt Taa- revæld(!!!), naar han taler om den korsfæstede Forsoner -- da er dette en Overdrivelse, som neppe kan være kom- men fra hans Hjerte, og som støder i høieste Maade. Ogsaa er det upassende, naar han kalder sig Guds salvede Tjener. Men ellers kan jeg ikke nægte, at Prædikenen er overmaade vel udarbeidet. -- I Omgang er B. en tækkelig og interessant Mand. Han fortalte mig, at Bugge aldeles har afskaffet Bispe-Examen, da der i de nye Kaldsbreve intet tales derom; men Anordningen derom er jo ikke ophæ- vet. At en ung nys examineret Laudabilists Kundskaber prøves af Biskoppen, er vistnok overflødigt, men om en gam- mel Candidat med maadelig Charakteer, lad være han just ikke bliver rejiceret, synes det dog at være godt, Biskoppen veed med hvilke Kundskaber han indtræder i Læreembedet. Bech, hører jeg, har vedtaget en splinterny Methode ved den katechetiske Prøve. Han lader Candidaterne udarbeide langt skriftlige Katechisationer med Spørgsmaal og Svar, en uden Tvivl meget unyttig Ting. Jeg har fuldendt en vidtløftig epistola pastoralis [fotnotemerke] , hvor jeg meddeler Stiftets Præsteskab nogle Anmærkninger, jeg har gjort paa disse 3 Aars Visitatsreiser. Jeg omtaler Prædikener, især de moralske og til Gemeenhed populære: Fotnote: Trykt i Theol. Tidsskrift for den ev.-luth. Kirke i Norge, Ny Række IV, og ledsaget med Inledning af D. Thrap. SIDE: 89 de herskende Feil ved Katechisationen, oplyste ved Exempler: den Uskik at lade alle svare paa engang: Kirkesangen, og hvad der kan gjøres ved den: Orden ved den udvortes Gudsdyrkelse, og den Præsterne ved senere Anordninger paa- lagte nøiere Control: Børneskrig og Hundelarm i Kirkerne: Skolevæsenet og Opmuntring til at faae Lønnen forhøiet, hvor den er saa urimelig lav som i Sogn o. a. St.: ende- lig Hurtighed og Nøiagtighed i Expeditioner. 11te October. I Dag var Præsteordination. Min Tale var over de Ord: "I ere Jordens Salt; taber Saltet sin Kraft, hvor- med skal det saltes? det duer da intet, uden at kastes ud og nedtrædes af Menneskene", og mit Thema var: "Ingen Statens Borger er nyttigere, hæderligere og lyksa- ligere end Religionslæreren, naar han er hvad han bør, men Ingen er ogsaa unyttigere, foragteligere og ulykkeligere end han i modsat Tilfælde." Det var uden Tvivl den bedste af mine Ordinationstaler; den havde en Fynd og Kraft, som ingen af de andre har havt. For von der Lippe, Schydtz eller Aabel kunde jeg ikke holde en saadan Tale, med Guds Hjælp bliver ingen af dem Leiesvende; i Henseende til Bødtker derimod svæver jeg mellem Frygt og Haab. Jeg erkjender hans udmærkede Talent, men maa alligevel tilstaae, at jeg hverken læser eller hører ham med Fornøielse. 12te October. Jeg var ikke paa Comedie, skjønt Directionen hensæt- ter en Stol til min Afbenyttelse i Anledning af min forrige Bortgang. 15te October. Fru Rein havde givet min Kone en ynkelig Beskrivelse over sin Mand. Han havde prædiket i Dag, kunde ikke høres af noget Menneske, og kom yderst udmattet hjem. SIDE: 90 Han kan ikke lide at see eller tale med Nogen uden sin Broder; læser han et Par Sider, løber det rundt for ham og han maa lægge Bogen bort; han kan ikke skrive en sam- menhængende Periode, er kort sagt aldeles nedbrudt. Mu- sik er det eneste, der morer og opliver ham; hvor den er at høre, forsømmer han ikke at indfinde sig. 17de October. Expeditionssecretair Holst skriver, at det ikke er den veltalende og indsigtsfulde Hospitalspræst Arentz, som er indstillet til Korskirkens Capellanie, men -- horresco refe- rens! -- Præsten Arentz i Hosanger! ! ! -- Nordalens Kald, som er anslaaet til 550 Spd., søges af Ingen. Hvilken Trang der er paa Ansøgere til geistlige Embeder, kan ellers sees deraf, at Hausmann og Aas, de to unge personelle Capellaner, allerede ere Sognepræster. Her var i Dag Valg for søndre Bergenhuus Amt. Cabale tilveiebragte en fornuftig, men indbilsk og intrigant Bonde fra Lindaas, Johannes Spjelnæs, de fleste Stemmer. No. 2 blev den agtværdige Klokker Brynildsen i Graven og No. 3 Foged Kastrup. 22de October. Domkirkens nye Sognepræst har i Dag tiltraadt sit Embede. Da forrige Bind af Dagbogen begyndtes, tænkte jeg rigtignok ikke, det skulde bleven Brun; jeg har siden væ- ret baade bedrøvet og glad; hvad jeg var i Dag veed jeg neppe selv. Da Brun stod paa Prædikestolen, glædedes jeg rigtignok ved, at det ikke var Pavels, som stod der, da jeg frygter, han vilde sveget manges Forventning, ligesom han sveeg min, men det forekommer mig, som jeg dog heller vilde seet Provst Normann eller Paludan, ja, Gud forlade mig min Synd! Middelthon end Brun. Det bedre Leve- brød under jeg ham af Hjertet, men han synes skabt til at spille en subordineret Rolle i Verden. Nu er han Sogne- SIDE: 91 præst til Domkirken; lad Irgens's Sygdom anfalde ham paany og dræbe ham -- saa er Brun Stiftsprovst! -- -- . -- Dog til Gudstjenesten! Pauli Ord Ap. G. 26, 22 -- 23 i svag Forbindelse med Dagens Evangelium var hans Text, og hans Thema: "Livets Goder forskjønnes ved den Tanke, at det er ved Guds Hjælp vi nyde dem." Anvendelsen paa ham selv dreiede sig om de Textens Ord: "Det er ved Guds Hjælp, jeg staaer her." Ihvorvel ogsaa denne var en god Prædiken, med fortræffelig anbragte Bibelsprog, gav jeg dog hans Afskedsprædiken Fortrinet. Adskilligt forekom mig som Apologie mod den Mistanke, at han var gaaet ulovlige Veie for at opnaae denne Lykke. At han ved denne Leilighed hædrede sin Faders Minde, billiger jeg aldeles, men vel megen Kraft syntes han dog at tilskrive hans For- tjenester og Velsignelser. Jeg vilde ikke for meget godt, at det skulde siges om mig, at jeg havde opnaaet end det ringeste af min jordiske Lykke og Ære for Faders, Broders, Onkels eller noget dødeligt Menneskes Skyld, undtagen min egen; og jeg skulde troe Enhver, der med Hjertets Retskaf- fenhed forener en Gran af mandig Fasthed, var af samme Mening. 23de October. Det bergenske Publicum er særdeles ilde stemt ved Tan- ken om, at Arentz i Hosanger skal blive Bruns Eftermand. At han har gaaet mig forbi, naar han søgte Embede i mit eget Stift, er en Impertinence, som hos saadan Person er utilgivelig. 27de October. Falsen bad mig, som overalt at indsende Bidrag til Tilskueren under hans Fraværelse, strax at skrive noget om den Trevenhed og Ulyst til at modtage Valg som Storthings- mand, der spores her og fast allevegne, undtagen i Bonde- standen, hvor man har sine aparte Raisons. -- Arentz i SIDE: 92 Hosanger "anseer det for sin Pligt og Skyldighed" at melde mig, at hans Commissionær i Christiania har raadet ham til at søge Korskirkens Capellanie, og at han er ind- stillet dertil. Ifølge sin gamle Kjærlighed til Tretallet, gjør han mig i den Anledning tre Spørgsmaale. -- Den eneste udenlandske Nyhed, jeg finder det værdt at optegne er, at Provst Schmidt er bleven Sognepræst til Himmeløv og Roskilde Jomfrukloster, et Embede, som neppe indbringer ham saameget, eller er i en saa behagelig Egn som Eger. For evig har han da vendt Ryggen til det forhadte og for- agtede Norge. 28de October. I Nationalbladet tilraades "Skatteligningen betræffende" at give den større Høitidelighed, og blandt andet, at Præ- sterne skulle tage Ligningsmændene i Eed, et i mine Øine forkasteligt Raad, da der sværges mere end nok. Desuden skal vel egentlig Eden skræmme fra at tale og handle mod bedre Overbeviisning, men naar nu, hvad sikkert med de Fleste er Tilfældet, Bønderne ere overbeviste om, at de og deres Lige bør skaanes paa Embedsmændenes Bekostning: hvad saa? -- Et langt Stykke "Om Embedsmændene" siges at være taget fra et dansk Blad. Hvad der siges om deres Aarvaagenhed er meget sundt og godt; kun naar der tales om at ogsaa Privatmænd skulle kunne actionere dem for mislig Embedsførelse, da spørges det, om de ikke kunne det i denne Stund, naar de føle sig privat fornærmede? og om vor eller nogen ikke aldeles despotisk Regjering nægter at actionere den Embedsmand mod hvem anføres lovgyldige Beviser. 31de October. Jeg visiterede i Reimers's Skole. Hans Underviisning for Confirmander skal udmærke sig ved sin Inderlighed, og denne savnes heller ikke i hans Skole-Katechisationer, paa SIDE: 93 hvilke jeg intet andet har at udsætte, end at han gaaer i altfor megen Detail om høilærde Materier. Hvad behøve de Drenge at vide, og hvad Begreb kunne de gjøre sig om det almindelige, besynderlige og allerbesynder- ligste Forsyn? Hvad nytter det dem at kjende Gra- derne mellem Englene og Overenglenes Navne? Kirkedepartementet, der endda i min Embedstid har baaret sig temmeligt klogt ad, finder nu, at man ei blot bør være viis som Socrates, men ogsaa "gal som han til Tid og Sted", og Bergens Stift synes det nok at være det beqvemmeste Sted til at udøve sine Galskaber. Saaledes, efterat have indstillet et gedigent Faarehoved til Korskirkens Capellanie, samt efterat have ladet Nordalens Kald staae vacant og skjøtte sig selv, og anbefale den eneste Mand, der søgte det, til et Kald i Aggershuus Stift, har høist- samme faaet det særdeles kløgtige Indfald, at spørge mig, om det ikke gaaer an at sammensmelte indre Holmedal med yttre do., og Volden med Jøringfjord, formedelst den store Mangel paa Candidater, skjønt vel at mærke begge de le- dige Embeder søges af gamle Præster. Svar skal jeg vist ikke blive Statsraaden og hans Expeditionssecretair skyldig, men at indrette det saaledes, at det hverken bliver for grovt eller fiint, det er Knuden. -- Fra Stavanger Amt ere valgte til Storthingsmænd: Nansen, Niels Broe og Orm Øver- land, alle velbekjendte Mænd. Falsen synes ellers godt om Nansen, troer at han blandt meget Sludder siger nyttige Ting, der maaskee ellers vare forblevne usagte, og glæder sig ved hans Valg. 4de November. I Rigstidenden læses Christianias uheldige Storthings- valg: Young og Stenersen (to unavnkundige, bornerede Kjøbmænd), Assessor Arentzen, brav nok fra Kundskabernes Side, men phlegmatisk og doven, samt den sindrige Marcus SIDE: 94 Pløen. Disse fire skulle i den vigtige Nationalforsamling repræsentere Norges Hovedstad. Kun et lavt Trin staaer dette Repræsentantvalg over det Christiansandske. Man kunde ønske dem allesammen, de tre idetmindste, Forfald. Reserverne: Prof. Lange, Kjøbmand Andresen og Prof. Hersleb ere ganske andre Karle, men skulde Ulykken komme over alle fire, saa blev Otto Collett Storthingsmand, og det var nok af Dynen i Halmen. -- Nedenæs Amt har der- imod valgt heldigere. Jacob Aall (nu den eneste af dette Navn, der kan komme paa Storthinget) er første Repræsen- tant; den anden er Foged Astrup, der skal være en brav Mand. -- Af den danske Collegialtidende meddeles officiel Efterretning om den foregivne Kronprinds, hvoraf sees, at han er en Gartnersøn fra Holbek ved Navn Jacob Gott- fried Poulsen, excentrisk Sværmer, der, uden at være afsin- dig, havde faaet en fix Idee, som næredes ved udvortes Omstændigheder. Han er nu efter sit eget Ønske reist med en ny Gouverneur til Kysten af Guinea, hvor Emploi er lovet ham. 6te November. Brun har ladet trykke sin Afskedsprædiken, og tilføiet en Note, som sagtens maa krænke Vedkommende, men kildrer dog mit Inderste. Han siger i Prædikenen: "Er og bliver det Sandhed, hvad Sandsynlighed byder mig at formode, saa vil Gud give dig en Hyrde i mit Sted efter sit eget Hjerte, der, saavel med Hensyn til din aandelige som legem- lige Tarv, vil gjøre det til sin Hovedsag at prædike Evan- gelium for de Fattige, en Hyrde, som, da han maa være Ven af ethvert godt Menneske, som kjendte ham, naturligviis ogsaa vil blive den Fattiges." -- Og nu hedder det i No- ten: "Da denne Tale holdtes, var det, efter flere Breve fra Christiania, mere end sandsynligt, at Præsten ved Ho- spitalet i Trondhjem, Hr. H. S. Arentz var af Regjeringen SIDE: 95 indstillet til min Eftermand, men Feiltagelsen bestod i Til- navnet, som var det samme, men ikke Person og Fornavn." Implicite synes det at ligge i denne Erklæring, at Fredrik Arentz ikke vil vorde, hvad der forudsagdes om Hans Arentz. Det er haardt; Gud give det ogsaa var usandt! 7de November. Med Østerpost fik jeg det glædelige Budskab, at Arentz har faaet Korskirkens Capellanie, og Middelthon Hølands Kald. Gid det havde været omvendt! Stiftet havde da beholdt, og Søndhordlehns Præster vare blevne fri for Middelthon, der var dem, men ikke mig en Torn i Øiet; derimod var jeg bleven Arentz quit, istedetfor at jeg nu skal have den Chagrin at see ham daglig for mine Øine prosti- tuere sig. -- Dronningen af Englands Advocater og Vidner have nu Ordet. At man, uagtet det var lovet ikke at bort- sende Modvidnerne, før Sagen var endt, har sendt et af de vigtigste til Italien som Coureer, gjør megen Sensation. 8de November. Jeg tilkjendegav Arentz hans uventede og ufortjente Forfremmelse, besvarede hans Spørgsmaal, men tilføiede ei ringeste Lykønskning. Han bør føle, at jeg er misfornøiet, men jeg har stærk Formodning om, at han er sløv nok til ikke at føle det. 9de November. Grüner i Herrøe er død af Slag. Det er nu det sjette vacante Sognekald i dette lille Stift, og det tredie paa Søndmør, og vistnok maa saadant vække alvorlig Be- kymring hos den Opsynsmand, der føler, hvad Kirke, Fædre- land og Menneskehed taber, naar Guds Ords Forkyndelse saagodtsom ophører i den ene Menighed efter den anden. 14de November. En veritabel Indskydelse i Drømme foraarsagede mit første Morgenarbeide. Det forekom mig nemlig, som jeg SIDE: 96 havde skrevet eller skulde skrive til Departementet, at det vilde være godt, om at ingen Ansøgning om Embede i sam- me Stift, hvor man er ansat, modtoges uden Biskoppens Paategning med udtrykkelig Hensyn paa dette Embede, samt at det paalagdes Biskopperne 6 eller 8 Uger efterat Kaldet er averteret vacant, at indsende en raisonneret For- tegnelse over de Søgende, og Angivelse af de Grunde, der til- eller fraraade deres Befordring. Vistnok har jeg ofte, især i denne Tid, tænkt paa, hvor ønskelig saadan Foran- staltning vilde være, men klar og fuldstændig oprandt aldrig Ideen hos mig; allermindst tænkte jeg at gjøre udtrykkelig Forslag til Regjeringen derom. 15de November. Fra Arentz i Hosanger kom en Ribbensteg og en Fle- skeskinke. Han tilskriver det, Gud forlade ham, min fordeel- agtige Attest, hans Befordring; iøvrigt føler han, at hans tilkommende Menighed vil lide et stort Tab ved Byttet, men Nød, ikke Lyst, bevægede ham til at søge. -- Fra den ind- bildske Kirkesanger Lars Ous kom Ansøgning om den ledige Klokkerpost i Eid. Han indsender disse sine faa Linier til Øiensynlighed for mig, og aabenbarer sine Hjertes Tanker og Attraaer. I Convoluten beder han om Svar med Budet, og ender saaledes: "Jeg ønsker altsaa Deres Velgaaende, og forbliver Deres hengivne Velyn- der til Døden. Lev vel! Lars Ous." 16de November. Gamle Normann [fotnotemerke] blev begraven. Irgens forrettede Jordpaakastelsen og holdt derpaa en lille Tale, hvori han blandt andet roste Normann for at han var en flittig Besø- ger af Korskirken, at han ikke forlod sin egen For- samling, som nogle havde for Skik, ikke var en omstrip- Fotnote: Overfiskeveier i Bergen Abraham N. SIDE: 97 pende Kirkegjænger, skjønt han vistnok saagodt som nogen forstod at bedømme en Prædiken. Jeg kan ikke troe andet, end at herved stikledes paa de mange Tilhørere, der nu stimle til Domkirken, naar Brun prædiker, ligesom før til Korskirken. Han har ventelig i Søndags prædiket for tomme Stole, og hørt at den mere end dobbelt saa store Domkirke var fuld. 17de November. Christie og jeg bleve enige om, hvorledes vi, for at forebygge Misforstaaelser, skulde forholde os i de Stifts- directionssager, hvori vi ere af forskjellig Mening, at nem- lig, hvor Christie ei kunde føle sig overtydet ved min skrift- lige Indvending, mundtlig Ventilation skal finde Sted, og hvor denne ei heller fører til Maalet, jeg nedlægger mit dissenterende Votum. Sligt kunde og burde man rigtignok faldet paa for længe siden, men bedre seent end aldrig. 18de November. Paa Foreningsdagen var i Christiania i Klubben Enigheden et forskrækkeligt Klammerie mellem Capi- taine Aubert og Marcus Pløen. Anledningen var, at Pløen, der sang en af Wulfsberg forfattet Vise, standsede ved de Ord, at Carl Johan "bød os Fred med Venskabs hvide Fane" og erklærede, at han som Folkerepræsentant ikke kunde synge saadant. Nu opstod der en almindelig Tummel, der endte med at Directeuren, Christian Heyerdahl, fik begge sine Kjoleskjød afrevne, og Bager Bølling omsider fremtraadte og erklærede, at den første som mere oplod sin Mund om denne Materie, vilde han kaste paa Døren. De gav alle efter for "saa haandfast et Beviis", og Enigheden svarede siden til sit Navn [fotnotemerke] . Fotnote: Dette "Klammeri" findes udførlig beskrevet af Statsraad P. Motz- feldt i et Brev til Christie, hvilket er trykt i Breve fra Danske og Norske, udg. af L. Daae, S. 305 -- 307. SIDE: 98 To Ark Nationalblad indeholde adskilligt interessant. Der foreslaaes i Drammen at oprette en Trophæ for Retfærdigheden i Anledning af Krigsraad Flors Frifin- delse, og siden fortælles som indenlandsk Nyhed (ventelig opdigtet) at der skal holdes en Nationalfest den store Patriot til Ære. 19de November. Bernhoft tænker at indføre en ny Skik i Bergen og afskaffe en gammel. Ingen av Delene formoder jeg lykkes ham; jeg for min Deel interesserer mig ikke nok for nogen af de Ting til at være hans Medarbeider. Bare Comman- danten og Stiftamtmanden gifte Mænd, der tilligemed deres Koner havde Sands for det selskabelige Liv, saa kunde de vistnok i Forening med mig virke paa Selskabstonen ved Fruentimmerselskabers almindelige Indførelse, men som det nu staaer, faaer man "tage Verden som den er", og takke Himlen, at den ikke er værre. At drikke de saakaldte Æres- skaaler er nu blevet en saa indgroet Skik hos Bergenserne, at hverken Bernhoft eller jeg kunne faae den afskaffet, og hvad mig angaaer, har jeg nu slet intet imod den Ting; den afbryder Eensformigheden under et langvarigt Maaltid. 21de November. Posten bragte Brev fra Præsten Friis i Sogndal. Han korser sig over Korskirkens Skjæbne. I den Anledning tilkjendegiver han og ved et Monogram, at Foged Kastrup passer til Storthinget som det femte Hjul til en Vogn. Jeg har rigtignok samme Formodning. Christie synes at haabe alt godt af ham; han er overbærende mod sine Ven- ner. -- Domkirke Arentz's Attraae efter Lier Kald er stor, og han "har sat alle Hjul i Bevægelse". Hans Fader har skrevet til Statholderen, han selv har endog tilskrevet Kronprindsen; jeg har lovet ham at skrive til Statsraad SIDE: 99 Collett, hvem jeg skylder et Complimentbrev som Svar paa hans sidste. "Es kann aber alles nicht helfen." 24de November. I "Udstyret" spiltes Kammerraadens Rolle af Capt. Meydell. Man siger, han saa for ung ud. Kan saa være! ikke fordi jo gjerne en Mand paa 50 Aar kan have saadant Udseende, men fordi Jørgensen og Jfr. Erichsen skulde være hans Børn, og de saa næsten ligesaa gamle ud som han. Hans Diction var forøvrigt efter min Dom mesterlig, hans Anstand ikke mindre, simpel, correct, ædel i høi Grad. Man beskyldte ham for Kulde; er da ikke Kammerraaden en kold Verdensmand? -- Mohrs Amtmand har man rost meget -- o! ja, den var og særdeles comisk, denne store Skuespiller ingenlunde uværdig, men Jon Collett i Christiania var dog i mine Tanker bedre. Mohr var for høirøstet, for gemeen, der var ikke den stille søvnige Gravitet, ikke dette sødladne Protectionsvæsen som hos Collett. Endog i deres Gang var Forskjel. Mohr vraltede som en And; Collett skred langsomt frem som en Gaas. Der var intet ækelt, modby- deligt i hans Spil. Collett havde det Talent, selv at vise Fiinhed og Delicatesse, idet han med mageløs Troskab frem- stillede Amtmanden som aldeles blottet derfor. 25de November. Fra Dolk i Lindaas fik jeg, tilligemed en Tønde Østers, et Brev, hvori Ansøgning om Hosanger, som jeg af Hjertet ønsker denne stakkels Mand. 26de November. Domkirken er nu omtrent ligesaa fuld, naar Brun som naar jeg prædiker. -- Christie fortalte en synderlig Historie om Toldcasserer Leschly i Holmestrand. Han var Enkemand og hver Aften Kl. 10 præcis, Vinter og Sommer, i ondt og godt Veir, gik han ud paa Kirkegaarden til sin Kones Grav, hvor han ordentlig sad eller stod og converserede SIDE: 100 hende, samt af en lille Flaske, han medbragte, drak hendes Skaal, hvorpaa han rolig og veltilmode gik hjem, ja endog tilbage til Selskaber, naar han var der. Havde Christie det blot von Hören-sagen, forsikrede han ikke selv at have siddet ved et Bord, hvorfra Leschly gik, for at gjøre sin salig Kone en Aftenvisite, vilde jeg troe Historien opdigtet, men nu maa den være sand. 2den December. Jeg skrev til Hans Excellence Statholderen. Efter gamle Provst Frimanns Brev, syntes han ei at ville have noget imod at faae en svensk Ridderorden ved Siden af den danske. Jeg bad altsaa (dog som mit eget Indfald) Excel- lencen om at skaffe ham en Stjerne eller et Kornneeg til hans Embeds-Jubilæum. Ikke som Præst, men som Digter og Almueskribent erklærede jeg ham værdig til saadan Ud- mærkelse, hvilket vel ogsaa forundes ham [fotnotemerke] . -- I Tilskueren føres en kort, men særdeles velskreven Anke mod den paro- dierende og persiflerende Tone, hvori Nationalbladet omtaler Fædrelandets vigtigste Anliggender. 3die December. Det Tilskuerbidrag, Falsen har bedet mig om, har Form af et Brev fra Landet til en Kjøbmand i Byen i et frem- med Stift. Efter min faste Overbeviisning fremsætter jeg de Grunde, der gjøre ethvert Forfald. Sygdom ene und- tagen, ugyldigt og forkasteligt, naar man er valgt til Stor- thingsmand. 4de December. Aabel [fotnotemerke] forsvarer Studenternes Adfærd paa Universi- tetsfesten, som Nationalbladet har fremstillet i et urigtigt Fotnote: Haabet blev dog skuffet. Fotnote: Pavels's Frænde, daværende Stud. theol. P. P. Aabel (see Forf. Lex). SIDE: 101 Lys. Forresten tilstaaer han, at en Tone begynder at ind- liste sig blandt de akademiske Borgere, som ikke er god. -- Med Brevet fik jeg halvtredie Alen Ridderbaand for en Speciedaler Alen -- en skammelig Priis! 6te December. Dronningen af Englands Triumf er nu decideret. Der var rigtignok en Pluralitet af 9 Stemmer for Lovens tredie Læsning (108 mod 99), men efter Lord Liverpools Forslag opsattes den i 6 Maaneder, d. e. henlagdes aldeles. Fol- kets Jubel er ubeskrivelig. 9de December. Departementet lader mig vide, at man ei finder det raadeligt at foreskrive som almindelig Regel, hvad jeg i Brev af 15de November havde foreslaaet, men derimod vilde man med Fornøielse modtage min specielle Indstilling om Embeder i mit Stift. -- Fra Kjøbenhavn meldes at Dr. Dampe er arresteret, og at hos ham ere fundne Papirer, som sigtede til at forstyrre den offentlige Rolighed. 11te December. Fra Olsen paa Storøen fik jeg et ufuldstændigt og forvirret Forslag om en forbedret Liturgie. Det er en drif- tig Aand, den Mand har, det kan ikke nægtes. Havde han taget en bedre Retning, kunde han bleven en særdeles brav og fortjent Mand, men nu har han alle sine Dage væltet paa en Sisyphi Steen, og efterhaanden som Aar og Bræn- deviin svække Kræfterne, er det naturligt, at Forsøgene mislykkes alt mere og mere. 12te December. Jeg oversaae i Dag Listen over næste Aars Storthings- mænd (Valget paa Kongsberg er endnu ikke bekjendt, men Byfogden skal være valgt), og fandt, at der var 21 civile, 4 geistlige og 3 militaire Embedsmænd, 21 Kjøbmænd og Skippere, 7 Proprietairer udenfor Bondestanden og 20 SIDE: 102 Bønder. Af de 77 Repræsentanter ere 41 aldeles nye; de andre have været ved en eller flere af de forrige National- forsamlinger. Amtmand Sibbern er den eneste, som har været ved dem alle. Det er i det hele et underligt Sam- mensurium, og man bliver virkelig en Smule beklemt ved at tænke paa, at i et meget critisk Tidspunct, Rigets Vel og Vee er lagt i disse Menneskers Hænder. De fleste af de unge kjender man rigtignok slet ikke enten fra god eller ond Side, og ligesom herfra Stiftet ere 3 Mænd (Brødrene Landmark og Klokker Brynhildsen) af hvilke man har Grund til at haabe alt godt, saa kan der og fra de andre Stifter være Embedsmænd, Kjøbmænd, ja Bønder, der i deres Egne kjendes som oplyste og retskafne Mænd, skjønt vi her intet vide om dem; men saa er der baade blandt de gamle og nye flere ondtbetydende Navne, hvilke man kjender altfor vel. Vel maa man sige, som der fortælles om Capellanen til Domkirken, Angell, der gjerne sluttede sin Prædiken med de Ord: "Gud ende og vende alting til en god Ende! Amen!" 16de December. Det mærkeligste Posten bragte, var Nationalbladet. Med yderste Forbauselse læser man deri om den umaadelige Høitid, der i Drammen er gjort af Krigsraad Flor. Om han havde reddet Landet fra Undergang, og befæstet dets Lyksalighed for hele Aarhundreder, kunde han ikke mere for- gudes. Og hvad har han gjort? Paa forrige Storthing fremført en Hob Projecter, de fleste overspændte og urime- lige, og nu offentligen anklaget Amtmand Collett for en præsumeret lovstridig og den Drammenske Handelsstand for- nærmende Handling. Det er øiensynligen en Partiefest, ingen Nationalhøitid. Man fandt i "Vennekredsen" den hele Stads latterlig -- ja vist er den det! bare det ikke maa hedde: hæ nugæ seria ducunt in mala. For Curio- SIDE: 103 sitetens Skyld optegner jeg her en kort Udsigt over denne Herlighed. Den 26de November gik den for sig. Midt paa Bordet glimrede en skjøn Pyramide, paa hvis fire Sider vare anbragte Inscriptioner, hvoraf de to yderst djærve. Man gik tilbords, spiste formodentlig Suppe og forsatte den med et Glas Viin, hvorpaa oplæstes en Takadresse, saa- dan som man kunde tænke sig den tilegnet en Washington, Franklin, eller anden saadan Frihedens Helt og Fædrelan- dets Velgjører. Han aflagde "meget rørt" en lang og ziir- lig Taksigelse, og umiddelbar derpaa istemtes en Hæders- sang, fuld af den meest uforskammede Smiger, f. Ex. "at han var den i vor Friheds Nat, som Magtens Misbrug fik Grændser sat". I den næste Sang til Norge faaer han og Complimenter, og der ønskes at "alle Norges Sønner vare Ædlingen liig". -- Nu udbragtes da 4 Skaa- ler i Prosa, hvor man gjorde Kongen og Kronprindsen den Ære at erindre dem næst efter Storthinget. Herpaa kom en Vise, hvor "den mæskede Prælat, hvis feige Aand for Lys og Sandhed bæver", kjærligst blev erindret, og deraf tog man Anledning til at drikke Trykkefrihedens Skaal. "Glæden var nu almindelig", siges der. Naturligt! under al denne Gammen var nok den første Flaske tømt. Der istemtes Selskabssange af Zetlitz, og man drak hans Skaal. Ædrue tvivler jeg om, at denne sindige Patriot har takket de Narre derfor. Endelig kom da nok en Hæderssang, hvorpaa fulgte Udraab: "Held for Peder Flor!" og gjen- taget Hurra. Hvilken Jernpande det Menneske maa have, der kunde udholde alt dette! -- Dog ikke nok hermed! Den glade Stemning vedvarede, tabte sig end ikke under Lhombre- og Bostonspillet, saa man atter om Aftenen satte sig tilbords, og fremførte sangvis tre Skaaler, hvor det hedder om Da- gens Helt: "Hans Daad skal fjerne Slægter minde, fordi han mod Despoten stred!" Først Kl. 2 om Natten SIDE: 104 skiltes man ad, "og ligesom Ingen var tilstede, der ikke flere Gange saaes inderligen bevæget (Øl og Barmhjertighed føl- ges gjerne ad, siger et gammelt Ordsprog) saa blev de især rørte over Slutningsoptrinet", der virkelig var skjønt, som man overalt ikke kan nægte, det Hele var indrettet med Smag, og vilde været i Sandhed høitideligt, naar det havde været en virkelig udmærket Mand og ikke en Vindmager, denne Hylding bragtes. -- I Forbindelse hermed staaer en Opfordring i Rigstidenden til Drammens Byes Repræsen- tanter at bekjendtgjøre, om det er den hele Bye eller kun enkelte Borgere, der gav den saakaldte Borger- eller Natio- nalfest, Flor til Ære, hvorpaa umiddelbar følger en Erklæ- ring fra Repræsentanterne, 8 i Tallet, at de aldeles ikke have deeltaget i eller havt noget at bestille med denne Fest. Om en Anmodning til Præsten Tybring, at lade trykke en Tale, han den 28de November holdt i Drammens Borger- klub, har nogen Sammenhæng hermed, kan man ikke vide; dog formoder man det. Derimod er det vist, at i et andet Nummer af Nationalbladet Forslaget at oprette en Æres- støtte for Flor igjen bringes paa Bane; "da ogsaa Amt- mand Colletts Navn paa Seierstøtten(?) kunde indtage det Høistsamme tilkommende Sted". -- Nationalbladet inde- holder fremdeles en, som det synes, halvofficiel Forklaring om Grunden til de strenge Forholdsregler, der tages, inden unge Officerers Giftermaal tillades. Anke vil der vistnok ei mere kunne føres med Hensyn paa Foranstaltningens Legalitet; i oekonomisk Henseende er den ogsaa meget ros- værdig, men at en Lieutenant mere end ethvert andet Med- lem af Borgersamfundet skal underkastes Formynderskab, er og bliver inhumant. -- I Rigstidenden læses fra Kjøben- havn om Dampes Revolutionsplaner. Han søgte Deelta- gere, for at bestorme Vagterne, befrie Fangerne og udstede SIDE: 105 Proclamationer. Det skal være beviist at Ingen har entre- ret i hans Planer. 18de December. Jeg besøgte i Dag Mallings Skole. Hans Elevers Antal er ikke formindsket, og deres Religionskundskab ei for- øget, ligesaalidt som (i denne Henseende) hans Lærerværd synes at være det. Sang, Bøn og Tale begyndte Examen, og den første gik vistnok ordentligere end sidst, og klang for mit Øre mere harmonisk end Børnenes i Bethlehem og Kal- venes og Føllenes i Christi Krybbe. Mallings Tale var som sidst, og den jeg siden har havt den Ære at høre af Hr. Studiosus theologiæ Hammer. Han omtalte mig som deres høieste Øvrighed næst Jesus Christus. Lidt mindre prækede han under Katechisationen, men dog altfor meget, og er endnu langtfra tilfulde at have orienteret sig i Udtoget af Pontoppidans Forklaring. Derimod fandt jeg Børnenes Fremgang i Skrivning og Indenadslæsning større end i de fleste af Fattigskolerne. Hvad jeg skal slutte af de Zifferbøger, nogle af de Øverste fremlagde, veed jeg ikke; saadant kan man ligefrem skrive ud af Regnebogen. 19de December. Castberg i Sund er død. Det er altsaa det ottende ledige Kald i mit lille Stift. 20de December. Jeg yttrede forleden, at jeg vel ansaae den drammen- siske Nationalfest for barnagtig, men frygtede dog at "det Børneværk kunde føre til alvorlige Ulykker". For denne Frygt har Rigstidenden aldeles helbredet mig. At man havde taget Munden for fuld, begreb jeg, men saa reent under al Critik kunde jeg dog ikke forestille mig en Høitid, der anmeldtes med saa megen Bram. Hvor kunde man troe, at et Selskab af 23 Mennesker, hvoriblandt ikke een Embeds- mand, undtagen en gammel Procurator, ikke een af Dram- SIDE: 106 mens hæderligen bekjendte Kjøbmænd, men blot Smaahand- lere, Banquerotteurer, Haandværksmænd med en Slagter som første Entrepreneur, kunde give sig Mine af at tale, om just ikke i Nationens, dog i det mindste i en stor, agtværdig Corporations Navn? Man læser den hele Liste, læser om den frugtesløse Omhue, man har anvendt for at hverve Folk af den bedste Borgerclasse -- og forbauses baade over Flors og hans Tilhængeres mageløse Uforskammethed. -- Iøvrigt seer det efter Aviserne igjen meget uroligt ud i Europa. End ikke den spanske Revolution synes at have faaet ret Fasthed, og Aspecterne ere omtrent som i Frankrig, da man havde overstaaet de første Storme og faaet oprettet et constitutionelt Monarchie. Ferdinand den syvende synes, trods den Popularitet han sagdes at have vundet, og det advarende, temmelig nye Exempel, at spille samme vaklende Rolle som Ludvig den sextende, og af ham var det vel ikke stort andet at vente. Her have vi jo for nogle faa Aar siden seet noget Lignende; kun slap, Himlen skee Tak! alle vedkommende bedre derfra, end man gjorde i Frankrig og ventelig vil gjøre i Spanien. Middagsselskabet hos Monrad var, som alle Selskaber i dette Huus, særdeles interessant. Bergen har intet Fru- entimmer af det Selskabstalent som Fru Monrad. I en Kreds af ligesaa aandrige Mænd vilde hun spille en bril- lant Rolle; her udmærker hun sig og staaer ene. 21de December. Rigstidenden indeholder den mærkelige Nyhed, at Præ- mien for den bedste Nationalsang er vunden [fotnotemerke] . 20 Forsøg vare indkomne. Bedømmelsescommitteen vedkjender sig i det Hele de Principer som ligge til Grund for min Afhandling i Tilskueren, men har dog seet sig beføiet til at foreslaae Fotnote: Se om denne Sag Halvorsens Forfatter-Lexicon I, S. 249. SIDE: 107 en Sang med Motto af Platon til den udsatte Præmie, "ingenlunde fordi den realiserer deres Idee om en National- sang, men fordi den, efter deres Mening, er den meest hen- sigtsvarende blandt de indkomne", ligesom det ogsaa er langt fra deres Tanke, at Sangen, fordi de tilkjende den Prisen, skulde have modtaget et almeengjældende Stempel. Direc- tionen tiltræder aldeles Committeens Mening. Forfatteren er Bjerregaard. Sangen vil neppe fortrænge vore gamle gode Nationalsange, skjønt den ikke mangler Værd. Den er, især hvad de fire mellemste Vers angaaer, mere episk end lyrisk, og alt derfor i mine Tanker under de Sange, jeg i min Afhandling omtalte. Den Begeistring her fremlyser, er netop, som man kan tænke sig den fremkaldt af en Præmie. 26de December. Posten bragte Brev fra Biskop Krogh. Han gjør til Sommeren den sidste Visitatsreise. Vil Regjeringen ei dispensere ham herefter, søger han Afsked, og tvivler paa, at Nogen skjøtter om at blive hans Eftermand, da Embedets Indtægter er noget over 1500 Specier og Reiserne koste 1 a 200 (?). Af de valgte Storthingsmænd fra Nordlan- dene venter han sig ikke meget; overalt behage Tidernes Tegn heller ikke ham, og var han 10 Aar yngre og mindre bunden med Familie, forlod han Norge. (!) -- Statholderen forsikrer at det vil være ham en Fornøielse, efter de hæ- drende Vidnesbyrd jeg har givet Provst Frimann, at anbefale ham hos Kongen til et Hæderstegn, naar H. M. til Som- meren besøger Norge. -- Af Rigstidenden anføres, at Fin- kenhagen paa Næs har faaet sin Søn til Capellan [fotnotemerke] . Hvo afslaaer sin Anbefaling til en Mand, der gjør store For- Fotnote: Sønnen var den mere end almindelig ubegavede og i enhver Hen- seende uheldige Søren Hassing Finckenhagen, der i 1856 entledigedes som Sognepræst til Hjartdal i Thelemarken. SIDE: 108 æringer til Bispens Kjøkken og jevnligen beværter ham og Familie? 27de December. De fleste af Olsens Digte i Snotra ere virkelig en Prydelse for Samlingen. Endnu gaaer han stadigen fremad, og standses han ei ved "uminervaisk Adspredelse", kan Norge komme til at faae Ære af ham. -- Disse Epiloger efter Forestillinger til de Fattiges Bedste, hvor der tales i den høieste Tone om Velgjørenheds Løn paa denne og hiin Side Graven, behage mig nu ikke. Er det Velgjørenhed at give en halv Specie for en Billet, som man maaskee vilde givet det dobbelte for, naar en fremmed Kunstner kom og lovede uhørte og useete Ting? Er Parterret mindre besat, naar Indtægten tilfalder Theatercassen? Tænker man, ved at hente Billetter paa de Fattiges Trang, eller paa sin egen Fornøielse? Ja, gaves der ved saadan Leilighed af de fleste over den satte Taxt, da lod det sig høre, men nu er det ganske utidigt. 28de December. Stiftsfuldmægtig Schydtz [fotnotemerke] har i Dag givet mig et nyt Beviis paa sin Forsigtighed og Selvklogskab. Idet hans Broder stod reisefærdig til Møgster, fik han Bud fra Rein om at prædike paa Nytaarsdag. Hvad var nu rimeligere, end at Chordegnen prædiker Søndag og Hysing Mandag, naar Rein ikke kunde eller vilde? Mellem saa fredelige og Fotnote: Den senere som Stiftamtmand i Bergen og Medlem af mange Stor- thing bekjendte Jens Schydtz ( 1859). Christie havde sat igjennem, at der blev oprettet en Fuldmægtigpost ved Stiftscontoiret som kon- geligt Embede, og i dette, som ikke oftere blev besat, var S. ansat. Han lagde i denne Stilling en paafaldende Selvgodhed og Vigtig- hed for Dagen, og det fortælles, at Falsen, da han var Stiftamt- mand, skal have sagt: "Man siger om mig, at jeg er hidsig, og dog har jeg endnu ikke givet Schydtz en paa Øret." (Fortalt Udg. af afdøde Stiftamtmand Smit.) SIDE: 109 liberalt tænkende Mænd som Rein og Hysing kunde aldrig opstaae Dissents. Og nu, uden at have hørt nogen yttret Misfornøielse, uden Fuldmagt fra Broderen eller noget andet Menneske, kommer Fuldmægtigen paa Stiftscontoiret og fremfører sine Betænkeligheder! Det kostede mig Over- vindelse høfligen at forklare mig for saadant et uvedkom- mende Menneske. Disse langsomme Vævere ere mig til Dø- den forhadte. Jeg har endnu ikke glemt, at han, strax efter min Hidkomst, vilde lære mig at forstaae det Jubel- Reglement, jeg for faa Maaneder siden havde været med at forfatte. 29de December. Efter Rigstidenden tænker man paa at oprette tre store Protectorater. Under det Russiske skal Polen og den scandinaviske Halvøe have den Ære at staae; under det Preussiske Nordtydskland; under det Østerrigske Sydtydskland, Schweitz og Italien. Hvad Nød have vi nu, vi smaa Stakler, der kunne finde Ly under saadanne brede Ørnevinger? 30te December. Hersleb skriver, at Professorerne have forfattet en Uni- versitetsfundats, som Statsraadet har henlagt. Treschow har udarbeidet en anden, som Storthinget ventelig forkaster, og saaledes venter Hersleb ikke at opleve den Tid, da Uni- versitetet faaer Fundats. Fredriksnavnet er nok det store Tvistens Æble. At Statsraadet ikke nu giver efter, da Studenterne som paa Trods fetere Frederik den Sjette, undrer mig iøvrigt mindre, end at man fra Begyndelsen hang saa fast i denne Formalitet. 31te December. Det Aar som nu endes har maaskee, hvad Helbreden angaaer, været det bedste for mig, siden jeg begyndte at holde Dagbog. Vel føler jeg tydeligen, at det gaaer ned ad Bakke, SIDE: 110 men dette er Naturens Orden, og maatte ventes hos et Menneske af min Constitution; derimod seer jeg fra den første Tid, jeg optegnede mine fata, hvilke smertefulde Dage og søvnløse Nætter jeg hvert Aar har havt, og af disse har jeg i dette Aar neppe havt en eneste: hvorledes alskens Skranterier have gjort mig det til en Nødvendighed at gaae tilsengs tidlig paa Formiddagen, og dette er nu aldrig Til- fældet: og nu den Rosenfeber og de aabne Saar, hvormed jeg i de senere Aar har været plaget -- alt er forbi! Iøv- rigt, naar jeg undtager den i mange Maader interessante Søndmørsreise, har Aaret havt liden Mærkværdighed for mig. Alt er gaaet sin jevne rolige Gang. Gud være lovet for den henrundne Tid! han lede os fremdeles efter sit Raad, og annamme os omsider til Ære! SIDE: 111 1821. 1ste Januar. Hos Konow var stort Selskab, sædvanligt Tractement, hvad Maden angik, men 5 Sorter Viin. Perialen var dog ingenlunde almindelig. Vi havde just ikke megen Sang, dog nogen, og deriblandt -- quis crederet? -- Bjerregaards Nationalsang, som temmelig godt lod sig aptere til Sagens: "Norge vor Moder." -- "Norges Held og Hæder!" var Skaalen, hvortil jeg, ved at klinke med mine Gjenboer, føi- ede: "overleve dets kronede Nationalsang!" 7de Januar. Præsten Brun talte med mig om den Copiebog, som jeg har anordnet, og som til denne Dag har været det hele Bergenske Ministerium en fremmed Ting. Det lader jeg gjælde, og skriver det paa mine Formænds, for disse tre Aar ogsaa paa min Regning. Men at Brun havde ladet Circulairet gaae fra sig uden at tage Copie deraf, ja uden engang at læse det igjennem med Opmærksomhed, og saa endda bragte det paa Bane i Samtale med mig, Udstederen, som sandelig havde udtrykt mig tydelig nok, det var utilgiveligt, og jeg behøvede al min Contenance, for ei at svare min indbudne Gjæst uhøfligt. Overalt har man ikke været stærk i Copievæsenet her; Bernhoft fortalte, at Capt. Lassen aldrig holdt Copiebog, og at han altsaa slet ingen Veiled- ning har i sin Embeds-Correspondance. SIDE: 112 10de Januar. Mit Aftenarbeide var at skrive et Brev fra Rasmus Jespersen, til hans Ven Lars Nielsen, præsumeret Forfatter af Stykket i Nationalbladet om Embeders Afskaffelse. Der foreslaaes fremdeles afskaffet alle Statsraader, Stiftamt- mænd, Fogder, Dommere fra Høiesterets-Assessorer til So- renskrivere, den hele geistlige Stand, og saa tilsidst nedlægge Universitetet. Endelig aabnes Udsigten til den Tid, da alle Embeder skulle afskaffes, al Skat og Afgift ophøre. -- Jeg troer Stykket lader sig læse. 11te Januar. I Tilskueren har Nansen med megen Beskedenhed og Agtelse for Forfatteren erklæret sig mod nogle af mine Yt- tringer i Stykket om Nationalsangen. En Sang af ham selv ender Nummeret. Den er mindre poetisk end Bjerre- gaards, men vel saa hensigtspassende; til at krones qvali- ficerer den sig imidlertid ingenlunde. Naar han i et Vers siger: Svenske Brødre! værer trygge! Fast paa Nordmænds Eed I bygge! saa afsiger han allerede derved Dommen over sit Qvad i Sammenligning med de Sange, jeg har nævnt. I ingen af dem tales om Norges Forening med Danmark, ellers vare de nu ubrugelige. At Druesaften smager mindre godt end "en Lædskedrik fra Vældet", er neppe Digterens egen Me- ning, end sige alle Nordmænds, og at Intet under Solen klinger som en Halling paa Fiolen, sander i det Høieste en Bondegut fra Fjeldbygden, men neppe nogen anden norsk Mand eller Qvinde, Dreng eller Pige. 12te Januar. Den Stundesløse spiltes. Pernilles Rolle har en sær- deles Lykke heroppe i Norge -- i Kjøbenhavn var den ikke brillant. Da jeg saae Stykket i Christiania, var Mad. Tul- SIDE: 113 lin den bedste af alle de Spillende; dette skal og nylig have været Tilfældet med Fru Grüning, og her tilkom unægtelig første Sted Fru Heiberg. Det comiske er bestemt hendes Fag, som næsten alle Mænds og Qvinders her i Bergen, Mohr undtagen. Denne spilte Vielgeschrey, og var ogsaa en af de bedste, jeg har seet udføre denne Rolle. Skriver- karlene vare fire af vore bedste Skuespillere: Henrik Meyer, Jørgensen, Monrad og Hagerup. 16de Januar. Jeg blues ved at tilstaae, at jeg i Dag for første Gang har seet Bibelselskabets Udgave af det nye Testamente. Næst efter Titelbladet fandt jeg en altfor lang Trykfeilsliste og erfarer desværre, at den endda ikke er fuldstændig. Saa- vidt jeg erindrer, var der alt begyndt paa Trykningen af Marcus, da jeg forlod Christiania, og saa kan der vel spør- ges: Hvad har man bestilt i disse 3 Aar, naar man ei har kunnet rette slige Bommerter, og hvormange Aarsnese vil gaae hen, inden man faaer udgivet det meget længre og vanskeligere gamle Testamente? 20de Januar. Af Nationalbladet kom 3 Ark, der næsten alle handle om den drammenske Nationalhøitid. De mærkeligste Stykker ere en Erklæring fra Helten, Krigsraad Flor, der tydeligen viser, hvilken stor Mand han er i egen Indbildning, og nogle Ord fra Festens Entrepreneurer, der have den neder- drægtige Uforskammenhed at sige, "at det ringe Antal Bor- gere, der vare frimodige nok til at tage Deel i Festen, be- viser tydelig, hvor ganske al Selvstændighedsfølelse og al Nationalaand er uddød hos os, og hvor megen Grund vi have til at befrygte, snart at see os aldeles udryddede af selvstændige Nationers Tal." SIDE: 114 24de Januar. Neumann skriver, at man vil paastaae Flor selv har maattet umage sig med at skrive Tak-Adressen. Efter Fe- sten herskede iøvrigt den opbyggeligste Fraternitet; tilsidst sad Tjenerne med blandt Gjæsterne. -- Biskop Bech har arbeidet stærkt for sin Svigersøn [fotnotemerke] ved Lier Kalds Vacance, og skal være meget vis i sin Sag. Neumann sender mig sin Liigtale over Leckve; den er virkelig meget skjøn, og er det som han siger, at selv Leckves Fiender tilstaae, han ei er rost formeget, har jeg ikke et Ord derimod at indvende, undtagen at Texten af Zachariæ Prophetie forekommer mig uheldig valgt. Var Leckve en Ceder, ved hvis Fald Graven maatte hyle, saa kan og Flor gjerne være den store Mand, som det er crimen læsæ libertatis ikke at gjøre Væsen af; det er Hip om Hap. 26de Januar. Man har Tid til at betænke sig, men saare tvivlsomt er det mig nu, om jeg nogensinde mere modtager Indby- delse af "Den gode Hensigt" [fotnotemerke] . Der var 60 Personer, men det var et Skrabsammen som ved Borgerfesten i Drammen. Os indbudne (af hvilke Stiftamtmanden ikke kom) og Oberste Reichborn undtagne, var der ikke en eneste i Byen boende Embedsmand; ligesaalidt var der nogen af de hæder- lige og velfornemme Kjøbmænd, som jeg kjender fra Venne- kredsen eller Privatselskaber, lutter obscure og ubekjendte Mennesker, blandt hvilke Stiftets og Byens fornemste Auto- riteter spilte en altfor eminent Rolle. Directeurerne ere Kjøbmand Ege og Chirurg Teuscher, ret manerlige, jeg kan ikke sige andet og begavede med taalelige Syngestemmer. -- Fotnote: Erik Rynning ( 1856 som Sognepræst til Søndre Odalen), der dog ikke fik Embedet. Fotnote: Et Klubselskab, hvis Historie er fremstillet i et særskilt Skrift af Adjunct W. F. Meyer, Bergen 1880. SIDE: 115 Den første Skaal var Norge! hvilket paa Kongens Fød- selsdag faldt i det uanstændige. Nu fik vi da Kongens Skaal efter en ny Vise af Sagen. Den var ikke uden poe- tisk Værd, men ellers er der en gylden Middelvei mellem den vamle Smiger, som høres i Christiania Geburtsdags- viser og dette djærve Frihedssprog, hvor Dagens Helt alde- les staaer i Skyggen. Da Dronningens Skaal var drukken med vedbørligt Hurra, paakom mig en Næsebløden, hvor- ved kan anmærkes, at Chordegn Lange laante mig et hvidt Lommetørklæde, saa fiint, at jeg neppe i mit Liv har eiet dets Lige. Man viste mig den Opmærksomhed at gjemme Kronprindsens Skaal, til jeg var kommen ind igjen, og derpaa fik vi første Vers af "For Norge Kjæmpers Føde- land", i hvilken Anledning adresseredes til Generalen og Reichborn: "Krigsmagten til Lands og til Vands!" Low- zow erindrede med Føie, deels at vor Frihed nu virkelig var mere end en Drøm i Viinruus, deels at om og Revo- lution engang skulde behøves, Militaire da ikke burde staae i Spidsen derfor, og at altsaa Verset var meget upassende. Nu kom da det Brunske Vers om Bergen med illiberalt Sideblik til "den nybagte Kjøbstad" [fotnotemerke] , og "Bergens Bye!" var Skaalen adresseret til Præsidenten og Lexow, som første Repræsentant. "Handelen og især Fiskerierne!" var næste Skaal; jeg gik altsaa tomhændt og blev en Smule stødt. -- Medens dette forhandledes i Logen, havde Stiftamtman- den Middagsmaaltid for dem af Vennekredsens Medlemmer, Fotnote: Bruns bekjendte Sang: "Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde", i hvis næstsidste Vers det hedder om Bergen: "Da mellem Bjærgene syv skal du staa, Naar nybagte Kjøbstad i Luften mon gaa". Her- med har Brun sigtet til Tromsø, Hammerfest og Vardø, der i Slut- ningen av 18de Aarhundrede havde faaet Kjøbstadsrettigheder; men naar man i 1820 sang Verset i Bergen, har man (se nedenfor under 11te Febr) tænkt paa Bodø, der 1816 havde faaet Kjøbstadsret. SIDE: 116 som havde tegnet sig at spise der, og nogle faa andre. Man drak Kongens Skaal af Guldpocalen, og 3 Glas Rød- viin var det mindste, som maatte skjænkes deri. De Fleste begyndte paa den tredie Flaske og et Par Stykker bleve fulde. 27de Januar. I Rigstidenden fortælles der, at der nu gjøres Alvor af en Posts Anlæggelse mellem Fredriksværn og Fladestrand, hvorom man maa glædes, da det end i denne Stund skal arrivere, at Breve fra Norge til Danmark og omvendt aabnes i Sverige (!!!). Det er overalt et underligt For- hold, vi staae i til vort Broderland. Carl Johan forekom- mer mig endnu at være det eneste Foreningspunct: iøvrigt vare vi hinanden neppe et Skridt nærmere den 1ste Jan. 1821 end den 1ste Jan. 1815. 28de Januar. Irgens vidste at fortælle den mærkelige Nyhed, at Lier Kald efter Kongens Befaling indtil videre skal henstaae ube- sat -- og hvorfor? at man kunde erfare om Aars, fra hvem ingen Ansøgning var indkommen, ønskede at have det Kald, som søges af 38 Præster, hvoriblandt gamle fortjente Mænd!! [fotnotemerke] . 30te Januar. Et værre Uveir med Regn og Storm har raset i Dag. Man frygter slette Tidender om den ellers meget rigelige Sildefangst: at udsatte Garn maatte være spolerede eller endog Mennesker forulykkede. Silden er i Aar i meget lav Priis, saa lav, at man frygter Bønderne blive kjed deraf, og finde at det svarer bedre Regning at ophøre med deres Fiskerie. Og Aarsagen hertil er -- Bødkernes Laugsprivi- legier, efter hvilke Tønder, ja endog tilhugne Staver ei Fotnote: Jens Aars, da Sognepræst i Hadsel i Nordland og Storthingsmand, udnævntes til Lier 23de August 1821. SIDE: 117 maae indføres hertil, hvorover de lade sig hver Tønde be- tale med tre Gange saa meget, som den kunde faaes for fra Stavanger eller Christiansand. For nu ikke at lide reent Tab, enes Kjøbmændene om at nedsætte Fiskens Priis, saa- ledes at 3 meget store Sild kunne faaes for 1 Skilling, og saaledes koster da Tønden mere end Sild og Salt tilsam- mentagne. Forrige Aar førtes Klage; Stiftamtmanden er ved en Forordning eller Placat berettiget til ved Magistra- ten at lade sætte Taxt. Det skede; vor høivise Øvrighed med tiltagne Mænd af Handlende og andre Borgere samledes, og -- Taxten blev høiere end den paaankede, af Bødkerne selv bestemte. Herlige Folk! Leganger har været Bødker- nes Procurator, naar de for Retten have søgt at haand- hæve deres Laugsrettigheder; han skal være en duelig Mand, og efter min Erfaring er een duelig Magistratsperson blandt 4 alt, hvad man tør gjøre Fordring paa. 31te Januar. Det mærkeligste i Rigstidenden er en lang Afhandling om Storthingsvalg, hvilke ei forekomme Forfatteren at skee med det modne og nøie Overlæg, som en saa vigtig Sag fortjener. -- Rimeligviis er Vogt Forfatteren og Anlednin- gen Marcus Pløens Valg, der skal være skeet med 4 Stem- mer af Folk, der vilde vise ham en Høflighed, uden at ane Muligheden af at han kunde blive Storthingsmand. 1ste Februar. N. Hertzberg skriver om mit Hyrdebrev: "Jeg kan ei negte, at jo den epistola pastoralis kan have sin Nytte, da mange af os Stiftets Præster ere Udgaver af Vernünft- leyns Officin (1787 til 1813 -- 14). De ved Gamaliels Fødder opdragne, en Balle, en Janson (Veirhanen Horne- mann sagde intet) have ingen Fare. Om hele den Epistel underskriver jeg: honni soit qui mal y pense, finder deri Advarsel ogsaa for mig, thi evigt sandt: hvo som synes at staae see til, at han ikke falder!" SIDE: 118 5te Februar. Munch skal være meget forhadt i Christiania. Byens Friskfyre bleve vrede paa ham for hans Avertissement om Skyden udenfor Slotskirkens Vinduer under Prædikenen; Historien med Grev Sandels opirrede den store og galante Verden mod ham; de Huusinqvisitioner efter Skjøger og Friller, han personligen foretager, synes mange, han kunde lade være; og endelig skal Aggers Sogns Almue være op- bragt over, at han en Søndag vægrede sig ved at døbe et Barn, der kom til Kirken en halv Time for silde og døde kort efter udøbt. At han har god Mening med alt dette, troer jeg sikkerligen; at, paa det sidste nær, en energisk og standhaftig Mand kunde gjøre det altsammen, og i alle Ret- skafnes Øine indlægge sig megen Ære derved, kan jeg heller ikke tvivle om, men det hoffærdige og prætenderende Væsen, Manden aldrig, saalænge jeg har kjendt ham, ganske har kunnet frikjendes for, støder Hjerterne fra ham. 11te Februar. Ved Bordet taltes meget om Hundholmens Kjøbstad [fotnotemerke] , hvor Regjeringen har favoriseret Englænderne i den famøse Evertske Sag. Overalt synes endog upartiske Dommere at ansee de "nybagte Kjøbstæder", som Brun stiklede paa i sin Vise, for Landets Ruin. Ved Aalesund f. Ex. vilde 2 -- 3 Individuer beriges, Trondhjem og Bergen tabe og Moldes Handel reent tilintetgjøres. -- Blandt flere interessante Ting omtaltes ogsaa Kjøbenhavns Bombardement, og for- talte da Bernhoft den Ubegribelighed, at han med flere andre havde gjort en Slags Etablissement i en Stue-Etage paa et nogenlunde sikkert Sted. 20 -- 30 Mennesker af begge Kjøn vare samlede den tredie, rædselsfuldeste Nat, og sang Fotnote: Bodø. SIDE: 119 og støiede og levede muntert, som om de havde været i det gladeste Bryllupsgilde. Gud frie os! 13de Februar. Sagen viste mig T. Algreen Ussings famøse Priisskrift. Dedicationen lyder saa: Schak Staffeldt! Helliget vorde dit Navn! -- Fra Storthinget havde Mowinkel skrevet, at der var en Proprietair fra Jarlsberg, der har Radesyge og saa stinkende Aande, at den inficerede det hele Værelse, hvorfor han er bortviist. 14de Februar. Klokker Balchen i Laurvig aspirerer ogsaa til Chordegn- Embedet ved Nykirken. Han titulerer mig Ærværdige Ven! og er tilsidst med sand Agtelse min stedse skyldige Peter Fredrik Suhm Balchen. 15de Februar. Christie medbragte en Carricatur i Steentryk, der er kommen fra Christiania: Satire eller Pasquil over den drammenske Borgerfest, hvis Deeltagere fremstilles som Abe- katte i forskjellige Forretninger, de Fleste med Attributer, henpegende til deres Navn eller Stilling i Livet -- Bog- handler Hjelm f. Ex., der havde tilveiebragt alle Viser, som en Abekat med Hjelm paa Hovedet, Visiret lukket og spillende paa Lire for Selskabet. Det er ret artigt. Capt. Dankel paa Voss, som nu er i Christiania, troes at være Gjærningsmanden. Han er meget god Tegner og stor Saty- ricus. -- Sagen er sygelig og melancholsk; til en Mand paa 45 Aar at være ældes han frygteligen. 16de Februar. Jeg har i Dag havt den Fornøielse at læse fem Vise- stumper, sungne i en af Bergens Klubber paa Kongens Fød- selsdag. Til Kronprindsen hedder det: Prinds! lad din Barm ei huse Svig Mod Klipperigets Tvillingsønner -- SIDE: 120 en smuk Compliment! men det bedste er et Hjertesuk om Fiskerierne, der begynder saa: For Sild og Vaartorsk, den kjære Mad, Som kildrer Ganen og mætter Hungriges Mave, Hvorom den Rige og Arme bad, Vi og et Ønske paa Kongens Fødselsdag have. Jeg er vis paa, at man selv i Arendal ikke har sun- get noget smukkere. 17de Februar. Morgenbladet synes dog virkelig i disse Storthings- dage at ville faae nogen Interesse ved strax at meddele os Ting, hvorefter vi ellers maatte bie nogle Maaneder. Denne Gang, faaer man Efterretning om, hvo der er valgt til Lagthingets Medlemmer. Det er et underligt Sammensurium, men bedømt fra den Synspunct, der nu af alle ansees for den rigtige, maa Valget kaldes heldigt, da saamange af de værste Vrøvlere, der i Odelsthinget kunde volde Forhaling, Confusion, maaskee endog virkelig Ulykke, nu ere kylede hen i Lagthinget, hvor man blot troer at behøve 2 -- 3 kyndige Jurister og duelige Mænd til at dirigere Affairene. -- Iøv- rigt er Morgenbladet som sædvanligt, har nogle flaue Anek- doter, Begyndelsen af en Fortælling, der lover lidet, og en Mængde Avertissements. 21de Februar. I Rigstidenden meddeles Kongens Tale, hvormed Stor- thinget aabnedes. Den er i mine Tanker særdeles god og passende, og har intet af den Skolemestertone, man sidst fandt anstødelig. Steder som: "For at bevare Forsynets saa kostbare Gave, lad os ihukomme, at intet Folk er vær- digt til at være frit, naar det ikke forstaaer at være det under Lovene; lader os ei glemme, at flere Stater have længe kjæmpet mod Despotisme, Anarchie og Borgerkrig; andre have efter mange overstandne Farer seet sig istand til, SIDE: 121 for det almene Bedstes Skyld at indskrænke Rettigheder, som Lidenskabernes Voldsomhed have misbrugt" -- kan vel In- gen støde sig over. Kun naar der siges: "at de constitutio- nelle Magters Ligevægt og Skjelnemærker ere ei klarligen bestemte", saa synes dette at henpege paa Feil i Grundlo- ven, og præludere paa Forslag til Forandringer deri. -- Tildragelsen paa Bodøe omtales paa en Maade, der vidner om, at der har været alvorlige Discussioner, og at man, for at stille England tilfreds, har maattet gjøre, hvad der er gjort. Den vidtløftige Beretning om Rigets Tilstand og Bestyrelse siden sidste Storthing forekommer mig heel fyldest- gjørende. At vel et og andet, nøiere beseet, kan see ander- ledes ud end det her fremstilles, er mueligt, ja rimeligt; men hvad er fuldkomment her paa denne syndige Jord? -- Ole Aaset har midt under Formalitetsdebatterne oplæst en Tale om Agerdyrkning, Handel, Finantser m. m. (!). 22de Februar. N. Hertzberg synes ei saa ganske at goutere min Visi- tatsbestemmelse, men deraf kan jeg ikke tage Notice; om det i en Bygd er Skik at holde Brylluper, i en anden at com- municere visse Maaneder, det maa være en visiterende Bi- skop saare ligegyldigt. Præsten maa lempe sig efter sin Al- mue, men Bispen er voxet fra sligt. 23de Februar. I de Stiftsdirectionen vedkommende Breve, som ellers sjelden have noget, som interesserer mig, fandt jeg i Dag 3 Ting, der tildrog sig min Opmærksomhed. Provst Norman havde gjort en Forespørgsel, som vel rettest var gjort mig, hvilken af Ladevigs Kirker bør ansees for Hovedkirke? Som Medlem af Stiftsdirectionen acqviescerede jeg ved, at min Collega faaer stemme i en ham saa lidet vedkommende Sag; men at Christie vil have Nordre Bergenshuus Amts (p. t. hans yndede men mig ufordragelige Foged Kjerboes) Be- SIDE: 122 tænkning om den Sag, "det over Skrævet gaaer", og jeg erklærede, at jeg ikke underskriver dette Brev. Om en anden Materie forbeholdt jeg mig mundtlig Conference. Det er i Faveur af Byens Hospital, man vil forurette dens Fattig- væsen. 24de Februar. Biskop Bech har solgt sin Gaard til Munch for 10 000 Spd., hvoraf de 9 000 tilhøre Kongen. Altsaa bliver dog det første Rygte sandt, at han kun fik 2 000 Spd. for Kro- ningen. En vakker Sum! men der sagdes endog, at den hele Gjæld var eftergivet. 26de Februar. Jeg foreslog Kirkedepartementet en Anordning om Selv- morderes Begravelse, hvorved den unyttige Bevilling af Øvrigheden, med deraf flydende Misbrug kunde bortfalde, og Almuen betages den Mistanke, at der vises de høiere Stæn- der en Faveur, som negtes den. Dette Forslag gik i det Væsentlige ud paa: at den som ei beviisligen har forkortet sit Liv, om der end er megen Sandsynlighed derfor, ligesom og den notorisk Vanvittige eller Afsindige, der har dræbt sig selv, kunde begraves med alle de Ceremonier, Loven ellers tillader: at derimod alle øvrige, uden Hensyn paa Stand, Alder, Kaar eller Sindsforfatning skulde begraves paa een Maade, nemlig i Stilhed ved et usædvanligt Klokkeslet, uden Klokkeklang, uden andet Følge end nærmeste Paarørende. -- Man vil maaskee finde at et lemfældigt System er brugt i dette Forslag, men altid bedre at det er almindeligt, end at det, trods strengere Lov, anvendes paa Rige og Fornemme, men tilsidesættes naar gemene Selvmordere, som maaskee vare langt uskyldigere, skulle begraves. 28de Februar. Af Morgenbladets Indhold maa jeg hæderligen omtale et Digt af gamle Frimann: "Til den forventede Natio- SIDE: 123 nalsang", og afskrive nogle Stropher deraf, som baade fra Materiens og Indklædningens Side synes mig at fortjene megen Opmærksomhed. I de første gjentages en Advarsel, ogsaa jeg flere Gange har givet i Prosa: Som indfødt Norsk Din Ære selv det gjelder, For sløv og dorsk Om Norges Folk du skjælder. Yngling er du! -- for gammel det Baade af Aar og af Adel, At du dig selv tør tage Ret Til saa scholarchisk en Dadel. Men Smiger var Ei heller Normands Føde; Thi spar os, spar Os for det altfor Søde! Fjeldmanden i sin Fjeldmandsboe, Vant til de brølende Sarper, Vilde sig kun forhexet troe Mellem de æoliske Harper. Altfor sandt er ogsaa, hvad der siges i følgende Stantzer: For Gubben Nor Vær ei for meget ødsel Paa Prunk af Ord Om Norges nye Fødsel. Tænkende, alderstegen Mand, Veiende Tider mod Tider, Sukker ved Navnet "Fædreland", Sukker og Hænder vrider. SIDE: 124 Hvad nytter Bram? Hvad nytter laante Fjære? For Normand Skam At synes og ei være! Egen, den kjæmpestærke Eeg, Kronet som kneiste paa Fjeldet, Nu dog hvor vinterlig, hvor bleg! Halve sit Løv har den fældet. 3die Marts. Provst Norman fortæller om et Forslag til forbedret Landpolitie, hvilket Boyesen, efter Falsens Forslag udar- beider, og som denne vil forelægge Storthinget. At Græn- demændene skulle bære paa Brystet et Messingskilt med Paa- skrift: "Frygter Gud og Kongen ærer!" er Theaterstads i Tidsalderens Aand. -- Friis skriver ogsaa derom, og fryg- ter Præsterne ved denne Leilighed blive Politiebetjente. Han har maaskee ikke Uret i at troe, at Boyesen i det Hele er mere skikket for et Departement end for Kirken. -- Med megen Lærdom beviser Cand. jur. Strøm i Nationalbladet, at eget Suppleantvalg bør skee, naar Storthingsmænd væl- ges. Dette er ogsaa min Mening, men naar han finder det at ligge i Grundlovens Ord, saa feiler han uden Tvivl. Ved modsat Fremgangsmaade er imidlertid Directeur Bau- mann kommen i Thinget med een Stemme. 4de Marts. Med Hensyn paa den Hospitalsbygning, der var over- ladt Fattigvæsenet, tilstod Stiftamtmanden, at Lovens Bog- stav er imod den intenderede Resolution; kom Sagen for Domstolene, maatte Hospitalet tabe. Men dertil kan det aldrig komme; man vil aqviescere ved Stiftsdirectionens Beslutning, og saa er Hospitalet en fattig Stiftelse uden andre Ressourcer end dens reglementerede Indtægter, medens Fattigvæsenet underholdes af Communen, og ved aarlig SIDE: 125 Ligning paa alle Byens Indvaanere. Altsammen saare godt og vel og sans replique, naar det strax var bestemt, da Værelserne overlodes, men ved en Uretfærdighed at reparere vore Formænds Sottiser, er vist ikke rigtigt. "Næ- stens Rigdom", siger Pontoppidan, "gjør ikke min Uret til Ret." 5te Marts. Rein er aldeles nedbrudt, og gaaer næsten ganske i Barndom, trods nogen hundredaarig Olding. -- Sagen bliver overmaade adstadig; ogsaa han er allerede en Olding, skjønt med klar og dyb Bevidsthed om hvad han var og er. Bli- ver han engang Olding ogsaa af Aar, vil Drengen og Yng- lingen i ham faae en barsk, intolerant Censor. 7de Marts. Det mærkeligste i Morgenbladet er, at Falsens Forslag om at antage Statsraader som Assessorer i Storthinget, ja endog som Deeltagere i Debatten er, for det første som Paragraph i Reglementet, forkastet. Det bliver særskilt at afhandle, og ventelig tilsidst betragtet som Constitutions- forslag, hvis endelige Skjæbne da lader sig forudsee. Bull og tildeels Nansen understøttede det; Tank og Flor vare dets heftigste Antagonister. -- Dernæst fortælles at lovligt Valg er skeet i Christiansand, og at Sebbelow og Foss ere gjenvalgte. -- Af indkomne Projecter nævnes et Constitu- tionsforslag af Rosenkilde, at Ingen fra den Dag, han er valgt til Storthingsmand til et Aar efter at Storthinget har endt sine Forhandlinger, maa søge eller modtage nogen Naades- eller Æresbeviisning, Ordener m. m. af Kongen og den norske Regjering. Christie har fra den Eidsvoldske Rigsforsamling omtalt denne Rosenkilde som en Stakkel, og dette i Materie og Form høist umodne Forslag viser tilfulde, at Dommen er rigtig. -- Blandt de oplæste Dum- heder maa jeg ugjerne omtale et Forslag af min gamle Ven SIDE: 126 og Skolecammerade Payecken [fotnotemerke] , om en Lov, der tillader Elias Halvorsen at udføre Egetømmer. Nationalbladet har nu i nogen Tid været fri for de Gemeenheder, hvormed det forhen besmittedes. At det meste deri har nogen Gehalt, vil jeg ikke paastaae, men anstæn- digt er det altsammen. 10de Marts. Det eneste, som ved denne Dag er at omtale er Præ- sten Christiansens Examen, der ogsaa bivaanedes af Præsi- dent Klagenberg, Præsten Middelthon og Fredrik Meyer. Christiansen modtog os i Frakke, hvilket var lidt underligt. Overalt generer man sig ikke i den Skole. Man bød Thee- vand om, først til os, siden til Drengene, der gjerne kunde biet; men at den unge Middelthon, en Dreng paa 11 Aar, modtog sin Theekop og drak af den, medens han stod ved sin Lærers Side og blev examineret af denne, det var "høist uanstændigt samt upassende". Hvad Examen selv angaaer, da begyndtes med Algebra og Geometrie, altfor høilærde Materier for mig. Derpaa fremtoges Gedikes latinske Læ- sebog. Et Par Drenge oplæste og oversatte (maadeligt nok) hver et Stykke, hvorfra Christiansen saa gjorde Excursioner i Religion, Historie og Geographie, løb uden Orden fra den ene til den anden Materie og lod svare hvem der kunde. Man vilde, at jeg skulde give Charakteer, men hvem skulde jeg give Charakteer? og for hvad? Det var jo et Chaos. 12te Marts. Til min Forundring holdt Irgens en moralsk Faste- prædiken om Standhaftighed i vore Pligters Opfyldelse. Den var i Førstningen overmaade tør og foredroges med søvndyssende Langsomhed; siden blev den varmere og livli- Fotnote: Var først Klokker i Risør, siden Kjøbmand. Se Pavels's Autobio- graphi S. 28 -- 29. SIDE: 127 gere, ret interessant, men hvilket Æmne af den til Intole- rance orthodoxe Stiftsprovst! Da han kom til at omtale Jesus som Mønster paa denne Standhaftighed, sagde han, at han kunde opregne mange Exempler derpaa, men turde ikke, "da Folk nuomstunder ikke ynde lange Prædikener". Det synes dog, da denne Materie var valgt, at være det, der allermindst burde udelades; overalt var Prædikenen slet ikke for lang, naar han ikke saaledes havde tællet os Sta- velserne til. Jeg, som dog vist ikke jager utilbørligen, vilde obligeret mig til at holde den i en halv Time. 13de Marts. Skoleholderen Lars Ous sender mig et langt Brev, og bringer mig sit forrige Ønske om at blive Kirkesanger i Erindring. Til sin Anbefaling vedlægger han et Par saa- kaldte Liigsedler ): Afdødes Levnetsløb [fotnotemerke] , oplæst ved deres Jordefærd, næsten ganske efter den sædvanlige Formular. "Jeg har," siger han blandt andet i sit Brev, "ikke værnet om Fødelandet med Sværd og stridet for Land og Rige; men jeg har brugt Aandens Sværd og Saliggjørelsens Hjelm til at stride med Djævelens, Verdens og Sattans Rige med." Af Rigstidenden maa jeg afskrive en kostelig Tale, Kei- ser Frants har holdt til Professorerne i Laybach, et værdigt Pendant til den Stump Latin, han i Ungarn for noget siden lod sig forlyde med: "Mine Herrer! Studenterne fra Krain have altid været ansete for gode Studenter. I bør søge at vedligeholde dette deres gode Rygte. Holder iøv- rigt ved det Gamle, thi dette er godt. Vore For- Fotnote: Christian V.'s Kirkeritual paabød, at ved Begravelser skulde oplæses det saakaldte "Testament", en kort Levnetsbeskrivelse af den Afdøde, hvilket i Regelen forfattedes af Degnen. Efterhaanden hendøde denne Skik, uden at Ritualets Bud ophævedes. Se herom Kirkehist. Samlinger, 4 R. V. S. 199 fgg. SIDE: 128 fædre have fundet sig vel derved; hvorfor skulle vi da ikke ogsaa kunne det? Nye Ideer ere nu almindelige, men disse kan og skal jeg aldrig bifalde. Afholder Jer fra dem, og holder Jer til det Positive, thi jeg trænger især til redelige og retskafne Borgere. Det paaligger Eder at danne Ung- dommen til saadan. Den, der tjener mig, maa lære, hvad jeg befaler; den der ikke kan rette sig der- efter, eller som møder mig med nye Ideer, han kan gaae sin Vei, eller jeg skal skaffe ham bort." -- Hvo skulde ansee dette for en Keisers Tale til Viden- skabsmænd? maatte man ikke troe, at det var en Spids- borgers Raisonnement i et Ølhuus? Et Ark af Nationalbladet indeholder nogle Tanker til Storthingets nærmere Overveielse, vistnok velmente og ei ubeskedent fremsatte, men Forf. skriver slet, og synes under- tiden ikke selv at vide hvad han vil. Det veed derimod Een, der har skrevet i det andet Blad noget der seer ud som Apologie for den rige Kjøbmand Henrik Carstensen i Riisøer, men er en af de blodigste Satirer eller Pasquil- ler, hvad man nu vil kalde det, som jeg har læst. Han var paa den Eidsvoldske Rigsforsamling Maal for Sverdrups, Reins, Falsens og Schmidts Vittighedspile. Engang sagde han ved en Votering: "Skal jeg følge min Overbeviisning, saa siger jeg Nei, men skal jeg følge min Interesse, siger jeg Ja." -- "Nu hvad siger De da?" spurgte Præsidenten. "Jeg siger Ja." 15de Marts. Det hænder undertiden, at jeg har besvaret alle Breve, har ingen andre Expeditioner at udfærdige, mangler interes- sant Lecture og spørger mig selv i Morgenstunden ret alvor- ligen: hvad skal jeg bestille i Dag? Blot for at kunne besvare dette Spørgsmaal paa en nogenledes tilfredsstillende Maade, har jeg skrevet mere end eet af de Bidrag til Mor- SIDE: 129 genbladet og norske Tilskuer, som vel adskillige have læst med Fornøielse. Opmuntret af denne Virksomhedsdrift, som jeg ikke vidste anden Maade til at fyldestgjøre, satte jeg mig i Morges til at skrive nogle Tanker om Dagens store Æmne: Gjældsopgjørelsen med Danmark. Jeg an- tager, at der er fire Maader til uden Udgift for Norges Statscasse at komme ud af den Ting: at Danmark efter- giver Gjælden, at Sverige paatager sig den, at Kongen be- taler den af sin Privatformue, og at Folket siger ved dets Repræsentanter: "Vi betale ikke; betale hvo der vil." Jeg viser korteligen at ingen af de tre første Alternativer enten kan fordres eller ventes, og at den sidste Erklæring var i høi Grad baade farlig og uredelig. Jeg slutter med de Ord: "Hvorledes den overblevne Levning af vor National- velstand kan reddes, det er langt udenfor min Kundskabs- og Virkekreds; kun herpaa vil jeg gjøre mine Medborgere opmærksom, og at der er noget, som bør være os end vig- tigere og helligere end vor Nationalvelstand, og det er vor Nationaldyd og vor Nationalære. Gjenop- rette vi hiin ved at opofre disse, da er vort Tab langt større end vor Vinding." Bernhoft fortalte om vor sindrige Storthingsmand Movinckel, at man et Par Dage savnede ham i Thinget. Man forespurgte sig i hans Logis, og der svaredes, at han var reist til Drammen. Fjerde Dag indfandt han sig og kaldtes til Regnskab. Med megen Frimodighed svarede han: at man vel ikke kunde undres over, om hans egen Velfærd var ham det vigtigste, eller fortænke ham i, at han ikke opofrede denne for at sidde i Stor- thinget!!! Det skal være hans tilkommende Svigerfader, der har meldt sine Venner dette mærkelige Træk. Et Par andre curiøse Anecdoter fortalte Bernhoft, den ene om Foged Bull. Han var Foged i søndre Trondhjems Amt, en Klin- SIDE: 130 genberg i Romsdals Amt, og begge ønskede at bytte. Det kom til Amtmændenes Erklæring, og Krogh erklærede først at han vel kjendte begge som duelige og paalidelige Embeds- mænd, men da han derhos kjendte Bull som en trættekjær Mand, med hvem det var umuligt at leve i Fred, saa vilde han udbede sig som en Naade, at Byttet ei bevilgedes. Der- paa erklærede Grev Trampe, at hans Mening om begge Mænd var aldeles den samme som Amtmand Kroghs, og da de nu altsaa vare 3 som ønskede Byttet, kun Een var imod det, saa haabede han af Kongens Retfærdighed at det bevil- ligedes -- hvilket da ogsaa skede. 17de Marts. I Rigstidenden indbyder en Niels O. Røbech i Christian- sund, der engang før har ladet høre fra sig, til Subscription paa et Skrift med følgende Titel: "Plan til en Forbedring i Menneskeselskabets Hjælpemidler og Indretninger i For- sørgelses, Opdragelses og Emploierings Anstalter, i Grundsætninger og Tænkemaade, i Sysler og Leve- maade, i Eiendommenes Erhvervelse, Brugs, Arve og Han- dels eller Omsætningsmaade". Alt vil han gjøre bedre, end det fra Verdens Barndomsalder og hidindtil har været og endnu er. Denne uhyre Reform vil han til- veiebringe ved et "i Pengenes Sted af ham udtænkt Om- sætnings-Midddel, som der aldrig kan blive Mangel paa, og som heller ikke kan blive nogensinde den mindste Smule nedsat af sin paalydende Værd." Følgen deraf skulde da fremdeles blive, "at alle Misgjærninger, Laster, Udyder, Daarskaber, saavelsom næsten al Uret og Strid samt al Slags Fortræd og Ubehageligheder saameget formindskes, at de, saavidt muligt (!) næsten ganske bortfalder, og Fred og Enighed og Kjærlighed, tilligemed almindelig Oplysning, Dyd, Velstand og Lyksalighed uden Undtagelse næsten til ethvert Individ af det men- SIDE: 131 neskelige Selskab udbredes, og dette derpaa sikkert vedbliver til den sildigste Efterslægt" !!! -- Neppe veed jeg, om jeg ovenpaa alt dette tør nævne en saa triviel, prosaisk Ting, som at, ifølge Indførelses-Forretning, alle Mariboes faste Eiendomme i Agers Sogn skulle sælges ved Auction. Morgenbladet bekræfter at Tank er bleven Storthings- Præsident. Privatbreve tilføie, at han allerførste Dag sørgeligen har prostitueret sig. Det gik som der staaer i Peder Paars: Den fremmede Person fandt deri stort Behag, Men man Skibsfolket saa til Graad sligt at bevæge. Galleriet havde megen Moroe, men Thinget sad rødt, feigt og fladt. -- Imod to Stemmer er besluttet at indsende Adresse til Kongen med gjentagen Bøn om, at Norges Navn maa staae foran Sveriges i de Love, Anordninger og Publicationer, som nærmest eller ene angaae førstnævnte Rige. -- De Pradt [fotnotemerke] har givet os en Udsigt over Europa i 1820. Denne gang slipper Norge og Nordmændene meget naadigt. I det hele Stykke fremstilles Europa som et La- zareth og Lignelsen anvendes paa ethvert Land, der nævnes. Würtemberg og den scandinaviske Halvøe ere de eneste, som hæderligen udmærkes. Sverige har en gammel, Norge en ung sund Constitution, "som i vort Land hviler paa hiin Trykkefriehed, der af alle Fastlandets oplyste Beboere ansees for det høieste politiske Gode" -- Amen! Hvad der siges om Danmark maa og afskrives: "Danmark ligger med halv- lukte Øine roligt paa sit Leie uden at røbe nogen Smerte, ja næsten uden at røre eller bevæge sig. Fotnote: En forhenværende fransk Biskop, der udgav en Mængde historisk-po- litiske Skrifter. SIDE: 132 Denne Tilstand forekom en vis Doctor [fotnotemerke] saa yderst betænkelig, at han fandt sig beføiet til at bryde sit Hoved med at op- finde et meget drastisk Middel, hvilket alligevel den Syge aldeles forkastede." 18de Marts. Hammonds nordiske Missionshistorie med Lector von Westens Biographie, 951 Sider i stor Octav, har jeg i denne Tid læst. Fortalt af en tør, grundig Samler, f. Ex. Kam- merherre Suhm, vilde det være en høist ennuiant Lecture. Men baade i Hammonds Beretning og i Lectors Breve, hvor- efter han synes at have dannet sin Stiil, er saare megen Originalitet, hvorved, med al uskrømtet Høiagtelse for Mæn- dene og den gode Sag til hvis Fremme de talede og hand- lede, Bogen er en sand Morskabslecture. Jeg finder hos begge de Mænd, hvis Aandsvending var een, skjønt deres Bane i Livet var høist forskjellig, megen Liighed med Niels Hertzberg, især da hos Hammond, hvis Pund bestod i hans Tale. Men jeg vil troe, at ogsaa Hertzberg, fremdreven ved Omstændighederne, kunde i sin Daad ladet sig henrive af en Enthusiasme, der trodsede Hindringer, virkede med utrættelig Iver, men ogsaa med bitter Intolerance fordømte Enhver, der ei gik ind i hans Idee og saae Sagen netop fra samme Synspunct som han. At Hans og Poul Egede i Stilhed virkede ligesaameget som von Westen, og at Offeret, den første bragte, var langt større end dennes, det kan vel ikke negtes, ligesom og baade von Westens og hans Datter- søns dominicanske Fordømmelse over Biskop Krog, hvem Pon- toppidan i sine Annaler tillægger meget agtværdige Egenskaber, er i høieste Maade uchristelig. Naar man ellers tænker sig hvad der skede i Nordlandene og Finmarken for 100 Aar siden, og læser saa Deinbolls og Fleres Vidnesbyrd om Fotnote: Den fængslede Dr. Dampe. SIDE: 133 Religiøsiteten i de Egne -- vel maa man da sukke, og Glæden over det meget, der efter de engelske Missionsbe- retninger nuomstunder udrettes i fjerne Verdensdele, maa betydeligen nedstemmes. 21de Marts. Assessor Elieson vil have Skat lagt paa Speil, Lyse- kroner, Equipager og Liberietjenere. Falsen har foreslaaet, at Beslutningen om Adelens Privilegier maa forelægges Kongen tredie Gang i Sanction. 23de Marts. Om Tank fortælles, at han i sit Præsidentskabs Dage skulde fremsætte en ubetydelig Sag til Votering, men bar sig saa galt ad, at han fem Gange maatte gjøre det om, inden Quæstionen blev saaledes, at derover kunde voteres. Galleriet skal have skoggerleet. 24de Marts. Inden i N. Hertzbergs Brev laae et lidet do. fra Klok- keren i Graven [fotnotemerke] , dateret 16de Febr., hvor han efter den ringe Erfaring han da kunde have indsamlet, giver følgende Charakteristik over nogle Storthingsmænd: Amtmand Sib- bern, en blid venskabelig og rask Mand i Forretninger. Amtmand Falsen, vistnok duelig, men stolt Mand. Provst Aschehoug ærværdig og alvorlig. Statsraad Krogh, stille og betænksom. Statsraad Tank og Assessor Elieson begge forekommer mig agtværdige (?). Sorenskriver Gram og Bye- skriver Falsen, især den sidste tale meget godt for sig. Bønder: Haneborg, en brav Mand; Ole Svanøen, stille i sit Væsen; Theis Lundegaard, taler godt for sig, Spjeldnæs, ikke saa gal; Niels Broe, en stille, fornuftig Mand (?). Fotnote: Arne Lekve, Storthingsmand for Søndre Bergenhuus Amt. SIDE: 134 28de Marts. Morgenbladet fortæller udførligen om Debatten i An- ledning af Indstillingen om Gage- og Pensionslisternes Re- vision, og Kjøbmand Holsts dissenterende Votum, hvorefter ingen Embedsmand eller Pensionist kunde vide sig sikker paa at beholde sit Levebrød. Theis Lundegaard har i denne Sag viist megen Iver og Virksomhed. Han vilde først, at den, uagtet dens Afhandling og Afgjørelse var decreteret, skulde henlægges, og at det skulde overlades Revisorerne at handle efter sin "Retfærdighed, Billighed, Pligt og Sømme- lighed". Men dermed udrettedes intet. Deels ved skriftlig Votum, deels ved mundtlige Yttringer stemte i Embedsmæn- denes Faveur: Sibbern, begge Brødre Landmark, Heidemann, Bøckmann, Seip, Aall, Stadscapitain Blom, Grüner, Tønder, Krogh, Elison, Nansen, Aars, Tank, Bull og Præsidenten, Amtmand Falsen. Imod Indstillingen talte og skrev Hoel, Forligelsescommissair Blom, Bolstad, Quam, Lundegaard, Grønnerup, Broe, Vereide. Lensmand Øverland fremsatte et Spørgsmaal, hvorpaa andre havde gjort ham opmærksom, om han og, da han havde en lille Gage af Statscassen, kunde votere i denne Sag. Heraf tog Lundegaard Anledning til at foreslaae, at alle, som gageredes af Statscassen, skulde udelukkes fra Votering i denne Sag! Heri- mod indvendte Falsen og andre, at da alle Thingets Med- lemmer: Embedsmænd, Borgere og Bønder samtlige vare interesserede i Sagen, saa vilde Følgen deraf være, at den slet ikke kunde komme under Votering. Øverland ytrede nu, at det rigtignok ogsaa var hans Mening, men da man havde gjort ham denne Indvending, vilde han dog fremføre den. 53 Stemmer mod 22 bifaldt Committeens Indstillings § 1. De øvrige gik igjennem med mindre Vanskelighed. -- Om Sebbelow skulde hedde Lieutenant eller Overkrigscommissair, vævede man længe. Omsider gjorde Byeskriver Falsen det SIDE: 135 det fornuftige Spørgsmaal, om Storthinget burde spilde sin Tid med slige Bagateller? Der voteredes, og man blev enig om, at Sagen var Thinget uvedkommende. Af Nationalbladet kom halvtredie Ark. Korteligen øn- skes, at Storthingets Medlemmer vilde gjennemlæse National- bladet for 1820 og optage de mange nyttige Forslag, som der ere gjorte. Men ellers indeholde Bladene en lang Af- handling med Overskrift "Til Storthinget", der just ikke med Ubeskedenhed, men heller ikke med megen Fynd, gjør opmærk- som paa adskillige Ting, der bør tages under Overveielse: a. Norge (at det i norske Anliggender, bør staae foran Sverige). b. Statholderen (at da de tre første vare svenske Mænd, de tre følgende maa være norske). c. Addittamentet til Rigsacten (vurderes efter Fortjeneste, men behandlet med trættende Vidt- løftighed). d. Flaget (heraf maa sluttes at Forf. er Søemand eller en Kjøbmand, som nylig har været udenlands). e. Adelen (Amen!) f. Horten. (Mod dette Anlæg skrives saa saare meget; det maa dog sikkerlig intet due). g. Lovcommitteen. (Spørgsmaal, hvad den har bestilt siden sidste Storthing? Ja det er vist heller ikke let at indsee). h. Grændsebefarin- gen, i Stiftsvæsenet. k. Amtmænd (at have for stor Løn). 1. Præste-Embedet i Moss. At efter alle disse vigtige, hele Riget vedkommende Ting, et enkelt Præstekalds Indtægter komme i Betragtning, maa billigen overraske. 30te Marts. Stiftsdirectionen har i denne Tid ryddet op i en Mængde gamle Sager, og afsender vist 30 -- 40 Breve til Embedsmænd, offentlige Stiftelsers Forstandere osv. om uafgjorte Expedi- tioner. Det er ret efter mit Sind, og det er med Hjertens Glæde, jeg underskriver alle disse monita. Forbausende var det mig, og en utilgivelig Skjødesløshed baade fra Præstens og Overcommissionens Side, at der ikke siden SIDE: 136 1778 -- i 43 Aar! -- er indsendt Fattigregnskab for Stran- debarm. Meget uskyldigere er ikke Provst Buschmann, thi fra Ulfsteen savnes og Fattigregnskaber fra 1797! At der i Junii f. A. heller intet for de sidste 10 Aar var indført i Protocollen, kan jeg som Øienvidne attestere. 31te Marts. I Nationalbladet iler Consul Rosenkilde med at be- kjendtgjøre for de Handlende en af Odelsthingets samme Dag fattet Beslutning. Ja vistnok iler han, og kan med megen Grund vente det Spørgsmaal: "Hat es denn so eine Eile?" thi først maa Lagthinget bifalde Beslutningen, og siden maa den sanctioneres af Kongen, inden den som Lov kan bringes i Udøvelse, og dertil medgaaer der vel et Par Maaneder. -- Exkongen af Sverige, Gustav Adolph har ind- givet Ansøgning til Storthinget om Naturalisation! "Hvad om vi naturaliserede Napoleon?" spurgte Hertzberg i det over- ordentlige Storthing, da Kongens Veto var under Omtale. Man loe og fandt Indvendingen absurd. Dette var dog virkelig end galere! -- Flor vil, at Regjeringen skal anmodes om at sætte Christiansands Magistrat under Tiltale for det underkjendte Repræsentantvalg -- recte! bene! 2den April. Tyve Aar ere da nu henrundne siden den berømte anden April, hvis Minde i sex Aar var Danmarks, tildeels ogsaa Norges Stolthed. Kraft og Mod og Glæde tonede da i hver varmtfølende Barm, de herlige Sange, der digtedes før og efter denne betydningsfulde Dag -- og efter de sex Aars Forløb lød de sørgelige, uheldsvarslende som Liigklokkens Slag -- end sørgeligere, thi de vække til Sorg som dens, der ikke har Haab. Og dog er det mig kjært at have oplevet, i Kjøbenhavn at have oplevet hiin anden April. Al den Stads, jeg før og siden har været Vidne til, nei SIDE: 137 den opveier ikke derimod! Ikke engang den 25de Februar 1814 var Stemningen saadan i Christiania som den 4de, 5te og 6te April i Kjøbenhavn. Det er nu forbi! aldrig mere seer mit Øie, neppe see mine Børns eller Børnebørns Øine Danmarks eller Norges Lykke og Hæder! 3die April. Rigstidendens eneste indenlandske Nyhed er det andet offentlige Skridt, Ole Aasæt [fotnotemerke] har gjort, vel saa dumt som det første, at han nemlig som Lagthingsmedlem leverede Odelsthingets Præsident skriftligt Votum, det beneficerede Gods angaaende, da denne Sag var for i sidstnævnte Thing. Istedetfor nu at gjemme sit af Præsidenten afviste Votum, til Sagen engang kommer for i Lagthinget, som den nød- vendig maa, lader han det trykke i Rigstidenden: Vaas, som der er liden Mening i. For nu at gaae lige Skridt med denne sin Jevning og Fostbroder, har Rosenkilde, ifølge Opfordring, i Nationalbladet ladet aftrykke in extenso sit forhen omtalte Forslag, og de hidtil savnede Præmisser ere saa erkedumme, at en Borgercapitaine, Consul, Grosserer og Ridder burde skammet sig ved at lade noget Menneske vide, at saadant kom fra hans Haand. -- Ret fornuftigt er, hvad der siges om det norske Flag. Denne Mand vil have det rødt, hvidt og blaat, omtrent som det franske i Repu- blikens Dage. -- "Tretten vigtige Spørgsmaale" angaae meest Skattevæsenet, og ere sædvanlig Klynken. Derpaa følger "16 Gjenstande, som fortjene Storthingets Opmærksomhed". Det fremsættes alt i megen Korthed, og det meste synes meget fornuftigt eller i det mindste værd at eftertænke, f. Ex., at der udarbeides en Ansvarlighedslov, hvorefter de tiltalte Statsraader kunne dømmes, at Trykkefriheds-Sager underkastes Jury, og at en Lov fastsætter hvilke Embeds- Fotnote: Gaardbruger-Repræsentant for Hedemarkens Amt. SIDE: 138 mænd skal have Pension, og hvormange Aars Tjeneste kræ- ves til at nyde 1/3, 1/2, 2/3 eller den hele Gage som Pension. Andre ville nok medføre store Vanskeligheder, og følgende er aldeles intetsigende: "at Tæring sættes efter Næring i Stats- husholdningen". 4de April. Fra den forhen omtalte Klokker Balchen sendtes mig en formelig Ansøgning om den Chordegn-Post, som maatte vorde ledig. Den ledsages af ret skjønne Attester. Kan gjerne være, at han besidder gode Kundskaber, men arrogant er han vist i høi Grad, og skriver overalt et underligt Brev. Overskriften er: "Høistærede og høistærværdige Herrer! af Stiftsdirectionen i Bergen." I Anledningen siger han blandt andet: "See mine ærede Herrer!" jeg er Normand, opdragen i Bergen osv. -- -- Disse ere i Fortrolighed de fornemste Grunde til denne min Ansøg- ning om en Chordegntjeneste i Bergen, hvorved jeg som Dem, mine ærede Herrer! umiddelbar underordnet, tillige troer at vinde forbedrede Vilkaar og mere Opmuntring, end man hersteds af lidet selvstændige Mænd kan vente". Han vil troe, at et "Volumus te liberum salvumque more Nor- mannorum (?) ikke saa sjelden i vore Dage vil høres efter en 11-aarig troe Tjeneste, da vi have saamange ypperlige Mænd i vort kjære Norge, der ere hædrede og fortjente og agtede, fordi de selv have arbeidet". Han slutter saa: "De have derfor, mine ærede Herrer! den høieste Fordring paa, at jeg med sand Tillid og Høiagtelse er Deres taknemmelige og hengivne P. F. S. Balchen". -- I sin Pen er han et værdigt Pendant til Studiosus Theologiæ Hammer. 5te April. I Storthinget har Flor nu endelig fremført det store Forslag om overflødige Embeders Afskaffelse. Disse ere da: SIDE: 139 "Statholderens, Statsministerens, Biskoppernes, General- Auditeurens, General-Krigscommissairernes, Søe-Indrulle- ringschefernes, Toldinspecteurernes, Hovedcassebetjentenes, (hvis Forretninger skulde overdrages Bankens Embedsmænd?), Fæstnings-Commandanternes og Fogdernes (hvorimod Lensmændene burde blive virkelige Embedsmænd og tillægges Embedsgaarde ! ! !)." -- Det er en sand Vederkvægelse man føler ved at komme til denne daarekistegale Slutning; deraf seer man tydeligen af hvad Aand Projectmageren taler, og spaaer med megen Rimelighed det hele Forslags Skjæbne. 6te April. Bernhoft laante mig en Tale, Schultz som Videnskabs- Selskabets Præsident har holdt paa Kongens Fødselsdag. Hans Ønsker paa denne Dag, hvis Betydning han nærmere udvikler, ere: 1. At Nationens constitutionelle Forfatning alt mere og mere maa befæstes. 2. At Baandet stedse maa knyttes fastere mellem Kongens Folk. -- Det er vist Sandhed, unegtelig Sandhed hvert Ord, han taler; ei heller overskri- der hans Frimodighed i nogen Maade Beskedenhedens og Anstændighedens Grændse, men det forekommer mig dog, som man ved saadan Leilighed, sin Borgerpligt aldeles ufor- nærmet, kunde føre et mere blidt og sagtmodigt Sprog. At sige i en Fødselsdagstale og i en Storthingstale ei allene det samme, men dette netop paa samme Maade, det røber Eensidighed og Stivhed og -- man sige hvad man vil! -- en vis Grad af Smagløshed. 10de April. Anden Gang kom Lars Ous for at tage Afsked. Han medbragte en Bøtte Smør, hvilken dog sandelig ikke havde ringeste Indflydelse paa mit Løfte at gjøre ham Hoved- SIDE: 140 kirkesanger. -- Jeg gik derpaa til Christie for at tale med ham om Klokker-Embedet ved Nykirken. Møller er afskediget ved Realskolen, og man ønsker intet heller end at blive ham qvit i den lærde Skole. Som henved 20 Aars gammel Candidat i Theologien, ulastelig i Vandel, kun doven og ligegyldig Lærer, synes han altsaa fortrinligen at qvalificere sig til en Klokkertjeneste, der ganske er et af de Embeder, Wessel bad Geheimeraad Guldberg om, "et Embede, Deres Excellence, med gode Indkomster men lidet Arbeide". Ogsaa om vore politiske Tegn talte vi, og Christie seer med ængstelig Uro- lighed Udfaldet paa Gjældsopgjørelsessagen imøde. Commit- teens Indstilling skal gaae ud paa, at en Adresse bør ind- gives til Kongen, at Norge ei kan paatage sig det Hele, men haaber, at Sverige deler Byrden. Følgen heraf blev den svenske Rigsdags Sammenkaldelse. Der siger man da: "Ja vil Norge indgaae i en nøiere Forening med os, saa tage vi alle, som eet Riges Borgere, Deel i Gjælden, men vil det fremdeles være et selvstændigt Rige, saa betale det selv sin Gjæld". Og hvad da? En overmaade slem Om- stændighed underrettedes sig her første Gang om. Havde jeg kjendt den, vilde jeg neppe skrevet Afhandlingen for Morgenbladet; den forandrer Sagen heel sørgeligen. Da Commandeur Rothe i 1816 var i Christiania for at requi- rere Orlogsfartøierne, og denne Sag var for i Storthinget, fattede Thinget, efter Opmuntring af Kongen selv gjennem nogle af dets ypperste Medlemmer, den Beslutning, at ansee den danske Statsgjæld som sig uved- kommende. "Sagen bliver aldrig afgjort", saa raisonnerede Kongen; "man bliver ved at underhandle med mere og mere Langsomhed, til den gaaer i Forglemmelse". Nu kom da England uventet og truede med Krig, naar Tingen ei strax afgjordes -- der var ingen Tid til at sammenkalde et over- ordentligt Storthing, Conventionen sluttedes, og nu staae vi SIDE: 141 der allesammen. "Ein böser Zufall!" maa man vel sige med Wallenstein. O det er dog en evig Sandhed: Ærlig- hed varer længst. [fotnotemerke] 11te April. I Rigstidenden læses det kongelige Rescript til Stor- thinget om Gustavs Naturalisation, samt dennes Brev til Thinget og til Hartmannsdorff. Kongen forekommer mig at spilde vel mange Ord for at gjøre Storthinget opmærksomt paa det Upassende i Ansøgningen, noget, som han burde tiltroet Folkerepræsentanterne sund Forstand, Æresfølelse og Fædrelandskjærlighed nok til af sig selv at erkjende. Gustavs Brev lyder som følger: "Ligesom en reen Hensigt, en ærlig Vandel og en frelst Samvittighed har udgjort min Trøst i Fotnote: Formodentlig har Kilden for denne Beretning været en Meddelelse fra Christie, der dog ikke kan være opfattet aldeles correct af Dag- bogens Forfatter. Storthinget fattede 24 Mai 1816 sin Beslutning om at indløse Orlogsbriggerne. Den 30 samme Maaned behandlede det en Kgl. Prop. af 24 Mai om Opgjøret med Danmark. I en Addresse fra Storthinget udtaltes, at det ei gik an at paalægge "Nationen nogen Deltagelse i Danmarks Gjæld." Hermed fandt imidlertid ikke Carl Johan sig tilfredsstillet, og han lod derfor i en ny Proposition af 1 Juli forlange en mere tydelig Udtalelse. I en Addresse af 2 Juli blev ogsaa en saadan afgiven, neppe mere tyde- lig, men i afbøiende Form, idet Storthinget da ytrede Ønske om en Fortsættelse af den Underhandling, som var indledet med Danmark, men forøvrigt henskjød den endelige Afgjørelse af nogen Del af den fælles Statsgjeld som Norge vedkommende til et følgende Storthing. Da Carl Johan i de Dage selv var i Christiania, er det antagelig den sidste Beslutning, han har foranlediget gjennem Samtaler med fremragende Storthingsmedlemmer, vel nærmest med Christie. (Udg. maa bemærke, at han i det Følgende ikke har fundet Føie til at gjøre Bemærkninger ved Pavels's Optegnelser om Opgjørssagen, Adelssagen, Bodøsagen o. s. v., om hvilke Sager man nu i forskjel- lige Skrifter af Professor Y. Nielsen har de bedste Oplysninger). SIDE: 142 alle Livets Afvexlinger, saa udgjøre de nu og mit Haab, at min ydmyge Ansøgning, som norsk Medborger i Rigets Krigstjeneste, maa finde Bifald. Født Svensk, men ved Skjæb- nens Bud adskilt fra Sverige, har jeg søgt og faaet Bor- ger- Ret i en Stad ved Navn Basel i Schweitz. Min Formue kan omtrent udgjøre 30 000 Gylden; min Alder er 42 Aar. Skilt fra Børn og Mage, har jeg kun en uægte Søn, for hvilken jeg drager Omsorg." Skulde man troe det muligt, at offentligt Ønske vilde vorde yttret i et norsk Blad om denne Ansøgnings Bønhørelse, at man vilde finde Grunde til at understøtte dens Retfærdighed og Villighed? Og dog er dette skeet i Nationalbladet. Storthinget har ved An- søgningens Afslag viist det regjerende Huus alt muligt Ga- lanterie. Committeen, der nedsattes, bestod maaskee af Thin- gets fem første Mænd: Krogh, Falsen, Arntzen, Sibbern og Aall. Om Afgjørelsens Form gaves 15 dissenterende Vota, men Brevet eller Adressen, som derpaa eenstemmigen antoges, skal aande den varmeste Hengivenhed for Kongen og hans Søn. -- Foruden bemeldte Curiosum om Gustav Adolph har Nationalbladet et langt, velskrevet Stykke, ganske vist af Hertzberg, om de Hindringer, der fra Regjeringens Side lægges for Subaltern-Officerers Giftermaal. Derimod har man udgydt en Hob Bitterheder mod den stakkels Ano- nym, som i Morgenbladet viste, at Norge bør betale de 3 Millioner og beskyldt ham for Svecomanie. Uden ringeste Kundskab om Tingen selv, behøver man blot at læse begge Stykker, for at indsee, hvilket af dem er Foster af vild Partieaand, og hvilket sindig Humanitet og Patriotisme har dicteret. -- Langt værre, i høi Grad nederdrægtigt er Spørgs- maalet som ender det sidste Nummer; det aander lumpent, personligt Had til Wulfsberg og intet andet. Af Morgenbladet anmærkes, at Additamentet forkastedes og Forslaget til Statholder-Embedets Ophævelse ligesaa mod SIDE: 143 20 Stemmer. Nansen har igjen fremdraget den norske Rid- derorden, hvorom ogsaa Knudsen har indgivet Forslag. 12te April. Fru Konow [fotnotemerke] blev i Eftermiddag begravet med megen Stads. 104 Mennesker vare indbudne til Følget. Medens vi skred langsomt fremad, klemtedes med Nykirkens eneste Klokke, som ovenikjøbet er sprukken og har en ynkelig Klang. Rein var med i Følget, og forrettede Jordpaakastelsen paa Kirkegulvet. Taarerne stod mig i Øinene, da han langsomt fremledtes af Kirketjeneren, og da denne forsømte at lede ham tilbage, stod han der ravende som et Barn, der lærer at gaae, og vovede sig neppe et Skridt fremad. 13de April. Ole Gogstad vedbliver at expectorere sig [fotnotemerke] . Han siger nu sine Tanker om, hvorledes han troer de 3 Millioner kunne udredes, og jeg maa tilstaae, at hans Orthographie er langt slettere end hans Ideer. De 2 Millioner skulde be- tales efter Jordskyld, den tredie af Kjøbstæd-Eiendomme, Værker, Fabriker, samt de Individuer, der gageres af Stats- kassen. Embedsmænd og Pensionister skulde i 10 Aar af- give aarlig 48 Sk. af hvert 100 Spd., en ikke byrdefuld Afgift. Fotnote: Cecilie Catharina K. (født Krogh), gift med Grosserer og Consul Wollert K. ( 1839). Fotnote: Denne Mand, der ikke er optagen i noget Forfatterlexicon, hørte i sin Tid til de Avisskribenter, der vare Gjenstand for Publicums Morskab. Schwach ihukom ham i en Drikkevise saaledes: Til Saltomortale henrev Kun Vinen den gamle Magrini, Og Gogstad, forinden han skrev, Gned Panden med spiritus vini. SIDE: 144 14de April. Hoel har forøget sit og Rosenkildes smukke Project om at Ingen et Aar efterat han har siddet i Storthinget maa modtage Ordener, Embeder odl. med det betydningsfulde Tillæg "dog saaledes, at naar Embedsmænd troe at blive tilsidesatte i muelige Forfremmelser, maatte det staae enhver saadan frit for, at frasige sig Valget." Hvilken Repræsentant! 17de April. Nationalbladet begynder med et høist vederstyggeligt Stykke angaaende Indstillingen om Opgjørelsen med Dan- mark, hvor en af Committeens Medlemmer anklages for, at have bragt denne, skjønt forhandlet og affattet inden lukte Døre, til Statholderen. Med rene Ord siges ikke dette, men indhyllet i et saa tyndt Slør, at Meningen ei lader sig miskjende. Af Privatbreve veed man, at Stadshauptmand Tønder er den Anklagede, og at der i Storthinget er fore- slaaet at forlange Forfatteren actioneret. Til Kongen selv gjøres lumpne Sidehug. 18de April. Nogle Bønder med Lieutenant Hoel i Spidsen havde fore- slaaet, at Udpantning af Skatter skulde stilles i Beroe. Efter nogen Debat forkastedes Forslaget mod 9 Stemmer, og omtrent tre Fjerdedele af Thinget bleve enige om, at det aldeles skulde henlægges. Kommer saa ikke den ufor- skammede Karl Dagen efter frem med et aldeles ligelydende Forslag, kun med et ubetydeligt Tillæg! De fandt Under- støttelse af Tank, men det hjalp intet. -- Motzfeldt har oplæst et kongeligt Rescript, "at hvis nærværende Storthing be- stemmer sig til at opsætte at tage nogen Beslutning i Henseende til Adelens Privilegier, og det følgende ordentlige Storthing aldeles tiltræder de tvende forrige Storthings SIDE: 145 Beslutninger angaaende denne Gjenstand, da er H. M. villig til at sanctionere samme". Da jeg først læste dette, hvilede et tykt Mørke for mig over denne Sag. Lidt klarere er den bleven mig efter Stiftamtmandens Fortælling, men det Lys, den udbreder, skjærer mig i Øinene. Det skal være et af den hellige Alliances Hovedøiemed at opretholde Adelen. Ifølge heraf skal de store Magter med allernaadigst Mishag have seet, hvad der i Norge er gjort til dens Ophævelse, og derfor tør ikke Kongen sanctionere Loven. Men naar han ikke tør nu, hvor kan han da bestemt love at gjøre det om tre Aar? og kan det nærværende Storthing indlade sig i denne Opsættelse? Det kan henlægge Sagen, det kan gjøre Modificationer i Forslaget, hvilket da bliver et nyt Forslag, som Kongen ikke før 1827 behøver at sanctionere, men hvorledes det kan opfylde Kongens Ønske uden at over- træde Grundloven, det fatter jeg ikke. 19de April. Det er nogle elendige Skærthorsdagspsalmer, der staaer i Guldbergs Psalmebog, mørk sandselig Pietisme, som jeg ikke kan faae over mine Læber. Foreningen, saaledes som den her fremstilles mellem Mennesket og Jesus, er ubeskri- velig ækel. Langt heller da physisk Elskov skildret i den slibrigste Roman! det veed man, hvad det skal være: der viser Mennesket sig som Dyr, behersket af sine dyriske Drifter. At det bærer Guds Billede og sættes kun et Trin nedenfor Englene, det har en saadan Forfatter hverken selv tænkt paa, eller villet henvende Læsernes Opmærksomhed til. Men her antydes noget Høit, Aandeligt, Noget der skal hæve Sjelen over det Jordiske, give Forsmag paa Himlens rene Glæder -- og Indbildningskraften ledes med Magt ned i det dybeste, skidneste Dynd. Det er umuligt for den ei aldeles Uskyldige og Uerfarne ikke at tage Forargelse deraf paa en eller anden SIDE: 146 Maade. Jeg har forhen omtalt Psalmen: "Du skjænker mig dig selv". Saa grov er ikke den Høimessepsalme Brun i Dag havde valgt: "Du Livsens Brød, Immanuel!" men dog saadan, at det var mig ligesaa umuligt at synge om dette Brød, som om den forestaaende Kiv med Djævelen, man synger om hver Prædikedag i 40 af Aarets 52 Uger. Brun holdt en god Prædiken "Om det Ansvar og det Tab vi paadrage os ved Ringeagt for Jesu Ord: Gjører dette til min Ihukommelse". Efter hans Fremstilling blev ellers ikke Nadverens Sacramente stort andet end et Erindrings- maaltid, en Benævnelse, hvorimod hans Fader i sin Tid saa heftigen ivrede. 20de April. Uagtet det ved kongelig Resolution af 20de Nov. 1800 var bestemt, at der alle Høitidsdage uden Undtagelse skal spilles paa Orgel, hvor man har noget, er det dog be- standig anseet for lovstridigt at have Orgelspil Langfredag og Bededag. Tilfældigviis erfarede jeg det igaar, og da jeg selv vilde prædike i Dag, skrev jeg til Brun, at jeg ikke vilde savne dette Middel til at holde Sangen og de Syn- gende i Orden. Vi fik altsaa for første Gang siden Prote- stantismens Indførelse Orgelspil i Bergens Domkirke. Det gjorde behageligt Indtryk, og jeg troer ikke min Prædiken fordærvede den gode Sensation. Den handlede om Jesu sidste Ord paa Korset, anvendte paa os selv som Døende, et Æmne, jeg oftere har behandlet; en af mine trykte Prædikener er over samme, men jeg læste den ikke igjennem, bestjal mig altsaa ikke selv. 21de April. Efter Statstidenden har Prof. Herholdt oplæst i det medicinske Selskab en Beretning: "De variis animi corpo- SIDE: 147 risque affectibus, quibus virgo Hafniensis per plures annos vexata fuit, accessione 273 acuum feliciter sublatis!!! [fotnotemerke] 23de April. Atter var jeg i Domkirken, mindre for at høre Brun, end for at synge den deilige Psalme: "Som den gyldne Sol frembryder". Det er en Paaskepsalme! Digteren, der skrev den, troede vist baade Jesu Opstandelse og sin egen. Bruns Prædiken var, som den første Høimesseprædiken han vel nogensinde har holdt paa Paaskefesten, ikke meget god. Han viste, at Jesu Opstandelse styrker os i vor Overbevisning (a) om Jesu personlige Høihed, (b) om Venners Møde i Evigheden, (c) om vore Legemers Opstandelse. Han takkede tilsidst for Offer. Taksigelsen var temmelig kold; han klagede ikke, men viste sig ei heller synderligen tilfreds. Hvad der meest havde rørt ham var, "at Daglønnere havde skjænket ham af deres Mundportion". Med Nordposten fik jeg et Brev fra Skoleholder Ole Knudsen i Geranger. Han er dog en Nar, det kan ikke be- nægtes. Hovedinholdet af hans Brev var Klage over at Valgforsamlingen og Ligningsforretningen holdes i Kirkerne og Bøn at jeg vil raade Bod paa det Uvæsen, hvorom maa siges som der staaer: "Mit Huus er et Bedehuus, men I have gjort det til en Røverkule". I et Postscriptum yttrer han sit og manges Ønske, at jeg vil udgive nogle af mine Taler om Igjenfødselen og Fornyelsen, hvilken han mærkede udgjorde Hovedsagen i min Lærdom. Fotnote: En Jødinde, Rachel Hertz, ("Synaalejomfruen") havde forstaaet at indbilde den høit ansete Læge, Prof. Herholdt, de utroligste Ting angaaende hendes Sygdom. Bedrageriet blev naturligviis afsløret, men først efterat endog udenlandske Læger havde valfartet til Kjø- benhavn for at see den mærkelige Patient. SIDE: 148 24de April. Neumann takker mig for mit Nytaarsbrev til Præsterne, og viser sig saare tilfreds dermed. Han beklager, at Bech aldrig, uden i Ministerialbøgerne udlader sig med sin Dom om, hvad han har seet og hørt. Han troer, at Bisperne burde sammenkalde Provsterne til en Synode, hvor de for- enede kunde aftale de Principer, der ved Visitatserne skulde følges. Hverken i Aggershuus eller Bergens og slet ikke noget andet Stift lod det sig gjøre; imidlertid har dette fornyet hos mig et længe næret Forsæt, som jeg nu inden min Afreise skal udføre. -- Med den nye Ministerialbog er man i Aggershuus Stift ikke fornøiet; Dagsregisteret især troer man vil forlede til Hyklerie eller Løgn. -- Neumann har gjort Bekjendtskab med den Lancasterske Methode, der ei be- hager ham, og staaer i hans Tanker under den Pestalozziske. Det er Engestrøms Malconduite, som har gjort den Bodøeske Sag til en ministeriel Sag, hvilket den ellers aldrig kunde bleven. -- Man taler om at 3000 af vore Tropper i Mai skal trække i Leir ved Fredrikstad, og frygter for An- greb fra russisk Side. I Storthinget har været gruelige Spectacler i Anledning af noget, Rosenkilde havde oplæst, og som gav Anledning til det Stykke i Nationalbladet, mod hvis Forfatter der, med en Pluralitet af 3 Stemmer, be- sluttedes at anlægge Sag. Man frygtede Storthingets Opløsning. Med Actionen er Neumann misfornøiet: "Storthinget gjør selv Angreb paa Skrivefriheden, og styr- ker Regjeringen i dens Lyst til at kue den". Wulfsberg takker mig for mit Bidrag til Morgenbladet. Han er i Christiania "enten for at redde noget af sine Eiendomme, eller for at være Vidne til, at han mister dem aldeles". Om Storthinget taler han adskilligt; af Bønderne ere denne Gang de fleste Skrab. Hansen [fotnotemerke] er flyttet til Throndhjem, Fotnote: M. C. Hansen. SIDE: 149 og hans Bortgang er det især, som har bragt Morgenbladet i Decadence. Det volder Wulfsberg Pengetab; derimod lever han og Døderlein af Rigstidenden, ligesom Hjelm af Natio- nalbladet. Han frygter, Storthinget kunde faae Lyst til at berøve ham hans Vartpenge; saa maa vel Kongen give ham et Embede. 26de April. Jeg udførte mit under 24de fornyede Forsæt, og for- fattede et Circulære til Provsterne, hvori jeg udbeder mig nøiagtigere og fuldstændigere Visitatsberetninger, end jeg hidtil fra de fleste har modtaget, især med Hensyn paa Præsters, Kirkesangeres og Skoleholderes Embedsførelse, hvorimod jeg dispenserer dem for de intetsigende Critiker over Prædikenerne. 27de April. Foruden en legemlig Invitation (til stort Middagssel- skab paa Søndag) fik jeg i Dag en aandelig, der var mig heel overraskende. Stiftsprovsten besøgte mig, og deels leve- rede mig til Gjennemlæsning og Bedømmelse to Prædikener, han har holdt 1ste Søndag i Faste og og Skjærthorsdag, deels indbød mig at høre hans Confirmationstale paa Søndag, der er over en meget alvorlig Materie. Prædikenerne, som han troede, "just ikke vare af de sletteste", har jeg endnu ikke læst, men hvad der kan bevæge ham til at indbyde sin Biskop til at høre en almindelig Confirmationstale, det er vi alle begjærlige efter at vide. Endnu en ligesaa underlig Anmodning fik jeg i Morges. Jeg har omtalt en Mand, som gik bort fra Alteret Skjærthorsdag, uden at have com- municeret, og Bruns Forsøg paa at berolige ham. Nu kom i Dag hans Kone til mig, og yttrede det Ønske, at jeg vilde gaae hen til ham, da han, som ellers skyer al Menneskeom- SIDE: 150 gang, havde yttret en Slags Længsel efter at tale med mig. Jeg gik da derhen. Manden er Hattemager, synes at være svensk af Fødsel, og noget baade aands- og legemssvag. Han er i bestandig Uroe Dag og Nat, kan aldrig staae, sidde eller ligge stille, afholder sig næsten fra al Mad, er ingenlunde vanvittig, blot i høi Grad tungsindig. Hans Tale, som ellers kun er saa korte afbrudte Repliker, dreier sig om samme Gjenstand som alle disse Menneskers jeg har fundet i min lange Embedstid, og af hvilke det vel neppe lykkedes mig at bringe to eller tre til sand, varig Beroligelse. Saalænge man taler til dem, synes de at høre med Op- mærksomhed og indvende intet mod, hvad der er sagt; man faaer da snart udtalt og troer i sin uerfarne Ungdomstid, at man har overtydet Forstanden og rørt Hjertet, men saa- snart man vender Ryggen er det lige nær, og naar man kommer igjen maa man begynde forfra. 29de April. Efter Stiftsprovstens Indbydelse indfandt jeg mig i Dag i Korskirken. Var det end ikke sjeldne Retter af høieste Gout, han bevertede med, Huusmandskost var det virkelig ikke heller. Texten var Ebr. 10, 38. 39 og Thema: "Vig- tigheden af under alle Livets Fristelser at bevare sin Troe." Havde han talt for en Menighed af megen Læsning og Aandsdannelse, vilde jeg sagt, at det han advarede mod, som Neologie, ikke længer fortjener at kaldes saa, men er virkelig, efter den blandt Dagens Skribenter herskende Aand, alt meget gammeldags. Men ligesom man før var seen til at give slip paa Orthodoxien her i Byen, saa er man nu i de sidste Aar ei synderligen gaaet frem med Tiderne, men indbilder sig (hvad enten man gjør sig det til Pligt at følge eller bestride den) at det endnu er Modetour, som længe siden har ophørt at være det. Dog er man endog mindre SIDE: 151 end for en Snees Aar siden vantroe par principe af Høi- agtelse for den souveraine Fornuft: letsindig, ligegyldig for Religionen, som for alt, hvad der er høit og ærværdigt, sandselig og usædelig, det er man nu som da, og saa bliver altid Advarslen vigtig, og som den fremsattes af Irgens, med Lys, Kraft og Blidhed, aldeles paa sit Sted. De Vink han gav om Romanlæsning, vare, skjønt jeg rigtignok ikke saa ganske har fulgt dem, ogsaa meget nyttige. Paa to af mine Børn har den slet ikke virket, den tredies Aand har den dannet uden i nogen Maade at forstemme eller fordærve hendes Hjerte; men at der for mange af Bergens slet op- dragne, fjantede, forskruede Piger kan være Gift i de Ro- maner de læser, det bør man ikke negte. Den anden Indbydelse honoreredes af os alle. Efter Middagsspisen var Dands til Kl. 4 om Morgenen. Hvor passende denne Forlystelse er paa en Confirmationsdag, derom ere Meningerne delte; efter mine Børns Confirmation kunde det aldrig falde mig ind at holde Bal. Man kunde sige, at der ligesaalidet føres religiøs Tale ved Spise- og Spille- bordet, som i Dandsesalen, men ved Maaltidet ere de Unge subordinerede, ved Spillet udeeltagende Personer; var der god alvorlig Stemning hos dem, forstyrredes den ikke i det stille Selskab af idel voxne Mennesker. Hvorledes denne derimod kan vedligeholdes under Valts og Springedands til den lyse Morgen, hvorledes Ynglingen og Pigen, træt og søvnig, efter en heel Nats Vaagen, kan gaae til Hvile med alvorlig Henblik paa den vigtige Dag, Tak til Gud, som lod dem opleve den, Bøn om Viisdom og Kraft til at gaae frem paa den Bane, de nu have betraadt -- det for- staaer jeg ikke. 30te April. Schydtz havde fra Christiania, at Rusland, Preussen og Danmark ere misfornøiede med vor Constitution og ville SIDE: 152 med væbnet Haand paatvinge os Forandring deri. Det er vel kun løst Rygte; ellers kan man tiltroe de Godtfolk alle- haande. Man skulde troe, det var i 1492 og 93 at Ludvig den sextende var stødt fra Thronen og halshugget. At Frants alt var Keiser, Alexander og Friederich Wilhelm voxne Thronarvinger, da det skede, kunde man ei let falde paa. To Bønder fra Nordalen paa Søndmøre besøgte mig i Eftermiddag. De havde intet andet Ærende end at takke mig for sidst, see hvorledes jeg levede, og bevidne mig sin Hengivenhed. 2den Mai. Regenter pleie gjerne ved noget Nyt at udmærke deres Regjerings Tiltrædelse. Det gjør da ogsaa forsaavidt, efter Statstidenden, Churfyrsten af Hessen. Churfyrstindens Hof- etat skal betydeligen forstørres, Skuespilsalen ligesaa og mange ledige Hofcharger skulle besættes. Ved saadan Fyrstedaad vil den Mand forevige sig; hver har sin Maneer. 3die Mai. Ved at revidere Udskriften af den søndhordlehnske Visi- tatsprotocol for deraf at uddrage, hvad der i Sommer bli- ver at tage under Overveielse, ærgredes jeg atter over min gode Christian Hertzberg, der endnu ikke har kunnet orientere sig over Visitatsmøderne. Der har han nu indskrevet Dom over Præsternes Prædikener, og ladet hver Præst selv un- derskrive det Vidnesbyrd, at han holdt en grundig og opbyggelig Prædiken (den næsten uforandrede Formular). Hvad han selv har talt om, anfører Provsten og, og sees deraf, at han 3 -- 4 Gange, skjønt med forskjellige Texter, har afhandlet netop det samme Æmne: "Guds Ords Kraft til at befordre vor Lyksalighed". SIDE: 153 4de Mai. Min sidste Aften-, undertiden og første Morgenlecture er i denne Tid Minerva; og saaledes stødte jeg i Morges paa en Prædiken af Broca, kaldet "Den gode Borger" [fotnotemerke] , hvilken Pram havde hørt med megen Fornøielse, og faaet Tilladelse til at oversætte og trykke. Og det er en Præ- diken! Jo vist ere vi nu paa en bedre Vei end for 29 Aar siden; saadan politisk Skjønsnak vilde dog ikke nu vorde hørt med Henrykkelse fra en kjøbenhavnsk Prædikestol. 5te Mai. Efter de mange Mandsselskaber troede Fru Bernhoft Tonen blandt Mandfolkene her rude, men finder dem fine og dannede over al Forventning. Derimod finder hun me- get bagvendt og kleinstädtisch hos de fleste unge Piger, ihvor- megen Flitterstads de end behænge sig med. Jeg fandt strax efter i en god tydsk Roman et Sted, der bogstaveligen stem- mede overeens med denne rigtige Dom. Forfatteren taler om Fruentimmercirkler, "hvor en Rad af smukke, smagfuldt klædte Piger sidde stille, ogsaa vel undertiden reise sig og gjøre en ganske artig Compliment, men den Fremmede, som af alt dette lovede sig virkelig Dannelse, maa lee over deres forkerte Tale, og vidste ikke at de smukke Børn kun havde copieret den alleryderste Side af de store Stæders Leve- maade, og nu troede at Dannelse bestod deri, og at intet andet behøvedes for at gaae i Selskab." -- Fru Bernhoft fortalte ogsaa om hvorledes Amtmand Falsen og Kones Bryllupsdag var celebreret. Der var stort Selskab hos Hagbarth Falsen Dagen før. Efter Kl. 12 om Natten før- tes de ind i et andet Værelse med Illumination og Trans- Fotnote: Reformert Præst i Kjøbenhavn; den fra Fransk oversatte Prædiken findes i Minerva 1792. III. 350 fgg. SIDE: 154 parenter, hvor en Troup Leirdøler traadte frem og i en versificeret Lykønskning complimenterede deres Amtmand. 6te Mai. Den i sig selv ubetydelige, men som det synes, i nær- værende Øieblik vigtige Sag om Adelen har været for i Storthinget. Kongens sidste Proposition underkastedes Over- veielse. Falsen understøttede den i en Tale, der er aftrykt i Morgenbladet, med Grunde, hvis Gyldighed jeg maa erkjende og -- beklage. Aars, Bull, Foged Landmark, Stadscapitaine Blom, Knudsen og Præsidenten (Gram eller Heidemann?) vare af samme Mening. Imod Propositionen talte derimod Bøchmann, Grüner, Tonning, Payechen, Rosenkilde, Forli- gelsescommissaire Blom, Lundegaard, Sebbelow, Pløen, Dein- boll og Oxholm. Der voteredes skriftlig og med 35 Stem- mer mod 21 forkastedes Propositionen. Mod 3 Stemmer besluttedes nu, at Lovforslaget tredie Gang skulde indsendes uforandret. At Lagthinget er af Odelsthingets Mening, derom kan neppe tvivles. Mod Krogh, Sibbern, Arntzen, rimeligviis ogsaa Byeskriver Falsen, Aschehoug og maaskee Nansen vil det Flor-Hoelske Partie udgjøre en bestemt Plu- ralitet, og saa er da Loddet kastet. At de udenlandske Magter ville paaføre os Krig for en saa reen Nullitets Skyld som den norske Adel, skulde rigtignok være besynder- ligt, men hvad kan man ikke tiltroe dem? Og saa vilde jeg da, om jeg havde været i Storthinget, af Omsorg for mit allerede nedtrykte Fædrelands Sikkerhed og Roe, stemt med Falsen, endskjønt det i andre Henseender stred aldeles mod min Overbeviisning. 7de Mai. Nordposten bragte et nyt Andragende fra Anders Jelle om Kirkesangerposten. Man kunde vedblive at vrøvle et SIDE: 155 Par Aar, men der er vrøvlet nok i denne Sag, og nu skal den staae. Kan gjerne være at Lars Ous intet duer, er selvklog og herskesyg som mange af denne Tids kalkonske Bønder, men naar han ei har farligere Medbeilere end Lars Jelle, vilde det være den største Uretfærdighed at forbigaae ham. Han faaer intet Svar, ligesaalidt som den Geran- gerske Projectmager Ole Knudsen. Jeg har nu læst de to Prædikener af Irgens. Den paa første Søndag i Fasten er, paa Indgangen nær, over- maade god. Exegesen over Evangeliet finder jeg fortræffelig. Langt mindre Priis sætter jeg paa Skjærthorsdags-Prædike- nen, hvor i megen Korthed "den hellige Nadvere betragtes som en Glædesfest", og hvor man synes at mærke, to Fest- prædikener i de samme Dage skulde holdes, der heller ikke kunde rystes af Ærmet. De lærde Bemærkninger om Over- gangen fra tredie til fjerde Capitel hos Lucas og om Tiden, da Jesu Afskedstale holdtes, vilde Korskirkens Menighed ikke savnet. 9de Mai. Fra Statssecretairiatet kom Førstegrøden af Storthin- gets Love: at Hittegods ei maa oplyses fra Prædikestolen, men fra Kirkebakken. Skulde det ellers opfyldes, hvad Rigs- tidenden og Morgenbladet true med, blev Høsten kun ringe og total Misvæxt maatte befrygtes. Storthinget er nemlig prolongeret til -- 16de Mai! At der i 3 samfulde Maa- neder kunde og burde været langt mere udrettet end der er, kan Ingen negte; men da dette nu ikke er skeet, da det endog med langt større og ordentligere Virksomhed vilde været umuligt i disse 3 Maaneder at blive færdig med alt, hvad der skal afgjøres, da bestemt Landets Ulykke nu vilde være en Følge af Thingets Opløsning, hvad Følge man end kan vente af dets Fortsættelse, og da det vilde været Kongen SIDE: 156 langt værdigere, at bevillige den ansøgte Prolongation, men derhos lempeligen dolere over Thingets Langsomhed, saa fragaaer jeg ikke, at jeg høiligen misbilliger dette Skridt af Regjeringen. Skal Hensigten være at sætte Storthinget Kniven paa Struben, og aftvinge det en gunstig Beslutning om Opgjørelsen med Danmark, Adelen og det Berlinske Laan? Hvad jeg dømmer om de to første Ting er sagt her og andetsteds. Af Hjertet afskyr jeg Demagogernes, Hoels, Flors og Seddelows Adfærd, men saaledes at stoppe Mun- den paa dem, var en uværdig Fremgangsmaade -- overalt Tidernes Tegn ere atter saare slemme; jeg haaber gjerne saa længe jeg kan, men nu er jeg tilbøielig til at frygte. -- Hvad Morgenbladet iøvrigt fortæller om Storthingets Be- drifter er følgende: Efter Flors Forslag besluttedes een- stemmigen Anmodning til Regjeringen om at sætte Christi- ansands Magistrat under Tiltale. -- Vedkommende Committee har foreslaaet, at det norske Flag skal bestaae af fire Qva- drater, to hvide og to høirøde; i det ene hvide den norske Løve, i det andet 5 gule Stjerner. Men naar nu dette eller andet Forslag bifaldes, vil saa det norske Coffardieflag erkjendes og honoreres af de andre europæiske Magter? Det forekommer mig som vor Selvstændigheds Erkjendelse er ind- sluttet inden for Norges og Sveriges Grændser, og at det gaaer os omtrent som den Mand, en Konge udnævnte til Geheimeraad, paa Vilkaar, at han ikke maatte sige det til noget Menneske. -- Flor har foreslaaet at den grundlovsmæs- sige Tid for Storthinget forlænges fra 3 til 6 Maaneder. I Nationalbladet er nu Amtmand Falsen under større Forfølgelse end Amtmand Collett i Borgerfestens Dage. For- resten anmærkes at de sidste Nummeres Indhold et Forslag om at udsætte Præmie for et Mindedigt og en Mindetale over Zetlitz. Til Digtet skulde og, à la Nationalsang sættes ny Musik. Gud veed om Ideen vinder Bifald! Zetlitz var SIDE: 157 en god, talentfuld Mand, og havde som Drikkevisers og Nationalsanges Forfatter umiskjendelige Fortjenester, men paa en saadan Maade at udmærke ham, er omtrent ligesaa utidigt som at holde Borgerfester, Krigsraad Flor til Ære. 10de Mai. I Spidsen for Rigstidendens Nyheder staaer, at Biskop Bechs Søn Thomas er bleven Capellan pro loco ved Slottet og Aggers, en ny Grund for mig til at glædes ved min Forflyttelse fra dette Embede. Jeg kjender slet ikke den unge Mand; han kan være meget honet og brav, men førend jeg vilde have Bechs Søn til min Capellan og det i selve Chri- stiania Bye, slog jeg gjerne nogle Procent af Honetteteten. Udenlands seer det ret saare uroligt ud. Italien er under- kuet, Spanien og Portugal bliver det vel og med Tid og Leilighed; i Tyrkiet ventes idel blodige Optrin; Rusland synes og at blande sig med i Spillet. England og Frank- rige ere de eneste Lande, hvorfra man har fredelige Efter- retninger. 12te Mai. I Nationalbladet er det halve Nummer 53 -- 54 mær- keligst. Deri opregnes da de Voterende for eller imod Kon- gens Proposition om Adelen. Af det seirende Partie var 5 i og 30 udenfor Embedsstanden. For Udsættelsen voterede 16 Embedsmænd og 5 andre, hvoriblandt Meltzers, Svanøes og Aalls Uafhængighed erkjendes; derimod troer man Evjenth og Stadscapitaine Blom have Speculation paa Embede. De 3, som, efterat være blevne overstemte, endnu modsatte sig det andet Alternativ, vare: Gram, Evjenth og Foged Landmark, som derfor kaldes Adelens Venner, ivrige For- fægtere m. m. SIDE: 158 13de Mai. Fra Irgens kom Svar paa mit Spørgsmaal om Sogne- præsters og Capellaners gjensidige Pligter og Rettigheder, halvfjerde Folioside langt, særdeles instructivt. Han er dog virkelig som Stiftsprovst og Bispens Vicarius en udmærket duelig Mand. Ogsaa her maa jeg anvende det optimistiske System, hvortil jeg har henført næsten alle mit Livs Be- givenheder. Det var dog nok godt, at Pavels's Ønske ei opfyldtes -- i flere Henseender. Han var maaskee hverken bleven god eller yndet Byepræst. 14de Mai. Der tales om at baade Treschow og Wedel ville tage Afsked. Holst og Vogt skulle blive deres Eftermænd. 15de Mai. N. Hertzberg sendte mig Udtog fra et Brev fra Klokker Brynildsen, hvori fortælles at Storthinget -- ventelig en Aabenbarelse, Flor, Hoel eller Sebbelow har havt -- har faaet Oplysning om, at Norge har 16 Millioner tilgode af Danmark, ikke Danmark 3 Millioner af Norge. Royalister (?!) i Storthinget kaldes de Hvide, Oppositionen de Sorte. Disse indbydes ei af Statholderen. Capt. Danckel, som er i Stockholm, har skrevet til Oberstelieutenant Dons at Wedel er falden i Kongens Unaade. Anker er jevnlig plaget af Koldfeber; Lægerne troe, han ei længe udholder den. Fra Boyesen fik jeg 7 tætskrevne Foliosider. Gud veed, hvorfra han med sine mange Foretagender og mange virkelige Sorger faaer Tid og Stemning til at skrive saadanne Epistler! Han gaaer langt tilbage i Tiden, og beskriver med megen elegant Udførlighed Farer han har været i, og Forskrækkelser, han har havt paa Reiser og andensteds siden han kom til Leirdal. Som rimeligt ønsker han et andet Embede; kan det lade sig SIDE: 159 gjøre, vil han gjerne gjøre en Reise til Christiania, medens Kongen er der. Af Nationalbladet maa jeg afskrive følgende Lovforslag: "Saasnart en Gut er confirmeret, skal han af Provsten(?) erholde et Exemplar af Grundloven. I den Anledning har Bispen at besørge det Fornødne". Hvilket er det? kjøbe de fornødne Exemplarer? dog vel ikke for egen Regning? sende Præsten de fornødne Exemplarer? skal Bønderne kjøbe dem, eller faae dem gratis paa Statens Regning, og rive dem itu? Et sindrigt Forslag. NB. Jeg har talt med Folk, der ansee det for Ironie. Det er vanskeligt at sige i disse Tider, da der for ramme Alvor gjøres mange Forslag, ligesaa dumme som de, der indsendtes til Republiken i Holbergs Comedie af dette Navn. 16de Mai. I Morgenbladet har man endnu ingen Efterretning om Udfaldet af Adelssagen, men af Privatbreve veed man, at den har været for i Lagthinget, og at Kongens Proposition med 10 mod 8 Stemmer er forkastet. Det er da nu forbi. Ville Europas Magter paaføre os Krig for vor Halstarrig- hed, saa ere vi ret strax i Ulykken; falde de paa fredeligere Tanker, saa skriger Oppositionspartiet: "Der kan man see, at det var blind Allarm; Kongen vilde skræmme os, forlede os til et grundlovstridigt Skridt, smedde os i Adelsaristo- kratiets Lænker". Lunkenhed og Mistillid til ham udbredes Landet rundt; galt altsaa ihvad der end skeer. "Ein böser, böser Zufall!" maa man vel gjentage med Wallenstein. Iøvrigt indeholder Morgenbladet følgende Storthingsnyt: Actionen i Anledning af hiin Pasquil i Nationalbladet har man opgivet. Med Hensyn paa Thingets truede Opløsning enedes man, efter Heidemanns Forslag, at antage Udarbei- delsen af Skatteloven, samt Loven om Told og Consumtions- SIDE: 160 væsenet for det vigtigste af alt. Flor nævnte 3 andre høist vigtige Sager, hvoriblandt Udfaldet af Revisionen af Stats- raadets Protocoller; man oplyste at alle 3 ville kunne be- handles inden Thingets Slutning. Odelsthinget er blevet enigt om, at det norske Coffardieflag skal være rødt, med et hvidt Kors, og indeni dette et blaat. 18de Mai. Christie er yderst misfornøiet med Tingenes Gang paa dette Storthing, og deri har han vel storligen Ret; men en Yttring af ham fandt jeg afskyelig. Dersom Norge ei paa- tager sig Udbetalingen af de 3 Millioner, vil Krig være en uundgaaelig Følge. Det troer jeg med ham; men saa troer han endvidere, at Sverige vil finde Krig med Norge(!!!) mindre vovelig end Krig med Rusland. For at undgaae denne, mener han at de Svenske med væbnet Magt ville, ja bør falde ind i Naboelandet, og tvinge det til at opfylde dets Forpligtelser. "Sad jeg i svensk Statsraad", tilføiede han, "vilde jeg bestemt tilraade det, og som Normand, der elsker mit Fædreland, kunde jeg ikke misbillige det". Til at commentere udførligen herover har jeg ikke Tid, det vilde og være ganske overflødigt. Mine Tanker og Følelser be- høver jeg ikke at hensætte paa Papiret, for at bevare dem dybt rodfæstede i mit Inderste. Det vilde være mig kjært, om jeg kunde afsondre Ordene fra den Talende, saa at Fø- lelsen over hine ei forplantedes paa denne. Et Par Maa- neders Fraværelse vil idetmindste formilde den, hvis ei Be- givenheder imidlertid indtraf, hvorved Hjerternes Tanker end yderligere aabenbaredes. Aabel skriver, at han halvveis havde engageret sig som Personelcapellan hos Provst Munch, men saa kom Biskop Bech og sagde: "Jeg vil have min Søn Thomas der", og den Mands "sic volo, sic jubeo" er almægtigt. SIDE: 161 19de Mai. Oppsættelsessagen har været fore i Storthinget. Sagen blev udsat for at indhente nærmere Oplysninger, især med Hensyn paa det ved Statssecretair Holst yttrede Tilbud fra Sveriges Side at deeltage i Gjelden(!!). Hoel foreslog at Holst burde indkaldes til personligt Møde i Storthinget; der var lige mange Stemmer for og imod, men ved Præsidentens Stemme blev afgjort, at dette ikke skulde finde Sted. Storthinget siges at have faaet Prolon- gation til Juni Maaneds Udgang -- en uventet Naade, som imidlertid synes at vise, at man har havt Resolutionen i Beredskab, ligesom 1814 Christian Frederiks Tale, og blot vilde skræmme de smaa Børn med Bussemanden, for at de skulde være flittigere. 20de Mai. Grev Schmettow er død. Den sære Patron havde an- ordnet, at han vilde begraves som simpel Soldat; eftersom man ei hans Villie, saa vilde han spøge. Lambrechts synes godt om den Beslutning, Storthingets Pluralitet har fattet angaaende Adelen, troer det aldeles umuligt, at de fremmede Magter vil paaføre os Krig for en saadan Bagatel, men at det er af Frygt for den svenske Adel, Kongen har gjort et Forslag, han selv ei bifaldt, og et Løfte, han rimeligviis aldrig kunde opfylde. Gud veed det, men det veed jeg, at jeg ikke for saare meget godt gad været Storthingsmand under denne Sags Ventilation. Hvad jeg skulde stemme for i Opgjørelsessagen, var mig ikke tvivlsomt, men her vilde min Overbeviisning og min personlige Hengivenhed og Tak- nemmelighed mod Kongen kommet i en saare slem Collision. 22de Mai. Paa Birkeland tog jeg Afsked med mit Følge og fort- satte Reisen til Ous paa en særdeles god og paalidelig Hest. SIDE: 162 Man kjører undertiden den Vei, men det vilde jeg ikke for meget godt. Blandt de Objecter, der tildrog sig min Op- mærksomhed, nævner jeg den saakaldte Galteklev, over hvilken var gjort mig en langt fælere Beskrivelse, end den fortjente. Niels Hertzberg var kommen til sin Datter, som boer tæt ved. Christian Hertzberg og Arentz ventedes; den sidste kom i Eftermiddag, men Provsten først længe efter at jag havde lagt mig. Mod Aftenen kom den residerende Ca- pellan Stub, hvis Armod og Øiensvaghed vedbliver. Han viste mig sin Prædiken om "Religionens velgjørende Virk- ninger" -- skjønt ikke fri for Gjentagelser, ret god, almin- delige Ting, men sund Christendomslære, vel og opbyggelig fremsat. 23de Mai. Det staaer nok ikke saa vel til med Provst Christian; imidlertid hinker han afsted og er i godt Humeur. Kirken var overmaade fuld, og jeg kan ikke sige andet end at der herskede rosværdig Orden og Stilhed. Begge Præster messe ret behageligt, Jersin især. Stub foredrog sin Prædiken overmaade vel. Men dermed er omtrent sagt det Gode, som lod sig sige og Dagens Forretning. Baade Stub og Jersin katechiserede -- næsten maa jeg sige slet, Sognepræsten endda slettere, og 6 saa maadelige Skolehol- dere har jeg intetsteds fundet. Nogle af Ungdommen kunde Forklaringen saa temmelig udenad, men fornuftige Svar var ikke at vente. Hos Almuen skal herske stor Ligegyldighed for Skolevæsenet, hvilket gav mig Anledning til at holde min Slutningstale over Matth. 7, 16. Jeg talte meget alvorlige, kraftfulde Ord, og mange Fruentimmer græd -- neppe over Ordene jeg talte, men over Kraften, hvormed jeg fremførte dem. N. Hertzberg takkede mig, og sagde, at lig- nende Advarsler ogsaa kunde være gavnlige for hans Me- SIDE: 163 nighed, og det troer jeg ret gjerne. I Sangen var Een- stemmighed, men ikke Harmonie. Vi havde et meget skjønt Middagsmaaltid, hvori dog, foruden Husets Logerende, kun Præste-Enken Provstinde Sandberg, samt Proprietair Leganger med Kone og Sviger- fader deeltog. Jeg drak min Flaske Viin og befandt mig overmaade vel. Ved Bordet opkom en svær Debat i An- ledning af en Ordre, jeg havde givet, at Klokkeren i Findaas og Klokkersønnen paa Storøen skulde dirigere Sangen ved Kirkeindvielsen. Arentz tog sin Klokkers Partie, men begge Provster gav mig Ret. Stakkels Arentz! han er inderlig god, men enfoldig og meget stivsindig. Maaltidet endtes i Fred og Kjærlighed. 24de Mai. Tre Præster have i Dag taget Afsked, og jeg er alene tilbage med Jersin og Christian Hertzberg. Jersin havde ventet, at der i Visitatsmødet vilde blive klaget over, at han ei fra Prædikestolen læser Bededags- og Nytaarsbønnerne, hvilket jeg maatte sige ham var hans Pligt. Derimod yttre- des Ønske om at han selv desimellem vilde katechisere ved Gudstjenesten, naar ellers lidet var at forrette. Jeg maatte give Medhjælperne Medhold, og det forstaaer sig: han var villig som skyldig. At han vægrer sig ved at døbe Børn i Kirken om Søgnedage, fandtes urigtigt. De Indvendinger og Undskyldninger, han fremkom med, havde ei stort at be- tyde. Iøvrigt taltes om ulovligt Brændeviinssalg etc. Efter Middagsmaaltidet holdtes Skolecommission. Capitaine Møllerup troer med Philosophen Treschow, at Skoleholdere paa Landet ei bør existere, men Forældrene selv oplære deres Børn, og naar de ei kunne eller ville dette, tage Skade for Hjemgjæld. Jeg forstaaer ikke, hvor Mennesker, der kjende den virkelige Verden, in specie Oplysningens Tilstand i Norge, kunne falde paa saadant. SIDE: 164 25de Mai. Som en stødende Underlighed i Ministerialbogen maa jeg anmærke, at en Dreng, hvis Kundskaber og Forhold er- klæredes maadelige, stilledes øverst ved Confirmationen, og at fire, som gaves Charakteren "Udmærket godt", stod langt nedenfor ham. Ogsaa kunde jeg ikke undlade at yttre Ønske om, at disse udmærkede Subjecter maatte have mødt i Kirken paa Visitatsdagen, da jeg ikke kunde troe, Nogen af dem, jeg overhørte, havde faaet dette Skudsmaal. Denne Hviledag var ellers meget behagelig, skjønt Provsten, Jersin og den saare tause Leganger udgjorde det hele Selskab fra Morgen til Aften. Vi havde et meget behageligt Middags- maaltid, uden at jeg ret kan sige, hvori Fornøielsen bestod; endelig havde vi 3 Geistlige en Lhombre en trois, under hvilken jeg blev nedstemt, da det saae ud til Storm og Regn, og jeg gruede for den slemme Bjørnefjord, som i Morgen skal passeres. 26de Mai. Veiret blev langt bedre end jeg havde ventet, og vi var ikke 3 Timer underveis til Tysnæs Præstegaard. Man har Efterretning om at Nansen er død, den anden Storthingsmand altsaa, som døde i sit Kald. Man havde meget at udsætte paa ham, men gid ingen udueligere eller uværdigere Folkerepræsentant havde siddet, og i dette Øieblik sad paa Storthingets Bænke. At han elskede Flasken altfor høit, er sandt; at hans Forfængelighed og Lyst til at gjøre Opsigt ofte løb sur med ham, kan heller ikke nægtes, men han var uden Tvivl en baade fornuftig og retskaffen Mand. Gid begge Prædikater tilkom alle dem, som spottede og for- dømte ham! Mig er hans Minde kjært. 27de Mai. Den gamle Klokker Hougs gjorde mig i Morges per- sonlig Opvartning, og gav sig langt bedre tilfreds end hans SIDE: 165 Sognepræst over den Affront, der vistes ham ved at consti- tuere Klokkeren i Findaas som Forsanger ved Kirkevielsen. At jeg gjorde meget fornuftigt heri, blev mig saare indly- sende ved denne Dags Gudstjeneste. -- Arentz's Prædiken var overmaade orthodox. Den var over Slutningen af Evange- liet Joh. 16, 28, og skulde vise "Det Trøstende og Oplivende for os i disse Jesu Ord". At denne Trøst og Oplivelse udgjorde en egen Deel -- den tredie og korteste -- hvorved altsaa de to andre gik ganske udenfor Themaet, er en ei ualmindelig logisk Feil. Bibelen citeredes flittigt, for det meste ei upassende; dog hvilede over den første Deel om det Fortjenstfulde for os i Jesu Ord, Systemets Aand vel saa meget som Bibelens. Jeg begreb saaledes ingenlunde, hvad det vilde sige, at Adam udgik fra Faderen i syn- dig Tilstand, førend han i den paafølgende Katechisation forklarede, at ved at "gaae ud fra Faderen" forstodes at vige fra Gud -- i Sandhed en sindrig Forklaring! Himlen veed, i hvilken Huuspostil Arentz har hentet den Viisdom! Jeg kan dog ikke negte, at Prædikenen i det Hele har Over- beviisnings og Hjerteligheds Præg, og maatte af den Aarsag behage. Jeg talte i Chordøren over de samme Ord, som Arentz, kun at jeg anvendte, hvad Jesus sagde om sig selv, paa os, hans Læres Bekjendere, der gik ud fra Guds Ska- berhaand udrustede med herlige Evner og Anlæg, og skulle engang gaae hjem til Ham, der udsendte os, og gjøre Regn- skab for deres Anvendelse. -- I det Hele havde jeg Aarsag til at være tilfreds med Ungdommen; det var ikke som paa Ous det blotte Udenadspjat. Arentz er og en af de gode Katecheter blandt Stiftets Præster. Her gives ei Anledning til at indbyde Selskab; vi nød da overflødigt Tractement i vor egen Cirkel, og havde det ret morsomt. Dagen endte med en Lhombre med Hertzberg SIDE: 166 og Arentz, over hvis underlige Distraction og Forfjamselse jeg ikke sjelden maatte smile. 28de Mai. Visitatsmødet var ret behageligt; det synes at være en meget agtværdig Almue. Medens Skolecommissionen holdtes, fik jeg et Brev fra 8 Bønder af Onareim Sogn, med Bøn, at denne Menighed bestandig maatte faae Prædiken Christi Himmelfartsdag til Erindring om, at dens Kirke paa denne Dag indviedes. Jeg fandt deres Begjæring saa billig og rosværdig, at jeg har besluttet offentlig i Indvielsestalen at proclamere dens Bønhørelse. -- Iøvrigt gjorde jeg i stærk Blæst en ikke lang Spadseretour; Gud veed, hvor vel den bekom mig, da jeg var en Smule hæs og siden ikke er bleven bedre. Med Æggedram og Æggepunsch og Syltetøi arbeider jeg af al Magt paa min Helbredelse. Om min elskværdige Hertzberg gjør ligesaa med den megen Søvn og det meget Brændeviin og de salte Spiser han nyder, er mig høiligen tvivlsomt. 29de Mai. Atter en Hviledag, anvendt meest til Brevskrivning. Jeg har ellers i Dag ved at see Arentz's Ompuslen og ube- gribelige Raadvildhed, som om han igaar var kommen til Præste-Embede, tænkt paa, hvad der vilde bleven af, om han havde faaet Lindaas Kald. Hvem skulde man gjort til Provst efter Fleischers Død og Provstiernes Adskillelse? -- Menneskene gjøre meget galt, og at Biskop Brun tilføiede Arentz Uret, kan jeg aldrig ophøre at troe: men i det Smaae som i det Store vender dog Gud det gjerne til det Gode. Hveding er fra Forstandens og Kundskabernes Side aldeles ingen udmærket Mand, men i dette Øieblik er han mig vir- kelig uundværligst af alle Stiftets Provster. SIDE: 167 30te Mai. Mit Ophold paa Tysnæs, som i Dag fik Ende, var mig virkelig en sand Plage. Det ægte Gjæstfrihedsprincip, at lade Gjæsterne saavidt muligt raade sig selv, er den hjer- telig godmodige og velvillige Arentz reent ubekjendt. Man kan ikke en halv Time være inde i hans Stue, uden enten at faae Spørgsmaal, om man vil have Brændeviin, Punsch, Madera, Syltetøi og hvad der nu kan være Timens Orden, eller ogsaa see sig disse Ting virkelig presenterede, saagodt- som paanødte, saa at man næsten maa være uhøflig for at slippe. 4 -- 6 Skaaler proponeres under hver Ret, uagtet Arentz aldeles ikke elsker Drik, men blot troer at opfylde en Pligt, ham vistnok ligesaa ubehagelig, som mig at lade som jeg er fornøiet, naar man opfylder mine Værelser med To- baksdamp. Vil man spadsere ned til Søen eller udad Mar- ken, maa man liste sig til det som den drikfældige Mand, hvis Kone er Herre over Skabet, hvor Brændeviinsflasken staaer. Denne Jammer er nu forbi. Onareim nye Kirke er lys og som Landsbyekirke smuk. Den er opført af Muur, der vel ikke staaer 7 -- 800 Aar som de nedbrudte Ruiner, men dog vist ikke er saadant Flik- værk, som man paastaaer. Rummet er saa vel og smagfuldt benyttet, som det under de Omstændigheder var muligt, og ere end de blaae og røde Farver (Bøndernes Yndlings- couleurer) vel gloende, ere end samtlige Ansigter paa Alter- tavlen, der forestiller Nadverens Indstiftelse, naragtige Car- ricaturer -- hvad andet kan ventes, naar lutter Bønder dirigere Arbeidet? Jeg synes, det gjør dem megen Ære. -- Der var bestilt Logis paa Onareim Gaard hos en Fru Dahl, og man havde spaaet mig en suur Modtagelse, men det veed Gud, der mærkedes ei det mindste dertil; jeg syntes at være hende saare velkommen. Den hinkende Provst tog ind hos Knud Alsager, for at være Kirken nærmere. I SIDE: 168 Løbet af Eftermiddagen ankom de øvrige Præster, som skulle assistere. Ved Normann udbredte sig en Lystighed, som nok ellers ikke vilde fundet Sted. Alt ved Bordet proponeredes flere Skaaler; hvad der siden forefaldt, var jeg ikke person- ligt Vidne til, men der kigedes nok langt ud paa Natten dybt i en Punschebolle, der før Bordet var næsten urørt. 31te Mai. Klokken omtrent 10 vare alle Præsterne samlede i fuld Ornat paa Onareim Gaard, og vi vandrede parviis ned ad Bakken. Provsten mødte i Nærheden af Kirken og sluttede sig til Processionen. Vi kom ind i god Orden, men da saa Folkestimlen skulde indlades, blev der megen Tummel, som dog efterhaanden sagtnedes, og ved en Høitidelighed, hvor vel tre Gange saamange Mennesker vare samlede, som Kir- ken kunde rumme, kunde neppe mere Orden og Stilhed exi- stere. Marc. 16, 19 -- 20 var min Text, og mit Thema: "Vort Arbeide i Herrens Viingaard skal ikke være forgjæves; Herren vil arbeide med os, og med synlige Tegn forsikre os om sin Bistand". Jeg var uden Tvivl heldigere end i Hareid. Fru Dahl gav et godt Middagsmaaltid. Der herskede megen Stilhed og Adstadighed ved Bordet, men da jeg havde drukket Caffe, reiste jeg min Vei, og da er jeg temmelig vis paa, at Punschen har frembragt en lystig Stemning. Med stille Veir eller svag Bør tilbagelagde jeg de to Mile over Hardangerfjorden i halvfjerde Time, og traf Hertzbergerne alene i Malmanger Præstegaard. 1ste Juni. Saare skjøn bebuder sig Aarets fagreste Maaned, da alt endnu er i blomstrende Fremvæxt, Træerne have deres lysegrønne Løv. Dagene naae deres største Længde, da Alt SIDE: 169 er Liv og Haab, Luften varm men ikke qvalm. Jeg ophol- der mig nu i en skjøn, frugtbar Dal, nærved en rislende Elv, ved hvis Bredder jeg i Eftermiddag vandrede ene og glad. Rundt om Huset staae høie, alt meget skyggefulde Træer, som Hertzberg selv har plantet, og i hvis Lye han, kun 47 Aar gammel, kan vente at opleve mange lykkelige Dage. Fra det besværlige Ceremonievæsen paa Tysnæs er jeg overflyttet i en hyggelig Familiekreds, hvor jeg lever aldeles ugeneret. -- I Formiddag gjorde jeg i Selskab med de to Brødre Baron Rosenkrone en Ceremonie-Visit. Vi traf ham spadserende med sine to Smaapiger. Engang Officeer, levende i den store Verden, en Prinds's Adjutant, indskrænker han sig nu til det stille Huusliv i en landlig Afkrog, har ikke i 4 -- 5 Aar været i Bergen, men synes at leve meget lykkelig. Under Titel: Profetier af C. M. Falsen findes i Nationalbladet No. 69 -- 72 et saare mærkeligt Fragment af det ovenomtalte Falsenske Skrift fra 1814. Med stærke Farver skildrer han der, hvad Følgen sandsynligviis vilde blive af Norges Overgang til Sverige, endog om dets Con- stitution vedtoges. Vistnok overdriver han, og i værste Til- fælde kan jeg ikke tænke mig det saa slemt som Falsen spaaer, men at Erfaring har bekræftet adskillige af hans Udsagn, og at Tidernes mørke Tegn lade befrygte end flere af disse Profetiers Opfyldelse, det er nok altfor vist. Det frapperede mig at see yttret som ei usandsynligt den samme Idee, som Christie forleden til mit yderste Mishag lod sig forlyde med. Af Storthingsforhandlingerne fra 1816 meddeles en Beslut- ning, efter Falsens Forslag, fattet med 58 Stemmer mod 22, at Lov om Skatternes Ligning og Repartition skal be- stemmes i samlet Storthing, og ikke gjennemgaae Afdelingerne, med dissenterende Vota af Bergh, Schjøtz, Bonnevie, Ræder, Schultz, Nansen, Oxholm, Knoph, Bjørnskov, Cappeln, Tank, SIDE: 170 Bøgvald, Gerner, Krogh og Sibbern. Det sidste anføres og er saare kraftfuldt. -- I 73 -- 76 besvares de ironiske Spørgsmaale, som for noget siden gjordes med Hensyn paa Falsen. Jeg har ellers faaet Lys i en Sag, der før var mig dunkel, og det er sandsynligviis det rette: Justitiarius Bull skal have isinde at nedlægge sit Embede [fotnotemerke] ; Falsen menes at ville blive Justitiarius og Byfoged, Bull igjen Amtmand i Nordre Bergenhuus Amt. Enhver af disse Ting for sig selv betragtet synes ophøiet over enhver Ind- vending. At en podagristisk Olding over 70 Aar tager Af- sked, at en af Landets ypperste juridiske Embedsmænd bliver hans Eftermand, at en anden, just ikke udmærket, men altid meget fornuftig og duelig Mand succederer -- deri er intet uretfærdigt eller ubilligt, men i denne Combination er Tingen betænkelig og stødende. -- Endelig fortælles, hvad den Ankerske Familie har kostet Norge i disse 6 Aar, og deraf uddrager Nationalbladet den Slutning, at denne ærede Familie er Norge saare chere, dyrebar, kostbar, theuer. 2den Juni. Nationalbladet No. 77 -- 78 indeholder først det bekjendte Udfald paa Adelssagen i Lagthinget. Derpaa følger et Digt, hvor denne Heltegjerning besynges og forsikres "liig Solen med kraftigt Lys at have splittet den ængstelige Taage", og nu Ung staaer som gjenfødt, i sin stolte Flor Den ædle Friheds Plante, skjøn at skue, Og hæver fra sin Klippegrund sig stor Og herlig under Nordens Klippebue! Maatte det kun ikke blive efter Visens Ord: "En sør- gelig Ende den Lystighed fik!" Versene ere gode og sikker- Fotnote: Rygtet var ugrundet; i ethvert Fald blev Bull staaende i sit Em- bede som Høiesterets Justitiarius indtil 1827. SIDE: 171 ligen af Pavels Hjelm. Sorenskriver Gram er med eet igjen kommen i Oppositionspartiets Naade ved i Storthinget den 10de Mai at have erklæret sig mod de 3 Millioners Beta- ling. -- Tilsidst anføres det Rygte, at Wedel vil privatisere paa sine mange gamle og nykjøbte Eiendomme, og ønskes, at han forinden maa vorde indstævnet for Rigsretten, at gjøre Regnskab for sin Huusholdning. -- No. 79 -- 82: De 3 Millioner omtales i den sædvanlige persiflerende Tone, og Falsen, som det egentlig gaaer ud over, beskyldes for at have bivaanet et Committeemøde desangaaende hos Stat- holderen. Niels Hertzberg kom i Morges, efterat have reist den hele Nat. 3die Juni. Havde jeg slet Visitatsveir, da jeg sidst var i Qvind- herred, des skjønnere var det denne Gang. Alt var bedre end da, naar jeg undtager stakkels Chr. Hertzbergs Helbred. Jeg fik da saa omtrent overseet Qvindherreds (egentlig Bjørkevolds) Kirke, der er en stolt, majestætisk, skjønt rig- tignok vel mørk Bygning, en af de smukkeste Landsbyekirker i Stiftet. Efter Løfte til Hertzbergerne holdt jeg en Slags Liigprædiken over Præstekonen, da hverken Manden eller Brødrene paa Begravelsesdagen følte sig istand dertil. Jeg talte over det sidste Vers i Evangeliet, sammenholdt med samme Capitels tolvte Vers. Hertzberg holdt Tale i Chor- døren, ogsaa over et Sted af Dagens Evangelium Joh. 15, 27. Den var ret god, skjønt de Ord "I skulle ogsaa vidne", gaves en altfor udstrakt Betydning. Tilsidst holdt han en Lovtale over sin Menighed, hvorved han ligesom satte mig Kniven for Struben, og tvang mig til at yttre større Til- fredshed, end sidst. Under hans egen Katechisation, tildeels ogsaa under Skoleholdernes, forekom det mig, at Dommen dog ikke kunde blive saa meget forskjellig, men da jeg selv SIDE: 172 kom til, omstemtes jeg mærkeligen, og fandt, at Ungdommens Kundskab ikke var blot og bar Udenadspjat. At Hertzbergs Katechisation er saa saare rosværdig, kan jeg nu ikke finde; den er bedre end Præsternes i Ous, men neppe saa god, som Arentz's. Rose nogen med Varme, af et rørt Hjerte lyse Velsignelse over Menigheden -- nei! det kunde jeg hel- ler ikke nu. -- Her i Præstegaarden var ingen Gjæster ind- budne, undtagen Baronen og hans Broder. Vi havde et ret behageligt Maaltid, Gud skee Lov uden Spor af den Larm, der gjorde Visitatsdagen for 3 Aar siden saa ubeha- gelig. Vi drak Caffe paa Marken i de unge Træers Skygge ved Siden af den rislende Bæk. Et Par Mennesker med æsthetisk Sands og Følelse var mit eneste Savn; de findes ikke i disse Egne -- jeg finder ikke et eneste saadant Men- neske paa den hele Reise. 4de Juni. I Skolecommissionen udførtes det store Underværk, at 4 Skillings forhøiet Afgift til Skolekassen af hver Gaard- mand eenstemmigen decreteredes. -- Den gamle sygelige Oberst Segelche, som troedes at staae med den ene Fod i Graven, da jeg for 3 Aar siden var i Qvindherred, spiste her til Middags og tømte sit Glas med stor Fornøielse. En Svire- broder har han i sin Tid nok været, som de Fleste i Sønd- hordlehn; ellers roses han som en god, veltænkende Mand. Jeg troede i Henseende til Barnedaab om Søgnedage at have bragt Jersin til Syndernes Erkjendelse, men i Søndags har han tillyst i Haalandsdalen og i Fuse, at Børn kunne blive døbte i Ous Kirke om Søgnedage mod en Betaling af 1/2 Spd. over det sædvanlige. Hans Svoger og Provst Chr. Hertzberg blev meget vred, lovede at give ham en efter- trykkelig Revselse, og, hvis denne ikke frugtede, at anklage ham for mig. SIDE: 173 Nationalbladene No. 83 -- 88: I et ironisk Brev lastes Bladet for den Impertinence, at ville i 1821 minde en Mand [fotnotemerke] om, hvad han skrev 1814. Haren er graa om Sommeren og hvid om Vinteren, og et Menneske kan lige- saa gjerne skifte Mening, som et Dyr skifter Farve efter Aarstiden. -- I No. 89 -- 92 irettesættes med sindigt Alvor den nidkjære Zelot, der fandt det forargeligt at holde Con- cert i en Kirke for Penge. Jeg forbigaaer et Par ubetyde- lige Stykker, og nævner blot af det tiende og sidste Blad (93 -- 96) en Opposition mod Flor med Hensyn paa Embe- ders Afskaffelse, hvor han især lastes for at ville have Lens- mændene gjort til Embedsmænd istedetfor Fogderne, og Provst Aschehougs fortræffelige Votum i Adelssagen, der gjør ham megen Ære. 5te Juni. Klokken 8 i Morges forlod jeg og Niels Hertzberg Malmanger. Vi havde 7 Mile at reise. Veiret var stille, Farten altsaa langsom, eensformig og temmelig ennuyant. Klokken lidt over 9 om Aftenen kom vi til Ullensvang. 6te Juni. Ene med Hertzberg førte jeg et stille og ret behageligt Liv. Jeg lever her aldeles ugeneret; jeg gaaer ind i hans Værelse og taler med ham, graver i hans Bøger; vi mødes i Haven, der har 2 -- 3 skyggefulde Hvilepladse, ved Bordet og nyder et frugalt Maaltid, det er en ret behagelig Af- vexling. Med Rigstidenden fulgte et saare vigtigt Document: et kongeligt Rescript, dateret 12te April, men først den 22de Mai oplæst og indleveret i Thinget. Det angaaer de 3 Millioner, og er stemt i en Tone, som jeg ikke kan glædes Fotnote: Falsen, see 2den Juni. SIDE: 174 ved. Kongen fortæller, at Norge forhen var en Provinds af et uindskrænket Kongerige, hvilket det aldrig var, om det end undertiden behandledes saaledes; der stikles -- vistnok med Delicatesse -- paa den Indflydelse, der hindrede Nor- ges Overgang til Sverige strax efter Kielertractaten, og tales om hvor blomstrende baade vores og Sveriges Financer vilde været, hvis det var skeet; endeligen tilkjendegives heel tydeligen at det vilde være H. M. kjært, om nye Forhand- linger kunde aabnes til en nøiere Forening mellem begge Riger. For det første er dette Rescript sendt til den Com- mittee, der omhandler Gjeldsopgjørelsen, og den har æsket endeel Oplysninger af Regjeringen, blandt andet "bekræftede Gjenparter af samtlige de Forhandlinger, som have fundet Sted med udenlandske Magter i Anledning af Foreningen mellem Norge og Sverige, efter Afsluttelsen af Con- ventionen til Moss, efter det overordentlige Stor- thing 1814 og Rigsactens Antagelse". Morgenbladet fortæller om Nansens Død og Begravelse. Han fik den 1ste Mai i Storthingets Forsamlingsværelse, umiddelbar efterat have forladt Salen, et apoplectisk Til- fælde, og maatte strax føres hjem. Han levede endnu i 14 Dage og leed meget. Hans Jordefærd var meget høitidelig; alle Thingets Medlemmer fulgte, en ret smuk Gravsang istemtes og Sigvardt holdt en meget skjøn, rørende, ægte christelig Tale, som findes aftrykt. Det glæder mig inderli- gen at denne saa ofte miskjendte og spottede Mand i Døden fandt den Hæder, man i Livet var saa tilbøielig til at nægte ham. Skulde det ved Begivenhedernes underlige Sammen- kjædning engang vorde min Lod at parentere ved hans største Antagonists Kiste [fotnotemerke] , jeg tør da ikke love ham saa Fotnote: Meningen er tydelig nok den, at Pavels tænkte sig Muligheden af engang at efterfølge Bech paa Christianias Bispestol, men hvem han mener med Nansens største Antagonist, kan neppe afgjøres. SIDE: 175 smuk en Liigtale som Sigvardts. -- Efter den nyeste Rigs- tidende har H. M. under 16de Mai naadigst befalet, at 6000 Mand, Halvdelen norske og Halvdelen svenske, skulle sammentrækkes til Vaabenøvelser i en Leir mellem Moss og Christiania. 7de Juni. N. Hertzberg har skrevet en Afhandling om Moraliteten her i Kingservigs Præstegjæld til Indrykkelse i "Budstikken", hvilket Blad imidlertid atter synes at ville standse, man veed ikke om af Mangel paa Bidrag eller Afsætning [fotnotemerke] . Den gode Mand er vel vidtløftig i sin Skrivemaade, gjen- tager sig selv for ofte, lader sig og stundom henrive af forudfattet Mening til at debitere som Axiomer Resultatet af hans egen Erfaring i en temmelig snever Virke- og Om- gangskreds. De idelige Klager over Ungdommens Natte- sværmen, NB. ei som ældgammel, indgroet Uvane, men som en temmelig nye Skik, klinger ei godt i den Lærers Mund, der altid stiller sin store Nidkjærhed til Skue og har været denne Menigheds Lærer i 18 Aar. At jeg ikke aldeles bi- falder den af ham yttrede Mening, at Ingen bør confir- meres før han eller hun har fyldt det 16de Aar, er forhen sagt i denne Bog. Den Sammenligning mellem uægte Børns Antal i forskjellige Perioder, er sindrig nok, men Gud veed, hvorvidt den holder Stik. Hertzberg har fundet, at usæd- vanlig mange saadanne Børn fødtes i Aarene 1770 -- 80, og tilskriver det Fordærvelsen under Struensees Administra- tion, men havde den Indflydelse paa Hardangers Almue? Og mon ikke i Frederik den Femtes sidste og Christian den Syvendes første Regjeringsaar -- mellem 60 og 70 -- da Struensee endnu ikke kjendtes, Usædeligheden ved Hoffet og Fotnote: Afhandlingen optoges i Budstikken III, efterat Bladet igjen var kommet i Gang. SIDE: 176 i Kjøbenhavn var omtrent ligesaa stor? Endelig kjender nok ikke Hertzberg de eensomme Fængsler, saadanne som de bør være, naar han finder dem at være en lemfældigere Straf, end dobbelt eller tredobbelt saa langt Tugthuusar- beide. I et andet Stykke om Klædedragten gaaer han i smaalig Detail og gjør mange Digressioner. Der er Liig- hed mellem Hertzbergs og Prahls Skrivemaade, kun at hiin pidsker til Blodet, som Juvenal, denne gav Snert som Horatz. Den fornuftige og ædle Johannes Aga spiste her til Middag, og jeg hyggede mig ret overmaade i denne sjeldne Bondes Selskab. I Kirken viedes to Brudepar, og efter Sædvane vare de inde hos Provsten og bleve tracterede. Imidlertid blev Følget ude paa Gaarden og dandsede. En ung Karl gav en lille bitte Solo. Jeg saae da Gamle og Unge i deres Stads, som hvad Qvindekjønnet angaaer, er meget vakker og prydende. Brudekronen med det øvrige Dingeldangel er aldeles ikke kostbar, men særdeles net. At der iøvrigt til den Pynt medgaaer næsten ligesaa megen Tid, og ved den røber sig ligesaa megen Forfængelighed og Glimrelyst som ved de eleganteste Kjøbstad-Damers, det vil jeg troe. Aliter, non aliud. 8de Juni. Hertzberg besøgte mig i Morges paa Sengen, saae og beundrede mine aldeles restituerede Been, som han troede incurable, og overgav mig til Gjennemlæsning sin Visitats- prædiken, hvilken han mod Sædvane har skrevet næsten Ord til andet. Intimationen over 1 Mos. 1, 2 er særdeles smuk, og kunde vel fortjene at være Indledning til det opløftende Vers: "O Lue af Guds Kjærlighed!" istedetfor det flaue i den Kingoske Psalmebog. Prædikenen er over de Ord: "Saa elskede Gud Verden osv." og viser: 1. Gavens Stor- hed. 2. Hvortil den sigter. 3. Hvorledes den bør modtages. SIDE: 177 4. Hvorledes mange modtage den. (Mod denne Inddeling lod sig vel adskilligt indvende.) De to første Dele ere be- handlede med kraftig og populær Veltalenhed, de sidste af- færdiges ret kort. Man burde ikke overtage mere end man kan bestride. Med en forandret Disposition kunde saa fuld- stændigen, som det i en Prædiken kan forlanges, alt dette været sagt, som nu er lovet, men ei præsteret. At ved Af- vigelsen fra den sædvanlige Extemporering hans udvortes Foredrag neppe vil vinde, forudseer jeg. Sorenskriver Koren, Foged Vidsteen og Lieutenant Collin spiste her til Middag. Koren fortalte blandt andet, at han engang udenfor Kjøbenhavn havde bivaanet en Gudsdyrkelse af Ildens Tilbedere. En temmelig Mængde af disse var kommen med et Skib; de fik Tilladelse til at holde deres Cultus i en Bygning ude paa Grønland [fotnotemerke] ; Capitainen og Supercargoen med Familie havde Adgang dertil, og med den ene af dem fulgte Koren som Ven. Hvad han beskrev forekom mig som Gjøglerie, men ellers sagde han, at der herskede megen Andagt, større end i vore lutherske Kirker. Nationalbladet No. 103 -- 6 begynder med nogle intet- sigende Spørgsmaal, hvorpaa følger et saare vigtigt og vel- skrevet Stykke i Anledning af det Rygte, som dog virkelig har været udspredt, at svenske Tropper skulde marschere ind i Norge og skræmme eller tvinge Storthinget til at decretere de 3 Millioners Udbetaling eller Constitutionens Omstyrt- ning. Saaledes egner det Patrioten at skrive, og Held det Land med al dets Armod og øvrige Brøst, hvor saadant kan siges med Frimodighed, uden Omsvøb eller Complimenter. Den Forfatter gad jeg kjende, og var det end selve Flor, jeg skulde hædre og velsigne ham. "Uniform! Uniform! Fotnote: Det ældre Navn paa en dengang øde Plads mellem Citadellet og Østerport i Kjøbenhavn; see herom Werlauffs Antegnelser til Hol- bergs 18 første Lystspil S. 43. SIDE: 178 jeg ogsaa een!" Det Stykke med denne Titel, som begynder No. 109 -- 12 er langt alvorligere og beskednere, end det efter Titelen skulde formodes, og gaaer ud paa at Embeds- mænd, der udenfor deres Huus have Forretninger, der giver dem en vis Autoritet, bør have Uniform, men at disse deri- mod er en naragtig Stads for Cassebetjente og andre, der paa Embedsvegne aldrig gaae ud af deres Stuedør, og deri har vist Forfatteren Ret. -- Om det fire Gange saa lange Stykke med Motto af Grundloven kan med Sandhed siges: amphora coepit institui, urceus exit [fotnotemerke] . Det begynder med de 3 Millioner, og ender med en Klage over at En er bleven Lensmand, som Forf. vilde ei skulde være det, og Forslag at Lensmændene skulle være kongelige Embedsmænd m. m. -- I No. 113 -- 14 tales med en Djærvhed, som rig- tignok grændser til Uforskammethed om det kongelige Rescript af 12te April. Enten det følgende Forslag, i Tilfælde, at Kongen og Storthinget ei enes om Opgjørelsessagen, at voldgive Sagen til Keiser Alexander, er Spøg eller Alvor, er det høist upassende. -- Den ei ubillige Anke mod Carrica- turmaleren Capt. Dankel afskriver jeg heel: "Det fortjener at bekjendtgjøres, at den almindelige Mening om de neder- drægtige, skjønt yderst usle Carricaturstykker, som indsendes til Norge med forskjellige Reisende fra Stockholm, er, at det ei er nogen Svensk, der gjennem dette Middel søger at forhaane Norge. For at ikke den Uskyldige skal plettes skeer herved saadan Erindring. Man tør ogsaa haabe at komme til Kundskab om, at det heller ikke er nogen norsk Embeds- mand, som Norge har rakt en venlig og hjelpsom Haand, da han som Udlænding søgte om dets Brød, der under sit Ophold i Stockholm, for at faae et Embede, vanærer sig og Landet ved at udbrede saa usle og virkelig slette Arbeider". Fotnote: Hor. Ars poetica v. 21 -- 22. SIDE: 179 Kongens Forslag til Universitetsfundats er henlagt, og Storthingets forrige uforandret indsendt til Sanction. Lov- forslaget om Consulatpengene i Helsingøer er af Kongen nægtet Sanction. Tingen er mig ligegyldig, jeg forstaaer den ikke engang, men at Rosenkilde der, til Efterretning for de Handlende, skyndte sig at bekjendtgjøre denne Beslutning, da den var fattet i Odelsthinget, uden at man engang vidste, om Lagthinget vilde bifalde den, nu staaer som en Nar, det vil jeg ikke nægte fornøier mig. 9de Juni. Bleve ei disse Dage forkortede, saa det surt ud. Gud skee Lov denne var den sidste, der tilbragtes i saadan eensom Ørkesløshed, men den var virkelig ogsaa drøi. Hertzberg var for det meste indsluttet i sit Studerekammer, og overalt begynder vore Conversationsæmner at udtømmes. Vore Be- røringspunkter ere ikke saa overvættes mange; der er Ting, som have udmærket Interesse for mig, som han ligefrem foragter. I hans Anskuelser og Domme er en Eensidighed, som ikke er i mine; jeg forlanger ikke at alle skulle sætte Priis paa det, som har Værd for mig, men heller ikke ho- norerer jeg en saadan Fordring, naar den gjøres til mig. At sige om en Ting: den er absolut saa, fordi den fore- kommer mig saa at være, har stedse i mine Øine været en baade latterlig og ærgerlig Arrogance. Naar Hertzberg alt- saa efter sin saare ringe Erfaring, hvilken han endda ind- samlede, betagen af ugunstig Fordom, bryder Staven over Kjøbenhavn, Østlandet, Byelivet sammenlignet med Landliv osv., saa bliver saadan Fordømmelsesdom mig, som kjender ovenmeldte 3 Ting bedre end Nogen af det Navn Hertzberg, utaalelig -- jeg kan ikke gjøre for det. Nei! en saare cul- tiveret Mand er unægtelig Provst Hertzberg, har umiskjende- lige Kundskaber og Talenter, har i Omgang og Correspon- SIDE: 180 dance meget der behager, men jeg kan ikke sige, at jeg ønskede ham til dagligt Selskab, og derfor er det min faste Beslut- ning, om Gud lader mig opleve den Tid, at jeg tredie Gang skal besøge disse Egne, aldrig mere at holde saamange Rast- dage i Ullensvang. En Lykke er det, at Veiret har været saa godt i denne Tid, saa jeg har kunnet være i fri Luft, og det var i dag min eneste Frelse, da jeg i Formiddag laae vel en Times Tid ved en rislende Bæk, med Udsigt til Kir- ken, Fjorden og paa hiin Side af den nøgne, tildeels snee- dækte Fjelde, og i Eftermiddag ved den herlige, brusende Fos, for mig et af de ypperste Naturphenomener, jeg kjender. Jeg begriber saa ganske, hvorledes (som man har fortalt om en Vild) en Naturens Søn med varmt Hjerte og exalteret Imagination kunde henreven af Enthousiasme og anende Længsel styrte sig ud i den vilde Strøm. Naar jeg nu var Yngling, uden christelig Oplysning, jeg troede, at jeg kunde komme i den Sindsforfatning, at jeg fristedes til at gjøre ligesaa. -- Paa min Hjemgang fra denne poetiske Van- dring havde jeg et heel prosaisk Møde af Klokkeren. I et engelsk Maanedsskrift fandt jeg en yderst træffende Anekdote om Garrick og en Biskop. De talte sammen om den Effect, man ved Talen kan frembringe; og Bispen spurgte: "Hvoraf kan det dog komme, at De, ved at fremføre opdig- tede Ting, kan røre til Taarer, medens vi, der forkynde de høieste guddommelige Sandheder, undertiden vække slet ingen Deeltagelse?" "Det kommer deraf", svarede G., "at vi frem- føre vort Digt som om det var Sandheder, og De Deres Sandheder, som om det var Digt." Hvor mangfoldige Præ- ster, berømte Talere og berygtede Vaasere gjorde vel i at lægge sig dette paa Hjerte! 10de Juni. Provsten prædikede i Dag i Kingservig, men kom des- uagtet før mig til Helleland. Jeg talte meget med Koren, SIDE: 181 som er en snild, godmodig Mand, som Vert, som Ægtemand og Fader, i flere Henseender ret meget elskværdig. Han har sine Underligheder, især naar han rager ind i Politik, men ellers er han vist saare ædel og hæderlig [fotnotemerke] . 11te Juni. Det er da nu afgjort! Norge har ved sine Repræsen- tanter forpligtet sig til at betale de 3 Millioner, dog ikke i 10, men i 30 Aar. Paa Middagshvilen nær debatteredes Sagen fra Kl. 9 om Morgenen til Kl. 2 om Natten. 24 talte for, 10 imod Indstillingen i første Post. Omsider af- gjordes Sagen med 52 Stemmer imod 21. Det var den 29de og Natten til den 30te Mai denne Catastrophe frem- bragtes, af to onde Ting sikkerligen den mindste. Om de øvrige Puncter handledes den følgende Dag, hvilken havde en anden Mærkelighed. Grev Wedel kom i Storthinget med et nyt kongeligt Rescript af 24de Mai, hvori fordredes, at Rosenkilde offentligen skulde tilbagekalde nogle utilbørlige Udtryk i hans Forslag om at udstede en Adresse til Natio- nen i Tilfælde, at længre Prolongation ei indvilligedes. Hvis han vægrede sig derfor, anmodedes Odelsthinget om at tage under Overveielse, om han ei burde indstævnes for Rigsretten. Efter Tanks venlige Raad besluttede han sig til Palinodie, men nu fremkom adskillige af Thingets Medlemmer og paatalte nogle ligesaa uværdige Udtalelser i hans skrift- lige Votum angaaende Opgjørelsen. Ogsaa dette maatte han tage tilbage, og beqvemme sig til en heel ydmygende Afbigt. Fotnote: Den af Alle agtede, men rigtignok i flere Henseender underlige Mand døde 1854 i Ullensvang Præstegaard hos sin, ham vistnok i høi Grad lignende Søn, Præsten N. Koren. Han har givet et træffende Billede af sig selv i sit Testamente (Norske Stiftelser II, 522 -- 529) og i sine Breve fra Eidsvold i 1814 (trykte i Y. Nielsens Bidrag til Norges Historie i 1814. I 448 -- 504). SIDE: 182 Den tredie Nyhed, Posten bragte, er at Tilladelse til at afsende Nationalbladet med Posten, mod nedsat Porto, indtil videre er ophævet. Her dømmes forskjelligen derom. Venter Kongen, at Bladets Udbredelse og Læsning derved vil standses, saa vil uden Tvivl hans Forventning skuffes, men at han chicanerer Hjelm, efterat denne i flere Aar øiensynligen har lagt an paa at chicanere ham, det kan man dog ikke undres over. At jeg skal vise den, der stræber at vække Misnøie imod mig og mine Foranstaltninger en særdeles Faveur, det er dog vel meget forlangt. Supprimere Bladet kan Kongen ikke, og havde han Magt dertil, og gjorde det -- jeg vilde vist være den første til at paatale det. I Provst Normanns Brev laae et do. fra Falsen til Boyesen, samt et Exemplar af det trykte Forslag om Land- politiet. Falsen skriver i en spøgende Tone om National- bladets Angreb, og i en alvorligere om Nogles Forsøg at tilveiebringe Revolutionsscener. Rygterne om at han skulde blive Statsraad, Justitiarius i Høiesteret o. dl. erklærer han for at være aldeles ugrundede. "Førend jeg vilde være Statsraad, før vilde jeg hugge Brænde for Føden," siger han. Jeg kommer da endelig til Dagens Forretning: Visitats i Ullensvang Kirke. Det gik efter min Spaadom: Hertzbergs udvortes Foredrag var mindre Liv og Kraft end sidst, da han extemporerede. Han benyttede sig meget af Papiret, og det er Fjas, om saa en Demosthenes gjør det. Hans Kate- chisation var god, meget populær, og af Skoleholderne var der heller ikke een, jeg kunde kalde maadelig; hvoraf kom det da, at jeg, som ei kan tale Hardangersk, men ogsaa i min Katechisation taler i den ædlere Dialogs Toner, uden Dialect og Sprikworter, først kom efter Ungdommens virke- lige Kundskaber, da jeg selv begyndte med den, at jeg fik langt fornuftigere Svar end nogen af dem? Efter nu at have gjennemreist hele Bergens Stift og visiteret i alle Byens SIDE: 183 Almueskoler, maa jeg bestemt erklære, at den Kingservigske Ungdom er den ypperste, jeg nogensteds har fundet. Saa megen Eftertanke og sund Fornuft fandt jeg sjelden hos mine meest oplyste Confirmander i Christiania, som hos mange af disse Bønderdrenge. Jeg talte over 1 Thes. 2, 19, "Udslukker ikke Aanden!" Paa lidt ubetydeligt Børne- skrig nær, var der megen Orden og Rolighed i Kirken, ihvor fuld den var, og den almindelige Knælen, den Stilhed som Gravens under Klemtningen, da Slutningsbønnen var læst, fyldte mine Øine med Taarer. -- Om det øvrige af Dagen er intet at sige, uden at her var det samme Selskab som i Gaar paa Helleland og at vi blev meget godt tracterede. 12te Juni. Uagtet min Ordre efter min første Visitatsreise, holder Hertzberg ingen Copiebog. Han viste mig sin Registratur, og beraabte sig paa, at alle originale Documenter ligge i hans Archiv. Dette var nu godt og vel, naar Provste- Embedet var arveligt hos Sognepræsten i Kingservig; men naar Provsten boer paa Voss, i Graven, Vigøer eller Strandebarm, hvad har da Præsten her? Ja det havde den lærde og forstandige Mand, der tænker over Naturens og Politikkens dybeste Hemmeligheder, ikke tænkt paa, men nu kom Sandhedens Erkjendelse. -- Til at faae Skolebidra- gene forhøiede kunde hverken jeg, Provsten eller den brave Johannes Aga, der ikke hedder Præstens Medhjælper, men er det trods nogen, drive det. Alt hvad der udrettedes, var at forhøie Lønnen fra 9 til 10 Spd. Om en Kirkeklokke i Kingservig disputeredes mere med Adelsbonden Lars Galtung fra Strandebarm, end Sagen var værd. 13de Juni. I Provstens og Røttings Selskab reiste jeg i Morges til Ulvig. Her er i Storstuen kommen et nyt, ret smukt SIDE: 184 Ameublement; jeg maa overalt troe, at Røtting ingenlunde er saa fattig, som han ansaaes for, da jeg sidst var her. Den Tanke, at nødtørftig Mundportion opofres, for at man i et Par Dage kan brillere, har jeg nu ingen Grund til at nære; fra den Side har Opholdet her intet ubehageligt, og ihvorvel jeg kunde ønske mindre Ceremonievæsen, er dette dog ikke saa trættende som paa Tysnæs. I Dagligstuen fandt jeg to af de i Bispegaarden opklækkede Canarifugle, som Fru Røtting for otte Dage siden havde hjembragt. Hannen hilsede venlig sin fordums Herre, og gav os under Maaltidet en liden Sang med sin spæde Stemme. Det var mig ret inderlig kjært at se disse smaa Fugle, der mindede mig saa kjærligen om Hjemmet, og jeg harmedes ret over Provstens høivise Anmærkninger om den Frihed, de ere be- røvede, og Umuligheden af at finde Glæde ved saadant, item ved Blomster, der voxe i Urtepotter. Hvor varmt jeg føler for Frihed og Natur, og hvor smerteligt det er mig at see nogen levende Skabning lide, det veed jeg selv bedst, men en Canarifugl, saa inderlig glad i sit Buur, den eneste Ver- den han kjender -- jeg maatte være en Nar eller en Svær- mer, om jeg ynkede ham! -- Paa en Spadseretour, hvor Røtting viste mig en Hob unge Træer, han har plantet henad Strandveien, et Arbeide, hans Eftermænd ville takke ham for, om han end ikke selv skal qvæges i deres Skygge, fortalte Hertzberg mig, at han, da jeg var udnævnt til Bi- skop, troede, at jeg som Genie, der gjorde Vers, vilde liig min Formand ophøie mig over alt Detailvæsen, og at han ikke uden stor Forundring havde fundet det Modsatte, fundet hos mig en Hurtighed og Accuratesse, som -- skulde han føiet til -- savnes hos ham selv. At denne Ringeagt for Formaliteter, og det, han efter sin Anskuelse, finder at være Smaating, er en charakteristisk Egenskab ved hans Embeds- førelse, er nok unægteligt. Tre Ordrer har han saaledes SIDE: 185 overfaret med en Hurtighed, som hos saadan en Mand er utilgivelig; ved den manglende Copiebog, ved Schemaet til Skolejournalen, ved Kirkevisitatsernes Berammelse har jeg erfaret at han ei er en udmærket Forretningsmand. -- Røtting overgav mig til Gjennemlæsning sin Prædiken over Eph. 5, 15 -- 17. Han har endnu ikke faaet Greb paa at skrive ret christelige Prædikener; endnu hviler Clausens og Marezolls Aand altfor meget over hans Foredrag. Det er god, sund Moral, og hvad vi for 20 -- 30 Aar siden kaldte reen Chri- stendom, han forkynder; men Kraft, Liv, Salvelse fattes i hans Taler. 14de Juni. Der var megen Orden og Stilhed i Kirken; jeg hørte ikke et skrigende Barn. Denne og flere af de haarde Nødder, gamle, erfarne Provster lade ligge urørte, er det lykkets Røtting at knække uden at bide sine Tænder itu derpaa. De religiøse Modgrunde, som anføres, have ingensteds hjemme, saavidt jeg kan skjønne. I R.'s udvortes Foredrag er virkelig Kraft og Liv; kun Bønnen holder han i en meget uskjøn, generet Attitude. Det er saalænge siden jeg hørte Clausen, at jeg har glemt hans Fagter, men det svæver dun- kelt for mig, at ogsaa han stod i denne underlige Stilling, og det er troligt, thi han er R.'s Ideal, ligesom Nordal Brun adskillige andre Præsters. Jeg har Gud skee Lov intet saadant charakteristisk, der frister til Efterabelse; den duer aldrig. At min gode Provst i samme Stol, hvor jeg sad, lagde sine bestøvlede Been op paa den modstaaende Bænk, viser, at den Mand ikke generer sig; og at han under Prædikenen, der dog neppe kan have kostet ham Taarer, en lang Tid bedækkede sit Ansigt med et hvidt Tørklæde, for- staaer jeg ikke. Jeg talte over Eph. 5, 16, hvor de af R. udeladte Ord: "Dagene er onde" i Forbindelse med det SIDE: 186 Foregaaende og Efterfølgende især var min Text. -- Blandt Skoleholderne var en Brodersøn af den nys afdøde Sogne- præst i Lier, Thorkild Poulsen Lekve. Jeg har hørt Bisper og Provster og høiberømte Katecheter, men, naar jeg und- tager Clausen, har jeg nok aldrig hørt en bedre Katechisa- tion end denne Bondes. Han havde studeret dertil, derom kan ikke være nogen Tvivl, men den som ved eget Studium -- hvo skulde veilede ham? -- kan saaledes faae den ægte Methode i sin Magt, kan opholde sig ved et Stykke i ti Minutter, og ved den naturligste Overgang, uden de pseudo- socratiske Manerer, vi Studenter undertiden holdt os op over hos Biskop Balle, kan udpille hvert Moment, forklare hvert Ord, han er ligesaa vist en udmærket Katechet, som man kan være udmærket Virtuos paa et Instrument, om man endog ei kan spille lige fra Bladet, men maa øve sig i de Stykker, hvori man vil lade sig høre. Jeg fandt en særdeles oplyst Ungdom, kun faa Trin nedenfor den King- servigske, og hvad jeg især beundrede var, at Enhver svarede for sig selv, og intet hørtes af den modbydelige Surren, mod hvilken jeg har advaret, men som jeg dog, ogsaa i dette Aar, allevegne har mærket Spoer af. Her var ingen andre Fremmede end de 3 Jomfruer Kølle [fotnotemerke] , men vi tracteredes meget elegant, endog med Østers, som i denne Egn ere sjeldne, og med fersk Lax, som heller ikke er let at faae her. 3 a 4 smaa Canonsalver affyredes lige- som sidst under Maaltidet. At Provsten i fremmede Huse paatager sig at commandere og recensere, er ogsaa en af Mandens Underligheder. Jeg blev vred, om han i mit Huus saaledes befalede mine Tjenestefolk, som han befaler Røttings Fotnote: Døtre af den 1814 i Hardanger døde Chr. Kølle, en i sin Tid som Skolemand og orthographisk Rodhugger bekjendt Mand; Døtrene, der levede meget længe i Egnen, gjorde sig ogsaa bekjendte, især ved Reiser i forskjellige Lande. SIDE: 187 voxne Sønner. Det skal være i Spøg, men det saarer dog Delicatessen. -- Den haarde Dom, jeg for 3 Aar siden fæl- dede over Fru Røtting, var vistnok ubillig, men at hun, selv ulykkelig, gjør alt sit til at hendes Mand ogsaa kan blive det, tør jeg ikke fragaae. Under Caffedrikningen da jeg sad ene med hende, beklagede hun sig bitterligen over det een- somme, triste Liv hun fører. Hun kan, efter 20 Aars Landliv, endnu ikke ophøre at føle fortærende Længsel efter Kjøben- havn, hvor hun dog neppe kan have spillet nogen glimrende Rolle, da hun skal have været Tjenestepige. 15de Juni. I Visitatsmødet forefaldt intet mærkeligt. Her som i Ullensvang raser Ungdommen. Jeg troer Røttings Sagt- modighed udretter hverken mere eller mindre end Hertzbergs energiske Skjænden og høitidelige Conventioner. Man siger, at Ungdommen skal være vred, og det beviser da intet; men at der for at faae en Uskik hævet, ligesaavel maa handles som tales med Kraft, det er nok vist; i det sidste er Hertz- berg unegtelig en Mester; Røtting, skjønt ellers en værdig Lærer, er nok ikke Mester i nogen af Delene. Ved Skole- commissionen forhøiedes Lærernes Løn fra 9 til 10 Spd. 16de Juni. Uden Eventyr reed vi over Gravensfjeldet, og tog ind hos Mad. Kahrs. Inden jeg fortsatte Reisen, var Brude- vielse i den nærliggende Kirke, som er lys og vakker. Røt- tings Tale var just ikke udmærket god. Han udhævede saa- ledes det ene smukke Pars Fuldkommenheder, og overfoer det andet saa løseligen, at jeg trods min Prædilection for hiint, fandt noget upassende deri. Pudserligt var det ogsaa at høre ham, hvis Sprog ofte er altfor høitravende for Bønder, betegne den Overbærelse, Ægtefolk bør vise hinanden, med det trivielle Ordsprog, at de maa lade fem være SIDE: 188 lige, hvilket aldrig siges i god Betydning. -- Det er Skik her, at de overgive Præsten Trolovelsesringen, som han sætter paa vedkommendes Finger. Medens vi sad ved Bordet hos Mad. Kahrs, kom den fornemste Brudgoms Fader med ærbødig Bøn til Bispen, at beære Bryllupsgaarden med et kort Besøg. Røtting, som er en Fiende af Bondegilder, vilde afvise ham paa egen Haand, men da jeg hørte, hvorom der handledes, og at det ikke kunde forsinke min Reise, blev Afslaget underkjendt i høiere Instants. Jeg sluttede mig til Brudefølget, som endnu efter Egnens Skik dandsede i Mad. Kahrs's Gaard, og i en Slags uregelmæssig Procession gik det nu til Brudehuset. Strax foran mig og Oberstlieutenant Dons, der lugter god Mad og Drikke i lang Afstand, gik i en bestandig, ei uele- gant Dandsergang en ung, rask Bondekarl, som nok alt havde faaet en Perial, men saae saa inderlig glad ud, vendte sig, og med et stolt fornøiet Ansigt udbrød: "Jeg er en Valdris jeg!" -- jeg maatte holde af ham. I godt Brændeviin og do. Hardanger-Øl drak jeg det vakre Pars Skaal og reiste derpaa. 17de Juni. At komme fra Kingservig og Graven til Voss er en underlig Omskiftelse. Extremerne kunne med Sandhed siges her at berøre hinanden. Jeg har ikke fundet, og venter ikke at finde en bedre Oplysning blandt Ungdommen end paa de to førstnævnte Steder, men jeg vil ogsaa haabe at jeg ingen- steds i dette eller følgende Aar vil finde en slettere Ungdom, end jeg i Dag fandt den Vossiske at være. -- Flottmann holdt en ypperlig Prædiken om "Vor Pligt at forsvare Jesu Navn og Ære", og udførte den med Kraft og Fynd. Jer- sins Tale i Chordøren over 2 Petr. 3, 18 var i hans Maneer ikke slet, mindre kold end den Passiar, han for 3 SIDE: 189 Aar siden gav os om Bedragerie. Klokkeren burde gives sine Frænder i Forvaring. Jeg kan ikke klage over at der var mere Støi i Kirken end andre Steder. Naar Vosserne ere ædrue, iagttage de ret vel den udvortes Tugt i Guds Huus. -- Til Middag var her en heel Hob Officerer. Af Aviserne anmærker jeg korteligen: at Amtmand Falsen har faaet beneficium processus gratuiti mod Nationalbladets Udgiver for dennes Angreb i et her ukjendt Nummer 1 -- 4 af 22de Hefte: at Tyrkerne holde slemt Huus med de stakkels Græker, som jeg synes det just stemte overeens med den hellige Alliances Tendents at gjøre Standsning i: og at Gage- og Pensionslisterne ere reviderede med megen Libera- litet som det synes. -- Kornpriserne i Bergen ere uhørte. Bedste Rug har min Kone kjøbt for 2 Spd. 1 Ort. Naar jeg tænker paa, at der i Aarene 80 gaves paa Lister 4 Rd. DC. for en Tønde Rug og 2 Rd. 48 Sk. for en Tønde god Byg, og hvad Pengene vare da imod nu, saa maa man forbauses. Birkebrænde holdes endnu i 3 1/2 Spd. 18de Juni. Provsten kom i Morges tilbage fra Odde og et Par Timer efter holdtes Visitatsmødet i Jersins Borgestue, en qvalm Røgstue. Fra hvert af de saakaldte Strandens An- nexer, Vinje og Opheim mødte een Medhjælper, og fra Evanger slet ingen. Heraf fulgte da, at, skjønt Flottmanns Aarvaagenhed er stor, lidet kunde erfares om Sædelighedens Frem- eller Tilbagegang i disse Menigheder, og hvorvidt de forhen paaankede Uordener i Vertshusene ere hævede. Der sagdes, at de vare formindskede, men ret Besked vidste dog Ingen. Jersin er et godmodigt, elskværdigt Menneske, men den største Phlegmatiker, der kan gaae paa Guds Jord. At holde moralske Prædikener og udføre de Forretninger, Love og Anordninger byde, dertil synes han at ansee Sjælesør- SIDE: 190 gerens Pligter indskrænkede. Man har ikke Aarsag til at glæde sig ved den Adjutants Indflydelse, der gjorde ham til Faderens Successor i det betydelige Vosse Sognekald, hvor Høsten sandelig er stor og Arbeideren -- kun een, snart maaskee slet ingen. -- Under Skolecommissionen, som af- gjordes i største Korthed og Enfoldighed, spadserede jeg i en Skov her i Nærheden, hvor Landeveien gaaer østerefter. Her er unegtelig overmaade smukt, men Tørken standser al Vegetation paa de tørre Marker. Posten bragte den behagelige Tidende, at i et stockholmsk Blad officielt er bekjendtgjort, hvorledes Hans Majestæt under 12te Mai i et naadigt Brev har befalet den norske Regje- ring ufortøvet at opløse Storthinget, saafremt det sysselsatte sig med andre Anliggender, end de, der af Regjeringen vare anviste. -- Der lader sig meget sige herom. Først: hvorfor skal saadant være officiel Artikel i en svensk Avis? hvorfor skal den norske Nation gjennem den underrettes derom? Dernæst: hvorfor skulde dette kundgjøres i nogen Avis? Kongen har Magt til at hæve det ordentlige Storthing, naar han vil, og strax sammenkalde et overordentligt. Til dette kan han sige: de og de Sager skulle I sysselsættes med, ingen andre, men de ordentlige Storthings Forhandlinger ere aldeles frie. Kongen har ikke mindste Ret til at befale det, hvad det skal tage først eller sidst, behandle eller hen- lægge. Saalænge det er samlet, indskrænker Kongens Magt sig til at foreslaae, sanctionere eller nægte Sanction. Havde Kongen underhaanden ladet Storthinget vide inden lukte Døre, at Forsamlingen blev hævet, naar den befattede sig med allotria, deri var der Raison, men saaledes paa den Tid, det Sted, den Maade at bringe sligt til almindelig Kundskab, det er et uforsigtigt, illiberalt Skridt. Gud veed, hvorledes det vil gaae os tilsidst. Det forekommer mig nu selv, som Kongen ikke behandler vor Nation med den Agtelse, SIDE: 191 som den ingensinde har forbrudt, fordi Boghandler Hjelm og nogle faa Demagoger handle urigtigen. 19de Juni. Mit første Morgenarbeide var at gjennemgaae Embeds- bøgerne. Jeg forstaaer ikke hvorledes Jersin og hans Klok- ker hidtil har ført Ministerialbog, ei heller syntes Præsten at kunne forklare mig det. Flottmann er lutter Ild, medens hans Collega er iiskoldt Vand. -- Klokken 10 samledes i Kirken (der, i Forbigaaende, udvendig er den smukkeste og anseeligste i Stiftet, næst Bergens Domkirke) alle Præste- gjældets 11 Skoleholdere, sang hver et Vers, katechiserede, leverede Skriftprøver, og overgik langt min Forventning. Der var iblandt dem heel brugelige Subjecter, og i Spidsen for dem staaer Knud Mølstre, intet andet end Vossebonde af temmelig plumpt Udseende, men en saare flink Karl. Hvor kan da Ungdommen være saa jammerlig, som jeg i Søndags fandt den? Der er en ubegribelig Slumpelykke i det og i meget andet; jeg forstaaer det ikke. Hvad veed jeg nu virkelig, naar jeg optegner i min Dagbog og fortæller Departementet: Hist var en herlig oplyst, her en vankundig Ungdom; hist en duelig og nidkjær, her en doven phlegma- tisk Præst; hist Skoleholdere, der talte og skrev som Profes- sorer, her Lærere, der som Lærlinge i en nogenlunde vel organiseret Skole aldrig kunde komme høiere end i nederste Classe? -- Paa Voss feiler man dog neppe ved at tilskrive Forældrenes Skjødesløshed og Immoralitet Børnenes For- vendthed baade fra Aandens og Hjertets Side. Men saa igjen, har Voss nogensinde havt en Sognepræst, der med Kraft arbeidede paa Menighedens Forædling? Traditionen melder intet derom; Jersin hedte idetmindste ikke Manden. Atter var der Gjæstebud. Naar man tre Dage efter hinanden har spiist Suppe med Kjødboller, Skinke og Syrer, SIDE: 192 Steeg og Kage, item drukket Glas med de samme Mennesker og tømt sin Flaske, synes man at have nok for denne Gang. Det var Krigsraad Fleischer, Baron Rosenkrones Sviger- fader, jeg i Dag var indbuden til, og om ikke i Tractementet, saa i andre Henseender udmærkede dette Selskab sig fordeel- agtigen. Der var Sang og virkelig Munterhed ved Bordet. Siden dandsede Ungdommen; dog ikke blot den, thi efter min Bortgang dandsede Hertzberg og Irgens fra Vigøer (Mænd paa 60 Aar og derover) en Engelskdands sammen. 20de Juni. Flottmann forelæste mig Udkast til en geistlig Enkekasse her i Stiftet. Ideen er fortræffelig; hvorvidt de Hjælpe- kilder, han anviste, vilde være tilstrækkelige og betrygge Ind- retningens Varighed, staaer nu derhen. -- Atter var her Gjæstebud. "Det over Skrævet gaaer!" Jersin har aldrig før inviteret Baron Rosenkrone; nu var Leiligheden saa be- qvem som noget kunde være, da Irgens i Gaar havde med- bragt fersk Lax fra Graven. Cetera quis nescit? Dog maa jeg tilstaae: vi fik hverken Kjødboller, Skinke eller Syrer. -- Jeg sendte Boyesen tilbage Lovforslaget og Falsens Brev, og yttrede i Henseende til hiint, at jeg ansaae det for overmaade godt, naar der kun allevegne var Præster, som vilde holde det i Ære og Hævd, men paa mangfoldige Steder vilde det gaae, mutatis mutandis, efter den gamle Præst Legangers Ord, som Hertzberg fortæller. Hans Kone var falden i Søvn under Prædikenen, og han udbrød: "Nu sover Præste- konen kjære Menighed! saa kan I ogsaa sove!" 21de Juni. Man maa nu være angst for hver Christiania-Posts Ankomst. Den bringer næsten altid ubehagelige Tidender. Den Post, som kom før jeg forlod Voss, bragte endda ikke SIDE: 193 saa faa. At Kronprindsen agter at tilbringe Sommeren i Skaane, er en saare ligegyldig Ting, men at hverken han eller Kongen synes at ville besøge Norge i dette Aar, er ikke brav. End mindre kan man glædes ved, at Lystleiren vir- kelig bliver holdt, og at en Hob Tropper samles paa Ege- berget den 23de Juni. Hvad Christiania faaer for en lystig St. Hansaften! Men hvad skal man sige om det, at efter Norges Grundlov ingen Troppesamling maa skee under Storthinget, jeg veed ikke i hvormange Miles Afstand fra Christiania? [fotnotemerke] Videre: Statsraad Motzfeldt har oplæst og indleveret et Par naadige Propositioner, som have baade Næb og Klør. Den ene er, at der i ethvert Landdistrict(!) og enhver Kjøbstad skal organiseres en Jury til at dømme Sager, der angaae Trykkefrihedens Misbrug. Den anden er, at H. M. venter Storthingets Forslag om en ny Adels Oprettelse i Norge!!! O at det Mod, den Kraft og Enighed, hvorom vi har sunget i tolv Aar, nu boede i For- samlingen af Norges Repræsentanter! O at alle som een, besjelede af den sande "Männerstolz vor Königsthronen", langt fra Kaadhed og Rodomontader, med mandig Fasthed vilde staae frem og sige: "Konge! man bedrager dig. Pas- qvillanternes pøbelagtige Beskyldninger virke intet paa Lan- dets forstandige og ædle Mænd, binde dem endog fastere til dig; men øver du Despotfærd, da bortvender du ogsaa de ædle Borgeres Hjerter fra dig. Kun de nedrige Krybere staae tilbage, indtil du synker; da forsvinde ogsaa de, du staaer ene og falder ene, uhædret, usavnet!" -- O Carl Johan! du var mig saa inderlig kjær. Ikke Nationalblad eller Bondecabaler, eller det vildeste Oprør af en vildledt Pøbel kunde svækket min Kjærlighed, min Taknemmelighed for dig. Nu, da du lader hele Nationen undgjælde for et Par Fotnote: Se 26de Juni. SIDE: 194 Skribleres og 2 à 3 Dosin intrigante eller taabelige Stor- thingsmænds Sottiser -- jeg ærer og adlyder dig som min Konge, men jeg kan ikke længer elske dig. Med Kummers Taarer løsriver jeg dig af mit Hjerte, indtil Kjendsgjerninger kunne overtyde mig om, at du igjen er brave Normænds Agtelse og Kjærlighed værdig. 22de Juni. Ved Reisen til Vigøer var ei det ringeste mærkelige. Her er slet ingen Fremmede; i en saadan agtværdig Familie- cirkel hygger jeg mig og allerbedst ene. 23de Juni. Provst Hertzberg har, da vi vare samlede her i 1818, taget et Prospect, og foræret Irgens Maleriet, som er op- hængt i de to gamle Bispers Irgens's og Bangs Naboelag. En Herre og en Dame kommer op fra Søen; Irgens i Sloprok og Nathue paa et Hoved, der uden Hals slutter sig umiddelbart til Skuldrene, med Tobakspibe i Munden, gaaer dem imøde; en af Døttrene i en Stilling og med Armbevægelser som Adam, der flygter for Satan, i et af Kobberne til det Evaldske Drama, farer hen imod ham, og Gebærden skal betyde: "Der er de!" -- Gud veed hvor den Mand faaer Tid til alle de Snurrepiberier; hans egne Stuer ere behængte med adskillige lignende. 24de Juni. Ogsaa her var Visitatsselskab, i hvor liden Udsigt man havde dertil. Tidlig i Morges kom Lieutenant Kahrs fra Strandebarm, udsendt af sin Fader for at complimentere mig, siden Capt. Brun og Lieutenant Lambrechts, der drage om og undersøge Lægderne. Irgens holdt en heel moralsk Prædiken om "Rigdoms Forførelser og de Midler, man bør anvende derimod". Fuldt SIDE: 195 saa upassende var ikke dette Æmne i Vigøer, som hiin Fin- markske Præsts Ivren mod de forgyldte og lakerede Vogne, men her paa denne Tid og i disse Egne var dog adskilligt andet at advare imod, inden Touren kom til Rigdoms For- førelse. Tilsidst gjorde han en Bøn om Regn, som jeg fandt ret opbyggelig; man kan være overbeviist om, at der ikke falder en Draabe Regn for Bønnens Skyld, uden derfor at erklære denne unyttig. Det er ret godt, at man erindres om, at det er Gud, som giver Regn og frugtbare Tider af Himlen, fylder vore Hjerter med Glæde og negter os den, naar han finder det tjenligt. -- I min Tale bragte jeg Dagen som Johannes den Døbers Fødselsdag i Forbindelse med Prædikenens Æmne. Hans jordiske Kaar, hans ypper- lige Charakteer og det høie Vidnesbyrd, Jesus gav ham, ledte mig til Betragtningen af, at hverken Armod eller Rig- dom, hverken Ringhed eller Høihed er Betingelsen for vort sande Menneskeværd: at vi for Gud ere alle lige, og at sam- vittighedsfuld Benyttelse af den Veiledning, Gud i sit Ord har givet os, uden Hensyn paa Kaar og Stænder, skaffer os hans Velbehag og sand Lyksalighed her og hisset. -- Jeg havde Grund til at være tilfreds med Ungdommen, og- saa med Præsten og de 3 Skoleholdere som Katecheter. Her maa jeg tilstaae, at Præsten fik bedre Svar end jeg, og Aarsagen hertil var nok, at han, ventelig efter en Lærebog, hans Fader engang skrev [fotnotemerke] -- thi i Pontoppidan staaer det ikke -- havde lært sine Confirmander Ting, som jeg aldrig kunde falde paa at spørge om, f. Ex. at himmelraabende Synder ere 4, nemlig Mord, Sodomiterie (!), Enkers og Faderløses Undertrykkelse og Arbeidsløns Forholdelse; item om Synd mod den Hellig-Aand. Fotnote: Biskop O. Irgens udgav, medens han var Sognepræst til Faaberg: Underviisning om de saliggjørende Lærdomme o. s. v. Throndhjem 1764 og 1767. SIDE: 196 Vi havde et meget behageligt Middagsmaaltid. Her vises mig en Opmærksomhed, der fra Præstens Side vel undertiden falder lidt besværlig, men som jeg dog ei allene maa føle mig smigret ved, men ogsaa af Overbeviisning bi- falde. At jeg ligesaalidt ønsker at genere som at generes, vil det mindste Barn i Præstegaarden snart komme efter, men at ved en Bispevisitats Bispen betragtes og behandles som Hovedperson, det kan jeg godt lide. Nogle Steder, især i Søndfjord gjør man virkelig altfor faa Omstændigheder. 25de Juni. I Morges kom Provsten og med ham to tydske Lærde, Mineralogen Naumann og Botanikeren Schubert. Jeg saae dem kun nogle Øieblikke; deres Udseende var ei fordeelagtigt. Naumann roses ellers som en Mand af udmærket Indsigt og Dannelse. -- I Aften hørte jeg meget udførligen fortælle om Biskop Bruns og forrige Præst Tonnings Feide angaaende en Haugiansk Skoleholder, og læste i Ministerialbogen med Indignation en Beretning om denne Skoleholders Død -- han omkom i den stærke Storm Juledag 1806 -- og en Gravskrift over ham, samt et halvt Aar efter en Erklæring ved Tonnings Bortgang fra Vigøer -- altsammen en Reli- gionslærer uværdigt, haarde Angreb mod Brun og Provst Kahrs, Stiklen paa den Døde og hans Dødsmaade. Han var da en Olding paa 64 Aar, nu er han 78 Aar, og erkjen- der og angrer maaskee sine Synder. Imidlertid er det nok vist, at heller ikke Bruns Fremgangsmaade var den rette. Jeg kan selv foragte en Præst, men gjøre ham foragtelig for hans Menighed, derfra bevare mig Gud! hvad forsikrer mig om, at ei den Foragt forplanter sig til Ordet, han for- kynder? og hvis er da Skylden? SIDE: 197 26de Juni. I Middagsstunden forlod jeg Vigøer, hvor jeg denne Gang har følt mig særdeles tilfreds. Der er lidt Fusen- tasterie i Irgens's Adfærd, men ellers er han en saare snild og godmodig Mand. Den strenge Observants bortfaldt efter- haanden, og jeg blev i de faa Dage næsten som hjemme i den Familiecirkel. -- Søetouren til Strandebarm var kort, heed og eensformig, men vilde været ret behagelig, naar man ikke ved hver dyrket Egn, man kommer forbi eller betræ- der, saae alt forbrændt og truende med Misvæxt, især hvad Høehøsten angaaer. Jeg hører imidlertid, at der nordenfor Bergen skal være falden megen Regn. -- Den gamle Provst kom mig imøde ved Landingsstedet. Stakkels Mand! Han er yderst svag, baade paa Sjel og Legeme; det er tungt at en saadan reen Invalid skal nødes til at forrette Embedet, og det uden Hjælp. Han viste mig sin Prædiken over Ap. G. 4, 12. Den er yderst orthodox og overhovedet af ringe Værd. Jeg slaaer mig paa Munden, og tilbagekalder alt, hvad jeg har sagt i Anledning af Lystleirens Grundlovstridighed. I Henseende til de nye Propositioner kan jeg vistnok ikke synge Palinodie. Naar jeg imidlertid betænker, at Pressetvang og Adel og alt det Djævelskab er de høie Souverainer helligere end nogen anden Ting i Himmelen eller paa Jorden, og at de maaskee have givet Carl Johan at forstaae: "Gaae ind i vore Ideer! Taal ikke at Maddiker som Normændene trodse vor allerhøieste Villie, lad dem føle, hvad en Konge er -- eller vi støde dig fra Thronen, og sætte vor hjertelskede Fætter og Neveu Gustav Adolph paa den" -- -- hvad skal han da gjøre? Sig selv overladt vilde han neppe behandlet os paa den Maade. SIDE: 198 27de Juni. Jeg har nu hørt Provst Kahrs prædike. Med en gam- mel svag Mand, der næsten gaaer i Barndom, overbærer man lettelig, men der siges, at han har prædiket saaledes alle de Aar, han har været Præst, og saa er det sørgeligt. Omtrent 6 -- 8 Ord fremsiger han tydeligen, med eet synker han Stemmen, saa at de, der sidde tæt ved ham, neppe høre at han taler, end sige hvad han taler; saa stiger han igjen -- og falder og stiger uden Afvexling og Declamation. Om han underviser, advarer eller trøster, kan Ingen slutte sig til: det gaaer alt i een Tone. For at katechisere skaanedes han, og Messen paatog Provsten sig. Efter en Tale over Rom. 8, 38-39, hvor jeg viste, hvad der udfordres til at erholde og bevare den af Paulus udtalte Forvisning, over- hørte jeg Ungdommen, og fandt den meget bedre end paa Voss, meget slettere end i Ullensvang og Ulvig. Af de 4 Skoleholdere, som lod sig høre, var Annexkirkesangeren, en nysantagen Bondekarl, født i Kingservig, den bedste. Kahrs bliver i Aar Jubellærer; det er ikke før i Novem- ber, men da vel Ingen kommer her paa den Aarstid, fandt jeg det passende, at Festen celebreredes nu ved Bispevisitatsen. Jeg sammensmurte i Morges et Par Vers, der istemtes, da Stegen kom frem; man havde en liden Pocal, der tømtes; Lieutenanten har 3 smaa Canoner, der affyredes, og den gamle Mand blev ganske betuttet. Bispen og Bispinden fik da ogsaa en Canonsalve, og der var ret muntert og mor- somt ved Bordet. Jeg fører overalt et langt behageligere Liv i Aar end paa nogen af de foregaaende Visitatser, uden forsaavidt jeg ifjor medbragte et Selskab, som jeg i Aar savner. 28de Juni. Visitatsmødet havde ei den ringeste Mærkelighed. Mi- nisterial- og Copiebøgerne vare vel førte; ved Skoleprotocollen SIDE: 199 var adskilligt at anmærke, ved Fattigprotocollerne end mere, da 42 Aars Regnskaber ere usluttede. Jeg raadede Kahrs at skrive til Stiftsdirectionen, forklare Umueligheden af nu efter saa lang Tids Forløb at aflægge et Regnskab, hvortil næsten alle Data mangler, og bede om Tilladelse til at give en almindelig prospectus over den forbigangne Tid, og derefter indsende Regnskaberne for 1817 -- 20, hvilke synes at være færdige og i Orden. Dette, som er uden Conse- qvence, maa vel bevilliges, og hans Efterladte ere i sin Tid befriede fra Chicane og Ansvar. -- I Aften havde vi baade Fortepiano og Citharspil. Mad. Rytter tracterer det sidste Instrument, og Provst Hertzberg fusker ogsaa lidt paa det. Blottet for æsthetisk Følelse og Smag er han nok ikke, skjønt den er eensidig i høi Grad. Men i Musikvæsenet er dog unge Fru Kahrs Hovedpersonen. 29de Juni. Ved Middagstid reiste Provsten hjem, og jeg til Malm- anger Præstegaard, hvor jeg havde lovet at overnatte. I Aften og i Nat faldt endelig nogle Timers Regn. 30te Juni. Den første Miil havde jeg Modvind, men saa reiste sig en Storm af Nordvest, og de øvrige 3 Mile seiledes i 2 1/2 Time. Chr. Hertzberg kom først 3 -- 4 Timer efter i sin største Baad; med ingen anden turde han tage ud, da Stor- men ude mod Havet var end stærkere, og Vandet røg som Sneefog. Da Præstegaarden staaer tom, var Logis betinget paa Gaarden Milje hos Sorenskriver-Enken Mad. Hansen. 1ste Juli. I Kirken messede Normann, og jeg holdt Homelie over Dagens Evangelium. Ungdommen, som overhørtes, var færdig SIDE: 200 i Udenadslæsning, nogle faa syntes at være kloge over det, som skrevet staaer. Kun to Skoleholdere katechiserede; den tredie, ung og uøvet, ønskede jeg skaanet for denne Gang og den fjerde tog sig vel ingen Hustru, men var i Bryllupsgilde hos en Ven. -- Her var intet andet Selskab end vi tre Geist- lige og vor tækkelige Vertinde med Huusgesinde, men i denne lille Kreds nød vi et behageligt, ja lystigt Middagsmaaltid. 2den Juli. Endskjønt det hører til Aftenens Historie, maa jeg begaae et hysteron proteron, og anføre den store Mærkelig- hed, som jeg aldrig veed at have oplevet, at jeg den 2den Juli har spiist fuldmodne, delicate Kirsebær. -- Nu til Dagens Embedsaffairer. Middelthon var en ordentlig Mand, det kan Ingen nægte, men det er yderst sjelden, at en Mand er nidkjær i sine Pligters Opfyldelse paa et Sted, som han veed, at han om kort Tid skal forlade, og dette synes mig og at spores her. At Skaanevig Præstegjæld, uagtet min udtrykkelige Ordre for flere Aar siden, endnu ikke har nogen Skoleprotocol, er en ældre Brøde, som Provsten deler, men aldrig kan jeg dog forestille mig, at en Middelthon, naar han havde ventet personligen at modtage mig som Visitator, vilde ladet de under 6te Septbr. f. A. befalede Skole-Jour- naler, der skulde bestaae af en Bog Papir eller lidt mere, indskrænkes til et eneste sammenheftet Ark, hvor han paa første Side skrev et Schema, uden at eftersee, hvor- ledes Skoleholderne udfyldte dette, eller veilede de Uerfarne. Derover blev da endog de bedre Læreres Journaler elendigt Maculatur, værdigere at henlægges paa et P -- end i et Embedsarchiv. Disse Skoleholderes Opvartning var dernæst ordre du jour. Den Usleste af dem, Skoleholderen fra Holmedals Annex, tilbød mig en Foræring af en Spe- ciedaler, ventelig som et Forsoningsoffer for hans Over- SIDE: 201 hørighed og Ulydighed. Jeg kastede ham ikke paa Døren, som var i Nærheden af en Trappe, thi jeg frygtede, at han kunde faldet ned ad den, da Bryllupsrusen endnu ikke syntes ret udsovet. -- Visitatsmødet var som sædvanligt. I Skaa- nevig tiltager den moralske Forbedring gevaltigen. 3die Juli. Reisen gik desværre som sædvanligt. Det korte Stykke Vei, vi vendte mod Nordvest, havde vi Modvind, den øvrige Vei strygende Bør. Stormen syntes heller at tage til end tage af. Synet at Etnes frugtbare Sletter er yderst ned- slaaende. Ved Landingspladsen fandt jeg Situationen for- andret fra sidst jeg var her. Elven havde udskaaret en ei ubetydelig Strækning; en Gaard havde faaet en temmelig Deel af sin Jord bortskyllet og Veien til Præstegaarden var tildeels ødelagt. -- Om Normanns Embedsiver taler jeg i Morgen eller paa Torsdag, men een Ting kan jeg dog ikke forbigaae, som Beviis paa, hvor aldeles Skriverie er ophørt at være Dagens Orden hos ham. Jeg fører ikke Blæk med, da jeg ikke kunde tvivle om, at det jo fandtes i hver Præste- gaard. O ja! det findes ogsaa i Etne, men jeg fik op et sønderslaaet Glasblækhorn, næsten omhvælvet, da der kun var nogle faa Draaber deri, og dette saa tykt, at hvert Bogstav jeg skrev, kostede mig Anstrængelse, og derhos saa blegt, at det umulig kan opspædes. Jeg er vis paa, at det er det eneste, som findes i Normanns Huus. Provsten hjalp mig af Vaanden. Posten bragte Brev fra Provst Normann i Leganger med Indberetning fra samtlige Provstiets Præster om Katechisatio- nens Tilstand. Han vilde ei henvende sig til Irgens som constitueret Biskop, hvilket han gjorde ifjor og "fik et yderst grovt og uforskammet Svar". SIDE: 202 4de Juli. Kirken var saa fuld, som det kunde ventes paa en Søgnedag, og det maa siges Præsten til Ære, at der her- skede en Stilhed og Orden, hvoraf jeg for 3 Aar siden ikke mærkede Spor. Det gik saavidt, at han, da Gudstjenesten var tilende, befalede, at Ingen maatte gaae ud, før Biskoppen og Provsten vare passerede forbi, og see! alle drog sig til begge Sider, og vi gik som gjennem en Allee. Min For- ventning, at han vilde holde strengt over den ydre Tugt, skuffedes altsaa ikke, men der er dog saa lidet præsteligt ved ham. Naar han stiger frem med lange martialske Skridt, kan jeg ikke ved ham tænke mig En af dem, om hvilken Pro- pheten sagde: "Hvor deilige ere deres Fødder, som forkynde Fredens glade Budskab", og al Verden vil erkjende, at jeg ikke er noget Heldøre; men naar jeg seer ham ved Viinflasker og Punschebollen, er det mig ubehageligt at tænke paa Jesu Ord: "I ere Verdens Lys; det Huus, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules." -- Hans Prædiken, om Religions- kundskabs Vigtighed, havde umiskjendeligt Værd, og jeg fin- der min Johans Dom rigtig, at han er en mere populair Prædikant end Flottmann; men naar han indskjærper Troe paa den verbale Inspiration og flere af Systemets Subti- liteter, naar han ret særdeles lægger Vind paa en vis Sal- velse i sit Foredrag, naar han søger at føre mig hen paa religiøse Æmner til Samtale, priser f. Ex. den Forandring til det Bedre, som spores i vor Tidsalder med Hensyn paa christelig Troe -- der er et je ne sais quoi, som gjør, at jeg ikke kan glæde mig ved noget af alt dette, ikke kan see det fra den Synspunct, som jeg vilde seet det, om Ordene fremførtes af Lind, Dahl, N. Hertzberg o. fl., ikke kan bare mig for deri at finde en tom Gjenlyd af de Sentiments, jeg har yttret i mine Hyrdebreve, til Beviis paa, at han har læst dem og verteret dem in succum et sanguinem. Gud SIDE: 203 og Normann forlade mig, om jeg gjør ham Uret! -- Min Tale var over Joh. 12, 48. To Skoleholdere viste, at de kunde udenad nogle Spørgsmaal i Forklaringen og ventelig de tilhørende Svar; videre strakte deres saakaldte Katechisation sig ikke. Ungdommen var langt bedre end sidst, havde god Ordkundskab og taalelig Sagkundskab. Under Gudstjenesten kom den hjertensgode, kun altfor høflige og forbindtlige Brun fra Fjeldberg. Han fortalte, at Forslaget om den nye Adel i høieste Grad har overrasket Stiftamtmand Christie, og at selv denne indsigtsfulde Politi- cus nu hverken veed ud eller ind. Ja hvo kan orientere sig i denne Tid? Engang bringe vi det vel dertil, og maaskee ville vi ønske os den Tid tilbage, da vi famlede om i Taagen. De foregaaende 3 Aar har jeg i Vigøer, Lade- vig og Ørskoug proponeret Kronprindsens Skaal den 4de Juli. Det var mit Forsæt ikke at gjøre det i Dag. Da vi imidlertid kom ind i politiske Discourser, og disse tog en meget loyal Vending, gjorde jeg det dog, men at man gjorde sig den Uleilighed at staae op og raabe Hurra, var uden min Anmodning og ganske udenfor min Plan. -- Jeg gad ikke gaae til Aftensbord og vilde lagt mig uden Mad, men saa kom Normann og overtalte mig, blandt andet til at spise nogle Østers, som bragtes op paa mit Værelse. Da min Mave er i Uorden, var jeg i Tvivl om, hvad jeg burde drikke til de Østers og bestemte mig til et Glas hvid Viin med Mavedraaber i. Et saadant bragtes mig; jeg drak det næsten ud, og fandt at det var en suur Drik -- see! da havde en Jomfru skjænket Citronsaft i Glasset, og denne blandet med Draaber, var slet ikke velsmagende. Jeg fik imidlertid ikke ondt af denne Schlaftrunk, men formanede Johan en anden Gang ved saadan Leilighed at tage Madera af mit eget Flaskefoder, især paa Steder, hvor Drikkevarerne maatte være saa daarlige, som de i det Hele ere her. SIDE: 204 5te Juli. Jeg erfarede i Morges med Fornøielse at Normann, længe førend mit Circulaire om Skole-Journaler udgik, havde indrettet saadanne for sine Skoleholdere. Embedsbøgerne vare ret ordentlig førte, kun havde han gjort sig det altfor mageligt med at føre Copiebog. Han havde overalt kun angivet Brevenes Hovedinhold, og der er dog adskillige Departements-, Stiftsdirections- og Bispeordres, om hvilke kan siges: quot verba, tot pondera, og som altsaa ordlydende maa indføres. Jeg anmærkede det, og han lovede at rette sig derefter, hvilket vil koste ham en Ort eller to til Blæk fra et af Bergens Apotheker; med det han har, skriver han neppe en Folioside, før Kilden er udtørret. 6te Juli. Min Upasselighed ophørte, saasnart jeg var vel fra Etne, og havde vist sin Hovedgrund i den sure Viin, hvormed vi tracteredes. Reisen til Fjeldberg var som alle de andre Reiser, paa det nær, at det var næsten stille. 7de Juli. Var det en Drøm, en Anelse eller hvad var det, som i Nat Klokken halv tre foruroligede mig? Her er et meget tyndt Gulv mellem mig og Overværelset, og halvsovende foer jeg op i Skræk, da Provsten med sin Dyne rev ned en Tobaksdaase, der stod ved Sengen. Ved samme Tid over- kom mig en Angest; det syntes mig, som om Provsten eller Brun skulde faa et Slag, medens vi vare sammen i Find- aas eller paa Fjeldberg. Hvor forbausedes jeg, da Brun i Morges kom ind og fortalte mig, at han havde faaet en Hovedsvimmel, som indgjød ham Frygt, og da jeg siden af Provsten hørte, at han (Brun) i Etne troede at have for- nummet et apoplectisk Tilfælde i den venstre Side! Jeg blev SIDE: 205 særdeles underligt tilmode, og endnu, da jeg skriver dette, er jeg det. Provstens Helbred synes mærkeligen bedre, end da vi vare sammen i Ous, Tysnæs og Qvindherred; ham fore- staaer med Guds Hjælp intet Uheld. -- Brun lod mig læse Indgangen og Dispositionen til sin Prædiken. Dens Thema er: "Jesus anammer Syndere og æder med dem." Hvorledes han anammer dem, hvilke Syndere han anammer og hvad de nyde hos ham, er Prædikenens Dele, en ikke meget logisk Inddeling. Første og anden Deel ombyttede og tredie Deel aldeles udeladt, havde været bedre. 8de Juli. Jeg havde haabet, at min Kones glædelige Fødselsdag skulde udmærket sig ved Forandring i det Veir, som nu fylder alle Hjerter med Sorg. Vinden var østlig, Luften tyk, der faldt endog saa megen Regn, at Stenene bleve vaade, men, som Provsten forudsagde, "det blev dyre Draa- ber". Luften opklaredes, Vinden gik om, og nu have vi igjen den samme udtørrende Nordenvind. Førend vi gik i Kirke, kom Sorenskriver Budtz, og inbød mig til Onsdag Middag paa Reisen til Findaas. Han, som vi alle, finder de politiske Aspecter ligesaa sørge- lige som de meteorologiske og oekonomiske. Ligesom han erkjender, at der fra Regjeringens Side gjøres høist betænke- lige Skridt, saa finder han og, at intet Storthing har begaaet saamange Sottiser, som det nuværende. Brun havde havt en urolig Nat, og jeg var ikke uden Frygt. Og da han nu besteeg Prædikestolen, holdt en lang Bøn med heftig Anstrængelse, saa han blev rød i Ansigtet, famlede ved Fadervor og syntes uvis om Bønnernes Orden: det var mig da høist sandsynligt, at han inden Prædikenens Ende vilde blive rørt af Slag og maalløs bæres ned af Prædikestolen. Gud skee Lov! det gik bedre, end jeg ventede. SIDE: 206 Han dæmpede sin Stemme, og var mindre echaufferet, end jeg havde troet. Indgangen var skreven, men Resten extem- poreredes. Af en Mand, der ei har større Tankeforraad og Aandsnærværelse, maatte der ventes hyppige Gjentagelser, nu og da et hysteron proteron, stundom ogsaa Udtrykke og Sætninger, der vare aldeles urigtige. For Almuesmanden, der ei er eller kan være streng Censor, havde Prædikenen imidlertid umiskjendeligt Værd. Ogsaa han holder Bønnen med Gestus. Provsten messede; ogsaa for at katechisere skaanede jeg Brun. Efter en Tale, hvori jeg viste Nødvendig- heden af at vi annamme Jesus, naar vi ville annammes af ham, katechiserede jeg altsaa om Synden og dens Forladelse, og fandt en i det Hele ret flink Ungdom. Ved det Glas Viin, man gjerne drikker ved Hjemkom- sten, erklærede Brun for os i sin Kones Nærværelse: "Jeg lever ikke længe; jeg døer vist snart", men slog det hen i Spøg -- men for mig var det paa denne Glædesdag et fælt Ugleskrig. -- Vi kom da tilbords. Tractement, Skaaler og Conversation, alt var som sædvanligt, kun at den sidste behageligen oplivedes ved min ædle og forstandige Sidemands, Budtz's, Nærværelse. Høitidsskaalen gjemmes altid til Stegen og under dens Spiisning blev sungen en ny Vise, hvis bedste Egenskab var den, at den var inderlig velmeent. Den var naturligviis til Ære for Bispinden. -- Ingen sov Middagssøvn, hvilken ellers hører til den Søndhordlehnske ordre du jour. Mellem Caffeen og Bostonspillet vævedes derimod meget om et Andragende, hvilket Brun ansaae for en Klage, der var indsendt til Visitatsmødet. Proprietær Silkenstedt, Bruns Naboe og Fiende og Torbjørn Sand- vigen ere de Bussemænd, hvis Navn, Ord og Gjerninger gjen- toges til Væmmelighed. Fuldt saa galt var det dog ikke som paa Visitatsen for 3 Aar siden. Punscheglasset tømtes sjeldnere, Kortspillet gjorde ogsaa Diversion, men kjedsom- SIDE: 207 meligt var det alligevel. -- Henimod den Tid jeg vilde gaae tilsengs, kom Normann, som havde forrettet i to Kirker. Hvad jeg maatte slutte af visse Symptomer, bekræftede Johan. Optrinet fra den 30te Mai gjentoges. O min Gud! hvad hjalp det, om man talede med Engletunger, naar det maatte hedde: "De sige det vel, men gjøre det ikke"?! 9de Juli. Visitatsmødet var maaskee det langvarigste, jeg har havt. Stakkels Brun! han er svag og vrøvlende i aller- høieste Grad. Jeg troer fast der er endnu mindre mandigt i hans Charakteer end i O. T. og F. M. Arentz. Men langt lykkeligere er den sagtmodige Ole Tideman, der elsker alle og tror sig elsket af alle, end Brun, der drømmer om Avindsmænd, baade hvor de ere og ikke ere. I at "skabe sig megen Qval og søge Torne uden Tal" troer jeg, han søger sin Lige. -- Kirkesangere og Skoleholdere, 7 i Tallet, fremstillede sig og viste deres Gaver. Overordentlige fandt jeg ingen af dem, men ellers ere nok alle skikkelige, ret duelige Mennesker, der rygte deres Kald med Flid og ikke uden Held. 10de Juli. En Hviledag! Her ligesom overalt i Søndhordlehn hersker nu mere Stilhed og Frugalitet end forrige Gang. Hvad imidlertid her er roligt og tarveligt Liv, kan andetsteds, især i Søndfjord, kaldes larmende og luxuriøst. Hos Chr. Hertzberg, Brun, Normann o. fl. er et uudryddeligt Hang til Vellevnet, der under forandrede Omstændigheder blot kan modificeres. Daglig f. Ex. en Flaske Viin til Middags- maden, daglig Punsch, den gjentagne Brændeviinsdrikken, det veed man aldrig af i de fleste andre af Stiftets Egne. -- Brun var herinde i Formiddag, og jeg erfarede da blandt andet, at Vaccinationen hverken drives i Fjeldberg SIDE: 208 eller Findaas. Her synes den gode Provst ligesaa raadvild og passiv som Brun; overalt, han er en ferm, expedit, yp- perlig Embedsmand, naar det gjælder om, hvad fra gammel Tid har været Embedspligt, men at slutte sig til de nye Former og erkjende deres Nytte og sande Beskaffenhed, det falder ham undertiden ligesaa vanskeligt som salig Provst Wingaard. I Flid, Accuratesse, jeg troer endog i ægte Charakteerfasthed overgaaer han sin Broder Niels, men den- nes Kjendskab til Verden og Verdens Mennesker og alle Verdens Ting giver ham en Lethed til at orientere sig alle- vegne, som kun erhverves paa Livets større Skueplads, og som Hjemfødningen aldrig har besiddet eller kan besidde, med mindre hans Naturgaver ere i høieste Grad udmærkede. 11te Juli. Hverken Brun eller Normann fulgte med til Findaas; den sidste har i denne Tid fast daglige Forretninger og Brun havde maattet love sin Menighed paa Fredag at holde en extraordinair Prædiken i Anledning af den vedvarende Tørke. Reiseselskabet til Kaarevig [fotnotemerke] tiltraadte han dog. Paa Bryg- gen modtoges vi af Budtz, N. Hertzberg og Pastor Olsen; paa Gaarden traf jeg blandt andre -- Professor Han- steen, der reiser om i Bergens og Christiansands Stift, bestiger Fjelde og tager Høider [fotnotemerke] . Han kom nu fra Ullens- vang i N. Hertzbergs Selskab. Efter et ret behageligt Mid- dagsmaaltid, reiste begge Provster, Hansteen, Capt. Weltzin og jeg til Findaas. Det stormede den hele Dag, men Søe- gangen var ubetydelig. P. Hertzberg modtog os paa Bryg- gen og gik strax efter i Baaden, for at reise til Sveen for at holde Prædiken og Brudevielse for Provsten. Fotnote: Sorenskriver Budtz's Bosted. Fotnote: Jvfr. Chr. Hansteens Reise-Erindringer, Chra. 1859, S. 63 fgg. SIDE: 209 Hvad Hansteen kunde fortælle var lidet opmuntrende. Lystleiren fylder alle Hjerter med Bekymring og Misnøie. At disse Tropper ere bestemte til at holde Thinget i Ave, i det ringeste medvirke til at fremtvinge en Catastrophe, hvis man ikke i et og alt retter sig efter Kongens Villie, det be- frygtes høiligen. Det skal være notorisk, at de svenske Trop- per ere fra Rigets fjernere Egne, medens de norske Tropper ere tagne fra Grændsen, som altsaa er ubedækket, og over hvilken Veien staar aaben for den militaire Magt, som fra Bahuuslehn og andre vestlige Provindser i Nødsfald kunde faae Ordre til at gjøre en Tour over til Norge. Man vil og vide, at Anstalter ere føiede ved Svinesund, som giver Formodning om, at man aner Muligheden af saadant. Dog, dette være som det vil; vist er det, at ved den betydelig stigende Folkemængde alle Levnetsmidler stige i Priser, at den Stads koster Landet 80000 Specier, at Ordre er given at standse Udbetalingen af Gager og andre nødvendige Ting, og at Kongen, da Forestilling gjordes ham, at Fredrikstads Omegn afgav et bekvemmere Locale, naar den Lystighed endelig skulde finde Sted, stampede med Foden og sagde paa Fransk omtrent det samme, som, efter Gert Westphalers For- tælling, Keiser Augustus sagde til Paven paa Tydsk: "Ich will es so haben!" -- Statsraad Collett skal føre et sørge- ligt Liv i Stockholm. Udsat for Kongens daglige Hidsigheds- udbrud, søger han med lidet Held at bortmane den onde Dæmon ved sagtmodige mæglende Tale. Hvad der nok bidra- ger meget til at forstemme Carl Johan er, at der ved hvert Hof, hvor der er giftefærdige Prindsesser, skal være beilet til en Brud for Oscar, men han har allevegne faaet Nei; endog hans Giftermaal med en ubetydelig tydsk Fyrstedatter skal Keiser Alexander have modsat sig. -- Under disse Om- stændigheder skal der i Norge holdes en Takkefest. Det hedder rigtignok Tilladelse og ei Befaling, ei heller SIDE: 210 skulde Biskopperne beordre Præsterne, men blot anmo- de dem, men det kommer da ud paa eet. Hvad vi da skulle takke for? vil den gunstige Læser spørge. For Kronprind- sens Helbredelse!! Man saae gjerne, at Biskopperne selv prædikede i Kathedralkirkerne, men jeg havde samme Held her som ved Carl den Trettendes Død. Gid det frem- deles følge mig ved hver glædelig og sørgelig Begivenhed af lignende Art, som det maatte vorde min Lod at opleve! Aviserne bebude som hørende til Kongens Følge General Bjørnstjerna og Admiral Cederstrøm, to Ulykkesfugle, som ikke have været i Norge siden Stilstanden 1814, da de, hver paa sin Maade, nær havde styrtet Landet i Fordærvelse. 12te Juli. Med min Kones Brev fulgte 2 Rigstidender af 26de og 29de Juni. Af norske Efterretninger anføres: at man har besørget et nyt Aftryk af den velsignede danske Trykkelov af 27de Sep. 1799, hvilket er sendt alle Øvrigheder til fornøden Efterretning: at Secretair Rougtved skal bære Uniform: at 3 -- 4 Forbrydere, skyldige resp. i Bigamie, Blodskam og Barnefødsel i Dølgsmaal ere hensatte til Fæst- nings- eller Tugthuusarbeide paa Kongens Naade, som altsaa i slige Ting viser sig uforandret virksom: og at Kei- seren af Rusland har frataget Rosenkilde hans Bestalling som russisk Consul. De udenlandske Efterretninger ere meest fra Tyrkiet og Grækenland. Sidstnævnte har Haab om at haandhæve sin Frihed, men Grækerne i Constantinopel maa undgjælde derfor. Der udøves de græsseligste Grusomheder, og Russerne uagtet (eller maaskee netop i Kraft af) den hellige Alliance sidde stille. Det bliver mig alt mere og mere indlysende, at denne Alliances sande Tendents er det arvelige Enevolds-Monarchies Befæstelse, Folkenes Under- trykkelse og Tilveiebringelsen af den Kirkegaardsstilhed, hvor SIDE: 211 facere officium taliter qualiter, bene sentire de Domino Priore, et sinere mundum vadere, sicut vadit er det almindelige Løsen. -- At give Extract af 17 Morgenblade blev for vidtløftigt. Storthingets Forhandlinger have og i den Tid meest angaaet Love, der kunne være vigtige nok for dem, de angaae, men have liden Almeeninteresse. Her an- mærkes blot, at Brændeviinsskatten er ophævet, og Beløbet inddrages i den almindelige Landskat, da man troer at indsee den almindelige Brændeviinsbrændens Skadelighed, og haaber derved at faae den formindsket. -- En Ting glemte jeg i Gaar, som ogsaa angaaer Statsaffairer. Falsen havde sendt Budtz en Gjenpart af den Adresse, der indsendtes til Kongen i Anledning af de 3 Millioner, og udtrykkelig bedet ham lade mig læse den, naar jeg kom i denne Egn. Den er vist forfattet af Falsen selv, og bærer Præg af samme Grundighed, Beskedenhed og Frimodighed, som udmærker de andre Arbeider, man har læst fra ham i denne Tid. Han har visselig spillet en ærefuld Rolle paa dette Storthing, og fortjener Fædrelandets Tak og Høiagtelse, enten han og hans ligesindede Medarbeidere redde det eller ei. Budtz bad mig ikke vise den til noget Menneske, og Løftet skal blive holdt. Statstidenden fortæller endeel om vore Storthingssager. At Forpligtelsen at betale Gjælden i 30 Aar anføres i en of- ficiel dansk Avis, er maaskee intet slet Tegn. Den Sag torde jevne sig; den lumpne Adelssag er maaskee en haardere Nød at knække, men den haardeste er C. J.s egen inhumane Adfærd. Provsten, vor Vert, er bleven syg af Forkjølelsesfeber, hans Been fandtes ogsaa inflammeret i Gaar Aftes. Niels Hertzberg er des raskere, vandrer om med Hansteen, tager Høider, beregner etc. I Morges bivaanede jeg deres Obser- vationer, og hørte i den Anledning, at man har stærk For- modning om, at det over al Verden berømte Herschelske Teleskop SIDE: 212 ikke existerer. Intet Menneske har seet Glasset; om Stilladsen og Beklædningen tvivler Ingen. Hansteen fortalte og om en Søn af Præsten Abel i Gjerrestad, der gaaer i Christiania Skole, og skal være et af de største mathematiske Genier, der kan tænkes. Han havde forleden gjort en algebraisk Opdagelse, som baade Rasmussen og Hansteen virkelig ansaae for Opløs- ningen af et hidtil uopløst Problem. Han kom selv efter Beregningens Urigtighed, og studerer nu paa at berigtige den. Man vil, naar han er bleven Student, bevirke Sam- menskud til ham til en Udenlandsreise, og venter da engang i ham at see en af Jordens første Mathematici. -- Bechs Bøn paa Taksigelsesfesten er -- af Biskop Bech: Iøvrigt kunde vist hverken jeg eller nogen geistlig Mand i Norge sagt noget bedre ved den Leilighed, naar ei vi Bisper vilde exponeres for at afsættes efter Grundlovens § 22. -- Han- steen havde bragt N. Hertzberg et Brev fra Generalauditeur Bergh, hvilket jeg læste. Han siger der blandt andet: "De har vel hørt, at vi skal have en Øvelsesleir her i Ansigtet af Christiania. Nogle kalde den en Lystleir, men det er et feilagtigt Udtryk, thi (maaskee dog med Undtagelse af Byens og Omegnens barmhjertige Søstre) neppe troer jeg, at den bliver til Lyst for Nogen her." I Christiania, fortæller Hansteen, herefter en dyb mismodig Taushed; man nævner ikke de Gjenstande. -- Kunde dog i det mindste det Ordsprog anvendes: "Tal ikke om det, saa har det ingen Magt!" Jo Gud bedre! det har nok altfor megen. 13de Juli. Som nye Gjæster ere hertil i Dag ankomne Assessor Hagerup og Sorenskriver Budtz. Provsten reiste sig ved Middagstid af sit Leie, og har siden vandret iblandt os, temmelig frisk og munter. Uden at noget spares, herefter her en Stilhed og Frugalitet, som er meget behagelig, og SIDE: 213 Glæden fordærves virkelig ikke derved at hverken Brun eller Normann er her. Den førstes Ceremonievæsen og den sidstes Jovialitet og lystige Indfald kede i Længden, hvorimod Budtz, Hagerup og Hansteen som udmærket dannede Mænd give Conversationen Lethed og Liv, uden at den kan udarte til Raahed eller Frivolitet. Af samme fine Dannelse bærer ogsaa P. Hertzbergs og Weltzins Omgang Præg, skjønt i mindre Grad, og N. Hertzberg bliver altid en saare interes- sant Mand. Vor elskværdige men mindre cultiverede Vert er den eneste af det hele Selskab, som vilde gjøre en maa- delig Figur i den meest elegante Cirkel. Musik er her ogsaa, da Hertzbergs Pleiedatter Jfr. Krogh har et meget skjønt Fortepiano og spiller ret godt derpaa. Med saa meget Vel- behag har jeg ikke nydt Livet paa noget Sted, siden jeg forlod mit Hjem. Af Hansteens Fortællinger anføres i Dag, at Prof. Rasmussen alt mere og mere kaster Mathematiken bag sin Ryg, og gjør Bank- og Pengevæsen til sit Hovedstudium, samt at man nu har Haab om at finde nye Sølvminer paa Kongsberg, til hvilken Ende Young og Stenersen (Pløen ventelig ogsaa) foreslog at opgive Arbeidets Fortsættelse for Statens Regning og overlade Værket i Privathænder; men Baumann gjorde Sagen saa indlysende paa Storthinget, at Forslaget (for Skams Skyld ogsaa af Proponenterne selv) eenstemmigen forkastedes. 14de Juli. Provsten leverede mig et saare tarveligt Schema til Morgendagens Prædiken, hvorefter jeg lagde en lille Plan til min paafølgende Tale. N. Hertzberg prædikede for ham i Bremnæs Annexkirke og viede 4 Par Brudefolk. Vi talte om de 3 Statholdere blandt hvilke Hansteen er enig med mig i at give Mørner det øverste Sted. Han var SIDE: 214 vist en saare redelig Mand, mente det godt med Norge, og blev maaskee et Offer for hans Kjærlighed til os og Had til det Spionsystem, man i hans Tid intet vidste af, men som vistnok har hersket baade før og efter hans Dage. Sandels har man endnu ikke fundet Bund i, men Essens Minde hædres ikke mere i Norge. -- Hansteen havde hørt at Nogle, hvoriblandt Hersleb, skulde have isinde, hvis vor Regjeringsform undergik en Forandring i denne critiske Tid, at trække sig tilbage. Hersleb havde talt om at ville leve af Informationer i Danmark. Jeg haaber dog at han, om det kom dertil (som Gud forbyde!) vilde betænke sig. -- ikke for hans egen Skyld, thi et saa frugalt og nøisomt Men- neske som Hersleb, uden Kone og Børn, fandt vel nødtørftigt Udkomme; men hvorvidt han med god Samvittighed kunde for- lade den Virkekreds, hvor han er uundværlig, hvor han ei behøver at afgive en Fodsbred af sin Overbeviisning, hvor hans Arbeide er saa aldeles udenfor Politiken og dens Om- væltninger, det er en anden Sag. Jeg var ikke istand dertil. Under saadanne Omstændigheder at have Deel i den executive Magt, og nødes til umiddelbar at gaae Despotismen til Haande i dens selvraadige Foretagender, det er vistnok tungt, og at Manden af Grundsætninger gjorde sig uafhængig, naar han kunde, vilde jeg ikke undres over, men en Præst, en Universitetslærer, en Dommer, der skal dømme efter Lovens Bogstav, de behøve ikke under nogensomhelst Regjeringsfor- andring at gjøre et Skridt, som de ei før vare forpligtede til. At indprente Lydighed, ogsaa mod haarde Love og despotisk Øvrighed, det lærer Paulus os ved Ord og Exem- pel; at dømme bogstaveligen efter disse Loves Forskrift er en Dommers ufravigelige Pligt i Monarchier som Republiker. Om Landet, hvis Borgere vi ere, hedder saa eller saa, bliver Religionen og Begreberne om Ret og Uret uforandret de samme; hvad berettiger da os til, fordi Tingenes Orden SIDE: 215 ikke behager os, at unddrage Menneskeheden og vort Fædre- land vore Kræfter, saalænge som vi har dem? Saalænge jeg kan virke, virker jeg; jeg har ikke opofret og skal med Guds Hjælp ikke opofre min moralske Selvstændighed, hvor- ledes det saa forresten gaaer. Det vilde være mig tungt at see det Ondes Seier og det Godes Undertrykkelse, men jeg bidrog ikke dertil, og kunde ikke hindre det. Paa mig hviler saaledes intet Ansvar; det beroliger mig, og iøvrigt anbefaler jeg mit arme Fædreland og den arme Menneskeheds Skjæbne i Guds Haand. De nuværende Magthavere finde vel og engang, ligesom de forrige, deres non plus ultra! 15de Juli. Provsten messer godt, men er og bliver en maadelig Prædikant. Hans Stemme og Manerer ere ikke ubehagelige, men det er saa overmaade trivielt og superficielt alt hvad han siger. Man maa kjende hans fromme Hjerte og ret- skafne Vandel, for at opbygges ved hans Prædiken. "Guds Kjærlighed mod os ved at give os sit Ord", var hans Thema. Evangeliets "Naar en Blind leder en Blind, falde de begge i Graven", var den tvungne Anledning dertil. Da han havde viist den Nytte, Guds Ord tilbringer os i Almin- delighed, fortsatte jeg hans Betragtninger, idet jeg efter Ps. 119,7 anpriste dets særdeles Gavnlighed for Ungdommen. De fremstillede Katechumener vare meget færdige Udenads- læsere, og opramsede paa engang lange Stykker, saa man maatte holde sig for sine Øren. Nogle faa viste at de ei heller vare blottede for Eftertanke, men i det Hele staaer Ungdommen paa et Middelstrin, og denne mediocritas vil den nok, hvis ikke alle Julemærker slaae feil, endnu en Tid- lang vedligeholde. Alle syv Skoleholdere katechiserede. Jeg har i min Annotationsbog givet fire af dem Charakteren ret godt (vix haud illaudabilis), to temmelig godt og en SIDE: 216 maadeligt. Blandt disse Skoleholdere var en Gudmund Ingebrechtsen fra Bømmel Sogn, som Provsten havde beskrevet mig som meget timid; men det veed Gud han ikke var. Gid alle Præster talede fra deres Prædikestole med den Frimodighed, Pathos og Gravitet, saa vilde jeg gjerne seet, at denne unge Skoleholder havde talt med mindre! 16de Juli. Skoleholderne fik sædvanlig Audients. Der er iblandt dem et prægtigt ungt Menneske ved Navn Ole Simonsen, vakker Karl, synger og læser godt, og for en søndhordlehnsk Skoleholder at være, skriver ligesaa. Var han i Hardanger, paa Søndmør eller i Leganger eller Evindvig Præstegjeld, kunde det blive en Kirkesanger og Skolelærer wie er seyn sollte, men her i disse Egne bliver man ved Jorden, og Ingen synes at have Idee om, at man kan opsvinge sig over den. I Dag have vi havt Søndenvind og lidt Regn, men allerede inden man lagde sig, opklaredes Luften, Vinden blev mere og mere vestlig, og endnu, da jeg skriver dette, reen Nordvest, som det har været siden Bededag. -- Weltzin reiste i Formiddag, Budtz og Hagerup i Eftermiddag. Vi andre talte i Aften meget om Magnetismen, og Hansteen fortalte om den Succes med hvilken den udøves i Christiania af Døderlein. Skjelderup, som hidtil har været vantroe, er derved bleven omvendt, men Treschow udtrykker sig mysteriøst derom, erkjender Opdagelsens Sandhed og Vigtighed, men synes ligesaalidt at glædes derved som jeg. Det vilde dog ikke Hansteen vide af, at den kunde lede til slemme Resul- tater. -- Der taltes og om de store Cirkler, som for 7 -- 8 Aar siden udgjorde Christianias høieste Fif. Om Colletts Huus har man et Slags Haab, da et Par engelske Kjøb- mænd af Agtelse for gamle John Colletts Minde, skulle SIDE: 217 have gjort Tilbud, som menes saa nogenlunde at kunne hjælpe paa Sagen. Derimod er Carlsen uden Redning forloren, Tullins have slaaet sig fra Verden, nøies med et Par Værelser og leve i megen Stilhed. Hvilken Forandring! hvem der kunde forudseet dette i 1813 for mindre end 8 Aar siden, da Prinds Christian kjørte grassat og legede Julelege med dem! Nu er det altsammen forbi; ogsaa Morten Anker staaer for Fald. Af de store brillante Kredse ere Embedsmændene de eneste, der saa nogenlunde have outeneret sig. Da Provsten endnu ikke er ganske frisk, bad han mig dispensere ham for at følge med til Storøen, og tillade at hans yngste Broder fungerer som Provst i hans Sted. Ham skede efter hans Ønske. 17de Juli. Selskabet paa Findaas adsplittedes i Dag ganske, og hver drog ad sine Veie: Hansteen til Bergen, N. Hertzberg til Ullensvang, jeg og P. Hertzberg til Sæverhagen. -- Hidtil har jeg fundet Olsen ædrue, ret snild og godmodig; den Raahed, hvormed hans Jovialitet er forbunden, kan han nu ikke aflægge. I Baaden underrettedes jeg om den høist urimelige Bygning, der paa den egentlige Præstegaard Thyse er opført med Stiftsdirectionens Approbation, dog, Gud være lovet! ikke med min, da det første Brev desangaaende blev udfærdiget, inden jeg kom til Bergen, og det andet i 1818, da jeg var paa Visitats. Jeg bragte saavel den som Sæverhagen selv paa Bane for Olsen, og han underrettede mig om begge Dele med en Korthed og Præcision, som jeg ingenlunde havde ventet. Han anklager Amtmand Koren, der var Foged i Søndhordlehn, da han kom her, som sin første og største Avindsmand, hvis Forestilling Stiftamt- mænd og Bisper og Cancellier have ladet sig vildlede af, SIDE: 218 indtil Christie, som staaer høit anskreven i hans Tankers Hoved- bog, endelig bragte Sagen saa nogenlunde i Orden. Det er ellers forskrækkeligt, hvorledes man har baaret sig ad i gamle Dage; sligt kan dog neppe skee nu, naar Opsynsmæn- dene ei rent ville opføre sig som Nathuer eller Kjeltringer. Præstegaarden var før tæt ved Kirken, der hvor Bispinde Hagerup nu boer. I det 17de Aarhundrede falder en Major Orning paa, at han vil have denne Gaard, Aaland kaldet, ligesom Achab fordum Naboths Viingaard. Han faaer den ombyttet med Gaarden Thyse, der ligger paa en høi Bakke, besværlig Vei, henved 1/2 Miil fra Kirken. Præsten blev ikke ihjelslaaet som Naboth, men fandt sig deri -- om af underdanig Hørsomhed, eller fordi han personlig fik en god Douceur som Biskop Arentz, da Soleim afhændedes fra Bispestolen, kan man efter saa lang Tids Forløb ikke sige. Siden har der i halvandet hundrede Aar været saadan Confusion med den Præstegaard; den ene har gjort det værre end den anden, saa at man i dette Øieblik kan vente at vrøvles ind i mangfoldig Fortræd, naar en ny Præst kom- mer til Kaldet. -- Den sidst begangne Sottise er ikke mindre end de forrige, men kun af en anden Beskaffenhed, da den hæderlige Bondestand nu omstunder prædominerer. I For- bigaaende, nu seer Kongen og de Svenske hvad der kommer ud af deres Flatterier og Insinuationer for Bønderne, med mindre det maaskee var deres Hensigt, at disse skulde begaae ret mange dumme Streger, for at Amalgamationen og Konge- magtens Udvidelse desto snarere kunde gaae for sig. -- Blandt de gode Træk hos Olsen regner jeg hans Kjærlighed til Duer og alskens Huusdyr. Han er ellers intet mindre end følsom, et af de meest prosaiske Mennesker, jeg har kjendt, der gjerne, naar han kan, bemestrer sig Tonen, for at bort- fjase de skjønneste og ømmeste Følelser. I Aften talte vi om Spøgelser, hvis Existents han syntes at antage, og vilde SIDE: 219 her i Huset, blandt andet i det Værelse, hvor jeg ligger, have gjort Erfaringer i saa Henseende. Jeg suspenderer mit Judicium over denne Sag, men ellers maa jeg tilstaae, at jeg ikke slaaer megen Lid til Olsens Erfaring, da han som oftest befinder sig i en Tilstand, hvor et qui pro quo let lader sig forklare. -- Paa en Spadseretour i Aften saa jeg en stor rokkelig Steen, der har ligget saaledes i Mands Minde, fast, men saa at man med een Haand kan bevæge den frem og tilbage. Det skal være et sjeldent Phænomen; Hansteen havde yttret megen Længsel efter at see en saadan. 18de Juli. Tidlig i Morges kom Oberstelieutenant Dons. Hvor de fleste Bouteiller staae, forsømmer han sig ikke let. Han fulgte mig gjerne fra Leirdal til Selløe, naar man ind- bød ham. Kirken var ikke meget fuld, dog, for en Søgnedag at være, heller ikke tom, helst naar det betænkes, at jeg nu har gjennemreist hele Søndhordlehn, der udgjør som en Cirkel, hvor man kan komme til hver Kirke fra 3 -- 4 Naboepræste- gjæld, og hvor man altsaa maa være fuldstændig mættet af Bispevisitats. Olsen holdt over Ps. 84, 2-4 en i det Hele fortræffelig Prædiken "over den udvortes Gudsdyrkelses Værd", som jeg intet havde imod, udtagen at fremmede Ord, som f. Ex. Tendents og Navne som Socrateser og Catoner, hvoraf Storøens Almue vist ikke forstaaer det ringeste, nu og da anbragtes. En dogmatisk Subtilitet, hvor Christus i visse Maader mod sin Faders Villie sagdes at have antaget sig den faldne Menneskeslægt, stødte mig og. En Bøn, han gjorde i Anledning af den langvarige Tørke, hvis skadelige Følger nu ikke mere kan afvendes eller oprettes, syntes vistnok mistrøstende, men var det virkelig ikke, var SIDE: 220 hvad en Bøn bør være: "Vil du ikke borttage Kalken fra os, da skee din Villie!" Ogsaa hans Katechisation var al Ære værd. Ungdommen var maadelig. Det hedder nu, at det var lutter ukonfirmeret Ungdom, hvilket og af de flestes Væxt lod sig slutte, og saa var det altfor begribeligt, thi af de fire Skoleholdere var den ene et nogenlunde dannet, den anden et danneligt Subject, derimod de to øvrige som Katecheter de jammerligste Karle, Solen kunde beskinne. Middagsselskabet paa Orninggaard hos Bispinde Hage- rup var i enhver Henseende meget interessant og ypperligt. En Deel af den dannede Cirkel, der gjorde mit Ophold paa Findaas denne Gang saa behageligt, gjenfandt jeg her, og Olsen forstyrrede ikke i Dag Harmonien. At der, med alt det, at man drak temmelig meget, herskede fiin, anstændig Jovialitet, derfor var det Borgen, at Assessor Hagerup agerede Vert. Jag ansaae det for min Pligt, der ogsaa var mit Hjerte kjær, at tømme et bredfuldt Glas til min ufor- glemmelige Velynder Biskop Hagerups Minde [fotnotemerke] ; det stemte mig selv høitideligen og det øvrige Selskab delte Stemningen, undtagen -- -- , som umiddelbar derefter sagde en flau Vittighed, hvorover jeg harmedes. 19de Juli. Endnu har det store Fitje Sogn kun en eneste Skole- holder, og denne er ikke alene en jammerlig Katechet, men hans Skrift er saa dybt under al Critik, hans Skolejournal var saa skiden, klakket og uordentlig i alle Maader, at der med den af en kraftig Haand burde gives ham et halvt Fotnote: Dr. Eiler Hagerup (den yngre), der efter at have været Biskop først i Ribe, derefter i Bergen tilsidst beklædte Christiansands Bispestol ( 1789), havde under Pavels's Skolegang i sidstnævnte By vist ham stor Godhed, hvilket P. omtaler paa flere Steder i sin Auto- biographi. SIDE: 221 Dusin dygtige Ørefigen. Fitje Sogn kunde behøve 3 Skole- holdere, men der gives saa ringe Løn, at Ingen vil indlade sig derpaa, og hver Skolecommission finder Provst og Sognepræst sig deri med christelig Taalmodighed (sic). -- Vi- sitatsmødet var temmelig langvarigt; derover blev Skolecom- missionens Forhandlinger des kortere. Det gik som engang i Kjøbenhavns Høiesteret, hvor en Assessor Sommer af Føielighed mod sin Sidemand voterede Livsstraf for et Men- neske, han før havde paastaaet frikjendt, da han skulde spise til Middag hos Justitsraad Uldal, og man vilde ventet for- længe efter dem, hvis Debatterne havde vedvaret. Her var indbudet Gjæster, der skulde modtages i Commissions-Værel- set, som altsaa først maatte udluftes; man decreterede altsaa i største Hast, at alt skulde blive som det var. Hvad der behandledes i hiint vidtløftige Møde, er optegnet i min Annotationsbog. Det angik Ting, som for det meste ere omtalte i denne Bog, maatte og bringes paa Bane i Visi- tatsmødet, men hvorom lod sig forudsee, at det hverken nu eller siden vilde føre til noget Resultat; dixi et liberavi animam! -- Imidlertid havde Olsen jevnligen Ærinde over i sit Studerekammer i en særskilt Bygning ude i Haven; engang gik han og Oberstlieutenanten sammen did; jeg anede hvad der paafulgte. Nu kom da Gjæsterne: Assessor Hagerup med Frue (Bispinden kommer aldrig til Olsen) og Sorenskriver Budtz med Frue og Datter, en elskværdig lille Pige paa 13 Aar, blond og bly, som jeg kan tænke mig en smuk ung Englæn- derinde. Tractementet var som ved et sædvanligt Visitats- maaltid, og det gik lempeligt til med Drik. Desuagtet var det det ubehageligste Maaltid, jeg har havt paa den hele Reise. Brændeviinsglasset var om Formiddagen altfor flittig tomt af vor Vert, og derover vrøvlede han over Bordet ganske umaadeligen, proponerede dumme Skaaler, brugte en SIDE: 222 ubeskeden, umotiveret Nøden til mig, sin Biskop, og min Dame Frue Hagerup, og skjønt han ikke nedlod sig til nogen gemeen Uanstændighed i Ord eller Gjerning, var det dog baade mig og hende saa ubehageligt, at vi hævede Maaltidet, medens der endnu spistes Kage og Desert, og gjorde siden Undskyldning til dem, der maatte gaae fra deres Rosiner og Krakmandler. Olsen forsvandt umiddelbar derpaa, uden at man engang fik takket ham for Maden. -- Jeg har aldrig seet en mere frappant Bekræftelse paa Pontoppidans Ord: "En syndig Vane giver tilkjende, at Synden hersker over mig." Olsen mangler sandelig ikke sund Fornuft, han har i sit Huus og beverter sin Biskop, hvis Anbefaling han har udbedet sig til et mageligere Kald i sin Alderdom: han maa kjende denne Biskop som en rigtignok blid og stundom jovialsk, men derhos skarpseende Mand, der lægger Mærke til, paataler og indskjærper Ting, der i hans Formands Tid ansaaes for Bagateller: og i hans Nærværelse drikker han sig fuld, umiddelbar adresserede til ham begaaer han Næsvis- heder, hvilke, forsaavidt Ordet her kunde anvendes, jeg ikke vilde tillade mig med en Klokker, der sad tilbords med mig! Nachspillet kommer i Morgendagens Historie og er endnu det artigste. 20de Juli. Strax efterat jeg var opstaaet kom Olsen ind i mit Værelse, og leverede mig taus følgende Seddel, hvorpaa han gik bort: "Man vil have bemærket, at mit Forhold i Gaar ikke skal have været saa aldeles anstændigt, at det jo kunde for- aarsage Deres billige Fortørnelse mod mig. Jeg beder om Tilgivelse. Den Glæde, jeg har fundet i Deres og de Fleres Selskab, end mere opflammet af Viin, som jeg sjelden drikker, har ledet mig udenfor Sømmelighedens Grændser. Det smerter mig saameget mere, som De er den Mand, der SIDE: 223 fortjener baade Høiagtelse og Kjærlighed. I Tillid til Deres bekjendte Ædelmodighed forbliver jeg Deres ydmygste Olsen." I Anledning af en savnet Copiebog, lod jeg ham kalde ind til mig. Han sagde at han ved sit lange Ophold paa Landet (dog vist hverken i en Afkrog eller uciviliseret Cirkel) havde glemt Folkeskik og bad atter om Overbærelse, hvilken jeg forsikrede ei vilde behøves, naar han iagttog fornøden Varsomhed. Min Reise var berammet til i Eftermiddag, og hvo skulde nu troe andet, end at han i disse faa Timer maatte vaage over sig selv med yderste Omhyggelighed? Det gik og meget brav det meste af Formiddagen, men da vi saa kom tilbords, begyndte Gaarsdagens Scener forfra. Hans Søn, Lieutenanten, der spiller en saare ædel Rolle i Huset, og er den eneste, som har noget at sige over den forvildede Fader, da Kone og Døttre, som dybt subordinerede Væsener, maa tie og sukke, lod ham kalde ud ved en af sine Søstre, og han syntes, da han kom ind igjen at være bleven lidt alvorlig, men "naturam furca pellas ex, hun kommer dog igjen den Hex". Han faldt snart i den gamle Tone, skjænkede af min Flaske i sit Glas og omvendt, og gjorde alskens Løier. Vi havde lykkeligvis afspiist og gik fra Bordet. "Nu", sagde han, "kan Deres Høiærværdighed hvile lidt; det gjør vi andre vel ogsaa". -- "Nei", svarede jeg, "saasnart jeg har faaet en Kop Caffe, reiser jeg." Imidlertid forsvandt han og jeg saae ham ikke mere. Ved Afskeden undskyldte Lieutenanten sin Fader, som sov Mid- dagssøvn. Naturligviis bad jeg ikke hilse ham. Med yderste Bedrøvelse og Misnøie forlod jeg dette Sted; det vil koste mig Overvindelse at komme der oftere, saalænge Olsen er der. Jeg har da nu fuldendt Visitatsen i Søndhordlehns Provstie, vistnok det behageligste i Bergens Stift for en Visi- tator, hvis eneste Spørgsmaal, ligesom Doctor Hermanns er: "Haben Sie gut Salvolatile itzund?" og om ei for- SIDE: 224 langer andet Svar end nogle Flasker god Viin med behørig Mad til. I Vellevnet, tildeels ogsaa i selskabelig Harmonie og interessant Omgangstone kjender jeg intet Provstie, der kan sammenlignes dermed. Men dømmer jeg som Embeds- mand, er der vel intet Provstie (indre Sogn formodentlig undtaget), som mindre fyldestgjør mig. Total Slethed, hvor alt kan og maa i Grunden nedrives, er fast bedre end denne Maadelighed, hvor man maa gabe, og i Hjertet sige: "Det er Snaus", men føler sin Afmagt til at gjøre det bedre, da Lærde og Ulærde, Unge og Gamle ere enige i at finde det altsammen saare godt. Egentlig Berømmelse fortjente ingen Ungdom, uden tildeels den Fjeldbergske, der dog viste sig tankeløs og fore- kom mig bedre for 3 Aar siden. Af Skoleholderne er der en eneste, jeg for Katechisation og een jeg for Skrivning har givet Charakteren meget godt. Paa Søndmør, som har 2 Præstegjeld mere, fik 6 Katecheter og 8 Kalligrapher denne Charakteer, nogle endog med Udmærkelse. I Hardangers 5 Præstegjeld fik 1 udm. godt og 5 meget godt for Katechi- sation; 5 meget godt for Skrivning. -- Ja det er nu forbi! At jeg ikke gaaer frem som en overilet Reformator, dertil kan blandt andet tjene til Beviis, at jeg, trods Ordsproget om de nye Koste, fandt mig som Bisp langt mere fornøiet i Søndhordlehn for 3 Aar siden. Jeg troer ikke, man har forværret sig, men jeg er bleven klogere. Jeg forlod Sæverhagen Kl. 31/2 Eftermiddag, og lan- dede Kl. 1 i Nat ved Sund. 21de Juli. Fru Castberg [fotnotemerke] viste sig for mig en kort Tid, dybt nedbøiet af sine Kaar og Udsigter, men hun er syg, maatte strax gaa tilsengs igjen og jeg saa hende ikke mere. I Fotnote: Enke efter den nogen Tid i Forveien afdøde Sognepræst, efter hvem Sunds Sognekald endnu henstod ledigt. SIDE: 225 Selskab med hendes Søster Jfr. Fleischer og Børnene nød jeg et frugalt men ret godt Middagsmaaltid; lidt Faste ovenpaa al den Fraadsen og Drik kan ikke skade. For Resten ennuieredes jeg morderligen til langt ud paa Eftermiddagen, da Provst Hveding kom. 22de Juli. Daae fra Fanøe, som forrettende Sognepræst, kom i Morges tidlig og fungerede i Kirken ved Messen, Barnedaab m. v. Jeg prædikede over de Ord i Evangeliet: "Herefter skal du fange Mennesker." Langt over Forventning fandt jeg disse i mange Maader forsømte Menigheders Ungdom. Med de 3 Hardangerske kan jeg ikke sammenligne den, men den veeg for ingen af de Søndhordlehnske, ei engang for den Fjeldbergske. Kun de to Skoleholdere fra Østevold og Møgster katechiserede. I Sund er den ene syg, den anden er nysudnævnt og har endnu ikke faaet sin Bestalning. Med Fjeld Sogn seer det jammerligt ud. Den ene Skoleholder er død, den anden en Krøbling, der skupper sig frem ved Skamler. Af de to mødende var den Østevoldske ei saa ganske ueffen, han forstaaer at indstrøe ret passende og gode Formaninger, uden den affecterede Præketone, der ofte høres baade hos Ældre og Yngre; derimod er den fra Møgster en ussel Katechet. Jeg er aldrig kraftigere bleven mindet om en af N. Hertzbergs Anecdoter om en Skoleholder i Jylland, der ved en Bispevisitats gav hvert Barn det Spørgsmaal: "Kan I læse det sjette Bud, Kjære?" og da Bispen bad ham afvexle lidt med sine Qvæstioner, svarede: "Det er saa Skam ingen let Sag, naar man har sin Øvrig- hed for sig." -- Efter Katechisationen døbtes 4 Børn, hvorpaa ydedes et tredobbelt Offer: først resterende Pintse- offer, fremdeles af alle Fadderne og endelig 3 -- 4 Kirke- gangskoner med Følge, hvorpaa der gaves en Mængde SIDE: 226 Søsterkysse (see 1818). Dette medtog lang Tid; endelig kom vi til Præstegaarden og fik Middagsmad -- men hvilken Middagsmad! 23de Juli. Endelig fik vi da en Regndag, den første i mere end 9 Uger; med et Par Timers Pause regnede det fra Morgen til Midnat. -- I Visitatsmødet rostes Almuens Agtelse for Religion og Moralitet. Andre give den, Østevolds Sogn undtagen, et mindre fordeelagtigt Vidnesbyrd. Man bebreider den vel ikke Drukkenskab eller andre Udsvævelser, men tvære, trevne, egennyttige siges de at være, og hvad Møgster Sogns velhavende Almue angaaer, indbildske og storkroede, saa at man vel, om vor Selvstændighed bevares, med første kan vente en Møgsterbonde valgt til Storthingsmand. Jeg vilde ikke blive længer i denne Armodens og Sorgens Bolig, end høist fornødent var. Altsaa, da Forretningen var endt, og vi havde spiist to gode Retter Mad, hvoriblandt Sukkererter første Gang i dette Aar, begav vi os paa Veien til Fanøe. Kl. 7 omtrent betraadte jeg Fastlandet, og er rigtignok i Fanøe ikke mit Hjem nærmere end jeg var i Sund, men der er dog stor Forskjel paa en slagen Landevei og det bundløse Dyb; jeg anseer mig saa godt som hjemme. Jeg fik god Aftensmad, men med Skaaldrikningen gaaer det Fjas i disse Egne. Ils sont passées, les jours de fête! Daae drak først min Skaal, saa Provstens, saa Hr. Søn! (en Lieutenant, gift med sin Stifmoders Søster) og endelig Broder Jacob (Hvedings tiaargamle Søn). Her er ikke morsomt. 24de Juli. Min Vert er ikke ganske i sit eget Huus, hvad han er udenfor det. Vistnok er der ogsaa her noget stivt, afmaalt, ceremonielt i hans Væsen, og man kan nok see, at han, skjønt boende saa nær Norges største Handelsstad, ikke har SIDE: 227 levet stort i eller med Verden, men den, jeg kan fast sige mysteriøse Alvorlighed, han viste i Sund, mærker jeg dog intet til -- han bliver endog munter, især naar han bringes paa litteraire Æmner fra hans Studenterdage. Han fortalte i Dag meget om, hvorledes Biskop Irgens og Nordal Brun som Sognepræst til Korskirken vare Uvenner: hvorledes Brun uden Bispens Vidende havde lovet Stiftprovst Mossin at indsætte en tydsk Præst paa hans Vegne, hvorimod Irgens, ei aldeles uden Grund, gjorde Indsigelse. Derimod havde Bispen meget Uret i ved en Kirketjener mundtlig at beordre Brun, da Mossin døde, at forsegle hans Boe, og Brun var aldeles beføiet til at svare nei. Men derover maatte og Brun, som endelig vilde være Stiftsprovst, gjøre en Reise til Kjøbenhavn og faae dette incammineret ved sine høie Patro- ner, da Irgens (ligesom jeg i den nyere Tid) gjorde bestemt Indsigelse mod Stiftsprovstiets Adskillelse fra Domkirken. -- Regnen er alt forbi og vi have atter Solskin. Efterat have nydt et Middagsmaaltid, der var aldeles comme il faut, men for mig saa ganske Fastemaaltid, at jeg maatte spise tørt Hvedebrød for at blive saa nogenlunde mæt, dernæst drukket tynd Caffe og studeret til Morgendagens Tale, gjorde jeg med Provsten og Lieutenanten en Spadseretour til Gaar- den Steen, en god Halvfjerdingvei herfra. Steen tilhører Agent Wollert Krohn i Bergen, som næsten aldrig kommer der, er nok en af de smukkeste Gaarde, og har upaatvivlelig en af de smukkeste Haver i Bergens Stift. Gud veed overalt, om der findes en saadan Buegang i Norge; i Christiania eller dets Omegn, Bogstad, Ullevold, Frogner findes den idetmindste ikke. Værelserne, som en Huusholderske viste os, er der intet mærkeligt ved. -- Mod Aftenen kom Fru Daaes Broder, Kjøbmand Fritzner fra Bergen. Han medbragte Aviser og endeel slemme mundtlige Tidender. Norge skal for den lumpne Bodøiske Affaire betale 15, 16000 Pd. St., SIDE: 228 og det engelske Huus skal have fuld Handelsfrihed i 4 Aar. Et formodentlig usandt, Rygte fortæller, at Grev Wedel har protesteret derimod, og i den Anledning ved en Courer erholdt naadigst Afsked, efter den velsignede § 22. Hvem veed? han kan maaskee endnu engang blive Folkets Mand. 25de Juli. Hvad jeg i Dag har hørt baade i Tale og Sang er et Ruskumsnusk, som ei ofte høres Mage til. At Sangen i Fanøe Kirke er den uordentligste i hele Bergens Stift, er endnu fremdeles min faste Mening. Hvad Stemmen angaaer, da er der adskilige Klokkere, som synge slettere end Bager; men den tactløse Jagen, hvorved de høitideligste Melodier blive til Springedandse, det Anarchie, hvor hver synger i sin Tone og Maneer, erindrer jeg ikke at have hørt Lige til, hvilket gjør mig ondt, da Almuen ellers viser megen søm- melig Orden og Andagt. Hvad Prædikenen angaaer, da var Phil. 1, 20 Daaes Text, Ap. G. 2, 47 hans Indgangs- sprog. "Jesu Navns Forherligelse ved Religionens Frem- gang" skulde være hans Thema; han sagde og adskillige vakre og gode Ting, anbragte opvækkende Bibelsprog, men det Hele var et Chaos, en rudis indigestaque moles, hvor man kunde gaae ind og ud som ved Langhorns Afskedspræ- diken uden at tabe Sammenhængen, thi "hvor intet er -- hvad kan vel tabes der?" Han talte ellers om Uenighed mellem de philosophiske Secter, hvilke jeg dog tvivler paa have mange Tilhængere blandt Bønderne i Fanøe; item fremførte denne gedigne Prosaisk Davids Klage over Jonathan med følgende Ord: "Ingen elsker sin Skjønne, som jeg dig med Henrykkelse elsked." Den gammeldags Oversættelse: "Din Kjærlighed var mig mere end Kvinders Kjærlighed" lyder langt vakrere for mit Øre og mit Hjerte. Prædikenen var ikke fuldt saa lang som "Hr. Jespers Præken SIDE: 229 sidste Aftensang"; med Hr. Daaes Forraad paa Ord og Bibelsprog kunde den gjerne bleven meget længere; imidlertid varede den en Time, og det var nok. I min Tale fortsatte jeg Betragtningen over Indgangssproget og katechiserede derpaa til saare liden Opbyggelse, da det var en daarlig Ungdom, der under Præst og Skoleholdere brillerede lidt ved Udenadsramsen, men under mig stod som Vossiske Statuer. Efter mig kom Touren til Daae. I Aaret 1809, da jeg besøgte mine Forældre, var der en Søndag Bispe- visitats i Fanøe. Jeg reed derhen, hørte Brun prædike og Daae katechisere. Næste Søndag var stort Selskab i Bi- spegaarden, og efter Bordet tog Brun mig afsides og sagde: "Jeg skammede mig ret over, Hr. Pavels! at De skulde være Tilhører ved den Katechisation. Jeg vidste at Daae var en Mand af Kundskaber og kunde aldrig troe, han katechiserede saa slet." Ved samme Leilighed anpriste han Normann [fotnotemerke] som et lumen, og herom kunde siges adskilligt; men at Daae er en god Katechet var Synd at sige. Jeg har vel hørt slettere, selv blandt Præster, men en saadan Pudserlighed som den, at lægge til de Pontoppidanske eller Saxdorphske Spørgsmaale et naivt "staaer der", den har jeg dog ikke før hørt. Efter ham kom Skoleholderne, 3 smaa Drenge, 18 Aar gamle, men kunde efter deres Væxt og Mæle gjerne være 14. De havde da ikke ringeste Idee om, hvad det var at katechisere. Jeg maatte lade, som jeg troede, de under Daaes Veiledning kunde blive bedre, men i mit Hjerte tænkte jeg paa Chr. Hertzbergs Text: "Blinde ere Blindes Veiledere; naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Grøften" -- eller i det mindste gaae i Taaget som Narre. -- Efter alt dette kunde jeg ikke være saa ganske vel tilmode; det smittede paa det øvrige Selskab, Fotnote: Da Capellan i Fuse. SIDE: 230 og Begyndelsen af Maaltidet var triste til Latterlighed. Man hviskede til hinanden, og tilsidst gav jeg mig til at hviske à mon tour og sagde ganske sagte til Hveding: "Er her nogen Syge i Huset, med det, her tales saa sagte?" Dette bevægede da Provsten til at begynde en Samtale med forhøiet Stemme; det blev en Smule livligere, men hvilken Contrast mod det Søndhordlehnske Liv, jeg nys havde for- ladt! Siden fik jeg en ret morsom Lhombre med Hveding og Fritzner. 26de Juli. Da jeg havde seet de vel og ordentligen førte Embeds- bøger, samt examineret de unge Skoleholdere (af hvilke den ene hedder Jan de Vitte) og fundet deres Sang og Skrift efter Forventning maadelige, faldt det mig ind, hvor høist urimeligt det var, at jeg, kun to Mile fra mit Hjem, i dei- ligt Veir, gik og ennuierede mig i en ikke morsom Præste- gaard, istedetfor at sætte mig paa en Hest, og i 3 -- 4 Timer ride hjem til min kjære Bispegaard. De Indvendinger, der gjordes fra Præstefamiliens Side havde ikke stort at betyde, Johan pakkede ind, og jeg holdt et Visitatsmøde som unegte- lig var det meest compendiøse, der er holdt i disse 3 Aar i min Nærværelse. Man er i Fanøe saa reen for alskens Brøde som Barnet i Moders Liv. Det er ret opbyggeligt! Vi kom nu betids til Middagsbordet. Chr. Hertzberg har en Anecdote om en polsk Gesandt, der var kommen til det danske Hof i en af de ældre Kongers Dage, og som drak alle Mennesker under Bordet, indtil man endelig fik fat paa en berømt Smed ved Holmen, der aldrig kunde blive fuld. Ham udklædte man som Hofmand, og lærte ham, ved hver Pocal han drak, at sige: à vous! hvorpaa Gesandten maatte gjøre Besked, og tilsidst give sig tabt. Samme Eensformighed har hersket ved Skaaldrikningen paa Fanøe Præstegaard i disse Dage. Fra Mandag Aften til Thorsdag Middag, 5 SIDE: 231 Maaltider altsaa, begyndtes: "Deres Høiærværdighed!" derpaa "Hr. Provst!" hvorpaa jeg fandt mig beføiet til at udbryde: "Fru Daae! Hr. Daae!" Saa fik han igjen Ordet, og erindrede -- i de sidste Dage -- "Kjøbmand Fritzner!" fremdeles "Kjære Søn med Kone!" (naar hun var tilstede). Stakkels lille "Broder Jacob" blev glemt de tre mellemste Gange, men i Dag, zu guter letzt, fik baade han og en Jfr. Meyer, som gik og vartede op, en høitidelig Skaal. Ikke engang Bispinden og Provstinden nævnedes, og saa lod jeg det naturligviis beroe derved. Jeg kan overalt ikke sige, at den Mand behager mig; han er kold som Iis, og synes i Temperament og Grundsætninger og alt at afvige saa langt fra mig, at jeg vist, i hvilket Forhold vi end maatte have staaet i Ungdoms og Manddoms Dage, aldrig kunde bleven hans Ven. -- Ingen gjorde Mine at følge mig paa Veie, og det kunde og være det samme. 27de Juli. Rigstidenden fortæller, at Grevinde Mörner har paa sin Mands Begravelsesdag skjænket 2000 Rd. Bco. til Stockholms Fattigvæsen, og derimod ladet ham begrave med langt mindre Stads end ellers er Skik ved Seraphimer Riddere. I Tilskueren stod et Stykke, der oversat burde sendes til Tydskland, Frankrig og England og trykkes der i de meest læste Aviser. I Hamburger Correspondenten er indrykket et Brev fra Stockholm af 1ste Juli, hvor man lover en rigtig Udvikling af Tingenes Tilstand i Norge, og hvor baade Folket og Storthinget behandles paa en heel uværdig Maade. Desværre, disse Ondskaber synes at bære et altfor officielt Præg, men mesterligen bedømmes og gjen- drives de i dette Stykke, hvis Forfatter vel ikke kan være nogen anden end Falsen. SIDE: 232 28de Juli. Det er nu ganske forbi med den store Napoleon. Den 5te Mai døde han. I et af denne Bogs første Bind, medens denne høist mærkelige Mand culminerede i sin Mid- dagshøide, hvorpaa han kort efter dalede, ønskede jeg at kunne følge ham til Enden af hans underlige Vandring. Mit Ønske opfyldtes; den Vending, det efter den Tid tog med ham, anede da Ingen, uden de, der saae meget klart i mørke Cabinetter, men min Dom om ham var og blev uforandret. Jeg tilbad ham aldrig, og fordømte ham ikke nu; aldrig har jeg kunnet opgive den Tanke, at han var en af Jordens største Mænd, og fremfor alt langt større end dem som styrtede ham, haanede over hans Fald, og vilde sandsynligviis ogsaa snart juble over Friheds og Retfærdig- heds og Menneskeadels, kort alt det Høies og Ypperliges Undergang, forsaavidt det nød aabenbar Hæder; thi forbyde Privatmanden at gjemme det som et helligt Depositum i sit Indre, og hindre Efterverdenen fra igjen at drage det frem for Lyset til hver Mands Brug og Bedste -- saa- vidt gaaer hverken Alexanders eller Frantz's eller Friedrich Wilhelms Magt. Farvel da for evig, du det attende og den første Femtedeel af det nittende Aarhundredes største Mand! Hvad du egentlig vilde gjort, om Lykken fremdeles var bleven dig troe, det veed ikke jeg eller Nogen; at du i din Magts Dage udrettede meget godt, selv hvor du ei vir- kede umiddelbar, den Tanke kan jeg aldrig opgive; at dine Fiender have bragt Europa i en værre Fornedrelsestilstand end du, og at de, om Evne forundes dem, ville bringe det til det Yderste, er mig klart: og saa, da du nu var for gammel og nedstemt til igjen at fremtræde paa Skuepladsen, glæder det mig,at du er aldeles forsvunden, og at Nutidens Magthavere ei have andet end dit Minde at beskjæmme og SIDE: 233 din Skygge at føre for deres Triumfvogn. Sit tibi terra levis! I Statstidenden findes en særdeles curiøs Dedication ordlydende aftrykt ved Anmeldelsen af et oversat Skrift om Kirkedisciplin. Den er fra Dr. Baden til Kong Frederik den Sjette, og synes tydeligen anlagt paa at udvirke Hosernes Grønhed under hans nuværende Suspension [fotnotemerke] . Skriftet, som er imod de Reformatorer, der ønske et protestantisk Kirkeregimente indført, og vil da formodentlig have Kongen til Kirkens souveraine Overhoved, et lille bitte Trin [under?] Jesus Christus, fandt naturligviis Hans preussiske Majestæts høie Bifald, som tilkjendegaves derved, at Forfatteren svang sig med eet fra Capellan i en Flekke til Sognepræst i Königsberg med Prædikat af Overhofprædikant. Og da nu Dr. Baden "selv med Venskabs Opofrelse er den eneste i Landet, som har turdet gjøre opmærksom paa et for Konge og Undersaatter lige farligt Forslag(?), saa smigrer han sig ogsaa med sin Konges Naade". -- Et Forslag om nye Epauletter o. dl. vilde dog maaske gjort bedre Virkning. 29de Juli. Efter Christies Fortælling opklares Udsigterne. Kongen skal være meget formildet, og har givet en Resolution an- gaaende Flaget, hvorover man glædes. Han har nemlig sagt, at Tingen ikke forekommer ham at være Gjenstand for en Lov, og at den altsaa som saadan ei kan sanctioneres, men da han erfarer, at det er Nationens Ønske, at have et eget Flag, og han intet har imod det af Thinget foreslagne, saa bifalder han, at det bliver Norges Coffardieflag. Heraf Fotnote: Dr. jur. G. L. Baden var i August 1820 bleven suspenderet fra sit Embede som Birkedommer og Birkeskriver i Hørsholm paa Grund af Kassemangel. Han flygtede, som bekjendt, til Christiania, men blev udleveret af den norske Regjering. SIDE: 234 seer man, at Norge fremdeles i hans og de øvrige Poten- taters Øine betragtes som et selvstændigt Rige, og det er alt meget. Hvilken Skade, at denne Mand ikke læser eller taler de Nationers Sprog, over hvilke han sattes til Herre! Og nu, da Sønnen er fraværende, kan man sige eller fortie for ham, hvad man vil. I Sverrig, hvor hver Skoledreng taler Fransk, gaaer det endda an, men Gud hjælpe os! -- Sandels skal være ilde lidt i Christiania. 31te Juli. Endnu et Dødsfald har jeg at anføre: Digteren Thomas Thaarup har i denne Maaned sagt Jorden Farvel, næsten 72 Aar gammel. "Hans Tale var hvas som Biens Braad, hans Viser var som dens Honning." Aldrig er sagt noget sandere, mere charakteristisk om et Menneske end disse Sneedorffs [fotnotemerke] Ord om Thaarup. Idel høie, ædle Følelser udstrømmede fra hans Digterpen. Til Guddom- mens Ære, til Fædrelandskjærligheds, Velgjørenheds, alle milde Dyders Priis har ingen dansk eller norsk Skjald sunget som han -- men naar man saae ham, strømmede fast idel bittre Sarcasmer fra hans Læber, hvert andet Ord han talte aandede egoistisk Dadlesyge. Jeg havde, naar vi mød- tes, et besynderligt Held til at behage ham, men amicus Plato, amicus Socrates, magis amica veritas -- han var en ædel Digter, men intet elskværdigt Menneske [fotnotemerke] . 1ste August. Mit første Morgenarbeide paa denne min Fødselsdag, da jeg fyldte mit 52de Aar, var at gjøre en skriftlig Pagt Fotnote: Den senere Contreadmiral H. C. Sneedorff i en Sang om Drejers Klub. Fotnote: Mere om Thaarup og Pavels's Forhold til ham findes i P.'s Auto- biographi S. 223 -- 224. SIDE: 235 med mig selv, hvilken underskreven og forseglet, med Udskrift "Deo et mihi!" ligger i min Pult. Hvad den egentlig angik, er ikke nævnt der, og nævner jeg ikke her. Sagen interesserer intet Menneske uden mig selv, altsaa gjælder det blot, at jeg i Fremtiden handler saa, at jeg altid kan bestaae for de to Vidner, som allevegne ledsage mig: Gud og min Samvittighed. Det skee! 3die August. En Pige kom i Morges, og beklagede sig, at medens Betaling til Kirke og Skole, til Sognepræst og Kirkebetjente var hende eftergiven ved hendes Copulation med en fattig Karl, var Arentz ved Domkirken ikke destomindre ubøielig i sin Fordring af 1 Spd. Uden skriftlig Andragende befatter jeg mig ikke mere med slige Ting, men da jeg her havde Sort paa Hvidt fra de øvrige, saa medgav jeg Pigen en Seddel til Arentz, at hvis hans Paastand om en Specie var uforanderlig, kunde han fordre den af mig, som mod Qvittering vilde betale den af egen Lomme. Herpaa fik jeg da mod Aftenen det Svar, at han saa ofte var bleven be- dragen, at han ei uden yderste Nødvendighed eftergav sin Rettighed; men det forstod sig, naar jeg intercederede, var han villig som skyldig. Posten bragte et indholdsrigt Brev fra Neumann. Hans Raisonnements om Tidernes Tegn forbigaaer jeg, da Betragtninger derover vilde medtage mere Tid end jeg har tilovers for Dagbogskrivning. I det meste er jeg enig med ham, men et og andet kan jeg ikke betragte fra samme Synspunct som han, der finder Forandringer i vor Grund- lov med Hensyn paa Repræsentationen nødvendigere, Natio- nalbladet farligere og Kongens hidtil bekjendte Forhold mere liberalt, end jeg endnu er istand til. Jeg holder mig da til det Historiske. Rygterne om en større svensk Magt hiin- SIDE: 236 sides Grændsen, om fire svenske Fregatters Bemanding med 7000 Mand Svenske, om de til Norge ankomne Svenskes Overmod, tvetydige Sindelag, og med 60 skarpe Patroner fyldte Tasker, lader han staae ved sit Værd. Paa Hede- marken skal der være Haab om snart at see Embedsmændene bag deres Stol; det torde være Løgn, men notorisk skal det være, at Bønderne deroppe forskrive syede Klæder fra Lon- don, medens 3 Aars Skatter ere ubetalte. At Flor den 29de Mai sagde med rene Ord, "at Kongen har forskjertset Landets Vel", hørte Neumann selv, ligesom ogsaa en Rosen- kilde mundtligen fremførte det smukke Forslag, at gjøre Keiseren af Rusland til Mediateur mellem det norske Folk og dets Konge. "En af Storthinget" skal have ledet Kongen til at gjøre den første Petition om Udsættelse af Adelsloven. I hvo han var, var han neppe Kongens og Landets Ven; thi jeg finder denne Petition i høi Grad ufor- sigtig. Wedel har søgt og faaet Afsked [fotnotemerke] ; han vilde faaet den usøgt, da han to Gange har vægret sig for at under- skrive, hvor han blot skulde protesteret. Et af to, saae jeg ham dog heller som Statsraad eller Minister, end som Storthingsmand, hvilket han formodentlig bliver, hvis vor Grundlov bliver ukrænket. Den Bodøiske Affaire kostede os da 15,000 Pd. St.; og da nu Denowan kom triumferende og lod sig udbetale Femtedelen af Summen, gjorde han et stort Festin, og indbød Storthingsmænd, og de kom og drak sig fulde, og sang i Fuldskab: "For Norge Kjæmpers Fødeland"!!! Biskop Bech maa i denne Tid holde aabent Taffel for dem, der sultne og tørstige komme ned fra den glædelige Beskuelse af Lystleiren; det er nu sag- tens ingen politisk Nyhed, uden forsaavidt Anledningen er det, desværre altformeget. Rigstidenden meddeler particularia Fotnote: Ikke ganske rigtigt; han fik nemlig for det første kun Tjenesteledighed. SIDE: 237 om Lystleiren. En Generallieutenant Posse commanderer paa Statholderens Vegne det hele Corps. Kongen forlod Stockholm den 18de Juli. Blandt de Ulykkesfugle, som ere i hans Følge, er ogsaa den berømte Tawast. Lykken turde være os saa god, at han blev vor Statholder. Bankdirec- teur Petersen i Throndhjem er sat under Tiltale for Trykke- frihedens Misbrug; han er gammel Synder alt fra den franske Revolutions Dage. 4de August. Stiftamtmanden sendte mig til Gjennemlæsning den Adresse, der sendtes Kongen i Anledning af den naadige Proposition om Erstatning for den gamle Adel og Opret- telsen af en ny. Storthinget erkjender i denne Meddelelse et nyt Beviis paa Kongens landsfaderlige Omsorg for Norges Fred og Hæder (?) og Nidkjærhed for Retfærdighedens Haandhævelse, men beklager derhos, at dets Beslutning om Adelen har vakt H. M.s Utilfredshed, ja endog udsat Folket for Miskjendelse i Europas Øine, "dette Folk, der aldrig har tragtet efter den sørgelige Udmærkelse, der skulde bestaae i at trodse Europas Dom, men ønsker at leve i Fred mellem sine Fjelde uden at fornærme eller fornærmes". Kongen har lykkeligviis selv havt Leilighed til at kjende Folket som et god- modigt, roligt, lovlig Samfundsorden lydigt Folk, og det tør haabe, at dets Sindelag i H. M. selv har den bedste Tals- mand. For sine Beslutninger om Adelen troede Storthinget at finde Hjemmel i Grundloven. Adelens Rettigheder i Norge staae i langt ringere Forbindelse med Statsforfat- ningen end i de fleste andre Lande; de Betænkligheder, som andensteds kunde opkomme mod disse Rettigheders Formind- skelse maatte her bortfalde. Om Erstatning for de Indivi- duer, som maatte lide Tab ved Storthingets Beslutning, havde Storthinget intet meldt, da det indstillede Loven til SIDE: 238 Sanction, saasom det troede at Enhver selv, med Beviis for det lidte Tab, vilde reclamere disse Rettigheder ved Andra- gende til Kongen eller Nationalrepræsentationen. Desuden ansaa det en privat Lov angaaende alle saadanne Godt- gjørelser efter Grundlovens § 115 nødvendig, kun havde det af Mangel paa fornødne Oplysninger endnu ikke kunnet gjøre Udkast. Imidlertid havde Storthinget, for at undgaae Tvivl om dets Beredvillighed til at hylde Retfærdighedens Grund- fæstninger, nu besluttet: at det paa Nationens Vegne er- kjender det Grundprincip, at ethvert Individ af Adel, som ved de sidste Beslutninger beviisligen har lidt saadant Tab, for hvilket Grundloven til- siger Erstatning, skal nyde fuld Godtgjørelse, og at man henstiller til H. M. i sin Viisdom at bedømme og foreslaae Maaden, hvorpaa saadan Erstat- ning rigtigst bestemmes. -- I Henseende paa Forslaget om en ny Adels Oprettelse, da maa Storthinget betragte det som et Constitutionsforslag, der efter Grundlovens § 112 først ved næste Storthing kan tages under Overveielse og afgjøres. Man indstiller derfor til H. M. at foranstalte det fornødne, hvorefter et nærmere Forslag i Overeenstem- melse med bemeldte § kan vorde fremsat og paa næste Stor- thing tages under Behandling til Afgjørelse. -- Adressen er vel skreven, men har ikke Falsens correcte elegante Stiil; man mener, at enten Krogh eller Arntzen er Forfatteren. 5te August. Prof. Keyser [fotnotemerke] gav mig et forhen savnet Lys i den Bod- øiske Sag, og saa lader alt sig forklare. Denowan er langt ude i Svogerskab med forrige Lord Castlereagh, nu Marquis Londonderry. Denne har Fribillet til Kong Georgs Hjerte, Fotnote: Physikeren J. J. Keyser (Krum). SIDE: 239 "hvad han troer er reent"; altsaa, ligerviis som Præsten Schive [fotnotemerke] blev Ridder af Dannebrogen, fordi Biskop Keysers Famulus var hans Svoger, saaledes maa og Norge betale 15 000 Pd. St., fordi dets Creditor er i Familie med en almægtig engelsk Premierminister. "Blodet er aldrig saa tyndt, at det jo er tykkere end Vand." 6te August. Hvad jeg af Rigstidenden, Morgenbladet og Samtaler iaften hos Christie har kunnet faae vide om Kongen og Poli- tiken er følgende: Fra Sverige skal fast over hele Europa være udbredt det Rygte, at der i Norge var, om ikke ud- brudt Oprør, dog umiskjendelige Oprørssymptomer. Derfra det lumpne Brev i Hamburger Correspondent og de øvrige slemme Tegn, der ere læste i vore egne og fremmede Aviser, derfra og den smukke Artikel fra Stockholm af 6te Juli, som staaer i Statstidenden, at en svensk Eskadre, bestaaende af 13 Krigsfartøier var udløben fra Carlscrona, for at krydse ved de norske Kyster og stationeres der; derfra Rygtet om alskens fremmede Ministre, som skulle indfinde sig i Christiania. Kongen skal have havt i Sinde fra Strømstad eller idetmindste fra Tomb (Sommerhjelms Gaard) at reise til Christiania paa en Fregat for ikke at møde de oprørske Nordmænd. Men han kommer til Grændsen og see -- alt er roligt. Over det hele Rige er ikke gjort et mistænkeligt Skridt; man har ikke seet 5 Mennesker samlede paa en Maade, som kunde udlægges som Mytteri. Storthinget er aldrig afveget det mindste fra de constitutionelle Former, men har roligen fortsat sine Forhandlinger. Det har endog, ifølge den fra Kongen indkomne Erklæring, forenet med et høist antageligt Forslag angaaende et udenlandsk Laan og Fotnote: Dengang Sognepræst til Lund og Flekkefjord, siden til Ringebo. SIDE: 240 Betalingsterminerne, bekvemmet sig til Conventionens bogstave- lige Opfyldelse angaaende de 3 Millioner. Sandels mødte Kongen ved Svinesund og reiste hjem fra Tomb for at modtage ham i Christiania. Kongen medgav ham en Hilsen til Storthinget, at han var tilfreds med det og glædede sig til personligen at bevidne det sin Tilfredshed. Han kom til Christiania Søndag Eftermiddag den 29de. Man modtog ham som sædvanlig i Opslo Ladegaard med en Velkomstsang, der blev sunget af Damer, og udmærkede sig kun derved fra dem, man nu har seet i 6 -- 7 Aar, at det var den sletteste af dem alle. Alt dette kan nu forsaavidt være godt og vel, men, skal jeg dømme fra mig selv, er der ved det Passerede fæstet en Braad saa dybt ind i de ædleste Nordmænds Hjerter, at det vil koste Møie at udrive den. De svenske Soldater havde virkelig skarpe Patroner. Arenfeldt gik i den Anledning op til Statholderen eller General Posse og androg i sit eget og sine Medcommanderendes Navne, hvor- ledes det kunde afstedkomme Uorden, for hvilken han og hans Landsmænd ikke kunde være ansvarlige, hvorfor de samtlige bad sig entledigede fra Commandoen, hvis ikke heri skede Forandring. De skarpe Patroner bleve da afleverede paa Fæstningen. Tawast troedes udseet til at afløse Sandels, om ubetinget, eller for det Tilfælde, at Sandels fandt sig for svag til at holde Justits blandt Oprørerne, veed man ikke. Endelig anføres fra dette Stiftamtmandsselskab, at Justitsminister Kaas i Kjøbenhavn underholder Dandserinden Madam Schall som Maitresse. Da hun vel ikke er langt fra 50 Aar, kunde man af Kaas ventet større Scandal, og Forventningen skuffes ikke; thi ei alene giver han paa fransk Maneer petits soupers hos hende, men giver endog Au- dience i hendes Værelser [fotnotemerke] . Maaskee hun endog næst Fotnote: Kaas's og Mad. Schalls intime og høist ugenerede Forhold omtales SIDE: 241 Adjutanterne er den, man sikrest henvender sig til, naar man vil have et godt Præstekald. 7de August. Bjerregaard har nu ogsaa besunget Mörner. Man skulde fast troe, det var paa Trods, alle vore Digtere skrive Lovdigte over Mörner, da man veed, han var i en Slags Unaade, men han fortjente dem sikkerligen. -- Fra Arentz [fotnotemerke] kom en ny Skrivelse. Han kalder mit Brev af 8de Novbr. f. A. "høist venskabeligt". Det var det dog virkelig ikke, og det vil nok vare en Stund, inden noget Brev fra mig til ham fortjener dette Navn. 9de August. Jeg fik et Brev fra Biskop Sørensen, hvori han sender mig en Bog, han har udgivet om den Lancasterske Lære- methode, anvendt i norske Almueskoler. Jeg har endnu intet læst i den uden en Note, hvoraf jeg erfarer, at Skolevæsenet i Christiansands Stift omtrent staaer paa samme Punkt som i Bergens, hvilket er os en Ære og dem en Skam, da Brun ingenlunde var en Hansen, og jeg heller ikke i de Maader tør sammenligne mig med en Sørensen. En saadan Lancastersk Viisdomsbog lod jeg nok være at skrive. 10de August. Jeg maa bede Bergens Spidsborgere om Forladelse. 19 smaa Orlogsfartøier ere komne til Christiania, og Fotnote: hyppigen af Datidens Mænd, f. Ex. af Werlauff i (Dansk) Histo- risk Tidsskrift 4 R. IV S. 281 -- 282, Breve fra Danske og Norske, udg. af L. Daae, S. 113, 150 o. s. v. Mad. Schall (født Schleuter), der var skilt fra sin Mand, maa i 1821 have været omtrent 46 Aar (Overskou, den danske Skueplads III S. 548). Fotnote: Betyder, at A. var Præst ved Korskirken, og at Pavels betragtede ham som et Kors. (Note af C. P. Riis). SIDE: 242 en Fregat til Filtvedt ved Drøbak, alle svenske. De kom den 31te Juli, altsaa to Dage efter Kongen, da han alt længe havde vidst, at Roe og Orden herskede over hele Riget. Det er høist besynderligt, og man fristes virkelig til at troe, at der var en Radicalforandring i Gjære, som han vilde drive igjennem med Magt, naar gode Ord ikke hjalp. Dette skal dog ikke være Tilfældet. Til Storthinget ere indgivne 5 Constitutionsforslag, men paa aldeles grundlovmæssig Maade til Afgjørelse paa næste Storthing; ei heller ere de saa vigtige, at mindste Uroe derover kan være at befrygte. Efter Stiftamtmandens Fortælling ere de følgende: 1. At ingen Lov kan undvære kongelig Sanction, og at det staaer Kongen frit for at negte denne -- naar og saa ofte han vil. (Det var og det Tilskueren nylig foreslog). 2. At Kongen selv blandt de valgte Storthingsmænd udnævner en Præsi- dent, der vedbliver at være det under det hele Storthing. (Efterat man har seet Tank som Storthingets og Flor som Lagthingets Præsident, er der og adskilligt som taler for dette Forslag). 3. At alle Embedsmænd, undtagen Dommere kunne afsættes uden Lov og Dom. (Ja hvorfor ikke, naar nogle kunne det? jeg seer slet ikke, hvad der bør fritage en Præst for at dele Skjæbne med sin Biskop, en Capitaine med sin Brigade- chef). 4. At Storthinget kun samles hvert femte Aar. (Det vil neppe finde Bifald og bør det heller ikke). 5. At de i Stockholm fungerende Statsraader skulle være der 2 -- 3 Aar. (En meget ligegyldig Sag). Derimod fik jeg ved Stiftamt- mandens Godhed læse Kongens Rescript til Storthinget om de 3 Millioners Afbetaling i 30 Aar. Ordet latterlig er rig- tignok ikke brugt, som der engang fortaltes, men ellers er Tonen deri heel uanstændig af en Konge til et frit Folk; Christie brugte endog det haarde Ord uforskammet, og forsikrede, at hvis det havde været overdraget ham at besvare denne Meddelelse, skulde han, uden at tilsidesætte den skyldige SIDE: 243 Ærefrygt, brugt et langt kraftigere Sprog end Falsen, der udtrykker sig med vel megen Moderatisme. -- I Rigstidenden læses den Tale, Assessor Arntzen som Storthingspræsident holdt til Kongen, og dennes Svar. Det er altsammen meget kjærligt og fredeligt. Dog siger Kongen: "Lader os aldrig glemme, at alle Nationalrepræsentationer, der have søgt at træde den udøvende Magts Myndighed for nær, have afstedkommet en Splid, der ikke har havt andet end Anarchie eller Despotisme til Følge." Vel sandt, men har det norske Storthing nogensinde gjort sig skyldig i en saa- dan Brøde? har det gjort et eneste uconstitutionelt Skridt? hvad er der skeet, hvorfor det norske Folk fortjente at for- haanes i fremmede Aviser, og hvorfor man skulde gaae imod os som mod Røvere med Sværd og Stænger, sende os arme- rede Fartøier og Soldater med skarpe Patroner? Nei denne- gang frygter jeg, Kongens Blidhed og Popularitet i det vir- kelige Publicums Omdømme vil gjøre ondt værre. For et Par Uger siden haard og despotisk, nu mild og efter- givende -- hvo maa ikke anvende hans egne Ord i sidstnævnte Tale: "Aldrig have Nordens Folk hædret med Navnet god deres kraftløse Regenter." Kraft uden Standhaftighed, Conseqvents, er et intet betydende Ord. Nok talt herom! Af Hermoder kom 2 Ark. Det bliver Fjas, det seer jeg alt klarligen. Smaa tydske Romaner, Uddrag af Reise- beskrivelser, Anecdoter -- sligt har man nok af før, og andet bliver det neppe. Tyrkerne vise nu en saa afsindig Trods mod de mægtige Russer, at jeg næsten maa troe, de ere slagne med Blindhed, og at deres Time er kommen. 11te August. I deiligt Veir tiltraadte jeg min nye Reise, og kom efter 6 Timers Roning til Holme Præstegaard, ventelig saaledes kaldet, fordi dens ubetydelige Territorium er en SIDE: 244 omflydt Øe. Provst Hveding med Søn og Datter var kom- men igaar Aftes; andre Fremmede ventedes ikke. Man havde mod min Formodning belavet sig paa Middagsmad, ret et godt passende Maaltid med faa men friske og gode Østers. Jeg kan ikke miskjende disse Folks inderlig gode Villie, heller ikke Fru Doths Conduite og Huusmodertalent, men han er en Stakkel i enhver Henseende. Hans Prædiken, som leve- redes mig til Gjennemlæsning, havde følgende Thema: "Vor Frelsers Jesu Christi, der gjorde sin him- melske Faders Villie, hans gode Gjerninger, vær- dige og salige, at undersøge og nøie betragte." Deri betragtedes: a) Jesu Gjerninger, b) hvorledes de bør undersøges, c) hvor salig denne Undersøgelse er. I anden Deel, hvor Undersøgelsens Beskaffenhed forklaredes, vistes, at de bør undersøges paa hellig, beundringsværdig(!) os til ham overgivende Maade. Udviklingen svarede til Planen; en nogenledes ferm Skolediscipel i anden Classe vilde gjort det bedre. Hvorledes det ellers staaer til med ham, om han har aflagt sin gamle Skjødesynd, kan jeg ikke vide. Han er ikke fri for den mistænkelige Lugt, som pleier at følge Drankeren, ogsaa bar han sig lidt underlig ad efter Middag, men det kan gjerne have været blot For- knyttelse, Lyst til at vise sig fra en fordeelagtig Side og total Mangel paa Evne. -- Hosanger Kirke er dog nok den smukkeste paa Landet i Bergens Stift, lys, beqvemt ind- rettet, med Orden og Symmetrie, malet med Smag, uden gloende Farver. Almuen eier den. Gud veed, hvilken god Genius, der raadede for dens Bygning, da den en Jule- morgen for nogle og 20 Aar siden blev antændt af Lynilden og brændte af. Med al Respect for Provst Buschmann og Foged Landmark -- saadan er ikke Hareid Kirke. SIDE: 245 12te August. At Doth nu er den usleste Præst i Bergens Stift, derom er jeg nu kommen til fuld Overbeviisning. I den skjønne Kirke, omgiven af den elskværdige Menighed, var jeg grædefærdig ved at høre den Prædiken, den Katechisation, ved at see den ynkelige Forknyttelse i alt, hvad han foretager sig, hos den Mand, der kaldtes til (maaskee for hele Decen- nier) at vække, vedligeholde og forstærke religiøs Følelse hos Gamle og Unge i dette Samfund. Og naar nu dertil kommer, at han ingenlunde har aflagt den slemme Feil, at han i Dag (med de Modificationer som hans indvortes og udvortes Jammerlighed medfører) spilte samme Rolle som Olsen: -- o da maa mit Hjerte bløde, og jeg bebreider mig selv, at have fremkaldt denne Lod over en Menighed, der ligesom Nordalens er groet fast til mit Hjerte. Havde jeg ikke læst Prædikenen, vilde det været mig umuligt at forstaae den, med saa tykt Mæle og dæmpet Stemme op- læstes den. Sangen holdt mig saa nogenlunde skadesløs, og med temmelig let Hjerte holdt jeg en Tale over Rom. 8, 9. At just min egen Katechisation nedstemte mig, kan jeg ikke sige. Det forekom mig rigtignok, at den Ungdom var bedre, som jeg sidst overhørte, men som uerfaren Begynder kunde jeg dog maaskee have taget feil. Den røbede ypperlige Anlæg, havde Raskhed og Liv; at den ikke kunde være meget oplyst, blev mig snart begribeligt, og at den herefter end- mindre kan vorde det, ligesaa desværre! Elendigere Tøi end Doths Katechisation har jeg dog aldrig hørt af en studeret Mand. Havde han endda bogstaveligen holdt sig til Pontoppidan! men nei, han vilde brillere, og det var da altfor sørgeligt. Han vilde, at Drengene skulde forklare ham, hvoraf man kan vide at Sjelen existerer. Det kunde de naturligviis ikke, og han meldte da, at det var ved Samvittigheden. Men denne Samvittighed var da et SIDE: 246 ampelt Begreb. Dermed forstaaer man Tanker, Beslut- ninger; det sidste Ords Betydning skulde udvikles lidt nærmere, og det skede da saalunde: "at man kan tilbage- kalde i Erindringen det Forbigangne, at man beslut- ter"(?) -- ja mere kunde han ikke besinde sig paa, sluttede altsaa med: det er Samvittighed! Nu da, saa fik vi lidt om Guds Egenskaber, blandt andet, hvorfor Skriften tillægger ham Lemmer. Med Øinene og Hænderne gik det da for saavidt brav; men saa spurgte han, hvad der forstodes ved Guds Fødder (?). Dette Spørgsmaal vilde sat mig, en gammel Bisp, i Forlegenhed; hvor skulde en stakkels Bondedreng i Hosanger vide noget derom? Hr. Doth for- klarede dem ved Guds Allestedsnærværelse. Touren kom nu til Verdens Skabelse, og Doth spurgte: "Naar skabte Gud Himmelen og Jorden?" Efter Bibelens Ord svarede en Dreng fornuftigen: "I Begyndelsen." Men han var ikke tilfreds og gjentog Spørgsmaalet. Svaret blev det samme. "Men hvad var da før Himmel og Jord?" -- Taushed. -- Saa vilde han fortælle noget om Chaos, men jeg frygtede, at han skulde komme altfor dybt ind i de cosmogoniske Systemer, afbrød ham med et sufficiat (i vort Modersmaal) og nu var det forbi. -- Touren kom nu til Skoleholderne. Den ældste i Hovedsognet begyndte, tog Bogen frem og spurgte Ord til andet, hvad der stod i For- klaringen, fik da og rigtige Svar, og gik saa videre; den Methode var da overmaade simpel. Hans Eftermand syntes ikke engang at have bragt det saavidt, og forløvedes i Unaade. De to Følgende var bedre. Hermed var det forbi, og jeg har ikke i en ublidere Stemning endt en lignende Forretning. At see saamegen beqvem Materie i Fuskeres Hænder, at see ukyndige Leiesvende rode som Sviin i de frugtbare Bede mel- lem herlige Planter, og efter Evne forvandske dem, istedetfor SIDE: 247 at forædle dem -- sandelig det er tungt. O at dog Flott- mann havde søgt dette Embede! Ved Bordet mellem os selv gik det endog en Smule lystig til og Doth sparede desværre ikke sin Viinflaske. Den "maatte lade sin sidste Blodsdraabe" og "fik ham da ogsaa under Aaget", efter Visens Ord. Stakkels Mand! han er nok enerveret, taaler yderst lidet. Hveding forsikrede, at han ikke havde drukket mere, men det var mere end nok: hans Selskab var mig siden høist ubehageligt. Han væver ikke som Grüner, gjør ingen Burschestreger som Olsen; jeg kan ikke beskrive hans Forfatning, det er total Sløvhed, der vil tilkjæmpe sig Kraft, forenet med en vis rørende Godmo- dighed -- man har en saare piinlig Fornemmelse derved. Alt i Eftermiddag gjennemsaae jeg Embedsbøgerne, og -- suum cuique! der er ikke en Præst i Bergens Stift, der fører dem med større Accuratesse og Orden end Arentz har gjort. Skrev han en bedre Haand, vilde han gjort en brillant Figur i et Tabelcontoir. 13te August. I Visitatsmødet, hvor ellers ingen Utilfredshed yttre- des, hørte jeg Udladelser, hvorved jeg vel maatte sige:absit omen! Da jeg spurgte om Sædelighedens Tilstand, svarede en Bonde: "Jo til denne Dag er intet at klage over", men de understregne Ord fremførte han i en Tone, som jeg ikke kan betegne paa Papiret, men som syntes mig at sige Gud veed, hvorledes det vil blive herefter? Paa mit Spørgsmaal, om Menigheden og Præsten havde noget at klage over hinanden, udbrød -- -- i Tak og Lovtaler. En Almuesmand svarede: O nei, vor Præst er nylig kom- men til os, vi kan intet have at klage over. En Med- hjælper fremstod, og denuncerede med høi Røst de Folk som sælge Brændeviin uden Vertshuus-Privilegium ved Moe Kirke SIDE: 248 -- og det var der Præsten forleden slemt havde prostitueret sig. Jeg aner intet godt af den Forbindelse. -- Det var fra først af min Beslutning at reise herfra i Eftermiddag. Naturligviis bestyrkedes den ved disse Optrin, thi hans For- fatning efter Bordet var omtrent den samme som i Gaar. Da Tøiet var indpakket, Skydsen kommen og alt færdigt, sendte han Johan ind til mig for at bede mig bie til i Morgen; hvad skulde bevæge mig dertil? Han havde tænkt at følge med til Hammer, man overtalte ham til at opsætte Reisen til i Morgen eller paa Onsdag -- gid han aldrig kom! Søndag skal han igjen til Moe; nei! nei! det er alt- for galt. Med saare beklemt Hjerte tog jeg Afsked fra ham og hans høist agtværdige Kone, og i godt Veir reiste jeg den korte Miil til Hammer. 14de August. Bergendal leverede mig sin Prædiken. Den var, hvad man kalder i Konstsproget en habuimus, og det vist ikke fra det sidste Decennium, thi Papiret var temmelig gam- melt. Hans skjælvende Haand kan nok ikke mere føre Pen- nen; han maa altsaa undskyldes, især da Prædikenen er vel udarbeidet. Det maa ellers have en egen Beskaffenhed der- med, thi nogle faa Steder ere udstrøgne og Rettelser anbragte fra en anden Haand. Det faldt mig ind, om det ikke skulde være Bergendals Demisprædiken, gjennemseet og rettet af hans Manuducteur eller en anden kyndig Ven. Det være hvad det vil! den gjør ham virkelig ingen Skam. Ved Frokostbordet fortalte han om det vilde Liv her herskede i disse Egne, da Hosanger og Fjeld Kirker og Aasenes Capel indviedes kort efter hinanden. Deels af Præster, deels af ørkesløse Byemennesker indfandt sig i den Anledning alle- vegne en talrig Skare, som gjorde gevaltig Støi. Naar kun Orthodoxien holdtes i Ære, og man iøvrigt lod Biskop SIDE: 249 Brun beholde Ret i alt, hvad han sagde, hvilket hos en saa adoreret Mand ei kunde have Vanskelighed, saa lod han nok fem være lige. I Eftermiddag kom Fougstad (en fornem Lensmand) [fotnotemerke] og hans Kone; noget efter Greve fra Aastvedt med Døttre. Den sidste er virkelig en Mand af Cultur og Kundskaber, den eneste af denne Egns Mennesker, med hvem kan tales om Kunster og Videnskaber. Alle de i Sommer her omreisende Lærde: Hansteen, Keyser, Naumann, Schu- bert have besøgt ham og beseet hans Konstsamling, især hans Faders Malerier. Engang skal denne i sin Afkrog, næst Fru Bærens, have været Norges og Danmarks største Blomstermaler. Blandt de Breve, jeg fik, var et fra Præsten Dahl i Evindvig. Hans Dom over vore politiske Aspecter er natur- ligviis ikke meget haabefuld. Hans Mishaab grunder sig især "paa Betragtningen af hvad der endnu mangler os i den Grad af moralsk og religiøs Cultur, som vor Consti- tution forudsætter." O ja! han har vel desværre altfor megen Ret. Dagen før hvert Storthings Aabning burde prædikes for Repræsentanterne over Joh. 8, 32-36, dog ikke af Biskop Bech. 15de August. Til en Søgnedag at være var Kirken temmelig fuld. Bergendals Talent for Prædikestolen er ingenlunde at for- agte. Hans Organ er svagt men tydeligt, og han taler med en ukonstlet Hjertelighed, som aldeles constrasterer med den kolde, tvungne Skoledrengstone, hvori en Doth [fotnotemerke] , en G. B. Baade, en C. Daae tale. Prædikenen, over Luc. 6, 37, op- læstes af Papiret; efter sit Æmne kunde den ikke være Fotnote: Den siden bekjendte Borgermester i Christiania Carl Fougstads Fader. Fotnote: Præsten i Hosanger. SIDE: 250 rørende, men baade i den selv og i dens Oplæsning var der et Liv, en Aand, som jeg ofte savner i memoreret Fore- drag. Et Mundheld som brugtes ogsaa ved denne Recita- tion: "O Herre Gud!" gjentoges for ofte, og blev derved flaut, men havde i Førstningen paa et Par passende Steder en rørende Naivitet. -- Bergendal føler dybt sin nærvæ- rende kraftløse Situation. Sammligningen mellem før og nu hviler dybt paa den fordums raske og jovialske Oldings Sjel. Selv i sin nuværende invalide Stilling er han altid meget elskværdig. At han imidlertid ikke gjør eller kan gjøre meget for sin Menigheds Oplysning, er altfor begribeligt. Ogsaa her er en stor Høst og een paa Sjel og Legeme svækket Arbeider, der hverken med Aand eller Haand kan styre Værket. I den Overhøring, jeg -- efterat have talt over 1 Thes. 5, 14 -- holdt, erfarede jeg snart, at det idet- mindste ikke er gaaet fremad, siden jeg var her for 3 1/4 Aar siden, og efterat have hørt de 7 Skoleholdere, kunde jeg ikke undres derover. -- Saaledes var den anden Visitats paa den af mig saa høit elskede Osterøe ikke glædeligere end den første; jeg tvivler høiligen om at No. 3 bliver bedre, thi, saavidt jeg erindrer, følte jeg mig 1818 mindst tilfreds paa Hougs. I Tilskueren modsiges med Grunde, der fortjene Over- veielse den forhen yttrede Mening. Staaer der i Grund- lovens § 81, hvad her angives, saa er Retten vistnok paa Storthingets Side, og dette kan proclamere Loven om Adelen, hvis Kongen nægter Sanction. Grundloven er endog over- traadt, hvis Thinget ei gjør det -- men Lystleiren og de 17 Krigsfartøier ere vigtige Modbeviser i dette Tilfælde -- og om 3 Aar bortfalder dog den hele Artikel, ligesaagodt da først som sidst. SIDE: 251 16de August. I Dag regnede det fast uophørligen, og blæste en Storm af Søndenvind. -- Et Besøg af Bergendal paa mit Værelse, hans Resignation angaaende, begyndte Dagen. Derpaa ind- fandt Skoleholderne sig. De fleste synge og skrive bedre end de katechisere. Den bedste af dem alle har udtjent, og for- langer Afsked. Jeg fortænker ei de unge Mennesker, at de, naar det indvortes Kald ei er destørre, afkaste Skoleaaget, saasnart muligt, thi deres Løn er ussel, og Hammers ellers ei uhæderlige Almue vil ei beqvemme sig til ringeste For- høielse. Embedsbøgerne føres af den brave og duelige Klokker Svane, der fra Snedkersvend ophøiedes af Brun til denne Værdighed, og føres ret godt; kun er der siden 1809 ikke indført Regnskaber i Fattigprotocollen, og ikke siden 1812 skrevet et Ord i den. Det forklaredes paa en Maade, der ei fyldestgjorde mig; men stakkels gamle Bergendal er saa sløv og distrait, at man ei kan indlade sig videre med ham, men maa oppebie den Tid, da en kraftfuld Mand kan jevne det Knudrede og rette det Krogede. I Visitatsmødet klagedes over intet og udrettedes intet. 18de August. Von der Lippe [fotnotemerke] medbragte sin Prædiken, hvis Thema er: "Hvor godt det vilde være for Mennesket, om det stedse betænkte sin Domsdag." Indgangen udgjør en Trediedeel af Prædikenen, som ellers lader sig læse, men har intet Ud- mærket. Forøvrigt hengik Dagen i umorsom Lediggang. Til Fraadserie gives her rigelig Anledning, men ikke til Drukkenskab. Fra den Side kunde Bordconversationen være Fotnote: Den senere Biskop i Christiansands Stift. Han var 1819, endnu ikke 22 Aar gammel, bleven resid. Capellan til Hans og blev 1821 Sognepræst til Skaanevik. SIDE: 252 langt livligere, uden at udarte til Sviir; det gaaer ret over- maade søvnigt til. 19de August. Forretningen begyndte ei under gode Forsvarsler, thi værre Støi og Trængsel end ved vor Indtrædelse i Hougs Kirke, har jeg aldrig fornummet paa et helligt Sted. Meyer bad ikke, som ved forrige Visitats, Mængden drage sine Skoe af, hvilket og lidet vilde nyttet, thi Foden var ikke det Lem, der værst misbrugtes. Heller skulde han bedet dem tæmme sin Tunge, og da han førsømte det, maatte jeg gjøre det og med min hele bispelige Gravitet imponere Qvinderne silentium, hvilket lykkedes til Forundring. Før skulde man troet at være i et Vertshuus eller i Bergens Korskirke paa en Confirmationsdag; siden hørtes ei et Muk, ei saameget som et skrigende Barn. -- Von der Lippe har i disse to Aar betydelig forbedret sit Udvortes, og er virkelig en be- gavet Prædikant, der med Tiden kan træde i sin gamle Bed- stefaders Fodspor [fotnotemerke] . Saa fremtraadte da Meyer i Chor- døren, og fremhakkede noget saare ynkeligt Pjat. Disse tre hæderlige Menigheders Skjæbne er dog virkelig i dette Øie- blik yderst tung; den fordrukne, bornerede, for alt Talent blottede -- = -- , den hjerteligen godmodige, men reent invalide Bergendal, den superlative Væver Meyer, -- disse tre ere første og snart eneste Lærere for tre af de elskværdigste Com- muner i Bergens Stift, der staae i sand Glorie ved Siden af Sunds og Mangers uvorne Havstriler. Slettere Katechi- sation end Meyers har jeg hørt; der var slet ingen Dum- heder i den, og betydelig bedre var ikke von der Lippes. Fotnote: J. v. d. Lippes "lærde og veltalende" Bedstefader, der ligeledes hed Jacob v. d. L., var i sin Tid Sognepræst til Solum og Pavels's Provst i den Tid, da denne var Capellan i Brevig. See herom Pavels's Autobiographi S. 115. SIDE: 253 Han havde udstuderet en 30 -- 40 Spørgsmaal, men da han lod det blive ved dem, og ei vovede ringeste Sidespring, saa vare de snart forbi, og dermed var ogsaa hans Latin ude. Jeg katechiserede kort, meest over Bibelhistorie. Ungdommen i det Hele svarede bedre end den Hammerske og Hosangerske, og efter Skoleholdernes Beskaffenhed lod det sig nogenlunde begribe. En af dem vilde været en ualmindelig god Kate- chet, naar han ei havde havt den slemme Uvane, at svare selv paa næsten alle sine Spørgsmaale. -- Apotheker Bull er i Dag kommen fra Byen, og har ved sit behagelige Sel- skabstalent oplivet Tonen i vor Cirkel. Der siges at Kongen, da han nærmede sig Christiania, og fornam at alt var roligt, blev meget vred paa Sammen- syerne. Det troer jeg meget gjerne, men hvorfor lader den næsten 60aarige Carl Johan sig forlede til slige eclatante Skridt, uden at have prøvet Sandheden af de givne Rap- porter? 20de August. Visitatsmødet havde intet mærkeligt. Hvad her og i Hammer og Hosanger fattes, kan intet Visitatsmøde raade Bod paa. En N. Normann, en Dahl, en Flottmann, de, og ene de, kunde reise de forfaldne Sager. 23de August. Jeg havde troet, at Biskop Sørensen var det Lanca- sterske Systems Forsvarer, men mærker nu, at jeg har gjort min Collega stor Uret, thi han betragter det omtrent som mechanisk Legetøi. Verdens tredie Frelser gives iøvrigt det Skudsmaal: "at hans Institut ved hans Uforsigtighed, Ødselhed og Paastaaelighed var nærved at gaae tilgrunde" -- de andre Qvækere reddede det -- "og at han efter en Tid ved Reiser at have søgt at virke for dets Udbredelse, SIDE: 254 nu har forladt det, tabt i Vellevnet baade for sit System og for sig selv." En herlig Frelser! 24de August. Fra Neumann fik jeg den lovede Reise- og Visitats- journal, som er meget interessant. Paa Landet synes man da just ikke at have saa betydelige Fortrin for os i Bergens Stift. Roser sig med Torne blande der som her. Det eneste, mod hvilket intet i disse Egne kan opveie, er hvad der fortælles om Røgen, men naar en saa ypperlig Mand som Holst i 50 Aar har været Præst for en liden Menighed, saa kan og maa noget udrettes. At Lechve har været saadan herlig Lærer, der uden Hjelp af gode Skoleholdere, kunde indbringe Oplysning, ja Moralitet i Lier, er vistnok mere overraskende. Men hvad man høiligen maa forbauses over, er den Fuldkommenhed, hvortil det Drammenske Skolevæsen, der paa sidste Bispevisitats var heel maadeligt, i saa kort Tid har hævet sig, og den public esprit, Neumann understøttedes af i alle sine Foretagender. Var Neumann en mindre, og Tybring en mere klog og indsigtsfuld Mand, kunde man let falde paa, at her var spillet en Smule Comedie, men nu maa man tage Fornuften fangen. -- I et lidet Brev, som følger med denne Journal fortæller han om den udmærkede Naade, Kongen ogsaa denne Gang har vist ham, de mange smukke Ting, han har sagt ham, etc. Maaskee der kan komme den Tid, da saadant vil, som det engang var, ogsaa være mig behageligt: nu vilde det generet mig i høieste Maade. Jeg er ret glad ved at jeg alt har modtaget alle tænkelige Æres- og Naadesbevisninger. I Rigstidenden læser man den kongelige Proposition om en ny, arvelig Adel. Den eneste Grund, jeg finder an- tagelig er: "at det er vigtigt ikke at sætte sig i Opposition mod Naboestater, saalænge Omsorg for den offentlige Frihed SIDE: 255 og Borgernes Rettigheder ikke gjør det til en bydende Nødven- dighed", det er med andre Ord, at man ikke bør gjøre dem imod, der kunne tvinge os til, hvad vi ei godvilligen ville beqvemme os til, og "for slige Slutninger Fornuften selv gav efter!" Resten er tusinde Gange fremsatte og hundrede Gange gjendrevne loci communes, uden maaskee, at "Ade- lens første Grundvold synes lagt af Naturen selv", hvilket jeg ikke mindes før at have seet. Iøvrigt er der ingen Tvivl om, at jeg, af foranførte antagelige Grund, vilde, under Tidernes nærværende Tegn, som Storthingsmand votere for Propositionen -- med et Par Smaastene at ville sætte Dæmning mod en rivende Strøm er Børneværk -- men i samme Øieblik vilde jeg takke Gud, at jeg er nærmere min Banes Ende end dens Begyndelse, og at jeg ikke efterlader Sønner, der skulle være Vidner til eller Deeltagere i den Lod, der synes at forestaae mit stakkels Fædreland. -- Af udenlandske Nyheder fortælles ingen. Rusland har ved at citere ældre og nyere Tractater legitimeret sin Ret til at indblande sig i Tyrkernes og Grækernes Affairer. Hvorfor ere Tyrkerne den eneste Nation, Europas Magthavere have viist saadan Opmærksomhed? de ere dog virkelig ikke de første, i hvis Anliggender de ukaldede have indblandet sig. 25de August. Jeg skrev et langt Brev til Departementet og klagede over den Uorden, som afstedkommes ved det strenge Bud, som forbyder Præsterne at kaste Jord paa Liig, førend Døds- faldet er anmeldt for Skifteforvalteren, en Formalitet, hvor- ved Dødslisterne mangesteds i Ministerialbøgerne blive saare confuse, og som er mig ret et af de mærkeligste Beviser paa, hvor dybt de civile Autoriteter i Almindelighed foragte Geist- ligheden. Jeg var engang indviklet i en haard Feide med Cancellieraad Heltzen om den Ting. Mit ærbødige Spørgs- SIDE: 256 maal var nu, om det ikke kunde være nok, at Præsterne indsende Qvartalslisterne til Sorenskriverne, og om det skal ansees for en saa ganske afgjort Sag, at en Lensmand bør staae til mere Troende end en af Kongen beskikket Embeds- mand. 27de August. Rigstidenden meddeler atter 3 Byethingsdomme i Trykke- friheds-Sager. Gaaer det efter Byefoged Riis's Hoved, saa skal Boghandler Hjelm, efter først at have siddet paa Vand og Brød og i Tugthuset, item betalt 100 Spd. til Christiania Byes Fattigcasse, forvises Landet, og det for de omtalte Prophetier af C. M. Falsen. "Den Ven er vred!" [fotnotemerke] -- Hermoder vender nok snart tilbage til Valhal; paa sit andet Besøg til Norge [fotnotemerke] spiller han en altfor ynkelig Rolle. De to saakaldte Digte ere rene Bagateller, og Sangen til Ge- neral Hedenstjerna (Brigadecommandeuren i Lystleiren) er triviel Smiger og taabelig Ordspil med Generalens Navn. -- -- -- Nei! jeg kan dog ikke bare mig for at afskrive det første Vers, det er altfor nederdrægtigt: Mens Mørket end hviler over Jord(?) Da oprandt saa fager en Stjerne, Saa glimrende stander den høit i Nord(!) Dens Lys vi mon' følge saa gjerne. Til Ære kan den kun føre os hen, Og "Hæders-Stjernen" man nævned' den. Fotnote: Se om denne mærkelige Sag Y. Nielsens Norges Historie efter 1814 I, S. 510 fgg. og (M. Birkeland) i Dansk Biogr. Lex. VII, S. 462 fgg. Fotnote: Først udkom et Tidsskrift under Navnet "Hermoder" i Christiania i 5 Bind 1795 -- 1800, senere et Ugeblad af samme Navn i Tyverne og endelig atter et æsthetisk Ugeskrift: "Ny Hermoder" 1841 -- 43. SIDE: 257 Tilsidst ønske de norske Officerer: Gid blandt os han vandre til sildigste Aar, Omkrandset af Laurbær hans sølvgraa Haar! O Corydon, Corydon, quæ te dementia cepit! [fotnotemerke] Af skrevne Postnyheder vidste Stiftamtmanden, at Stats- raad Fasting er bestemt at skulle indstevnes for Rigsretten, ikke for at have tilraadet Horten (det kunde dog have nogen Grund), men fordi han har modtaget Gage baade som Stats- raad og Commandeur i Søeetaten. Kun 6 Stemmer skal have været for ham. Mange troe at Kongens Forslag om en ny Adels Oprettelse er blot en saakaldet Demonstration, noget han har troet at maatte gjøre, for at tilfredsstille de udenlandske Magter og den svenske Adel, men som han ikke venter, maaskee ikke engang ønsker bifaldt af næste Storthing. 30te August. I Tilskueren er ført et fyndigt og kraftfuldt Forsvar for politisk Frihed og Tolerance. P. Drangsal [fotnotemerke] spørger i et Brev, hvad man egentlig tør skrive, og efter hvilken Lov man skal dømmes, da Grundloven og den endnu gjældende Forordning af 27 Sept. 1799 staae i aabenbar Modsigelse. Paa den tilladte Anonymitet og Overdommernes hidtil brugte Lemfældighed nær, synes virkelig ogsaa nu vore Presser saa bundne, som nogensinde i Danmark efter Censurens Ophæ- velse. Der som her kan den, man ei udtrykkeligen vil til Livs skrive temmelig frit, men Gud hjælpe den, paa hvem man har et ondt Øie! Haardere, mere inhumane Domme ere vel aldrig faldne i Forhold til Brødens Storhed i noget cultiveret Land, end Byfoged Riis's over Hjelm. Fotnote: Virg. Ecl. II 69. Fotnote: En Pseudonym. SIDE: 258 31te August. Rigstidenden meddeler den Tale, hvormed Kongen op- løste Storthinget, og Præsidenten, Amtmand Sibberns Svar. Efter Omstændighederne kunde vel ikke Kongen sagt stort andet. Tilstaaelsen, at han var misledet, stred naturligviis mod hans kongelige Værdighed, og saa er det da ikke andet end -- vistnok i ganske humane og lemfældige Udtryk -- den gamle Vise, at Grændserne mellem den lovgivende og executive Magt er ikke nøie nok fastsat, til hvilken Ende han gjør adskillige Propositioner og vil endvidere forelægge næste Storthing et Lovforslag angaaende Statsraadernes An- svarlighed. Det mærkeligste Sted er følgende, som jeg af- skriver, for at sætte det ved Siden af et andet i Sibberns Tale: "Indprent hos Eders Medborgere den Overbeviisning, at Friheden ikkun da er grundfæstet, naar Regjeringen er stærk, at ingen Garanti finder Sted, naar ei Magterne er i fuldkommen Ligevægt!" (Ere de det ei efter vor Grundlov, naar den overholdes, saa godt som efter nogen anden Nations?) "og at mangen constitutionel Stat, naar man vil undgaa Rystelser, hvis Følger ere uberegnelige, maa bortfjerne en afgjørende Overvegt over en beskyttende Regjering". -- Sib- berns Svar er intet Mesterstykke af Veltalenhed, men efter- lader iøvrigt aldeles Intet at ønske og berettiger kun til det norske Folks Agtelse og Erkjendtlighed, saalænge endnu en Gnist af Frihedsaand ulmer i Normændenes Barm. Kongen har af de omhandlede Gjenstande kun berørt Opgjøret med Danmark. Sibbern bringer ogsaa Sagen om Adelen paa Bane og taler da disse herlige og frimodige Ord: "Det er muligt, vi kunne have feilet i vor Anskuelse, og som Følge heraf tillige i vor Beslutning, thi at feile er det skrøbelige Menneskes Lod, men frimodigen vove vi at ytre, at Natio- nal-Repræsentationen bør haabe, den lige saa lidt i denne som i nogensomhelst anden fra dens Side fattet Beslutning SIDE: 259 end i fjerneste Maade har handlet imod sine Pligter, og villigen antager den i saa Henseende med Deres Majestæt, at Magterne i en constitutionel Stat, bragte ud af Lige- vægten, lede til Rystelser i Statsmaskinen, som ere uberegne- lige". Macte virtute esto! Af de ankomne Breve var et paa svensk fra David Munch af Rosenskjöld. Længe før Sverige haabede den Ære at kunne regne mig blandt sine ypperste Mænd, kjendte han mig af mine mageløse Skrifter, af hvilke han endog har oversat nogle, formedelst deres henrykkende Veltalenhed. Han havde indtil for kort siden troet, at jeg endnu var i Kjøbenhavn, og var ikke bleven lidet glad, da han hørte at jeg var Biskop i Norge, han formo- dede i Christiania (hvorhen Brevet var addresseret). Ven- telig havde jeg succederet en Munch, der -- hvis hans svage Hukommelse ei bedrog ham -- i de sidste Aar havde været Biskop i Christiania, og som ventelig var i Slægt med ham, da hans Familie var norsk og for 150 Aar siden flyttet til Sverige [fotnotemerke] . Denne Mand, hvis litteraire For- tjenester den kjøbenhavnske Prof. Müller har kundgjort i Journal for udenlandsk Litteratur, dyrker endnu stundom Sanggudinderne, og har saaledes nu ved Kronprindsens Nær- værelse i Skaane til en Fête digtet en Sang, som han ønsker indført i -- Nationalbladet(!!!), hvortil han udbeder sig min Assistence. 1ste Sept. I Morgenbladet er et ret vel skrevet Stykke, hvis egentlige Tendens jeg ei tilfulde fatter. Egentlig skulde det være Gjen- drivelse af en Yttring i Nationalbladet om den almindelige Util- Fotnote: Den borgerlige Familie Munch, hvortil J. St. M. hørte, havde Intet at gjøre med den heromhandlede svenske Mands. SIDE: 260 fredshed her skulde herske, men er det virkelig hans Alvor, at han slutter sig til Nationens Tilfredshed af den Mængde Kjøbere i alle Boutikker, af de lystige Frokoster, af de hyp- pige Valfarter til Lystleiren, den svenske Fregat osv., da er det en afskyelig Alvor; er det derimod Spøg, Persiflage som dog et Par Yttringer synes at modsige, da er det ikke mindre afskyeligt at ville bortgøgle de vist heel alvorlige Følelser, der maa gjennemtrænge hver ægte Normands Barm. Saa- ledes at forfranske os, at vi skulle dandse paa Ruiner, og behænge dem med Bjælder, at deres Raslen kan klinge lifligt i vort Øre, det kan vist ikke være den veltænkende, skjønt ikke altid velhandlende Carl Johans Ønske. -- Med Østerpost skrev jeg til Provst Munch. Jeg fandt at hans adelige svenske Navnes Hjernefoster aldrig kunde overgives i bedre Hænder, og bad ham, da jeg ikke føler Kald til at fortsætte Correspondancen, formelde Forfatteren min ødmiu- kaste Hilsen. 2den Septbr. Mon Universitetets Stiftelsesdag ogsaa i Aar er cele- breret i Christiania, efterat Fundatsen tredje Gang er nægtet Sanction, og vil nok saa blive fremdeles, naar Kongen paa næste Storthing faaer det afgjørende Veto? I Aar kunde Studenterne have en Slags Raison for dem, hvis de teede dem som forrige Aar. -- Jeg sad hjemme den hele Dag, og var ikke engang i Kirke. Mit Humeur er i disse Dage overmaade slet. Syg er jeg ikke uden en Smule nervesvag, men paa mit Sind hviler en svar Byrde, som jeg ikke føler Kraft til at afvælte. Jeg omsvæves af et tykt Mørke, og i dette Øieblik seer jeg ingen Mulighed, at det nogensinde kan adspredes. "Af Norges svundne Herlighed kun matte Glimt vi skue"; snart svinder vel det sidste. O hvorfor SIDE: 261 kunde det ei blive som det var før 14de Januar 1814? Da kjendte vi intet bedre, men nu! O Carl Johan! 3die Septbr. Rigstidenden fortæller, at Kongen forlod Christiania d. 26de Aug., og at der den 19de gaves ham en Militairfest til Ære i Leiren paa Etterstad, hvor nogle norske og svenske Officerer istemte en Vexelsang, hvoraf hverandet Vers var paa Svensk og hvertandet paa Norsk til Tegn paa den bro- derlige Harmonie, hvilken ogsaa yttrede sig den hele Nat. 700 Personer af begge Kjøn vare forsamlede i Balsalonen. Unionsflag og Navnetræk og Transparenter og Portrait, omgivne av en Lampe-Glorie vare at skue; alt var ganske superbe. Det lader jeg altsammen gjælde, det maa saa være! men hvorfor Olsen skrev et ucantabelt Afskedsdigt, fuldt af overdrevne Lovtaler, som om Kongen ved denne sin Nær- værelse havde erhvervet sig udødelige Fortjenester af vort Fædreland? -- det lader sig vanskeligen forklare. Hvad skal opmuntre Fyrsterne til Viisdom og Retfærdighed, naar man i Folkets Navn yder dem lige Berømmelse, hvad enten de handle som Fædre eller Despoter? Man tie! derved voves ei det mindste. Carl Johans lyse Aand vilde forstaae Tausheden, og hans i Grunden ædle Hjerte maaskee med lønlig Anger føle dens Betydning. 4de Septbr. Præsten Schydtz og Consul Meltzer ere hjemkomne fra Christiania. Begge have besøgt mig og fortalt en heel Hob Nyheder. Sibbern, der i Anledning af Afskedstalen, som Kon- gen var misfornøiet [med] og vilde have forandret, skal have viist megen Kjækhed, ansees som Storthingets første Mand, og til Beviis derpaa, gav man ham efter Thingets Opløs- ning en Diner, hvor Knudson i Storthingets Navn over- SIDE: 262 rakte ham en Thee-Service af 2 -- 300 Spd. Værdi. Falsen var ikke tilstede og skal ei heller have subscriberet. Baade Wedel og Fasting staae for Rigsretten. Efter den Tilladelse Grundloven giver den Anklagede at udskyde en Tredjedeel, ere alle Bønder, samt Flor, Young og Hoel udelukte; kun er en Lensmand Quam Dommer i Wedels Sag istedetfor Assessor Collett, som han, men ikke Fasting har forkastet. I Fastings Fraværelse er Oberste Krog ved Cadetcorpset gaaet til Stockholm som constitueret Statsraad. Man anseer det endnu for uvist, om Wedel faar Afsked (at Rigsretten giver ham den, troer man ikke), da man ikke troer han kan undværes. Tank, som engang havde Kongens Fortrolighed, er falden i Unaade over en Yttring i Storthinget, at Kongen, naar man handler som han vil, er from som et Lam, men derimod grum som en Tiger, naar man gjør ham imod. "Havde han endnu sammenlignet mig med en Løve!" skal Kongen have sagt, "men en Tiger! Gud frie os!" -- og en anden Gang: "Det er dog bedre at have en fornuftig Mand til Fiende end en Nar til Ven!" -- Alt gik, som man veed, herligt og vel til Slutning, men Nogle troe be- stemt, at det var hans Hensigt, da han gav Ordre til en Søe- og Landmagts Fremrykning, strax at bevirke en For- andring i Norges Constitution. Det underligste er hvad nogle paastaae, men andre benægte, at det var Ruslands og Englands Mediation, der bragte ham paa fredelige Tanker. Suchteln skal have sagt: "Keiseren, min Herre, gjør sig det vel til Pligt at standse Frihedssværmeriet og beskytte Fyrsterne mod et oprørisk Folk, men ikke mindre er- kjender han det for Pligt, at beskytte det Folk, som har en lovlig og erkjendt Constitution, og ikke gjør sig skyldig i Over- trædelse af dens Grundsætninger." -- Det første Svar, som gaves om de skarpe Patroner, skal have været: "Den svenske SIDE: 263 Armee medbringer altid skarpe Patroner, naar den holder Lystleir i et fremmed Land."(!) 5te Septbr. Bull er nu ogsaa hjemkommen. Det er ubetydeligt, hvad han tilføiede Schydtz og Meltzers Fortællinger. De svenske Officerer vilde han ikke rose. Den Generallieutenant Posse, der commanderede de samtlige 6000 Mand, skal være en, efter Anseende, meget stolt og opblæst Mand. Ceder- ström, Björnstjerna og Tavast gaves ikke stort bedre Vidnes- byrd. Mellem de norske og svenske Soldater skal have hersket beundringsværdig Enighed. Hallingdølerne skal i Begyndelsen have gloet lidt ilde til Svenskerne, og givet smaa Finter, men siden blev der bedste Harmonie. Engeström (Excel- lencen Lars kaldes han i Sverige) menes at være Skyld i de fleste Misgreb, som i den sidste Tid have fundet Sted fra Regjeringens Side; hos sine egne Landsmænd nyder han liden Agtelse. -- Til Hovedstadsnyhederne hører endnu, at Kongen skal have foræret Biskop Bech 1000 Spd., en ei ubillig Godtgjørelse for de Bekostninger, Narrestregerne paa Etterstad voldte ham, der ude i Opsloe bestandig maatte holde aabent Taffel. At Wergeland ogsaa har faaet 1000 Spd. er ventelig Løgn. Maaskee er det Munch. 6te Septbr. Sagen og hans Kone havde meldt sig her i Aften; vi indbød Stiftamtmanden og Byefoged Bull til at gjøre dem Selskab, og tilbragte saaledes samlede nogle heel be- hagelige Timer. At Storthinget længe var Samtalens Æmne er begribeligt. Ole Svanøen rostes som en sindig og ret- skaffen Mand. Han, samt Lensmændene Evjenth og Øverland ere de første, som have faaet Hædersmedaillen "for Borger- daad", hvorom læstes i Rigstidenden for to Aar siden. SIDE: 264 Amtmand Berg bærer man billigt Nag til for den Bodøiske Affaire. Theis Lundegaard fandt Bull at være det imperti- nenteste Menneske, han i sit Liv har kjendt. Christie til- staaer hans Impertinence, men anseer ham for en ærlig Mand. Imod Forventning skal Elieson have været taus. Blandt Bønderne af Christians Amt skal Østen Øvren have været den taaleligste. Tank prostituerede sig saare ynkelig under sit Præsidentskab, hvor han aldeles spilte Herman von Bremens Rolle, og holdt med den som talte sidst. Flor gjorde sig engang Haab om at blive Postmester, og teede sig i den Tid meget rolig; siden blev han Oppositionsmand som før. Øverland, som jeg i 1815 -- 16 slet ikke kunde lide viste sig i Aar fra en meget agtværdig Side. Kastrup taug. Sebbelow kjender man. Astrup = Kastrup. Stenersen var den skikkeligste af de 3 Kjøbmænd fra Christiania. Pløens Motion om en Adresse til Kongen om Krigsskibene var Bull meget misfornøiet med, men Christie gav den Medhold, og sagde, at han selv havde været istand til at gjøre en lignende, da han ansaa deres Ankomst for et aabenbar grund- lovstridigt Skridt. (Kongen har overalt, som det synes, tabt sine to varmeste Venner i Bergen; det er vel og Til- fældet paa flere Steder. Han kan ventelig undvære os). Tønsbergs Repræsentant Grønnerup var aldeles ingen enragé, viste sig meget sindig og honet. Gram er reent nedstyrtet fra sin Herlighed, og ansees nu af begge Partier for en forfængelig Nar. Begge Mænd af Navnet Blom, skjønt Antipoder i deres Meninger, vare ubetydelige. Sorenskriver Landmark udmærkede sig, men Fogden spilte en passiv Rolle. Payecken skal have viist sig som en redelig Patriot, og det er alt hvad hans gamle Ven og Skolecammerad kunde ønske; at han er borneret har jeg længe vidst. Af Hedemarkens Repræsentanter omtaltes kun Ole Aasæt som en Person uden sund Menneskeforstand. SIDE: 265 9de Septbr. Det eneste behagelige ved Visitatsen i Strudshavn var, at det var den sidste for dette Aar. "Den Glæde vi bør føle ved vore Sandsers Brug" var Welhavens Thema; hans Maneer, hvo kjender ikke den? Af en saakaldt Bøn, hvor han snart apostropherede Gud, snart Børnene, erfarede jeg, at disse vare de sidst confirmerede, altsaa rimeligviis Sognets bedste Ungdom. Han begyndte med det Spørgsmaal: "Kan I nu sige mig, mine kjære Børn! hvem var den første Bør- neven, som nogentid har levet paa Jorden?" Det vidste de ikke, og gid det havde været den værste Prøve, de gav paa deres Uvidenhed! Saa sagtelig førte han dem nu frem i en pseudosokratisk Methode, prækede og formanede, advarede og bad i en grædende Stemme. At de næsten alle stod som Støtter, uden at kunne svare ham et til Tusinde, undredes jeg ikke over, det havde jeg ventelig selv gjort strax efter min Confirmation, naar jeg var stødt paa en saadan Kate- chet. Men hvad jeg rigtignok anede, det blev mig langt tydeligere, da den første Skoleholder, et dueligt Subject, kom frem; jeg var ret vel fornøiet med hans Katechisation, men aldeles ikke med de Svar, han fik. Efter ham kom en yngre dito; det var da Snaus fra alle Sider. Skoleholderen i Aarstad Sogn havde jeg og forlangt at høre, og Welhaven havde vakt megen Forventning hos mig, men den skuffedes grusomt. For det første var det lidet bevendt med hans Spørgsmaale, og for det andet nøiedes han og med reent ravgale Svar, som jeg et Par Gange maatte underkaste nøiere Revision. Endelig kom da Touren til mig. Jeg vilde forberede min Slutningstale ved at gjennemgaae Jesu for- nemste Mirakler, derfra gaae over til hans Opstandelse, og saaledes gjøre Overgang til den aandelige Helbredelse og Opvækkelse, jeg tilsidst vilde gjøre til Talens Æmne. Mit første Spørgsmaal var: "Hvorom handlede Dagens Evan- SIDE: 266 gelium, som Eders Præst nylig oplæste?" Det vidste intet Menneske. At de da heller intet vidste om de Jesu Mirakler, der omtales i de øvrige Søndags Evangelier, hvilke ellers Bondeungdommen pleier at kjende, forstaaer sig. Jeg maatte altsaa lade Bibelhistorien fare og tage fat paa Forklaringen, hvor der handles om Jesu Ophøielse og For- nedrelse, men der gik det ikke stort bedre. Om Maaltidet vil jeg slet intet sige. Vi fik god Mad og Viin, og Skaalerne vare mange. Men da nu efter Bordet Ministerial- og andre Embedsbøger skulde eftersees, gjorde jeg en Anmærkning ved Skoleprotokollen, hvor Welhaven væltede Skylden fra sig paa Irgens, som forsvarede sig i en brusque, fornærmende Tone, der blev mig utaalelig. Det er første Gang jeg har maattet minde nogen af mine Under- givne om, hvem jeg er og hvem han er, og hans Svar kunde ikke formilde mig. Havde jeg været paa et Sted, jeg strax kunde reist bort fra, eller havt et Værelse, hvorhen jeg kunde drage mig tilbage, havde jeg upaatvivlelig gjort det. Kan gjerne være, at jeg ogsaa har overilet mig, og at jeg indblandede uvedkommende Ting i Disputen, erkjender jeg. Welhaven var meget en peine, Irgens begyndte ogsaa at give Kjøb, og da han talte om sin svagelige Helbred, hvor lidet han kan taale Ærgrelser, hvor sandsynligt det er, at han snart døer fra Kone og Børn, da blev jeg aldeles vaabenløs -- al Strid var endt! -- Stiftsprovsten fulgte mig til Kirkegaardsporten, og vi skiltes ad som Hjertens- venner. 10de Septbr. At mistroe de onde Rygter mærker jeg nu ikke mere vil hjælpe. Det er notorisk Sandhed at Kongen har foræret Wergeland 1000 Spd. Ogsaa Munch fik samme Sum, vistnok god Betaling for en Maaneds Function SIDE: 267 som Feldtpræst i en Lystleir, men deri var dog Raison. Neumann forekommer mig ellers at være lidt omstemt. "At Kongen er reist, det veed du; hvad han har gjort, forinden han reiste, vil du af Aviserne faae at vide; hvad man døm- mer om et og andet af alt dette, det kan du af dit eget Hjertes Følelser slutte." -- Rigstidenden fortæller, at Dronningen af England havde anordnet, at der paa hendes Liigkiste skulde sættes de Ord: "Her hviler Caroline af Braunschweig, den dybt krænkede Dronning af England." Lord Liverpool vilde ikke taale denne Indskrift paa Kisten, saalænge den var i England; i Tydskland (hvor den nu er) kunde man gjøre hvad man vilde. Man troer, at alle Christenhedens Herskere ville forene sig om at fornye det gamle græske Keiserdømme, som det eneste Middel til at forene Legitimiteten med Menneskerettighederne. Det klinger utroligt. 11te Septbr. N. Hertzberg har havt Besøg af en ung elskværdig engelsk Officer, der som saamange andre i denne Tid reiser om for at besee Norges Mærkværdigheder. Da nu Folge- fonden henhører blandt disse, og Hertzberg er den eneste af Egnens Embedsmænd, der har studeret Naturen, saa med- bringe alle Anbefalingsbreve til ham, og Ullensvang bliver et Hospitium, hvortil alle tye. 14de Septbr. Posten bragte et Brev fra Dr. Hedrén [fotnotemerke] , som jeg troede havde glemt mig eller var vred over mine patriotiske Ytringer. Ingen af Delene var Tilfældet. Brevet aandede Grundsætninger, som jeg for det meste maa underskrive. At Fotnote: Biskop i Carlstad. SIDE: 268 Rapporterne har misledt Kongen med Hensyn paa Stem- ningen i Norge, erkjender han, men ellers troer han, at alt bliver godt, og det kan vist meget gjerne være. Kun naar han anseer Lystleiren som et virksomt Middel til at befæste Broderbaandet, da maa jeg sige: Herre, hjelp min Vantro! Carl Johan med et lidet Følge, uden Krigsfolk og Soldater havde udrettet langt mere og gjort Nordmændenes Stem- ning livligere og mere haabefuld, end den nu er eller kan være. Jeg havde i Formiddag et uventet Besøg af Sunds nye Sognepræst Moss, der i Udseende og Organ har Liig- hed med Provst Norman -- gid ogsaa i alle andre Hen- seender! Han roses som en retskaffen Mand. -- Paa en Spadseretour i Eftermiddag mødte jeg Welhaven til Hest paa Veien til en forhærdet Synder i Nærheden af Møllendal, for hvem han vilde præke Loven og Propheterne. Han er utrættelig virksom og nidkjær i sit Kald, den Ros kan Ingen betage ham. 15de Septbr. Ligesom jeg fra General-Commandoen fik Efterretning om Grev Mörners Død, saa er mig i Dag gjennem den tilstillet en Sørgetale over denne Hædersmand af Jacob Pontusen de la Gardie, holden da hans grevelige Vaaben sønderbrødes, som Skik er, naar man døer uden Livsarvinger. Det er en særdeles net Tale, uden væmmelig Smiger, uden tom Declamation, uden glimrende Dukkestads. Efter hvad jeg kjendte til Mörner, maa jeg antage hvert Ord for Sandhed, og glæder mig, at han fandt en saadan Mindetaler. Ellers bestyrkedes min for længe siden yttrede Formodning, at han i Hjertet var Gustavianer. Han har været Gustav den Fjerdes Gouverneur, holdt meget af sin Elev, og det var nok blot som Fædrelandsven han gav efter SIDE: 269 for den bydende Nødvendighed. Da denne Conjectur var saa heldig, saa vover jeg endnu en lignende: Det var umid- delbart efter Carls Johans Thronbestigelse, at Mörner ned- lagde først de norske, siden de svenske Embeder. Maaskee har han været Carl den Trettendes personlige Ven -- der var kun 7 Aars Forskjel i deres Alder -- og saalænge denne levede, vilde han tjene ham og Landet. Men da nu Carl var død, da en fransk General virkelig besteg Gustav Wasas Throne, da drog han sig tilbage, uden engang at ville modtage Pension. Det være som det vil: med Hæder levede han, med Hæder døde han, og simple, skjønne Hæders- krandse lagdes paa hans Grav. Sit illi terra levis! 16de Septbr. Klokken halv fire i Morges musiceredes herude paa Gaden af de Spillemænd, der "Lørdag Aften tiltrods" havde assisteret ved Bryllupsdandsen paa Kalfaret. Stiftamtmanden og vel flere Autoriteter vare tilstede, Ballet holdtes hos en af Byens rigeste Kjøbmænd, mod den Sag er altsaa intet at indvende; dat veniam corvis, vexat censura columbis. Klokken 6 Søndag Morgen vare vist alle Gjæster i Seng, og havde da en sand Hviledag. 17de Septbr. Flottmann lod mig vide som Svar paa mit Brev, at han ikke kan indlade sig i noget Engagement med Bergendal, da Hammer Kald, saaledes betynget med Pension og Afgift, ei vil yde ham med Familie nødtørftigt Udkomme; derimod søger han Tønsberg, som jeg aldeles ikke ønsker ham, og aldrig i Evighed anbefaler ham til. SIDE: 270 18de Septbr. Jeg sendte Flottmann hans Ansøgning om Tønsberg tilbage upaategnet, men lod følge en løs Attest, hvor jeg gav ham det Vidnesbyrd han fortjener, men erklærede der- hos, at jeg aldrig kan eller vil anbefale ham til noget Em- bede udenfor Stiftet. 19de Septbr. En liden Upasselighed holdt mig inde, og Dagen an- vendtes da til at gjennemlæse de indkomne Beretninger og For- slag, Katechisationen angaaende. Ingensteds er det sørge- ligere, som med hele Undervisningen, saaledes ogsaa med Katechisationen end i Nordhordlehns Provstie. Arentz undtagen, der medens han var i Hosanger, katechiserede en halv Times Tid, efter Prædikenen, naar andre Forretninger tillod det, synes det hele øvrige Ministerium, selv den brave Provst, at have lagt den Ting reent paa Hylden. Daae og Meyer udbrede sig især over den uovervindelige Vanskelighed ved at bringe den i Gang i Bergens Stift. Daae klager over de slette Skoleholdere og Umuligheden af at faae dem dannede. Meyer finder den største Hindring i de lange Kirkeveie, den sene Hjemkomst for Præst og Almue, hvilken ogsaa Wolff og Provst Hveding gjør opmærksom paa. Wolff og Daae troe, at et Skoleholder-Seminariums Oprettelse i Bergen vilde hjælpe stærkt paa de forfaldne Sager; den sidste vil ogsaa have to aarlige Katechisationer for den con- firmerede Ungdom, Høst og Vaar, førend den antages til Communion. Hveding troer, at Skoleholderne bør katechisere i de Kirker, hvor der ei er Prædiken. Meyer vil, at der 4 à 5 Gange i hver Kirke bør katechiseres over Epistel og Evangelium uden Prædiken. -- Hvad hjælper det altsammen. "Blinde ere Blindes Veiledere", idetmindste i Provstiets 5 SIDE: 271 sydlige Præstegjæld. Jeg vil haabe Moss udretter noget i sin Virkekreds; Hammer kan maaskee ogsaa snart faae en duelig Præst; til de øvrige Menigheder see Gud i Naade! I Hardanger Provstie gaaer det en Hoben bedre. Hertzberg katechiserer over sin Prædiken, og taler ellers mere om Confirmationsunderviisning end Katechisation. Irgens katechiserer om Søndagen for et vist Districts Ungdom; Røtting ligeledes, naar det er ham muligt. Paa Voss kate- chiseres Løverdagen for den communiserende Ungdom; kun i Strandebarm katechiseres aldrig, uden af Hovedkirkesangeren, som reiser om paa Overhøring. Flottmann foreslaaer, at Prædiken undertiden skulde bortfalde og Katechisation sub- stitueres, Røtting ligesaa. -- Der kan det gjerne blive som det er, ogsaa i Strandebarm, saalænge gamle Kahrs lever. Yttre Sogn bærer Prisen for det hele. Kjelstrup og Norman have indført Katechisation, som ei havde været brugt i Mands Minde, den første ei uden Modstand, som dog efterhaanden bortfalder. Daae gaaer legalt frem; vilde endda hans lærde Broder i Fanøe gjøre det! Men Dahl -- hvad han gjør, er omnibus numeris absolutum! Langt, langt mere gjør han, end han er forpligtet til at gjøre, og at N. Hertzberg, Frimann og Qvale bære Hæderstegn og Dahl ikke, er himmelraabende. Paa lang Afstand er ingen af dem Embedsmænd som han; jeg vilde fristes til i stand- haftig, utrættelig Flid at sætte ham over Provst Norman, naar Begges huuslige Stilling var den samme, men Sorg for en talrig Børneflok nedtrykker, medens den børnløse Mand med rigeligt Udkomme, kan gaae frimodig frem paa sin Bane, følge sin Virkelyst og anvende sin Virkekraft. I Indre Sogn arbeider vist Qvale og Boyesen, til- deels vel ogsaa Friis med Flid -- Gud give ogsaa med Held! paa Ungdommens religiøse Dannelse. Hos dem er SIDE: 272 Katechisationen i god Gang, og de to sidste mangle ikke Talent, havde de kun en bedre Menighed og dueligere Medarbeidere! Aabel og Daae i Hafsloe katechisere engang imellem, men hvad kan ventes af dem! -- De andre Prov- stier en anden Gang. 21de Septbr. Allerede i Dag fik jeg Svar fra Provst Munch. Det havde sat ham i Forbauselse at faae en svensk Vise fra mig, men da han havde læst den og Brevet, vendte hans Forundring sig til Latter. Han gjør morsomme Anmærk- ninger om Forfatteren og vil aldeles ikke befatte sig med at oversætte Sangen, hvoraf to anstødelige Steder anføres. Vil Wulfsberg indrykke den i Originalsproget -- eh bien! hvis ikke faaer Hr. Munch-Rosenskjöld finde sig i, at hans usle Mesterstykke bliver ubekjendt i Norge! -- Munch for- tæller om sin Function som Feltprovst: to Gange prædikede han i Leiren, første Gang for den hele Stab. Tredje Gang havde Kongen sagt, at han vilde høre ham. Men see! der kom Brev fra Biskop Bech, at Kongen havde be- falet ham at prædike. Munch indfandt sig som Tilhører og skarp Recensent. Den Dag Kongen reiste, maatte han, som jeg i 1816, forrette Afskedsbøn i Gemakket. Derover fik de ingen Prædiken i Slotskirken. Capellan Bech ind- fandt sig efter Ordre, men udhalede Tiden med Psalmer, men da Munch ikke kom, gik han op paa Prædikestolen, læste en Bøn og Dagens Evangelium, fortalte at Slots- præsten var hos Kongen -- og gik ned igjen. Med Gaven til Bispen og Wergeland har det sin Rigtighed; den sidste gageres som Hofprædikant(!). Munch selv har som Feltprest hverken forlangt eller [havt?] Emolument af Staten, Armeen eller Kongen. -- Nationalbladet er ophørt(!), SIDE: 273 og Hjelm indbyder til Subscription paa en norsk Natio- nalven! 23de Septbr. Hvidt søger Skjold Kald. De ere reent besatte i at ville bort fra Bergens Stift, men at dette just er af de Tab, jeg bitterligen vilde begræde, kan jeg ikke sige. Det lyktes mig at beholde Nielsen; om Boyesen mistvivler jeg, hvorimod jeg nok er temmelig sikker paa Friis. Kunde det nu blot lykkes mig at redde Provst Norman, Flottmann og Bødtker, faaer jeg med christelig Taalmodighed finde mig i om Buschmann og Hvidt vende mig og Stiftet Ryggen. 24de Septbr. Flottmann er lidt allarmeret over min Attest, og spørger, om jeg ikke vil forandre den sidste Periode. Jeg svarer ham i Morgen, at hvis Tønsberg endelig skal søges, kan han sende Copie af den almindelige Attest, jeg gav ham for et Par Aar siden: at jeg sendte den nye, for at han efter eget Behag kan bruge eller tilintetgjøre den, men at han aldrig af mig kan vente Anbefaling til et Embede uden- for Stiftet, da jeg aldrig kan troe andet, end at han jo maa faae god Befordring her, naar han vil give Tid; idet- mindste skal jeg ufortrøden anvende min Indflydelse. 26de Septbr. Von der Lippe har været i Skaanevig, og er meget misfornøiet med Besigtigelsen af Præstegaarden. Ogsaa yttrede han ei at ville kjøbe Vinduerne til Storstuen (i Loven kaldet Herresal) da den skal vedligeholdes af Almuen, og en Herresal uden Vinduer ei lader sig tænke, men Stift- amtmanden slaaer ham af Marken med et Lovsted som, bog- staveligen fortolket, favoriserer denne Urimelighed. SIDE: 274 27de Septbr. Denne ulykkelige Dag for 22 Aar siden! Jeg seer ikke rettere, end at den har fremkaldt eller i al Fald fremskyndt Ulykken over Danmark og Norge. Det kunde vel ikke blive, som det var. Disse idelige Actioner holdt Gemytterne i en Spænding, som muligens engang vilde fremkalde Uordener. Ved Trykkeforordningen af 27de September 1799 bortfaldt den og gik med Et over til Bedøvelse og Slaphed. Men, som det gjerne gaaer med Overgangen fra det ene Extrem til det andet, man undgik Charybdis, og styrtede i Scyllas Havsvælg. Rædsel og Indignation var kommet over Folket; man lod fem være lige; alle Regjeringens Foranstaltninger bleve upaatalte og ansaaes af den selv for uforbederlige, og saaledes forberedtes langsomt Catastrophen af September 1807, hvorved igjen frembragtes den endnu mere afgjørende af 14de Januar 1814. Hvad der fulgte og fremdeles vil følge paa den, det bedømme Efterverdenen! Saalænge det ikke lykkes Magthaverne rent at slukke det Lys, som er op- runden i Europa i de 3 -- 4 sidste Decennier (og det vil dog vist have sine store Vanskeligheder) vil sikkerlig Trykkefri- hedens Savn afstedkomme langt mere Ondt, end dens Mis- brug. Jeg bliver altid dens Talsmand, min Hengivenhed for den tiltager med Aarene. Jeg forelæste Stiftamtmanden mit Forslag til det nyt- tige Selskab. Han indrømmede Rigtigheden af det meste, jeg havde sagt; førend Selskabet fik sin sidste Organisation, vilde han bifaldt det ubetinget, men da denne var saa ny (omtrent 3 Aar gammel) troede han, man vilde compromit- tere sig i Publicums Øine, og skade den gode Sag ved atter at foreslaae og vedtage Omstøbninger. Desuden fandt han det muligt -- men det gjør ikke jeg -- at Ideer i Frem- tiden kunde vaagne hos En eller Anden, hvorved de tre øvrige Classer kunde sættes i Virksomhed og opfylde deres SIDE: 275 Bestemmelse, og denne Mulighed berøvede man sig ved at indskrænke Selskabets Virksomhed. Jeg oplæser altsaa ikke Forslaget, men lader det beroe ved at afskrive det her, naar un jour maigre indtræffer. 28de Septbr. Omtalte Project lyder saaledes: "Man har, og det ikke ganske uden Føie, bebreidet de fleste Selskaber, der i de nyere Tider stiftedes i vort Fædre- land, at de bestemte sig en altfor stor Virkekreds, og med Hensyn paa Gjenstandenes deels Mængde, deels Omfang paatog sig mere end de sandsynligen kunde udføre. Den naturlige, for Menneskekjenderen ei uventede Følge heraf var ikke sjelden, at de, der vilde udrette saa overmaade meget, virkelig udrettede slet intet. Det kan ikke nægtes, at det nyttige Selskab ved dets nyeste Organisation (dets ældre Historie er mig ubekjendt) henfaldt til samme Tidsalderens Skjødesynd. Over hele Bergens Stift skulde dets Virksom- hed udbrede sig, og denne Virksomhed skulde omfatte: Ager- dyrkning, Fiskerier, Qvægavl, Industrie, Almueoplysning, og desuden, saavidt muligt, frembringe en Reform i de herskende Sæder ved større Tarvelighed i Klædedragt m. m. og Ind- skrænkninger i Brugen af Udlandets Producter. Tildeels skede, hvad det maatte forudsees: for en betydelig Deel op- naaedes ei det Maal, man havde foresat sig. At det er lidet og fast intet, hvad Selskabets første Committee i disse tre Aar, uagtet dets Indsigt, fulde og redelige Bestræbelser, har udrettet, det vil nok Enhver blandt os villigen tilstaae. Tredie Committee, blandt hvis Medlemmer jeg har havt og endnu har den Ære at tælle mig, tør ikke rose sig af at have frembragt mere fyldestgjørende Resultater. I det høieste gav den Fremstød til et Par Læseselskabers Fornyelse og bedre Organisation, men hvad man umiddelbart havde til SIDE: 276 Hensigt opnaaedes ei, og Selskaberne staae i dette Øieblik saa aldeles for sig selv, uden Forbindelse med eller Depen- dence af det nyttige Selskab og dets Committeer, at disse slet ikke tør tilegne sig nogen Ære som deres Gjenfødere. Et æret Medlem foreslog Udgivelsen af et Tidsskrift til Al- muens Oplysning og Veiledning. Nogle af os greb Ideen med Begjærlighed, andre yttrede store Betænkeligheder, hvilke Udfaldet altfor vel retfærdiggjorde, da Haab om tilstrækkelige og hensigtspassende Bidrag i og udenfor Selskabet strax betoges os, og Planen altsaa kvaltes i Fødselen. Fjerde Committee gjorde engang nogle Forsøg til at opfylde sin Be- stemmelse, men de mislykkedes saa aldeles, at den noget efter foreslog sin totale Opløsning, hvilken dog Selskabets Plura- litet indtil videre ei bifaldt, maaskee i den lønlige Bevidsthed, at to andre Committeer med Billighed burde gaae samme Vei, og Selskabet saaledes formeentlig rokkes i dets Grundvold. -- Under disse mislykkede Forsøg har imidlertid det nyttige Selskab havt et udmærket Held fremfor dets øvrige Sødskende: at Skjæbnen bestemt har henpeget til dets rette, sande Virke- kreds. Medens det erkjendtes, at der maatte større og mere concentreret Kraft og betydeligere Hjælpekilder til at udvirke Forbedring i vort Stifts, som næsten hele Norges, vigtigste Næringsveie: at Oplysningscommitteen har famlet om i Mørke uden engang at være sig sit egentlige Maal ret be- vidst: at Almeenaanden ikke dannes ved Tarveligheds-Conven- tioner, og at disse intet nytte, hvor hiin savnes -- har In- dustrie-Committeen ved dens Bestræbelser tildraget sig hæder- fuld Opmærksomhed udenfor Stiftets Grændser. Den heldige Idee, ved offentlig Udsalg af mangehaande Arbeide, forfær- diget i vor egen Bye, at opmuntre Haandværkere til Flid og Fremgang, at lede dem, for hvem intet uden det fremmede har Værd, til den Tanke, som aldrig før opkom i deres Sjel: at Norge, ja selv Bergen kan forsyne dem med Ting, SIDE: 277 de uden Blusel kunde bruge som Luxusartikler -- denne Idee lykkedes, jeg tør sige, over al Forventning. At Arbeidet er langtfra Fuldkommenhed, hvo tør nægte det? At der ogsaa fra vort Selskabs Side, om ei hidtil kunde, dog herefter kan gjøres langt mere til Maalets Opnaaelse end hidtil er skeet, ogsaa dette ville de, hvis Indsigter langt overgaae mine, uden Tvivl indrømme. Men just denne Overbeviisning, at vi kunne virke overmaade meget i denne Henseende, og der- imod, som Tingen nu staaer, lidet eller intet i nogen anden: skulde dette ikke være os et tydeligt Vink til, at samle paa denne ene Punct vore hidtil splittede Kræfter, at overlade til andre, som maatte have Evne eller Villie dertil, at stifte og indtræde i Corporationer til Agerdyrkningens, Fiskeriernes, Almeenoplysningens Fremme, og ene indskrænke os til det, som hidtil havde saa ønskelig Fremgang, hvilket vi da maatte bestræbe os for, saavidt det stod til os, alt mere at forædle og fuldkommengjøre? Jeg gaaer endog saavidt, at jeg troer, Selskabets Virkekreds ei bør udvides udenfor vor Byes Ter- ritorium, hvorimod jeg vil troe, at efter Kyndiges Forslag, med fælles Overeenskomst, dets Opmærksomhed kunde hen- vendes til flere Industriens Grene og andre Gjenstande, hvor det maa overlades til Borgeraand og Borgervirksomhed, hvad der, skjønt vigtigt i sig selv, er udenfor Regjeringens og Lovgivningens Competence. Da turde maaskee den Tid komme, at det Maal, der skulde opnaaes ved vor Tarvelig- hedscommittee, kan vorde opnaaet, langt fuldkomnere, med færre Opofrelser, uden Bram og Ostentation, som, naar den ei er forbunden med Kraft og Consequents, er mere latterlig end gavnlig. Om ogsaa mange Aar ville hengaae, inden det kommer saavidt, om de Ældre iblandt os ei engang opleve den Tid, det kan ei bedrøve os, naar vi, idet vi drage den trætte Haand fra Arbeidet, kunne gaae til Hvile med den Tanke, at det gaaer fremad, og at vore Efterkommere ville SIDE: 278 høste Nytte af vore Bestræbelser. Jeg tager mig altsaa den Frihed at foreslaae: at det nyttige Selskab allene indskrænker sig til de Gjenstande, som hidtil vare underlagte dets anden Committee, og ei i Fremtiden sysselsætter sig med nogen af de Ting, hvilke, efter Selskabets nuværende Organisation, henhørte under første, tredie og fjerde Committees Resort." (Tre følgende Paragrapher angik Prøvelsen og Sanctionen af den foreslagne Forandring: den bortfalder, altsaa anføres ei heller hine). I Rigstidenden meddeles en Adresse fra Storthinget angaaende Kongens Forslag om Trykkefrihedens Indskrænk- ning. Sproget er ydmygt, men ikke slaviskt og Tankerne gode. Ellers maa jeg tilstaae, at jeg hadde gjort mig andre Forestillinger om den af Kongen projecterede Jury, end jeg seer Storthinget har gjort; de mange Jurister maa forstaae det bedre. Jeg tænkte mig vel derved en bedømmende Ret, men ikke en dømmende. Juryen troede jeg nemlig skulde blot afgjøre, om Sagen skulde indstevnes for Dom- stolene. Udsagde den sit: Uskyldig! saa bortfaldt det Hele. Erklærede den Forfatteren skyldig, saa tilhørte det de ordent- lige beskikkede Dommere efter Loven at idømme ham fortjent Straf, ja jeg troede endog, at Dommeren, trods Juryens guilty, kunde frikjende ham. Men som Thinget fortolker det, og som vel maa være det rigtige, er saadan Jury, hvor det gjælder om litterære Gjenstande en stor Sottise. -- Endnu maa jeg optegne, hvad Stiftamtmanden fortalte i Gaar Aftes, at Meltzer havde erhvervet sig udmærket Agtelse som den, uden Sammenligning, ypperste Kjøbmand paa Thinget. Mowinkel derimod har gjort Bergen baade Skam og Skade, da Børs- affairer var hans Hovedsag, og da han paa rige Committen- ters Vegne opdrev Coursen, og vakte derved Idee om de Bergenske Kjøbmænds Overflod af Penge og Mangel paa Patriotisme. SIDE: 279 29de Septbr. I "Vennekredsen" læste jeg i en Hamburgsk Avis en Artikel fra Christiania. Der fortælles der, at Storthinget er constitutionsmæssigen opløst. Uagtet de Afvigelser, man i de første Dage gjorde sig skyldig i, gik Kongen den moderate Vei, og brugte ikke Magten, hvortil han vistnok var berettiget. Man veed og fra en god Haand, at det var Kongens Hensigt, hvis samme Aand fremdeles var bleven herskende, at tiltage sig Enevælde, og støttet paa denne, give Norge en Constitution (Ordene ere vist noget afvigende, men Meningen er ikke forvandsket). Det var altsaa den Æreserklæring, man havde en Slags Haab om, skulde vorde given de faa skjæn- digen bagvaskede Normænd! 30te Septbr. Jeg fortsætter Udsigten over Præsternes Beretninger og Forslag om Katechisationen: Søndfjord: Provst Lind troer, at naar Villien kun var der, Tid og Kraft aldrig vilde mangle. Hans Tanker fortjene megen Opmærksomhed. Nielsen ynder ikke offentlig Katechisation, og anbefaler derimod Stevnestuer. Rennord synes ogsaa at være af samme Mening. Heiberg troer, at der bør katechiseres saa ofte som muligt, men finder Vanske- lighed i lange Sogneveie. Daae i Jølster katechiserer fire Gange om Aaret for den confirmerede Ungdom -- altfor sjelden for en Mand i et saa mageligt Kald, fremfor alt for den, der gaaer saa dybt i Texten, at han endog dogma- tiserer om Inspirationens Mulighed og Beskaffenhed. Nordfjord: Med mange og vel sammensatte Ord beviser Blichfeldt Katechisationens Umulighed i Eid Præste- gjæld, især Horningdalens Annex, og foreslaaer at man skal prædike over den befalede Lærebog. -- Hvortil skal det nytte? Det stemmer paa en Maade overeens med, hvad Kammer- SIDE: 280 herre Suhm engang foreslog, men Prædiken er Prædiken, og hvad sammenhængende Foredrag kan virke, udrettes ligesaa godt ved befalet eller selvvalgt Text af Bibelen, som ved et syste- matisk Cursus om Christendommens Dogmer og Moralbud. -- I Selløe, Provstiets mageligste Kald, katechiseres aldrig. Pavels, Frimann, og Cammermeyer katechisere oftest mu- ligt(!) Pavels fraraader Katechisationen før Skriftemaal, som nok er den bedste og hensigtsmæssigste af alle; ogsaa han er Stevnestuernes varme Talsmand. I de 3 nordlige Præstegjæld af nordre Søndmør gaaer det efter Angivelserne ret godt, hvilket jeg vilde troe om Borgen og Haram. Birkeland anbefaler Skolebesøg af Præsterne, som nok vilde have megen Nytte. Baade i Stran- den har ikke fundet det Umagen værd at besvare Spørgs- maalene. 1ste Octbr. Stavanger Posten bragte Katechisations Beretninger fra Søndhordlehns Præster. Naar jeg undtager Olsen paa Storøen, som vil snakke sig fra det, give de andre saa nogen- lunde tilfredsstillende Beretning, og jeg seer ikke, at der efter locale eller personlige Omstændigheder kan paalægges dem mere. 4de Octbr. Stiftamtmanden fortalte, at der er skeet Udsættelse i Fastings Sag, da en Omstændighed er opdaget, som sagtens er lidt underlig. Kronprindsen (Carl Johan) havde lovet ham at beholde begge Embeder. Bestalningen kom tilbage, undertegnet af Kongen, men der var glemt at indføre Ordet "tillige", altsaa var han blot Statsraad, ikke Commandeur. Nu kunde han henvendt sig til Statsraadet og forlangt ny Indstilling i Overeensstemmelse med Kronprindsens Løfte, men SIDE: 281 om han har frygtet Indvendigner fra nogen Side, eller hvor- for det var, kort han gik til Statsministeren og fik ved hans Bistand den gamle Bestalning i al Stilhed tilintet- gjort, og en ny af den forrige Datum skreven og forelagt Kongen til Underskrift, og da Statssecretair Holst imidlertid var reist til Kjøbenhavn, maatte den sendes til ham, for at vorde parapheret. Nu er da Anker indstævnet som Vidne, og man troer det saaledes kan forandre Sagen, at Fasting bliver idømt Procesomkostninger, af hvilke Anker nok burde give Broderparten, da det var ved hans Føielighed der brugtes en Fremgangsmaade, som, ihvorvel Hovedsagen blev uforandret, uden Tvivl var saare lovstridig. 5te Octbr. Jeg har seet mig nødsaget til at nægte et Brev fra Stiftsdirectionen til Provst Lind min Underskrift. Tingen selv er en Bagatel, men da der slet ikke reflecteredes paa min Anmærkning, og da jeg havde maattet lyve paa mig selv, naar jeg havde gjort de Ord til mine, lod jeg Brevet gaae tilbage upaategnet. Mine egne Affairer som Biskop kommer jeg saa overmaade godt ud af, men gjør jeg et Skridt som Medlem af Stiftsdirectionen, ligger der en uover- stigelig Anstødsteen i min Vei. 7de Octbr. Fra Holtermans har jeg tillaans den Prædiken, hvor- med Biskop Brun for 20 Aar siden indviede Nykirken. Hvad skrev han, hvor der ei var store Skjønheder, og ved Siden af disse Platheder og Underligheder? Blandt disse henhørte især de mange fremmede Ord, der maatte være Almuen og den mindre cultiverede Middelstand aldeles ufor- staaelige, ikke at tale om de Billeder og Lignelser af vort eget Sprog, hvorved Enhver forstaaer Ordene, men ikke fatter SIDE: 282 deres Betydning paa dette Sted. For at beundre Brun, maatte man overalt høre ham; paa Papiret seer meget ud som tomt Skelet, der, fremført af ham, fik ei alene Liv og Blod, men ogsaa Liv og Aand -- mangt som glimrende Nyrenbergerstads, hvilket hans henrivende Svada overtalte os til at ansee for et fast symmetrisk Heelt. I Eftermiddag fik jeg et høist uventet Brev fra Pram paa St. Thomas. Den Jordan, hvem jeg havde givet Anbefalingsskrivelse [fotnotemerke] , kom til Øen 21de Juli, døde af Climatfeberen den 30te og blev begraven 1ste Aug. Pram sender en foreløbig Regning over Udgifterne, der be- løbe sig til omtrent 250 vestindiske Specier (er vel omtrent 500 norske) samt Forklaring over disse Udgifter, hvoraf nogle ere heel curiøse f. Ex., at der skal kjøbes sort Flor til Hattene og hvide Bomuldsvanter for de Følgende. Pram befinder sig vel, bliver tyk og feed, er i godt Humør, og ærgrer sig over at han i den Situation kan være det. Hans Indkomster ere store, større end en dansk Statsministers, men Levestedet er uhyre dyrt; han lønner sin Fuldmægtig med 2000 Specier om Aaret, sin sorte Tjener med 20 Spe- cier maanedlig. Hans Stilling er ikke glimrende, da han som Statsraad i sit 65de Aar staaer under Guvernøren, en 30-aarig Kammerjunker, og to simple bornerede Personer, som udgjør det saakaldte Raad; men overalt møder han me- gen Høflighed og Agtelse, og han finder mange brave Folk over sin Forventning. De Sorte finder han at være høist elskværdige Mennesker, føielige, godmodige, i høi Grad tro og redelige, saa at man ikke veed af Tyverie, men lader alle Døre og Gjemmer staae aabne for dem. Deres Kaar er nok Fotnote: Se herom et i Magazin for Reiseiagttagelser, udg. af R. Nyerup IV (Kbhvn. 1825) S. 332 meddelt Brev fra Pram (til Nyerup selv?). SIDE: 283 heller ikke saa slette, som man ofte har afmalet dem, og hvad Huusnegerne angaaer, istemmer han, hvad andre før har sagt, men følsomme Mennesker benægtet som umuligt, at de have det bedre end Tjenestefolk i Europa; især ved den For- pligtelse, der hviler paa deres Herskaber, at forsørge dem i deres Alderdom og Svaghed saalænge de leve. In puncto sexti hersker der stor Tøilesløshed, og de ordentlige Ægte- skaber ere faa, baade hos Sorte og Hvide, Slaver og Frie. Han længes efter norske Producter, litteraire og naturlige, og beder mig af de første sende ham, hvad jeg kan over- komme. Over de vestindiske Frugter persiflerer han, og fore- trækker langt vore Multer og Hardangeræbler. 12te Octbr. Departementet bevidner mig baade sin Fornøielse og Taknemmelighed over mit Skoleforslag, men, som jeg befryg- tede, meget deraf kan Regjeringen ikke anordne, saasom Bor- gernes Udnævnelse til Inspecteurer, om Mulcter m. v. Man vil da for det første ved Circulærer til Overøvrighederne indskjærpe de gamle Lovsteder om selvbeskikkede Skoleholdere, og seer man, at det intet frugter, vil man indgive Forslag til næste Storthing. Jeg indseer, at man ikke kan gjøre andet, men ogsaa at hiint Palliativ vil være aldeles unyttigt; alt- saa, da jeg indseer at alt om to Aar er in statu quo, be- laver jeg mig paa, hvis jeg lever saalænge, at bringe Sagen i ny Gang, og saalænge maa det forblive i den gamle Slen- drian. Det bliver maaskee saa fremdeles, naar Jurister, for hvem Formaliteter er Alpha og Omega, faae Fingre med i Spillet, men saa er min Samvittighed frelst. -- Af Rigs- tidenden anføres: Mellem Kjøbenhavn, Stockholm og Pe- tersburg vexles Courerer, ventelig Tyrkekrigen angaaende. Endnu synes intet derom at være bestemt; man snakker frem og tilbage, men synes at ville nedstemme Ideen om Tyrkernes SIDE: 284 Uretfærdighed og Grusomhed. Et Firman fra Storherren til den græske Patriark, læses her in extenso, og melder heel pudserligen, "at Naade og Mildhed er den høie Port med- født", item "at Naade og Barmhjertighed ere Grundtrækkene i deres Characteer". Imidlertid er paa Candia Erkebispen og to andre Geistlige i et Kirketaarn, og i Thessalonica Er- kebispen og to Kjøbmænd halshuggede, og deres Hoveder tjente i nogle Dage Pøbelen til Legetøi. 13de Octbr. Jeg gjorde Visit hos Amtmand Falsen, som med Fa- milie kom hjem i Forgaars. De havde en fatal Hjemreise, og maatte ligge i 3 Dage for Storm og Modvind i et Bon- dehuus, mellem Viig og Brække. Der fulgte Falsen Oberste- lieutenant Dons's Exempel, hvilket var mig høist overraskende. I Søndags fik han fat i Møllers Huuspostil, og fandt deri en ret god Prædiken over Dagens Evangelium. Han lod indbyde de nærmeste Naboer, og forelæste dem denne Prædi- ken, hvorover Bønderne havde været særdeles glade. Om Aftenen dandsede han og hans Kone Polskdands med dem. -- Falsen troer, at Kongen aldrig kommer til Bergen. Lande- veien er for ham ufremkommelig: Søereiser ængste og ennui- ere ham. En underlig Skik hersker, hvor Kongen spiser hos Privatmænd. Verten bringer ham, som rimeligt, selv en Flaske Viin, men maa først skjænke deraf et Glas for sig selv og tømme det. Hvad skal dog saadant betyde? (Vilde man forgive ham -- og hvilken fornedrende Mis- tanke!) det kunde skee paa mange Maader, om endog Vinen var en sand Lebensbalsam. Ellers er hans meste Drik Selt- servand, hvori han blander nogle Draaber Viin. At han spiser godt, har jeg selv været Vidne til. SIDE: 285 14de Octbr. Bohr laante mig nogle Nummer af allgemeine Littera- turzeitung, hvori stod en fortræffelig Recension over de nyeste i Tydskland udkomne Skrifter om den Bell-Lancasterske Lære- methode. Recensenten finder den at svare til det øvrige engelske Maskinerievæsen, der fremmer Arbeidets Forædling, men hindrer Menneskets. "Die neue Schuleinrichtung", siger han blandt andet, "verdankt ihre Vorzüglichkeit demselben Grundsatz, welcher in England den Grund zur Vortrefflich- keit aller Gewerben ausmacht: Vertheilung der Arbeit. Dieser Grundsatz bringt ebenso viel Unsegen als Segen. Man bekommt durch seine Ausführung wohlfeile Manchester, Kattunen u. s. w., aber schlechte, verkrüppelte und rohe Menschen." Og saaledes staae da de Ideer, jeg, ved at besee de Kongsbergske Fabriker og Manufacturer, for 7 Aar siden udspandt af mit eget enfoldige Hoved, og neppe turde yttre for noget Menneske, paa Prent den ene Gang efter den anden, stadfæstede af berømte Philosopher og Pædagoger. 15de Octbr. Fra Falsen kom som Foræring hans nysudkomne geo- graphiske Beskrivelse over Norge, og som Laan to kongelige Propositioner og en Anonyms (maaskee Biskop Bechs) Be- tænkning om Kirketugten. Efterhaanden som jeg læser disse Ting skulle de vorde nærmere omtalte. Saameget blot her, at Kongen -- man siger efter Treschows Forslag -- vil have en Magt og Myndighed over Universitetet, som Dan- marks souveraine Monarch aldrig har havt eller rettere tilegnet sig; thi at han har Magt til at afskaffe Universi- tetet og i Unaade afskedige alle Professorerne uden Pension, hvo tvivler derom. SIDE: 286 Ogsaa denne Gang expectorerede jeg mig ligeoverfor Dr. Hedrén med al mulig Aabenhjertighed, og det Sørgelige i denne Sommers Tildragelser, som han intet synes at vide om, eller idetmindste ei at erkjende, udviklede jeg for ham, vel ikke med den bittre Indignation, som adskillige Yttringer i denne Bog have tolket, men dog saaledes, at han vel neppe, hvis han kan entrere i mine Ideer, mere vil betragte Troppe- samlingen som et nyt Baand, der har forenet Nationernes Hjerter. At der imidlertid ogsaa af dette kan udkomme noget godt, er meget muligt, og til fælleds Beroligelse er- kjendte jeg denne Troe, men Anvendelsen af Josephs Ord: "I tænkte at gjøre ondt mod mig, men Gud har vendt det til det Gode," maa vise ham, fra hvad Synspunct jeg be- tragter, og fra hvad Grund jeg haaber disse (maaskee) vel- gjørende Frugter. 17de Octbr. Det mærkeligste og meest originale ved Falsens Geo- graphie ere de historiske Noticer ved ethvert Sted, hvor i ældre eller nyere Dage noget af Vigtighed er forefaldt. -- Trondhjems Stift er mig næsten som henhørende til en frem- med Verdensdeel. Jeg har ordentlig en Slags uforklarlig Aversion for Trøndelagen, og med alle de Lovtaler, der holdes over Trondhjem, gad jeg ikke boe der. Rigtignok troer jeg, en vis Selvfølelse ligger til Grund derfor, da det nok ikke kan nægtes at Trønderne i Almindelighed see med en stolt Ringeagt ned paa os, og takke Gud, at de ikke ere som vi andre Normænd. Og ihvad de nu kan have været i gamle Dage (ogsaa dette er mig tvivlsomt) nu er der dog visselig slet intet, hvori de udmærke sig fra Norges øvrige Sønner. Slagtervæsenet var endnu ikke ophørt, da vi kom til Holtermanns; endnu under Thedrikningen drev de unge Men- SIDE: 287 nesker, under gamle Holtermanns Anførsel et flaut, utidigt Spøg, ved at gjennemskjære med Penneknive de næsten fær- dige Pølser, saa at Fyldingen vælder ud af dem igjen. Flere saadanne Buffonader skal finde Sted her i nogle Familier, f. Ex. at sende Pølser i Present fulde af Sener og andet uspiseligt Tøi, undertiden endog ureenligt. 18de Octbr. Om Falbe fortalte Falsen, at han nyder liden Agtelse i Christiania, og at Statholderen drikker ham fuld, naar han er Gjæst der. -- I Bechs Forslag om Kirketugten finder jeg intet, som enten udvider eller berigtiger mine Ideer. Med Udelukkelse fra Communionen bør man i vore Dage, især i Kjøbstæderne, være overmaade varsom. 19de Octbr. N. Hertzbergs Brev var et af hans interessanteste. Gjen- nem det sædvanlige underlige Foredrag i Efteraarsbetragt- ninger fremskinner dyb Eftertanke og Følelse; jeg vil haabe, at det ikke er Anelse, thi fast Manden har sine mange og store Svagheder, er han mig kjær og som Provst uundværlig. 20de Octbr. Indholden af Brevene til Hertzberg kan aldrig angives. De ere, ligesom Brevene fra ham, et Potpourri, Spøg og Alvor, Fortællinger og Anmærkninger mellem hverandre. 21de Octbr. Departementet skriver, at to andre Bisper (ventelig Bech og Bugge) ere af samme Mening som jeg, at de i Re- scriptet 10 Mai 1765 anordnede Gudstjenester under Skole- holdernes og Medhjælpernes Bestyrelse mere vilde skade end gavne; imidlertid troer Departementet, at der dog vel hist SIDE: 288 og her kunde være Communer, hvem denne Indretning vilde behage og opbygge, og herom ønsker det nøiere detailerede Oplysninger. Rigstidenden har ingen svensk, dansk eller norsk Nyhed. Derimod lyder en Artikel fra Wien af 26de Septbr. som følger: Vor Monarch, der uafladelig sørger for den op- voxende Ungdoms Underviisning og alle sine Undersaatters aandelige Vel, har nu tilladt Fædrene af Jesu Selskab at oprette et Noviciat i Wien. Man troer, at alle Under- viisningsanstalter i Fremtiden ville komme at staae under Opsyn af Jesuiterne." -- Umiddelbar derpaa følger en Fortælling fra Schweitz, at den Berniske Bibel- committee havde, med Biskoppens Tilladelse, sendt til Canton Wallis en af catholske Geistlige erkjendt god Oversættelse af det nye Testamente, men Jesuiterne opsnappede og -- opbrændte dem. 22de Octbr. Hysing [fotnotemerke] er hjemkommen, og gjorde os i Dag et Besøg. Skolen og Universitetet var det, han især talte om. Chri- stiania Skole er i Aftagende, og mangler ligesom vor gode Lærere. Philologerne Kynsberg og Aubert skal være de bedste. Med de andre Skoler gaaer det ikke bedre. Rector Borch i Drammen holdes, ligesom fordum Thorlacius og Sahl i Kjøbenhavn, for Nar af Disciplene. Derimod skal Overlærer Boye være særdeles ferm. Ambergs Usselhed som Rector Fotnote: Albert Hysing, dengang Adjunct i Bergen, siden Rector i Laurvig. Den her udtalte haarde Dom om de høiere Skolers Tilstand er vel desværre i det væsentlige ikke ugrundet, og vist er det, at vore faa Latinskoler dengang led under Mangel paa dygtige Lærere, og at Cathedralskolernes Rectorer, Rosted, Arentz, Boye og Amberg alle vare Oldinge, der engang havde været agtede, ja ansete Mænd, men havde overlevet sig selv. SIDE: 289 er Gud og hver Mand bekjendt. Naar en Discipel voxer stærkt i Høiden, forlanger A., at han skal lade sig dimittere, og saaledes blev da i Aar en lang Lømmel rejiceret, fordi Rector fandt, at han ved sin Legemsmodenhed qualificerede sig til academisk Borger. Ligesom maadelig Disciplin i Bergens Skole skal have ufordeelagtig Indflydelse paa Elevernes Sæder, saa siges og en raa Tone og dermed forbundne Ud- svævelser at have indlistet sig ved Universitetet. Noget skal det dog være forandret, siden Studenterboligen flyttedes ind til Byen. Medens den var paa Grønland, og de unge Herrer uden Opsigt og Control, besøgte de flittigen Verts- huse og Dandseboder, og holdt Venskab med Politiet, saa at, naar andre bleve paagrebne eller udjagede, beholdt de, som Musernes Sønner, Marken fri. 23de Octbr. Endelig har Provst Buschmann betænkt mig med et Brev. Som rimeligt er den gamle djerve Oppositionsmand ikke fornøiet med denne Sommers Tildragelser. Han be- klager Normændenes Forblindelse i at reducere Armeen til Halvdelen af hvad den var før, hvorved Svenskens Over- magt bliver altfor decideret. Han giver Kongens slette Raad- givere Skyld for alle de Spectakler, og agter fremdeles Carl Johan, ja troer det gavnligt at spille den svenske Adel det Puds, at gjøre ham til Enevoldskonge, hvorved han troer Nationens Held og Ære bedre vilde fremmes end ved Amalgamationen. -- Pavels [fotnotemerke] fortæller, at Kongen ved Af- skedsaudientsen havde sagt til Sorenskriver Landmark: "Hils mine Venner Christie og Pavels!" Sagen er meget vred paa Universitetslærerne, især den unge Lector Bugge, som er overmaade streng. Han beklager Fotnote: Biskoppens tidligere omtalte Fætter. SIDE: 290 sig med Føie over det lidet, han og hans Medlærere i Skolen faaer for det Arbeide, hvormed de overvældes, og veed ikke, hvorledes det skal gaae tilsidst, naar der ei skeer Forandring heri, da Lærernes Antal tager af, Disciplenes voxer. Det forekommer mig imidlertid, som der kunde gjøres noget, hvis de to Adjunctposter fremdeles blive ubesatte: tilbage- kalde den Tilladelse, der er givet Winding og Sagen at un- dervise i Realskolen, og paalægge dem at anvende i Latin- skolen de Timer, som tilbragtes der, imod at de oppebar den for Adjuncter reglementerede Løn. Naar Arbeide og Indtægt blev de samme som hidtil, saa har dog Kathedral- skolen størst Fordring paa Mændenes Tid og Kræfter. Hvor- ledes deres Tab i Realskolen erstattedes, det være Direc- tionens Sag! 24de Octbr. Venit summa dies et ineluctabile tempus Dardaniae -- fuimus Troes! fuit Ilium et ingens Gloria Teucrorum! Familieklubben er ikke mere! -- Den havde en sagte og rolig Død, uden Krampetrækninger eller andre rædselsfulde Symtomer. I Stilhed, uden Sang og Klang, uden saa- meget som en Liigpræken eller et Epitaph, bares den til sin Grav. Sit illi terra levis! -- En Generalforsamling var tilsagt her i min Storstue. Rolfsen førte Ordet, og fore- drog, hvad vi alle vidste, at Falsen nu selv behøvede sine Værelser. Vel syntes Falsen, at Selskabet nok kunde ved- blive, fordi der ei spiltes hos ham, at man kunde leie Væ- relser for 100 Spd. aarlig, og den forhøiede Contingent var intet mod den kostbare Beværtning, som han anslog til 80 Spd. pr. Aften, men Ingen havde Øre for dette Forslag, og jeg, Stiftamtmanden og Bernhoft modsagde det lydeligen. Nu gjaldt det da blot at disponere over Selskabets ringe SIDE: 291 Efterladenskab, og skjænkedes da Cassebeholdningen (cirka 30 Spd.) til Søndagsskolen, og Coulisserne til Falsen, forsaa- vidt de ikke allerede vare hans Eiendom. Man takkede ham for Værelserne, Lieutenant Foss for hans utrættelige Virk- somhed, de andre Directeurer for deres milde og naadige Regjering, og saa -- adieu pour jamais! 26de Octbr. Fra Statssecretariatet kom de mangfoldige Constitutions- forslag til næste Storthing. En anden Dag, naar jeg har gjennemlæst dem med Opmærksomhed, angiver jeg her de Vigtigstes Indhold og tilføier maaskee nogle Betragtninger. Her allene dette, at Kongens Propositioner ere langt mere moderate, end jeg havde forestilt mig dem, og give tydeligen tilkjende, at det ikke nu er hans Hensigt strax at omstyrte vor Forfatning, der i det Væsentlige bliver uforandret, om endog alt antages. Hvad der for nogle Maaneder siden kan have været besluttet, og hvilke arrières pensées, der kunne ligge skjulte i Baggrunden med Hensyn paa en nærmere eller fjernere Fremtid, det er en anden Sag, hvorom ei her kan være Spørgsmaal. -- Endelig var der to Breve fra Hersleb, et til Stiftscommitteen, et til mig. Deres Indhold var mig overraskende. Saxild [fotnotemerke] har maattet nedlægge Secre- tariatet og melde sig ud af Centralcommitteen. Trods alle venlige og alvorlige Advarsler viste han en Skjødesløshed, der har paadraget Committeen mangehaande Krænkelser; han har været og er endnu halv forrykt. Det blev omsider altfor galt, han maatte fortrække, og den arme Hersleb, nok- som sysselsat og plaget i Forveien, har indtil videre ogsaa maattet overtage Secretairens Forretninger. Archivet var et Fotnote: Raadmand E. N. Saxild ( 1846), en Mand, der i Mangt og Meget havde Lighed med den i det 18de Aarh. bekjendte Agent Holck. SIDE: 292 sandt Chaos, der fandtes Breve fra forrige Aar komne til Centralcommitteen og aldrig forelagte den, Expeditioner fra Committeen ligesaa lang Tid tilbage uafsendte. At Saxild, som jeg vel har fundet borneret og forknyttet, men derhos altid ansaae for en ordentlig, accurat og redelig Mand, nu da han endelig havde faaet et Embede, der vel føder et børnløst Ægtepar, skulde komme saaledes in culpa, havde jeg aldrig forestillet mig. Iøvrigt er det nu bedre med Herslebs Helbred, ogsaa med Stenersens. Den hyp- pige fortrolige Omgang mellem Sverdrups og Skjelderups Familier er ophørt. Hersleb kommer sjelden eller aldrig i den Cirkel. Han, Sverdrup og Steenbloch komme til hver- andre; ellers er det forbi. Alt i Christiania synes mig er gaaet skrækkelig tilbage siden vor Bortreise. Rigstidenden lærer, at Hjelm har faaet Portofrihed for sin Nationalven, indtil H. M. finder for godt ander- ledes at ordinere Fastings Dom, afsagt d. 13de d. M., læses i alle Aviser. Commandeur-Gagen fra 31te Marts 1815 til Udgangen af 1817 (3868 Spd. 96 Sk.) skal tilbage- betales, "som oppebaaren uden lovlig Hjemmel". Advocaterne skulle have 350, Høiesteretsbudene 30 Spd. Iøvrigt fri- kjendes han for videre Tiltale. 27de Octbr. Constitutionsforslagene ere 19 i Tallet, hvoraf 3 fra Kongen, de andre fra Storthingsmænd. No. 1 er den vig- tigste, Kongens Proposition til de bebudede Forandringer i Grundloven. I en moderat Tone fremsættes først nogle Præmisser, som i det Hele synes rigtige, skjønt der mod enkelte Steder kunde være meget at indvende, hvor der f. Ex. i Anledning af det ubetingede Veto mod Storthingets Be- slutninger siges, "at Kongen altid bedømmer Statens Interesse mere upartisk end Folkerepræsenta- SIDE: 293 tionen, fordi han er ophøiet over al personlig Interesse." Havde han sagt, at han fra sit høie Standpunct klarere kunde overskue det Hele, end Repræsentationen, hvem det som oftest er umuligt at undgaae Eensidighed, saa vilde jeg maaskee givet ham Ret. Men er Repræsentationen par- tisk, dømmer den blot efter personlig Interesse, saa er det Beviis paa, at den ikke er, hvad den bør og kan være, men at enten en Stand prædominerer paa Storthinget, hvil- ket er aldeles mod Grundlovens Aand, eller at man har valgt moralsk slette Mennesker, som nedlade sig til at spille Cabaler, og har man end desværre Exempel paa begge Dele, saa retfærdiggjør dog ikke dette en saa almindelig Dom, der forudsætter, at det ei kan være anderledes. Forslagene er da: I. At Statsraaderne kunne blive i Stockholm ind- til 3 Aar. II. At alle Kongelige Embedsmænd (Dommere undtagne) uden Lov og Dom kunne afsættes. (Jeg yttrede for noget siden, at naar vi skulle underkastes saadan Vil- kaarlighed, de andre ogsaa kunne drikke samme Skaal, men er nu av modsat Mening. Helst saae jeg, at Ingen kunde afsættes uden efter Dom, men naar galt skal være, saa kunne dog Mænd, som have umiddelbart Referat til Regje- ringen og arbeide under dens Øine, lettere bedømmes af den end en underordnet Embedsmand, som Regjeringen ei kan kjende uden efter hans Superieurs Angivelse, og hvor let en partisk Overmand med Forstand og Conduite kan give en og samme Handling en god eller slet Vending efter Godt- befindende, det maa jeg forstaae). III. At Storthinget aabnes første Dag i Juni. (Ventelig for at Skatteaaret kan blive æqualt med det borgerlige). IV. At Kongen efterat et ordentligt Storthing i 3 Maaneder har været samlet, kan opløse det og befale nyt Valg. (Dette Forslag synes meget odiøst, men ved nærmere Eftertanke finder jeg det ikke saa galt; Grundene kan jeg ikke her op- SIDE: 294 regne). V. At Kongen udnævner af de valgte Repræsen- tanter 3 Præsidenter, en til hvert Thing. Disse Præsiden- ter tabe deres Stemmeret, og Suppleanterne indkaldes. (Dette Forslag bifalder jeg ikke. Langt heller saa jeg, at Præsidenterne udvalgtes blandt duelige Mænd udenfor Thin- get, dog uden Debatterings- og Voteringsret. Sæt at de 3 Suppleanter, som dog var muligt, vare Uslinge eller Kjeltringer, kunde disse 3 Stemmer frembringe et for Kon- gen ubehageligt, og for Nationen skadeligt Resultat. Lad f. Ex. Amtmand Heidemann, Assessor Arntzen, Stiftamt- mand Christie blive Præsidenter, og Lieutenant Hoel, Mar- cus Pløen og en af Bergens mange Mowinkler Suppleanter, hvorledes lod det sig afværge?) Hvert Thing udnævner selv en Secretair udenfor Storthinget. (Heller ikke dette kan jeg bifalde. Der forefalder dog adskilligt, som indtil videre maa holdes hemmeligt. De af Kongen udnævnte Præsidenter antages at være agtede Mænd i Staten, der ei gaae om i Byen og føre Sladder; derimod synes det betænkeligt at gjøre en obscur Person, der skriver en god Haand, og er vant til at føre en Protocol, deelagtig i Statshemmelig- heder, der dølges for de meest hædrede Mænd udenfor Thinget). VI. At Grundlovens § 79 gaaer ud og Kon- gens Veto er uindskrænket. (Der stod engang i Tilskueren et Stykke, som heel tydeligen godtgjorde det ufuldstændige og contradictoriske i hiin Paragraph. Lad den altsaa gaae ud). VII. At Kongen ogsaa vil sanctionere Naturalisation. (Herimod havde jeg i 1814 slet intet at erindre; nu har jeg heller ikke andet, end at man ei bør miste en Ret, som man aldrig har gjort Mine til at misbruge. Da til denne Dag Ingen er naturaliseret, som kunde være Kongen til Mishag, og Ingen er nægtet Naturalisation, som Kongen har yttret Ønske om at den maatte forundes, saa synes man at kunne oppebie den Tid, da noget saadant skede eller idet- SIDE: 295 mindste ymtedes om). VIII. At en vis Orden i Storthin- gets Forhandlinger fastsættes, saa at aldrig Bagateller med- tage den Tid, der burde anvendes til det Vigtigere. -- No. 2 er da den altfor vel bekjendte Proposition om den nye Adel. No. 3 Kongens Forslag om en Forandring i Rigs- rettens Organisation. Efter det skulde Rigsretten bestaae af Justitiarius i Høiesteret og de to ældste Assessorer (men er en Høiesterets-Assessor under Action, da Chefen for Ju- stitsdepartementet og de to ældste Statsraader). II Stift- amtmanden, og III Biskoppen over Agershuus Stift. IV Generalauditeuren. V Justitiarius i Christiania Stifts- overret. VI De to ældste juridiske Professorer. VII 9 Mænd, som Lagthinget vælger af sin egen Midte. (Det kan vel ikke nægtes, at dette er et vel saa respectabelt Corps, som det nuværende, hvor det lod sig tænke, at de bedste Mænd kunde udskydes, og Bønder og Kjøbmænd udgjøre en Pluralitet, som frikjendte den, der uden Skaansel burde for- dømmes. Fra Kjøbenhavns Skilderie er i Morgenbladet indført et Stykke, hvis Forf. erklærer sig uenig med Storthinget i Henseende til en Jurys Oprettelse i Trykkefrihedssager, og troer at just denne er den meest passende Domstol. Jeg maa sige, jeg heller aldrig har begrebet, hvorfor man var en Jury som første Instants saa fiendsk. At Brøde er be- gaaet, være først afgjort af den! Brødens Grad og Straf bestemme da et høiere Tribunal efter Loven. 28de Octbr. No. 4 af Constitutionsforslagene er fra Assessor Elie- son. Af tre Grunde vil han have Statsminister Embedet afskaffet. Jeg kan ikke være enig med ham deri. At Em- bedet er nødvendigt eller særdeles nyttigt, vil jeg ikke paa- staae, men Savnet af en Embedsmand, som i Sverige er SIDE: 296 den høieste, vilde fremkalde Ideen om Norge som en Pro- vinds eller idetmindste et subordineret Rige. At den norske Statsminister kan, naar han har Ancienitet, være den for- nemste Embedsmand i begge Riger, med Undtagelse af den Mand, som umiddelbar repræsenterer Kongens Person, vid- ner om fuldkommen Liighed. -- No. 5 er 4 1/4 Linie fra Anders Aasved om Udeladelse af Ordet "midlertidige", hvor der i Grundloven tales om Gager og Pensioner. -- No. 6 fra Amtmand Krogh i Finmarken, men indgivet af Foged Nilsen, angaaer Valgforsamlinger og Valgmænd deroppe, ligegyldige Ting for det hele øvrige Norge. -- I No. 7 vil Flor, at den constitutionelle Tid for Storthinget skal være 6 Maaneder istedetfor 3. (Man skulde dog formode, den Tid engang maatte komme, naar den civile og criminelle Lovgiv- ning er bragt i Rigtighed, da 3 Maaneder vare mere end nok, helst naar den af Kongen foreslagne Orden ubrødeligen fulgtes. Jo længre Terminen er, jo mere Tid har man til Dovenskab, Vrøvleri og Cabaler). -- No. 8 og 9 er Rosen- kildes og Hoels høivise Projecter, at ingen maa søge eller modtage Embeder eller Naadestegn af Kongen, førend en vis Tids Forløb efterat han har været Folkerepræsentant. Hoel beraaber sig paa et haardt Decret af det spanske Cortes, og tilføier: "Saaledes tales der blandt de spanske Repræ- sentanter, hvis Committenter nylig har afrystet sig Fanatismens og Fordommens haarde Aag." Begge Forslag ere dumme, Rosenkildes dog i superlativ Grad. Han vil, at ikke engang en Æresbeviisning maa modtages, hvoraf synes at følge, at man ikke engang maa komme til Kongens Taffel, eller lade sig sige et smigrende Ord af ham, ja af den yngste Statsraad, der ogsaa hører til den norske Regjering. Ihvorvel der vistnok er gjort Misbrug af den Ting, kan man dog ikke andet end drive Spøg dermed som almindeligt Forslag. Reent at udelukke alle Embedsmænd, SIDE: 297 synes at være de to Mænds bestemte Hensigt. -- No. 10 angaaer et Tillæg til Grundloven, foreslaaet af Wulfsberg, og som eget Forslag erkjendt af Aars, at der aldrig maa indføres noget Tallotterie i Norge. (Om Indførelsen af saadant er jo aldrig talt eller skrevet et Ord, hvorfor da fremdrage det? Ignoti nulla cupido). -- No. 11 til 15 incl. ere alle af Amtmand Falsen. Han vil I. At Valgenes Gyldighed, naar de omtvistes, skulle paakjendes af Høieste- ret (som jeg troede blot berettiget til at dømme efter de civile og criminelle Love, ikke at fortolke Grundloven, der ene tilkommer Storthinget, eller i visse Tilfælde den execu- tive Magt. Jeg kan aldeles ikke bifalde dette Forslag). II. At Kongen skal udnævne en Præsident fra Storthinget samles til det er aabnet. III. At et fast, bestemt Regle- ment for Forhandlingen engang for alle antages. (Amen!) IV. At Districtsforsamlinger til Repræsentantvalg skulle holdes inden October Maaneds Udgang. V. At (efter hans gamle Forslag) Statsraader have Ret til at møde i Stor- thinget, og tage Deel i alle Debatter, blot med Und- tagelse af dem, der angaae Storthingets indre Politie. VI. At Odelsthingets og Lagthingets Medlemmer skulle vælges hver for sig hjemme i Districterne, de sidste især paa en meget indviklet Maade, da Valget først fuldendes i Stifts- staden. Repræsentanterne skulle være 90, istedetfor nu 77. Ingen Bonde maa sidde i Lagthinget; derimod er Justiti- arius i Høiesteret, Biskoppen over Agershuus (!) og Gene- ral-Auditeuren dets faste Medlemmer. (Allerhelst ønskede jeg, sandt at sige -- hvad ogsaa Kongen lempeligen peger paa -- at baade Odelsthing og Lagthing, som de nu ere, vare Pokker i Vold, da de, naar Lagthinget ei er et høiere Corps som Overhuset i London og fordum Oldingsraadet i Paris, gjøre mere Confusion end Gavn; men siden nu dette ei kan skee, seer jeg helst, at alt bliver som det er). -- No. 16. SIDE: 298 Byeskriver Falsens meget vidtløftige Forslag gaaer ud paa, at den norske Statsminister, eller i hans Forfald en af Statsraaderne skulle være tilstede ved de diplomatiske For- handlinger, og derfor kunne drages til Ansvar. -- No. 17. Forligelsescommissair Blom vil, at alle de Embedsmænd, der efter Grundlovens § 22 kunne afsættes uden Lov og Dom, skulle være udelukte fra Storthinget. (Gaaer nu Kongens Forslag om hiin Paragraph først igjennem, og der- paa Hr. Bloms, saa God Nat alle Embedsmænd, "da" -- som Herman von Bremen siger -- "kan vi med Rette kal- des et frit Folk.") -- No. 18. Øverland paastaaer, at siden Høiesterets Medlemmer skulle indstevnes for Rigsretten, saa bør Høiesterets Protocoller med Undtagelse af Voterings- protocollen, revideres. (Det er virkelig en curiøs Ting med de Høiesterets-Assessorers Indstævning for Rigsretten. For hvilke Forbrydelser skulle de indstævnes? hvoraf erfares disse? hvad kan der staae i de Protocoller, hvoraf Odels- thinget kan finde dem qualificerede til Action? En Stats- raads Brøde kan og maa næsten blive skjult til Protocollerne revideres, da indtil den Tid Sottiser gaae paa Kongens eller den samlede Regjerings Conto; men naar nu et Høieste- rets Medlem drikker sig fuld, skjælder, giver Ørefigen eller begaaer andre grove Excesser i Retten, eller gjør sig skyldig i en anden notorisk Brøde, tager f. Ex. Stikpenge, hverver hemmeligen Stemmer o. dsl., alt dette strax efterat Stor- thinget er hævet -- hvor er da den Rigsret, som skal dømme ham? skal han vedblive at fungere i halvtredie Aar, til Storthinget samles? eller skal han suspenderes af Kon- gen? med eller uden Pension eller Vartpenge. Jeg for- staaer det slet ikke). -- Endelig er No. 19 indgivet af Pløen Dagen før Storthingets Slutning. Der foreslaaes, at naar Storthinget holdes i Fredstider, ingen Sammenkaldelse af Tropper maa finde Sted i Norge, ligesom og at i intet SIDE: 299 Tilfælde mere end 3000 Mand af alle Vaaben maa kunne i Fredstider inddrages af det ene Rige i det andet. Mit Hjerte bifalder aldeles Forslaget, men min Forstand siger mig, at det, naar de gyldne Tider kom, da Sværdet om- dannedes til Plovjern, vilde være ufornødent, og at det i vor nærværende Jernalder, da alle Jordens Mægtige ere af langt anden Mening, er unyttigt og uantageligt. Imidlertid er det mig kjært, at det staaer der. Jeg forelæste Bohr Brevene om Saxild. Han over- raskedes ikke af denne Tidende; Svigersønnen Olsen [fotnotemerke] har længe siden skrevet ham til, at det var galt fat. Besynder- ligt! den Mand, der syntes saa enthusiastisk for Religion og Bibel! Før vilde jeg troe, at han lod sine Raadstuesager ligge; og det gjør han maaskee ogsaa. 30te Octbr. Jeg svarede Jersin (paa et Spørgsmaal, som nok er glemt at indføres her) at skjønt det vistnok er lovstridigt og i bedre Tider vilde være forargeligt, at sammenvie en Mand med sin Kones Søster, der to Gange i hans Ægte- skab var besvangret af ham, fandt jeg det dog rigtigere, end at lade Manden ved Høiesteret dømmes til Død eller Sla- verie, derpaa af Kongen benaades med 8 à 10 Dages Vand og Brød, og siden tage Pigen til sig som Frille, og avle med hende Sønner og Døttre i Hobetal. Dog bad jeg ham, i Forlovernes og to Medhjælperes Nærværelse at foreholde dem deres Synd, og formane dem til, ved enigt, christeligt og sædeligt Forhold at give deres Medchristne et godt Ex- empel, der kunde udslette Indtrykket af det onde, de før havde givet. Fotnote: Andreas O., tilsidst Byfoged og Sorenskriver i Laurvig (dengang Justitssecretair i Høiesteret). SIDE: 300 1ste Novbr. Visitatsmødet holdtes i Formiddag i min Storstue. Jeg spurgte Irgens, om Skolecommissionen snart var fær- dig. Man har begyndt paa Redactionen, men endnu ere vig- tige Puncter uafgjorte. Med det samme bad jeg Præsterne udstrække deres Opmærksomhed ei alene til de autoriserede Almueskoler, hvorom de i disse Dage ved et Brev fra Stifts- directionen paamindes, men ogsaa til de fornemmere Qvasi- Instituter, besøge dem engang imellem og indmelde, hvad urigtigt eller mistænkeligt de maatte forefinde. Men alt dette forudseer jeg, vil ikke hjælpe det ringeste. Allehaande Privathensyn ville blande sig ind i Spillet, nogle Præster have formegen, de fleste forliden Myndighed og Gravitet. Det bliver aldrig godt, før mit Forslag iværksættes; det tænker jeg med det første at skrive til Departementet. -- Om Klokker Wahls ublue Fordringer er ofte klaget hos mig. Jeg fremførte Klagen i Forsamlingen, og bad Stiftsprovsten formane ham til Moderation. En saa bibelfast Mand kjen- der vel det Sprog: "Læge, læg dig selv!" og Lignelsen om Splinten i Broderens Øie; vil altsaa først prøve, rense og advare sig selv. -- Kirkeværge Maartmann klagede over Peblinge, især af Latinskolen, som gjøre Ustyr paa Kirke- gaarden og nedrive Indhegninger om Gravene for at gjøre sig Stylter. Han havde været hos Professor Arentz, der intet Raad vidste. Jeg raadede ham til at skrive til Stifts- directionen, opgive factum og fralægge sig alt Ansvar, saa- fremt man ei vedtog eller foreskrev ham betryggende For- holdsregler. Paa Harmoniens Concert i Aften optraadte Post- mester Groth fra Porsgrund, der det ene Halvaar paadra- ger sig Cassemangel, og det andet reiser om og giver Concerter, for at dække den. Dette vil dog ikke lykkes ham ved den Concert, han gav paa Theatret, hvor der kun var SIDE: 301 lidt over 200 Mennesker. Hans Deficit hjemme skal være 500 Spd., og den rene Beholdning i Søndags var kun 50 Spd. 2den Novbr. Bohr bad mig og Stiftamtmanden give Skolecommis- sionen en Irettesættelse for dens Langsomhed, da det endnu har vidtløftigt Udseende. Jeg sagde ham, at en saadan Bod- vækker var underveis. Iøvrigt talte vi om den Control, der bør holdes med Privatskoler. Han lovede at laane mig en Kjøbstadanordning, der udkom i Danmark kort efter Rigernes Adskillelse. Jeg har siden faaet den, og den er fortræffelig. Saare langt staae vi tilbage her i det frie Norge, og det er sandt, i saadanne Ting kan en souverain Monarch ved sit: "Hermed skeer min Villie!" udrette en Hob mere, end en Regjering, der baade i Lovgivning og Pengevæsen har bundne Hænder. Rigstidenden var saa fuld af Naadesbeviisninger, at det sortnede for mine Øine. 18 Mennesker ere frigivne af deres Fængsel i Slaverie og Tugthuus. At en Stakkel, ved Navn Salomon Hockvig for Blodskam har maattet lide Fæst- ningsstraf i 3 Aar og 1 Maaned, var streng Behandling, da nylig Mons Madsen og hans Stifdatter for samme Brøde ere dømte til Fiskerleierne, den første 2, den anden 1 Aar. Salomon H. maa nok have besvangret sin kjødelige Datter. Bør man tie til saadant? 4de Novbr. Omendskjønt jeg vel tør tro, at den Prædiken, jeg holdt idag, var en af mine bedste og holdtes med Liv, Kraft og Aandsnærværelse, var jeg dog baade før, under og efter den meget nedstemt. Det var Protestanternes aarlige Taksigelsesfest, og jeg tænkte paa Grækerne og den hellige SIDE: 302 Alliance, Jesuiterne, der brændte Bibelen, og alle andre vor Tidsalders uheldbringende og uheldvarslende Symptomer. Det var Bibelselskabets Høitidsdag, og med Blusel oplæste jeg den utilfredsstillende, nedslaaende Prospectus, der umu- lig kunde fylde nogen ærlig Bibelvens Hjerte med glade Følelser. Det var endelig Syvaarsdagen, fra Norge og Sverige forenedes. Idag et Aar vilde jeg takke Gud af mit Hjertes Fylde, men, efter hvad der er skeet i dette Aar, kunde jeg ikke. Jeg seer Mørke for mig, som Schultz og flere saa i selve Foreningens Dage, og jeg venter ikke at opleve den Dag, da det adspredes. Alle mine Følelser kunde jeg ikke give Ord, men at jeg i ingen af de tre Henseender betragtede Dagen som Glædesfest, det mærkede nok enhver tænkende Mand og Qvinde blandt mine Tilhørere. 6te Novbr. Atter kundgjør Rigstidenden to Benaadninger. En Mand og hans Stifdatter, som have bedrevet Utugt med hinanden, slippe hver med Vand og Brød, han i 4 Uger, hun i fjorten Dage. "Det er nogle ugudelige Mennesker, der sidde i Conventen," sagde ofte gamle Postmester Chrystie i Brevig. Saaledes maa jeg og sige: "Det er nogle ryg- gesløse Mennesker, der sidde i Høiesteret, at de kunne gjøre saadanne Indstillinger." 7de Novbr. Provst Birkelands tre Sønner foreviiste deres Charac- teerbøger. I Anledning af, at de to ældste hedde Peter (med forskjellige Navne bagved) har Conrector Winding gjort nogle scurrile Anmærkninger, som virkelig synes at være skrevne i Fuldskab. Hvis jeg skulde afgive mit Votum som Skolens Ephorus, kunde jeg havt adskilligt at erindre. Jeg er og skal, saalænge jeg staar i Forbindelse med dette Men- SIDE: 303 neske, være hans erklærede Modstander, det dølger jeg for Ingen, og det skal jeg, om jeg opfordres, ei heller dølge for ham. 8de Novbr. Christie ønsker og haaber, at alle Constitutionsforslag uden Undtagelse slaaes i Hob og lægges paa Hylden. Et Præsidentskab, som det af Kongen foreslagne, uden Debat- terings- eller Voteringsret, vilde han som Storthingsmand alvorligen frabede sig og slet ikke modtage. Ved Secretai- rerne finder han ei den Vanskelighed, som jeg, da de skulde udnævnes af Storthinget og tages i Eed -- o ja, noget hjalp det, men jeg seer ikke, hvorfor den Mand ei kan tages af Thingets Midte. 9de Novbr. Byfoged Bull har faaet det nyoprettede Amtmandskab i Jarlsberg og Laurvig Grevskaber. Man finder den brave Overinspekteur Nielsen høiligen forurettet derved. Endmere vilde det dog overraske Publicum, hvis, som Rygtet gaaer, Sebbelow skulde blive Krigscommissair, i afdøde Heiss's Sted. I Rigstidenden meddeles en halvofficiel Artikel af "Almänna Journalen", hvori gjendrives et Par Avisartikler af Courier des Pays-bas og "The Times", der angav den russiske Ministers Ankomst til Christiania og alvorlige Fore- stillinger i Keiserens Navn som Grunden til at Kongen ei efter sit Forsæt forandrede eller omstyrtede Norges Consti- tution, i hvilken Hensigt Land- og Søemagten var sat i Bevægelse. Sagens Sammenhæng være nu som den vil, jeg skulde intet have imod denne Gjendrivelse, naar Kongen ogsaa med samme Iver havde ladet gjendrive de skjændige Bagvaskelser, der i fremmede Aviser ere udspredte om den norske Nation, men da dette ei er skeet, priser jeg N. Hertz- SIDE: 304 bergs Forsæt at skrive en saadan Refutation, og faae den paa Tydsk og Engelsk til Hvermands Brug. 12te Novbr. I Christi Krybbe var den Sørgefest, der for mig som Embedsmand er den pinligste Dag i hele Aaret, mod hvilken Visitatsdagen i Nordhordlehn aldrig kan sammenlignes. Chor- degnen, en bemidlet Kjøbmand, beværtede os med en Frokost, som jeg uden Skam kunde sat for Statholderen, men paa den anden Side af Gangen saae det mindre brillant ud. Der stod 70 -- 80 meest smaa Børn, hvoraf de tre Fjerdedele utilgjængelige for Visitator, som da heller ikke fristedes til at examinere dem, naar han mærkede, hvorledes det stod til med dem, der stilledes til Skue i første Rad. Chordegnen begyndte med en ret smuk Tale, men saa begyndte jeg paa Ungdommens Overhøring, og saavidt jeg erindrer, har den aldrig været saa vankundig som denne Gang. Dette gjælder imidlertid blot Besvarelsen af mine simple, populære, i For- klaringens Ord grundede Spørgsmaal, thi da det var mig umuligt at faae et eneste fornuftigt Svar, blev jeg kjed af det og bad Chordegnen katechisere. Det havde da en anden Art; da kunde de, vel ikke med stor Færdighed, men dog taaleligen besvare Spørgsmaal saa høitravende, at det aldrig i mit Liv kunde faldet mig ind at spørge den Ungdom om sligt. Stiftsprovsten og jeg vare enige om at erkjende dette for tankeløst udenadlært Papegøiesnak, og jeg imponerede Lærer og Lærlinge Silentium. Nu frembragtes en halv Snees Skrivebøger. Tre af den talrige Skare skrev slet Sammenskrift, 6 -- 7 andre hæslige skjæve Bogstaver, og saa sandt jeg det ufornødent at spørge om Regning og deslige. SIDE: 305 13de Novbr. Kirkedepartementet melder at Christiania Byes Præster for et Aar siden har begyndt med at holde ugentlig Guds- tjeneste i Raadstue-Arresten, og beder mig at opmuntre Ber- gens Præster til at følge hiint Exempel, hvorved man til- lige maatte være betænkt paa at skaffe de fornødne Bøger, især Bibler og Psalmebøger. -- Det mærkeligste i Rigs- tidenden er, at Moniteuren har i en Udsigt over Europas nuværende Politik, ogsaa beæret os stakkels Normænd med sin Opmærksomhed, og udtrykker sig saalunde: "I Norden af Europa seer man en Konge forsvare Adelstandens Ind- retning, og ved sin Bestemthed at hindre Udførelsen af saa- danne Ideer, der undergrave alle naturlige Støtter for et Monarchie." (Eja!) 15de Novbr. Stiftsprovsten fortalte, at den Bøn, som det efter Generalens Brev til mig blev ham overdragen at forfatte, og som han indsendte først i Juni, endnu ikke er brugt, og at der, efter Oberstelieutenant Reins Sigende aldrig er given Ordre til anden Bøn, end den urimelige Trommehvirvel, som fra gammel Tid har været indført. Har Generalen blandet sig i den Sag, skal han, hvis det er sandt, erfare, at jeg ikke blot er et tjenstagtigt Redskab, men ogsaa vil vide, hvad der foretages. 16de Novbr. Jeg gjennemlæste det kongelige Forslag om Univer- sitetet. Hvad der ved første Øiekast forekom mig overmaade anstødeligt: at Kongen vilde uddele akademiske Grader og Værdighed, grundede sig blot paa et misforstaaet, men rig- tignok saare galt Udtryk, og betyder blot, at han vil bestemme, hvilke Grader ved Universitetet kunne meddeles. Men ellers SIDE: 306 har H. M. villet tilegne sig en Myndighed, som jeg neppe, naar jeg havde Votum i den Sag, vilde indrømme ham. Saaledes vil han f. Ex. udnævne Universitetets Rector; Facultetets Inddeling skal aldeles beroe paa ham, da han ene har Ret til at bortgive Embeder; Katalogen over de offent- lige Forelæsninger skal underkastes hans Prøvelse, og han kan udslette deraf hvad han vil o. m. dl. For det første bliver da Statsraad Treschow og hans Eftermand Enevolds- herre over det norske Universitet, da Carl Johan neppe be- sidder de Indsigter, som udfordres til at bedømme en Lec- tionscatalog. Oscar profiterer vel saameget af sine Stude- ringer i Upsala, at den, naar han bliver Konge, kan fore- lægges ham til allerhøistegen Revision. Den akademiske Frihed gaaer fløiten som al den øvrige. Naar vi vænne os til alt dette, kan man dog virkelig som Statsborger føre et meget sorgfrit Liv. Jeg seer slet ikke, at vi nu ere friere, end da vi stod under en Enevoldsmagt. Det er godt, at jeg i denne Tid er en gammel, ordensdecoreret Biskop, og ikke ung Student. 17de Novbr. I Rigstidenden og Morgenbladet læses om den uende- lige Stads man har havt i Christiania i denne Tid. "Tre hellige Dage tilende", d. 4de, 5te og 8de har man levet med den rige Mand i Herlighed og Glæde. Den 4de var da Foreningsdagen! Den 5te var den store Dag, da Carl den Trettende for 11 Aar siden (intet godt Tal! "eilf ist die Sünde", siger Zeni i Wallenstein) adopterede Carl Johan, og da en Æresstøtte, opreist for den høisalige Papa, af- sløredes i Stockholm med megen Pomp. I deiligt Veir samledes alt hvad Stort og Fornemt var paa Agershuus Fæstning, hørte Kanonskud, saa Soldater og raabte: "Gud bevare Kongen og hans Riger!" Derpaa kom stort Diner SIDE: 307 hos Statholderen; man aad og drak og sang en slet Vise; 600 Fattige bespistes. Næsten hele Byen var den Aften illumineret, og en utallig Mængde Tilskuere spadserede om paa Byens Gader. -- Saa kom da vor kjære, savnede Eugenies Fødselsdag d. 8de. Om Morgenen tordnede Ka- nonerne, om Aftenen gav Excellencen stort Bal, og under Maaltidet istemtes en endnu slettere Vise, men "om end Evald kom ned fra sit Paradis" kunde han neppe kogt en kraftigere Suppe paa den Pølsepind. 18de Novbr. Uden Tvivl har Bulls Amtmandskab gjort ubehagelig Sensation i Hovedstaden. Ingen drømte derom, ikke engang Statsraadet. Det ansaaes for en afgjort Sag, at Nielsen maatte faa Embedet. Statsraad Diriks havde endog ønsket det, men vilde ikke søge det, for ei at gaae Nielsen i For- kjøbet; Falsen kunde vel og havt Idee derom, men fandt at det ikke nyttede. Imidlertid havde den gamle Justitiarius faaet Kongens bestemte Løfte -- og dermed var det forbi. Mit Bostonspil med Christie, Falsen og Bernhoft af- brødes af et Par behagelige Intermetzoer, som overalt det Monradske Huus, hvad den selskabelige Tone angaaer, er det behageligste i Bergen. Apothekeren, indhyllet i en rød Kappe, satte sig i en Lænestol som Barselkone, og Else Skolemesters (Fru Jørgensen) Dorthe Knapmagers og Ølle- gaard Sværdfegers (Frue Lassen og Mad. Krohn) og Gedske Klokkers (Fru Monrad) i ægte Costumer aflagde Visiter. Mad. Krohns Spil var fortræffeligt, de andres godt. -- -- Anden Gang skede Anskrig, at Laterna magica, var at see. Siden forevistes en heel Deel af disse Udklipninger Thorvaldsen skal være Opfinder af, der see ud som ingen- ting, men vise sig paa Væggen som skjønne Portraiter. SIDE: 308 20de Novbr. Fra Stiftsprovsten kom et Brev, hvori han underretter mig om, at Vagtbønnen alt i flere Uger er holdt. 21de Novbr. Rein døde i Formiddags Kl. 11. Han sov usædvanlig roligt i Nat; imorges vaagnede han oplivet, men kunde ikke reise sig og tale. Efter et Par Timers Forløb sank han igjen i en dyb Slummer, udgav et fast umærkeligt Suk -- og var død. Et skjønt Endeligt for den udlevede Olding! hos Manden paa 60 Aar [fotnotemerke] med en saa lys og kraftfuld Aand, som hans, er saadan total Hensvinden til Planteliv, og omsider selv Plantens Visnen Blad for Blad sjelden og sørgelig. For hans Enke og 6 Pigebørn er Tabet haardt; iøvrigt er det ikke af de Dødsfald, som stemmer Hjertet til Veemod. Et elskværdigt Menneske var aldrig Rein. Ind- sigter og Aandsdannelse besad han vist, men ligesom man alt længe siden havde revet fra hans Tinding den Digter- krands, der flettedes for ham i det attende Aarhundredes sidste Decennier, saa gjordes nok ogsaa engang altfor meget Væsen af hans Ypperlighed som Prædikant. Der var en imposant Værdighed i hans Foredrag, det første han traadte frem, men siden blev han kold og tør, og den dæmpede monotone Stemme betog efter et Quarteers Forløb mig, som dog kunde forstaae og følge ham, al Opmærksomhed. 25de Novbr. Holtermann var sortklædt, og ved den Leilighed under- rettedes jeg om adskillige Bergenske Sørgeskikke. Enhver honnet Mand bærer Sorg for sin Sognepræst, indtil han er begraven. Ligesaalænge bæres Sørgedragt af Mænd, Fotnote: Rein var født 30te Januar 1760. SIDE: 309 Qvinder og Børn i de Huse, hvor man har ladet tilkjende- give Dødsfaldet. Alt dette lader jeg nu for saavidt passere, men at man stimler sammen for at condolere, naar En er død, ligesom for at gratulere, naar man er bleven forlovet, har faaet et Embede eller en Ridderorden, det er en erke- dum Skik. 26de Novbr. Sagens Ærinde var at laane de Bind af Lærde Efter- retninger, hvor Reins Hagen og Axel samt begge hans Poesisamlinger ere recenserede. Sagen skriver en Nekrolog for Tilskueren, til hvilket Blad ogsaa min Ligtale ønskes overladt, men det kan neppe skee. Deels er det endnu uvist, om jeg skriver Talen, deels bliver den af religiøst Indhold, altsaa ikke passende for det Blad, hvor Falsens Protest mod en fuldstændig Bibeludgave og Wielands Indvendinger mod Aabenbaringen ere indrykkede. Rein bliver først begraven en Dag i næste Uge, da han havde taget det Løfte af sin Kone, at hun skulde lade ham ligge 14 Dage efter hans Død. En underlig Historie havde han ellers fortalt om sin første Kone, den saa bitterligen begrædte Lina. Han var i Schieberg, og hans Velynder og Befordrer Generalauditeur Wessel var kommen for at besøge ham. Der var Nedgang fra Dagligstuen til Kjelderen, og Mad. Rein skulde derned. "Lad mig følge med," sagde Wessel, "og lyse Dem ned i denne Grav." -- En Maaned efter døde Mad. Rein, og fjorten Dage efter hende ogsaa Wessel. Javist har det en egen Beskaffenhed med disse ominøse Udtrykke; jeg nægter ikke, at jeg er bange for dem. Undertiden faaer jeg saadant et Indfald, men Ordet døer paa min Læbe, jeg tør ikke ud- sige det, og særdeles nødigt hører jeg saadant af andre. SIDE: 310 27de Novbr. Provst Munchs Tale paa Bibelselskabets Høitidsdag er forsaavidt ret god, men efterat have en Tidlang levet og svævet i russiske, danske og hollandske Bibelaffærer, fandt jeg rigtignok ikke deri stort andet end det evige Einerlei, kun med den Forskjel, at Sagen paa de benævnte Steder møder Deeltagelse og synes mærkeligen at gaa fremad, hvorimod jeg hos os ikke kan spore andet end fromme Ønsker og kraft- løse Anstrængelser. -- Af Rigstidenden sees, at foruden de 3 Storthingsmænd: Svanøe, Øverland og Evjenth, have 30 andre faaet Hædersmedaillen for Borgerdaad. De op- regnes amtviis, og ere da: af Aggershuus Amt: En Bonde, Provst Munch, Provst Juell, Provst Hørbye og Huus paa Kjeldsaas. -- Smaalehnene: fire mig ubekjendte Mænd. -- Budskeruds: Præsten Holst i Røgen og 3 Bønder. -- Hede- marken: Skovinspecteur Ramm og to Lensmænd, hvori- blandt den bekjendte Ole Evenstad. -- Jarlsberg: to Lens- mænd. -- Laurvig: Præsten Stephansen. -- Nedenæs: Jacob Aall og en Bonde. -- Stavanger: Provst Reiner. -- Søndre Bergenhuus: to Bønder, hvoriblandt den brave Johannes Aga. -- Romsdal: ogsaa to Bønder. -- Søndre Trondhjem: Provst Rønnau, Oberstlieutenant Rogert og Lensmand Forseth. -- Finmarken: en Skoleholder. Her kommer et Circulaire fra det dramatiske Selskabs Direction, hvorover jeg blev bitterligen arrig. Der forbydes at snakke og skrive under Musiken mellem Acterne. Saa- dant Forbud er sjeldent; dog lad det gjelde, naar det var fremsat som en beskeden Erindring, men at tale i en saadan Skolemestertone til et helt Selskab, der blandt sine Med- lemmer tæller Byens første Embedsmænd og Borgere, det er "høist upassende samt uanstændigt". Faldt det engang Conrector Winding ind at skrive et Circulaire til sine Skole- drenge efter hans Princip, at en Lærer bør behandle sine SIDE: 311 Elever som en Compagnichef sine Soldater, blev det vel om- trent stemt i den Tone. 29de Novbr. Jeg talte Jørgensen til i Anledning af det uartige Directionsbrev. Han syntes ei at begribe, at Nogen kunde føle sig fornærmet derved uden de, Bebreidelsen ramte, hvor- hos han forsikrede, at der blandt Selskabets Medlemmer gives virkelig Pøbel, der ei lod sig bevæge ved lempeligere Tiltale. Mon ogsaa disse Mennesker læser det lange Brev igjennem? Og hvorfor optager Selskabet saadanne Med- lemmer? Hvorfor overlades det til Mandfolkene at tage med sig, hvilke Fruentimmer, de ville? Hvorfor indvoteres ei disse, ligesom i Christiania? 30te Novbr. Der skal have staaet i tydske og hollandske Aviser, at Gustav den fjerdes Søn har spiist tre Gange hos Kongen af England i Hanover. Det kan være sandt uden at have ringeste Betydning, men muligt er det, at der virkes i Stil- hed for det unge Menneske, og at alle Carl Johans Be- stræbelser for at tækkes de store Magthavere, i det høieste ville hjælpe til at holde ham fast paa Thronen saalænge han lever, men nytter Oscar intet, naar han er død. Og egentlig kan jeg ikke sige, hvad der er skeet siden 1815 og 16, som skulde bevæge os til at dømme anderledes nu end da. Man veed jo i Grunden slet intet andet om vor Kron- prinds, end at han er en Ven af de skjønne Konster og Videnskaber. Det var vist i ligesaa høi Grad og med lige- saa megen Indsigt Prinds Christian, men hans Regentværd var derfor ikke større. Overalt -- man lærer saalænge man lever. Og i de 8 Aar, som endes d. 14 Jan. 1822 har man havt god Leilighed baade til at nedstemme Haabet og SIDE: 312 at dæmpe Frygten og med roligt Phlegma sinere mundum vadere sicut vadit. 1ste Decbr. Christie talte om de uddelte Hæderstegn, og han undres, hvorledes Provst Munch kom i det Selskab. Som Amt- mand havde han foreslaaet, foruden de to Bønder, som fik Medaillen, Jersin paa Voss og Bohr. Jeg deler hans For- undring over at den sidste bestandig forbigaaes, men hvad den første angaaer, da kan han maaskee være en god For- ligelsescommissair, og er unægtelig et eiegodt Menneske, men at han intet Hæderstegn bærer, kan jeg ei bedrøves over, da jeg for min Deel nok først recommanderede Halvdelen af Stiftets Præster, inden Touren kom til denne uden Tvivl saare lunkne og phlegmatiske Embedsmand. 2den Decbr. Neumans Brev afhandler meest, hvorledes jeg rigtigst skal sige Kongen mine Tanker om Benaadningsrettens Mis- brug. Han fraraader mig at skrive til Kongen eller noget Departement, ligeledes at expectorere mig i noget periodisk Skrift. Derimod troer han det rettest, at jeg skriver en Afhandling, udgiver den særskilt og dedicerer den til Kongen. Deri skulde jeg fornemmelig betragte Sagen i Almindelighed, uden udtrykkelig fremført Anke mod de Misbrug, her gjøres af denne Ret. -- Jeg indseer at Raadet er godt. 3die Decbr. I Klubben oplæstes ved Bordet en Anmodning om Reisepenge for en Carl Gustafson, Finlænder af Fødsel, som en Tidlang har opholdt sig i og ved Bergen, og tildeels ernæret sig ved Aalefangst, hvori han havde en besynderlig Force, saa at man endog troede ham i Besiddelse af hemme- SIDE: 313 lige Midler til at lokke Aalene ind i sine Ruser. Han troes at være en Standsperson, expatrieret i urolige Tider, nogle mene en Søn af den Oberst Hestesko, der blev halshugget som Hovedmand for den militaire Opstand mod Gustav den Tredie 1789. Nu vilde han besøge sit Fædreland, som imidlertid er bleven en russisk Provinds. 5te Decbr. Amtmand Bull forsikrede, at Reins Jordefærd var den høitideligste han har bivaanet i Bergen. -- I Bergen maa- skee, skjønt det dog nok skulde være underligt, om ikke Biskop Bruns var høitideligere. Man samledes Kl. henved 2 i Storstuen rundt Liigkisten. Der herskede dyb Stilhed, blot hist og her hørtes sagte Hvisken, og det vil jeg ikke fragaae, var sømmeligere, end de luxuriøse, høirøstede Frokoster i Christiania og Kjøbenhavn. Det mærkedes, da vi kom til Kirken, at den Afdødes Broder var Høistcommanderende over Byens Garnison, thi der herskede megen Roe og Orden; Pøbel indlodes aldeles ikke. Sang, Klokkeklang og Orgel- spil i den Kirke ere hverandre værdige: alle under Kritik. Jeg talte over Ebr. 13, 14, det Sørgelige og det Glædelige i denne Vished: "Vi have her intet blivende Sted". Jeg gjorde Anvendelsen paa Rein, som han var før og nu i hans sidste Dage, og lod ham vederfares Ret, uden dog at holde Lovtaler over ham, hvortil han i ingen Maade fore- kom mig at qualificere sig. Han har da ogsaa faaet nok af dem siden: -- Nu istemtes da Sagens Sang, Choral kaldet, og hvad Melodien angik virkelig Choral, men i alle 7 Vers var der næsten ikke et christeligt Ord. Desuden havde Sangen adskillige baade upassende og uheldige Steder f. Ex., at Rein "som Skjold var Norges Folk i selve Kongeborg" (naar var det?) og at "hans ædle Bryst den Orden bar, som Dyd selv under Pjalter har" (en utidig og uværdig Stiklen). SIDE: 314 Sangen udførtes vel af Harmonisterne, hvorpaa Liiget blev baaret ud. De saakaldte Sørgepar fulgte med, og imidlertid sang vi andre en Psalme. Efter Tilbagekomsten førtes vi ind i et mørkt Værelse (Klokken var henved 4) hvor vi efter Stedets absurde Skik bukkede og vandrede hver sin Vei. -- To Ark Tilskuer vare komne; deres Indhold var Dagens Anliggende: "Reins Død og Jordefærd". Sagen havde forfattet nogle biografiske Noticer, i det Hele virkelig meget smukke og passende; kun ophøies hans Digter- og Talerværd vel meget. At han yderst sjelden skrev noget af det, vi nu med Føie kalde Poesie, erkjendes nok af de Fleste udenfor hans Vennekreds, og Zetlitz var i mine Tanker langt bedre Digter end han, men om han var Taler -- ogsaa dette er mig tvivlsomt. Han var en grundig Lærer, skrev et reent, skjønt Sprog, havde en ret behagelig Anstand: men egentlig Veltalenhed er dog ikke dette. Af Talere har jeg hørt yderst faa i mine Dage; i dette Øieblik besinder jeg mig ikke mere end 3, Biskop Hagerup, Biskop Brun og Gut- feld, men grundigere, opbyggeligere Prædikanter end disse 3 ere rigtignok mindre sjeldne, og fra denne Side vilde Rein maaskee overgaaet dem alle, naar han havde været mere populair, en Egenskab, der ligesaalidt, skjønt Modifikationerne kunne være forskjellige, bør savnes hos Kjøbstæd- som hos Landsbyepræsten. 6te Decbr. Det bliver for vidtløftigt i denne travle Tid at gjen- nemgaae alle de udkomne Nummere af Nationalvennen. Jeg nævner altsaa blot en Afhandling om Jury, som Forfatte- ren vil have indført overalt, hvoraf jeg seer, at min Mening om denne Domstoel hidtil har været urigtig, men ogsaa, efterat den er berigtiget, at jeg efter min Overbeviisning SIDE: 315 bør give Juryens Modstandere større Medhold end dens Talsmænd. 7de Decbr. Rigstidenden giver først fra Stockholm en meget ud- førlig Beretning om Stadsen ved Carl den Trettendes Sta- tues Afdækning, samt Justitsministerens Tale til Kongen og dennes Svar. Excellencen fortæller om det berømmelige Navn, Carl den Trettende havde forhvervet sig i Historiens Aarbøger, endnu førend Carl Johan fæstede nye Laurbær paa hans graahærdede Isse ved de skandinaviske Rigers For- ening. Kongen fandt naturligviis stort Behag i, at de Herrers Følelser og Anskuelser stemte saa ganske overeens med hans egne, og finder i denne Tale et Beviis paa, at han rigtigen har beregnet de skandinaviske Folks Dyder. Men idet man i alt dette finder tom Flitterstads og intetsigende Ord, velsigner man sin Lod som Carl Johans Undersaat ved at læse den næste Artikel: Udtoget af et Circulaire, den østerrigske Keiser har sendt til alle Regje- ringer af det tydske Forbund, Grækerne angaaende. Visselig, der er mange "store Høveder" blandt denne Tids Konger og Fyrster, men Rangen som dux gregis vil nok Ingen gjøre Keiser Frants stridig. Optegnede man alle hans be- rømmelige Ord og Gjerninger, kunde man faa et sandt "Vademecum for tænkende Læsere", der let kunde friste til at tvivle om, hvilket Lands Indbyggere de helst gad være: Tyrkiets eller Østerriges. 8de Decbr. Moniteuren har gjort Christiania den Ære at ind- rykke et langt Brev derfra, med Gjendrivelse af det Avis- rygte om Kongens Hensigter mod den norske Constitution, om Troppernes skarpe Patroner og General Suchtelns An- SIDE: 316 komst. Denne paastaaes, hvad nok ogsaa er sandt, blot at have havt Hensyn paa de tyrkiske Anliggender. Om Tyrke- krigen høres ellers nu intet; i den sidste Tid synes det at gaae Grækerne ret godt. -- Ved Høiesteret er en Karl paa Søndmør dømt i 3 Maaneders Tugthuusstraf for at have stjaalet 6 Skilling i Penge og en Pægl gule Erter. Jeg vil haabe, han benaades, thi ellers er der en besynderlig Contrast mellem denne Straf og en Ægteskabsbryders Hen- sidden paa Vand og Brød i 14 Dage, efter 4de eller 5te Leiermaal. 11te Decbr. Rigstidendens indenlandske Nyhed er at Sagen mellem Flor og Collett, over hvis Udfald ved Stiftsoverretten man jublede ved den berømte Drammenske Borgerfest, nu er paa- dømt ved Høiesteret -- og Underrettens Dom er kjendt ved Magt. Iøvrigt slipper Flor med at betale Procesomkost- ningerne. 18de Decbr. Har end mit Brev til Departementet om Vinkel-In- stitutionen [fotnotemerke] ikke baaret og vil det end heller ikke paa de tre første Aar bære Frugter for Bergen -- for Christiania er det ikke frugtesløst. Vistnok er det en Advarsel, liig den der gaves os, som har foranlediget, at Magistraten i Chri- stiania lader anstille alvorlig Undersøgelse og truer med at anvende de kraftigste Forholdsregler, for at raade Bod paa dette Uvæsen. Det smigrer og glæder mig fra en Side; fra en anden er det mig heel mistrøstende. Hvor jeg raader ene, udretter jeg adskilligt, men hvad Stiftsdirektionens For- handlinger angaaer, da indseer jeg nu, at der laae megen Fotnote: Cfr. 12te Octbr. og 1ste Novbr. 1821. SIDE: 317 Sandhed i Christies opmuntrende Ord til Rein, der frygtede, at han ei kunde opfylde sine Pligter som Biskop: "Du kan jo dog skrive dit Navn!" 20de Decbr. Jeg fik i Dag et nyt Brev fra St. Thomas [fotnotemerke] , egentlig et Slags Duplicat af det forrige, i Tilfælde, at det ei skulde være fremkommet, i det Væsentlige af samme Indhold, men langt kortere. I Roes over mig, og Bitterhed mod den danske -- tildeels og norske -- Regjering, samt adskillige fordums Venner, hvilke han ei nævner, er han udførligst. At være henslængt som Embedsmand paa et Sted, hvor kun forvildede Mennesker og andre, der ei kunne fortjene Brødet hjemme paa en ærlig Maade, og det efterat have været Deputeret i et Collegium, nager den gamle Mand, som nu gaaer i sit 66de Aar. Nogle af Øens Kjøbmænd roser han, derimod ere de fleste Embedsmænd liderlige Companer, og han haaber aldrig at leve den Tid, da han ikke finder Livet blandt dem afskyeligt. 21de Decbr. Nationalvennen er mat, og lever neppe længe [fotnotemerke] . I Sammenligning med hvad Nationalbladet var i Sommer forekommer Udgiveren mig at ligne Gert i Harlekin Patriot, da Puff havde forbudt ham at tale Tydsk. 22de Decbr. Morgenbladet er denne Gang saare interessant ved en, som det synes, fuldkommen authentisk Fortælling om Napo- leons sidste Timer. Engang da en voldsom Forholdsregel Fotnote: Fra Pram, see overfor. Fotnote: Den ophørte i Decbr. 1823. SIDE: 318 mod ham omtaltes, hvilken dog ei blev iværksat, skrev jeg: "Nu vilde den kjæreste Efterretning, jeg kunde faae, være den om hans Død, ligemeget om paa Sygesengen, ved Selv- mord, ved Snigmorders eller Bøddels Haand." -- Nei! ikke ligemeget! At den Mand, der vist havde Feil, men hvem jeg aldrig i hans Ophøielse eller Fornedrelse har kunnet nægte ærbødig Beundring, fik et saadant Endeligt, glæder mig dog. Han forudsaa Døden med Vished, fremskyndte den ikke og ængstedes ikke, han kaldte ingen Præst til sit Dødsleie (det troer jeg heller ikke, at jeg vilde gjøre; det maatte da være En af Tre, og Ingen af dem er i Norge), men da en Officer i et smertefrit Øieblik spurgte ham, om han troede paa Jesus, svarede han: "Behøver man at spørge derom? har jeg ikke gjort ved Guds Magt det jeg har gjort? og skal jeg ikke nu aflægge Regnskab for den Maade, hvorpaa jeg har opfyldt mine Pligter?" Det er en engelsk Søeofficer, som har meddelt denne Beretning. 27de Decbr. Ole Svanøen bragte mig Hilsen fra Raadmand Saxild og Hans Hauge. Den sidste er meget sygelig, men hans oekonomiske Forlegenhed synes at være forbi. Da Svanøe blandt Thingets Halv- og Heelbønder unægtelig er en af de hæderligste og selvstændigste, talte jeg til ham med mindre Forbeholdenhed om Storthingsaffairer, end med den ellers agtværdige Kirkesanger Brynildsen, der var mindre stærk til at modstaae det Florske Parties Insinuationer. Svanøe finder Flor at være en farlig Mand; de vare et Par Gange i Dispute. Sebbelow hørte rigtignok til Oppositionspartiet, men taug for det meste, og havde et Par Gange Privat- audience hos Kongen, saa at hans Befordring ei er utrolig. Pløen, Rosenkilde og Forligelses-Commissair Blom vare, SIDE: 319 næst Flor, de værste Skraalere. Young virkede meest i Løndom. Christie fortalte, at Directionen for "Harmonien" og "Den gode Hensigt" har søgt om Tilladelse at holde Bal paa Kongens Fødselsdag, uagtet det er en Løverdag, og at han har besluttet at give den. Alt hvad jeg kan gjøre der- ved, er med min Familie at udeblive og, for at hæve Tvivl om min Loyalitet, maaskee indbyde Byens Geistlighed til Middagsmaaltid, og der drikke Kongens Skaal. Derimod var det som skrevet af mit Hjerte, hvad Christie yttrede om Umuligheden af at opnaae det beneficerede Gods's Salg efter Loven af 20de Aug. Han troer, at det under nærværende Omstændigheder vil blive Staten til Fordærvelse, og har derfor i Sinde, naar Tiden kommer, slet ikke eller yderst sjelden at indstille noget Salg til Approbation. Han troer, at Bygsel, saaledes som den var foreslaaet paa det første ordentlige Storthing, er det eneste tjenlige Middel, og at der i næste Storthing nødvendig maa skee en Forandring. 29de Decbr. Ludvig den 18de har lært af vor Konge at sige Na- tionens Deputerede Haardheder. Men jeg maa tilstaae, at vort Storthing aldrig har udladt sig saa djærvt, og at der, selv hvor Ludvig tager Bladet fra Munden, er megen fransk Fiinhed og Delicatesse i hans Udladelser. Jeg anklager ikke den Ene, ophøier ikke den Anden. Det kommer meget an paa, hvem Fyrsterne omgives af. Er man først Herre over de Stores Øren, bliver man det snart ogsaa af deres Mund. Min Kone havde Brev fra Fru Skjelderup der for- tæller at Sverdrup er yderst hypochondersk, unddrager sig fra alt Menneskeselskab, taaler neppe at man snakker, endnu mindre at man leer i hans Nærværelse. Hos Bergh samles SIDE: 320 en Slags Professorklub, hvor Sverdrup dog sjelden eller aldrig tager Deel. 31te Decbr. Aaret er endt! Hvad min Stilling som Embedsmand, som Menneske og som Huusfader angaaer, har jeg nydt megen Glæde, men rigtignok ogsaa i første Henseende fundet adskillige Ønsker utilfredsstillede. Den sværeste Krænkelse, jeg har lidt, er imidlertid den, jeg led som Kongens Under- saat og mit Fædrelands Borger. Mit Haab om at den nogensinde ganske vil ophøre, er ligesaa svagt som for 6 -- 7 Maaneder siden. Saaret gror til med Tiden og ophører at smerte, indtil det igjen oprives og bliver ulægeligt. Jeg skal aldrig glemme, hvad jeg skylder mit Fædreland, mine Medmennesker og min Familie. Overspændt Patriotisme skal med Guds Hjælp aldrig enten henrive mig til ubesindige Handlinger, eller nedsænke mig i sløv Uvirksomhed. Men heller ikke kan jeg glemme, hvad der i Aar er skeet; arbeide med det frie glade Hjerte som før, nei! det kan jeg ikke. -- Tre engang berømte Digtere: Thaarup, Zetlitz og Rein ere bortvandrede, allesammen i den Alder, som efter Natu- rens sædvanlige Orden er Menneskelivets Grændse. Fred med de Hvilende! Men ogsaa Fred med dig, du beundrings- værdig store, høit stegne og dybt faldne Helt, Napoleon! som i dette Aar naaede din saare mærkelige Banes Ende. For mange syntes du blot at være et ødelæggende, større Ulykke varslende Meteor, der drog henad Himmelbuen; andre saa i dig en rædselsfuld skjøn, men herligt funklende Stjerne Hvilken af Delene du var, veed Han, for hvis retfærdige Dom du nu staaer; og hvad de ere, der fremskyndte din Undergang og jublede ved dit Fald, det veed ogsaa kun den SIDE: 321 Alvidende -- men engang drages frem for Lyset, hvad der var skjult i Mørket, og Hjerternes Raad aabenbares, og da skal Enhver vederfares Ret af Gud. Den norske Tilskuer gjorde Publikum sin Afskedsvisite. Næst en intetsigende prosaisk Epilog, vare nogle flaue Be- mærkninger om Kys den salig Sjels sidste Ord. SIDE: 322 1822. 1ste Januar. Provst Frimann blev Jubellærer den 19de Decbr. og vil nu tage Afsked. Han forlanger 150 Spd. Pension, og fra hans Side er det ingen ubeskeden Fordring, men det vil sandelig svie til hans Eftermand, hvis han faaer nogen, som er tvivlsomt. Han yttrer imidlertid i Privatbrev til mig, at hvis en fattig Mand faaer Kaldet, venter han ikke at see en Skilling fra ham, men mod en Krakeler vil han be- trygge sig. 2den Januar. Man har i Harmonien opfundet et skjønt Middel til at hædre Kongen og forlyste Ungdommen, uden at vanhellige Hviledagen. Fredagen den 25de gives Consert; efter den dandses til Kl. 111/2, saa gaaer man tilbords. Inden Eti- quetten byder at drikke Kongens Skaal er Midnat forbi, og det er da udisputerligen hans Fødselsdag. Man synger og klinker og drikker og dandser igjen og kjører hjem Løverdag Morgen. Det ligner Maaden, hvorpaa Grevinde Mörner celebrerede Dronningens Fødselsdag. -- Dette var nu alt- sammen overmaade godt og vel, men at man anmodede mig om en Bordsang, det var bittert som Galde, og dog maa jeg drikke den sure Skaal; hvad skulde jeg egentlig indvende? SIDE: 323 4de Januar. Professor Arentz er endnu i Bekymring for Skole- underviisningen, da han behøver en Lærer i Latin i 3die Classe, og af de to nye Adjuncter Fritzner [fotnotemerke] ikke kan under- vise andet end Begyndere, og Hallager ikke forstaaer andet end Fransk og Geographie. -- Man vil vide med Vished, at Arentz ved Domkirken har faaet Tønsbergs Kald. 5te Januar. Kirkedepartementet forlanger min Betænkning om et fra Biskop Bugge indkommet Andragende, hvor han, med sine sædvanlige Sarcasmer og Overdrivelser beklager sig over Kirke-Eierne, og søger at bevise de gjældende Loves Util- strækkelighed til at aftvinge dem deres Pligters Opfyldelse med Hensyn paa Kirkernes Reparation. Meget forstaaer jeg mig ikke paa den Ting; imidlertid forekommer det mig, efter hvad jeg paa mine Reiser har erfaret, og de Slut- ninger, min sunde Fornuft uddrager deraf, som om det er vedkommende Autoriteters egen Skyld, om de vrangvillige Kirke-Eiere gives Magt til at trodse eller eludere Loven. Altsaa fraraader jeg Forandring. At give Love saadan Be- stemthed, at ethvert muligt Tilfælde forudsees, er nok en Umulighed, og i det enkelte sjeldne Tilfælde, hvor Provst, Biskop og Stiftsdirection var i Uvished, vilde en Resolution eller en Dom i Analogie med andre gjældende Love udrette vel saa meget, som den evige Omkalfatring af Anordningerne, saa at man tilsidst vidste hverken ud eller ind. -- Det andet Brev jeg fik med Posten var fra Flottmann, som allerede sender Ansøgning om Domkirkens Cappelanie. Fotnote: Broder af den bekjendte Overlærer O. T. Fritzner i Throndhjem. SIDE: 324 7de Januar. Ogsaa i Aar har Hallager givet os en Snotra, der uden Tvivl har større Værd end den forrige. I Foss's Riimkalender er virkelig Poesie. -- I Rigstidenden stad- fæstes Rygtet om Sebbelow. Han er nu kongelig Embeds- mand; Flor og Hoel blive det vel ogsaa med det første. Saa indfinder der sig vel en ny Oppositionshøvding af samme Slags paa næste Storthing, for paa den Maade at komme i Embedsveien. 10de Januar. De Jubelprædikener, Edvard Munch [fotnotemerke] sendte mig ved sin Broder har jeg nu læst, og tilstaaer, at jeg havde gjort mig større Forventninger om det Arbeide, den forstandige, smagfulde og beskedne Munch fandt at burde forelægge Pu- blicum. Det er sunde Lærdomme og Formaninger, frem- førte i et reent passende Sprog, men det er dog i Grunden ikke andet, end hvad man har læst mangfoldige Gange før under ligesaa smuk og mere original Indklædning. -- Fra Læseselskabet har jeg i denne Tid en tydsk Bog kaldet "Glo- ckentöne" af Frederik Terauss. Det er Scener af en ung Præsts Liv i en varm religiøs Tone, der hist og her grændser til Pietisme. For 30 Aar siden vilde dette Skrift sat mig i Henrykkelse; ogsaa nu læste jeg de fleste Stykker med in- derligt Velbehag; nogle f. Ex. Foraarsaftenen, Aarsskiftet, Confirmationen, Guldbryllupet og Midnatstimen ere saare skjønne, men i Aarene 1791 -- 93, da jeg læste Saltzmann, hørte Adler, besøgte Riber og hver Dag talte med Laub, svævede et Ideal for min Sjel, som jeg i den virkelige Ver- den ikke fandt realiseret. Vistnok vare disse Anskuelser mærke- Fotnote: Dengang Sognepræst til Gjerpen, P. A. Munchs Fader. Hans "Jubelprædikener" maa have været hans Taler ved Reformations- festen 1817. SIDE: 325 ligen forskjellige fra denne Mands, men Grundtonen var den samme: i det væsentlige nærede jeg, som blødhjertet, sang- vinsk haabende Yngling de samme Forhaabninger som denne unge Præst i sin egen Menighed og i Naboe-Egne saae opfyldte; men hos mig skuffedes de grusomt, skjønt jeg derfor ikke vil give den mistrøstende Tanke Rum, at jeg nu, snart i 29 Aar har arbeidet forgjæves. Maaskee den Virkekreds, hvori jeg, efter eget Valg, hensattes, kan have bidraget der- til; i enkelte Menigheder f. Ex. Røgen [fotnotemerke] , er det maaskee an- derledes, men ellers læser jeg saadant nu med en Scepti- cisme, der da var mig fremmed. Det er en dyrebar Skat, jeg gjemmer i mit Hjerte, men udenfor mig sætter man saa overmaade liden Priis derpaa. Jeg tvivler høiligen paa, at denne Bog blandt Selskabets Medlemmer vil finde mange Læsere. 11te Januar. Holberg er en Mand, der har vundet et berømt Navn, næsten over hele Europa, og har i flere Henseender gjort sig høit fortjent af den dansk-norske Litteratur. Det er netop 100 Aar siden han begyndte sin Bane som Lystspildigter med et Stykke, der end i vore Dage kan kaldes et Mester- stykke, og hvor man i Collegium politicum troer at see og høre en Lieutenant Hoel, Hans Barlien o. fl., som de i denne Dag vandre om paa Jorden. Hvor billigt, at dette Aar, over hele Norge og Danmark et Jubelaar, fortrinligen er det i hans Fødestad Bergen, og da denne Stad har et betydeligt Provindstheater, hvilken mere passende Maade at hædre hans Minde paa, end ved Opførelsen af hiint Mester- værk, ledsaget af anden Høitidsstads, som Skik og Brug medfører! Men saa venter man ogsaa, at denne Forestilling Fotnote: Hvor Christian Holst, Statsraadens høiagtede Fader, var Præst. SIDE: 326 er Stykket og dets Forfatter værdig, og at det ei skal siges: "To af Kotzebues Stykker gaves med Held i det samme Aar, da "Den politiske Kandestøber" paa selve Digterens Hæders- dag, jammerligen forfuskedes." Dette var imidlertid Til- fældet. -- Ved Bordet forefaldt et Optrin, som erstattede mig alle de andre Flauheder. Den 86aarige Olding, Pro- fessor Arentz havde bivaanet Skuespillet, sad med til Bords og blev siddende til Maaltidet hævedes Kl. 1. En Sang omdeltes, digtet af Sagen, ret con amore, i hans forrige Disciples Navn. Alle de af disse, som vare tilstede, med Stiftamtmanden i Spidsen, traadte frem og istemte den; paa en skjøn og passende Maade udbragte Christie Skaalen, og i deres Navn, som ei havde havt ham til Lærer, tilføiede jeg vor Hylding [fotnotemerke] . 12te Januar. Finantsdepartementets hele Personale med Vogt i Spid- sen har været hos Grev Wedel og gratuleret ham Nytaar, beklaget hans Bortgang, og udbedet sig hans Bevaagenhed. Rigsrettens Dom synes jeg dog burde oppebies. 15de Januar. Boyesen tænker at søge Domkirkens Capellanie. Arme Flottmann! hvorledes vil du bestaae? Her tør jeg bekjende, at jeg helst ønskede Flottmann, at, ligesom Jesper Oldfux's Legeme var i Tyboes Hær, men hans Sjel i Magisterens, saaledes er mit Hjertes Bøn for Flottmann, medens min Pen anbefaler Boyesen, men -- fiat justitia! pereat mun- dus! og uretfærdigt var det, om en saa talentfuld Mand som Boyesen i sit 50de Aar ikke fremfor alle Norges Præster fik Domkirkens Capellanie [fotnotemerke] . Fotnote: Smlgn. (J. Michelsen): Det dramatiske Selskab i Bergen, S. 80 fgg. Fotnote: Han blev ogsaa udnævnt til dette Embede 23de Marts s. A. SIDE: 327 18de Januar. Med Brun i Spidsen har samtlige Ministerium er- klæret ei at kunne eller ville prædike i det dem anviste uan- stændige Locale for Raadstuens Arrestanter. Hvad Slaverne angaaer, da har Generalen fanget sig i sin egen Snare, ved at angive Slavestolenes Beliggenhed og Umuligheden i at høre Prædiken der, som Grund til at de aldrig komme i Korskirken. 19de Januar. Flottmann gjentager sin Bøn om, at jeg umiddelbar til Kongen selv vil tale hans Sag. Jeg kan virkelig ikke tjene ham deri. Deels har jeg aabenbar engang vedkjendt mig en Grundsætning, som jeg ikke, uden at begaae Incon- seqvents kan vige fra, deels vilde jeg herved paalægge mig et Baand for de kommende Dage. Anbefalede jeg nogen paa den Maade, saa fristedes jeg til at gjøre det, naar jeg fik en Svigersøn, som trængte dertil, enten han fortjente det eller ei. Aldrig skal jeg som Fader, kun som Biskop ad officiel Vei, anbefale den talentfuldeste unge Mand. -- N. Hertzberg er høiligen forbauset over, at Jersin var fore- slaaet til Hædersmedaillen. Det er hermed m. m. som efter Sneedorfs Ord med det Stjernebillede, Bogenhard vilde have indviet: "Josephs fromme Ønsker". Skulde hver Mand, der gjerne vil det gode, men gjør intet for at fremme det, lønnes med Hædersmedaille, saa kunde alt Bankens Sølv opmyntes i slige Medailler. 21de Januar. Min Sang til Harmoniens Souper lykkedes mig saa vel, at jeg finder det Umagen værd at afskrive den her [fotnotemerke] . Fotnote: Digtet medtages ei her, da det i sig selv liden Interesse har og desuden er trykt i Pavels's Biografi og Dagbøger (Bergen 1869) S. 514 -- 515. SIDE: 328 23de Januar. I mit Brev til Provst Lind lod jeg ham vide, at jeg formedelst Nielsens Bortgang og Kinds Vacance ei kunde fritage ham for at følge mig paa min hele Reise i Sommer, hvis jeg kommer til Søndfjord, og at jeg aldrig oftere an- seer mig berettiget til at unde ham den Dispensation, der efter Ansøgning bevilgedes ham forrige Aar. Jeg gaaer netop samme Vei med ham som i mit første Embedsaar med salig Provst Wingaard, og jeg haaber ogsaa Maalet skal vorde opnaaet. At nedlægge det Præste-Embede, man skal leve af, helst naar man er en fattig Mand, er tungt; men at renoncere paa en forfængelig Ære, naar man ei vil eller kan opfylde de dermed forbundne Pligter, det bør ei koste Selvfornægtelse. Lind har megen honnet Ambition, og at modtage Heiberg som Visitator vilde uden Tvivl saare ham. Men Puus faaer taale det; vil han ikke visitere hos Heiberg, faaer Heiberg visitere hos ham. 25de Januar. Af Brun hørte jeg først den synderlige Historie, som siden fortælles over den hele Bye, at den stærke Lynstraale i Mandags foer lige forbi Kjøbmand Columbo, som gik Borgervagt paa Torvet og beskadigede hans Næse, der blev ganske blaa, og som man befrygtede der skulde gaae Kol- brand i, men den skal dog nu være uden Fare. 27de Januar. Katechet Reimers anpriste i Dag Sygdoms Gavn- lighed. Denne Gang holdt han sig forsaavidt til Texten, at den blev et ret passende Motto, thi at han som Balle og Nordal Brun hele Prædikenen igjennem skulde have den for Øie, var formeget forlangt. At Sygdom forbedrer os, drager os fra Verden, fører os til Gud var Talens ulogiske SIDE: 329 Dele. I første Deel sammendyngedes en Hob Bibelsprog af ganske forskjelligt Indhold og Tendents, skjønt de fleste i sig selv vare smukke og opvækkende. I anden Deel vendte han tilbage til sin gamle Idee, som jeg engang før har gjort Indsigelse imod, at de Lidenskaber, som tie under Sygdom- men, heller ei lade sig fornemme, naar den er forbi. Ogsaa oversaae han aldeles den Omstændighed, at der er nogle Affecter, som Sygdommen just vækker og forstærker f. Ex. Vrantenhed, Mistænksomhed, Misundelse, andre, som saare vel kunne bestaae med den, f. Ex. Gjerrighed, hvorpaa man, trods Kathechet Reimers's Benægtelse, har mange Exempler. Millionairen Niels Brock, som ei vilde kjøbe den Sundheds- chokolade, Lægen havde tilraadet ham, fordi den kostede et Par Mark mere end den sædvanlige; den Frue, hvis sidste Ord var Befaling at bruge Spædelys, hvor de omstaaende talte om at ville bruge Formelys; en for ikke længe siden afdød riig Kone her i Byen, der paa sin Dødsseng lod Stadsstuen forvandle til et Spisekammer for at hun i næste Værelse kunde see og høre, hvilke Madvarer der afhentedes, ere frappante Exempler og vist ikke de eneste. Tredie Deel af Prædikenen var den bedste, men altfor lang, fuld af Gjen- tagelser og uordentlig. Hvad han sagde om Bønnen, var det vakreste i den hele Prædiken. -- Denne Mand skal være en af Byens bedste Prædikanter, er vel ogsaa, hvad det Udvortes angaaer, den meest begavede; men hvad er det? og hvad skal jeg der? Synges der gode Psalmer, de røre og opmuntre mig, men naar de ere forbi, ønskede jeg mangen Gang, at Velanstændigheden tillod mig at gaae hjem. Kan Taleren ei virke paa mit Hjerte (og det er saa yderst sjelden og kun da, naar jeg gjenkjender hans eget Hjerte i hvad han siger) saa hører jeg med kritisk Øre, og det er godt, naar man skal give Charakteer for en Dimisprædiken, men ikke naar man gaar i Guds Huus for at søge Opbyggelse. Den SIDE: 330 fandt jeg ved de gamle, gode, hjertelige Psalmer, men aldeles ikke ved Katechetens Prædiken. 29de Januar. Oberstlieutenant Dons bragte mig Præsten Schultz's Taler ved Confirmationen i Apr. f. A. Jeg tilstaaer, at jeg heller læser, hvad han har talt paa Storthinget, end hvad han har sagt paa Kirkegulvet og for Alteret. Deres Smuk- hed og Correction indrømmer jeg; derimod finder jeg dem ingenlunde bibelske. Man seer, at han har valgt Clausen til sit Mønster, og at han, ligesom den lille Ascanius, ikke kan holde Skridt med sin Forgjænger. Ogsaa jeg var engang "ein freier Mann", som Marezoll skal have kaldt mig, men der var i mit Foredrag en Varme, en Overbeviisning, en Hjertelighed, som gjorde, at selv en Suhr og Hjorthøi hørte mig med Fornøielse. Schultz derimod taler nok om Følelser, men lægger dem ikke selv for Dagen, ligesom man og gjerne, uden at citere dicta probantia for Forsoningen, den hellige Aands Naadevirkning o. dl., kan anbringe mangfoldige skjønne og opløftende Bibelsprog i sin Prædiken, men det gjør lige- saalidt Schultz, som Røtting, Jersin o. fl., der uophørligen lade os høre deres egne Ord, forvissede, som de synes, om, at de ere langt smukkere end Skriftens. Correcte ere som sagt Talerne, men dog kan jeg ingenlunde frikjende dem for Gjentagelser baade i Tanker og Udtrykke, som jeg aldrig i uskrevne, ja ustuderede Taler gjør mig skyldig i. 30te Januar. Ansøgning fra Balchen om Domkirkens Capellanie sendtes mig i Gaar af Krohn paa Lungegaarden, og afgik did igjen i Dag. Jeg bragte H. M. i Erindring, at jeg varmt og fast udelukkende havde anbefalet ham til Korskirkens Capel- lanie; jeg forsikrede, at han endnu besad de samme gode SIDE: 331 Egenskaber som da, og at han vist blev den af Byens Me- nigheder, for hvilken han beskikkedes som Lærer, velkommen, men hvad dette Embede angik, da maatte jeg henholde mig til, hvad jeg havde paategnet de forhen indgivne Ansøgninger, og da Ingen veed, fra hvem de vare eller hvad de indeholdt, blev ikke Krohn synderlig klog af det. 3die Febr. Jeg har nu i mangfoldige Aar hørt saadant skrækkeligt Væsen gjort af Trondhjem, den Cultur, den behagelige Om- gangstone, alle de mange fortræffelige Egenskaber, der ud- mærker denne Stads Indvaanere blandt deres Landsmænd, men jeg maa tilstaae, næsten ikke Een af dem, som ere komne derfra, har jeg fundet noget mærkeligt ved. Der er nu de tre Officerer Dons, Scharffenberg og Knoff; sammen- lign dem med Rein og Holck -- kan der være Spørgsmaal om hvem Fortrinet tilkommer? De indfødte Trøndere, jeg har kjendt som Storthingsmænd: den ubetydelige Etatsraad Knudtzon, den opblæste Sodemann, den temmelig vindige Ox- holm -- hvad udmærkede, hvad anbefalede dem i eller uden- for Thinget? Bernhoft er en behagelig Mand, men staaer han i Cultur, i utvungen Omganstone, i nogen Henseende ovenfor dem, der udgjøre la bonne compagnie i Bergen? tør han engang maale sig med Assessor Hagerup og vel flere, som alle deres Dage har levet her? 4de Febr. Bohr synes at sætte mindre Priis paa N. Hertzbergs astronomiske og meteorologiske Observationer, end denne gjør selv; desuden er det virkelig at befrygte, hvad jeg og til- deels veed af Erfaring, at Mandens Embede maa lide ved de mange allotria. SIDE: 332 5te Febr. Fra Neumann fik jeg et kort Brev, men saa indholds- rigt, at jeg kunde fristes til at afskrive det in extenso. Til udførligen at besvare alt hvad jeg i Høst skrev ham til, havde han endnu ikke Tid; blot fire Octavsider sendte han mig: 1. For at meddele mig en Anecdote om en fræk Qvinde, som havde myrdet 3 Børn, til hvem en Præst var kommen med venligt Alvor, for at give hende Raad i den farligste af alle Sygdomme, og som svarede ham: "O med Sygdommen har det nok ingen Fare; N. N. som var i lig- nende Tilfælde med mig, er bleven benaadet." -- 2. For at -- dog her maa jeg anføre det Hele; quot verba, tot pondera! Altsaa: "For at fortælle dig, om du ikke veed det før, til hvilke Afskyeligheder aura vulgaris kan lede, og paa hvad Standpunct Culturen staaer i Christiania. Forat skaffe Folket **** Pøbelen fri Adgang til Juleglæde, faldt Statholderen paa det ulykkelige Indfald at aabne den Pa- villon i Kongens Have, som Christiania Borgere for nogle Aar siden byggede til H. M. og i hvilken du og jeg har spiist med ham, for hvemsomhelst der med eller uden Maske vilde om Aftenen fra 6 til 12 gaae hen og dandse. For en Dands skulde til Musikanterne betales 2 Skilling. Stat- holderens egne Tjenere i fuldt Livrée forestod Be- værtningen. Man skjænkede Brændeviin og Punsch, Gud veed hvad mere, for den rede Skilling. Der kom alskens Mennesker fra Bureauchefen af og indtil Brygge- bæreren, fra Fruen af og indtil Trappetøsen. Alle Byens Kiselinker tyede derhen, og Dandseboderne paa Grønland stode til Svendsens og Rasmussens Fortvivlelse, tomme. Man ikke blot dandsede og drak; men man sloges. En Mand mistede et Øie, som nok Student Frellsen var med at skille ham ved. Ikke det alleneste. Man promenerede efter Dandsen i Haugen parvis. Man ødelagde SIDE: 333 Blomsterpartierne, beskadigede Træerne, vanhelligede Temp- lerne. En Lieutenant sidder paa Fæstningen, for at have spændt Fyldingen ud paa Døren af det lille Lysthuus ved Porten, hvor han helst gad være selv anden i Mørke. Man behøvede end ikke at gjøre saadan Vold. Det store Lysthuus ved Søen, hvor Kongen pleier drikke Caffe, stod aabent, ubelyst. Dog nøiedes man ikke med dette. Man fik, Gud veed af hvem Entré til Badekammerne mod billig Betaling for at ofre til Venus vulgivaga. Der for- tælles saamange forargelige Historier at det er fælt!" Gud bevare mig og mine Børn fra nogensinde mere at flytte til Christiania. Om her paa Fredag kom Brev, at Biskop Bech var død og at man tænkte paa at indstille mig til Christiania Bispestol, -- uden videre Overlæg frabad jeg mig dette be- stemt paa Løverdag. Endnu fortæller Neumann, at Tjenere, Kudske og Trappetøse have oprettet et dramatisk Selskab paa Hammerborg, hvor en Underofficer er første Acteur. Rigstidenden begynder med to Digte til Kongen. Det ene, betitlet: "Til Fædrelandets Fader" er af Provst Munch, og i mine Tanker denne kjække Mand aldeles uværdigt. Det er blot og bar Smiger uden Henpeg til, at noget her eller andetsteds kunde ønskes anderledes, end det er. Digtets poetiske Værd ukrænket, kunde det gjerne ligget i en af Magister Rosiflengii Skuffer, og udleveres til hvilkensomhelst Europæer, der underdanigst vilde præsentere sin Konge et Lovdigt paa hans Fødselsdag. Fremdeles seer man, hvorledes den 26de Januar feiredes i Christiania med Parader og Hurraraab, Middagsmaaltider, Fattiges Bespiisning og Bal hos Statholderen. Paa nogle smaa Navneforandringer nær, f. Ex. i hvis Vinduer de smagfuldeste Transparenter vare anbragte, kunde man gjerne fra det ene Aar til det SIDE: 334 andet afskrive den Stads Ord for Ord. Det er hverken aliter eller aliud. 6te Febr. I Morgenbladet staaer en Geburtsdagsvise af Olsen, at "Glutten alt i sin Vugge stammer: Fædreland!" og at "Carl Johan opflammer hver Normands Bryst". (Hvormed og hvortil?). Saa siges der og, at "Norges Fremtids Held og Ære uopløseligen binder sig til den 26de Januar". For nogle Aar siden bandt de sig til den 28de samme Maaned. Det Baand opløstes, og hvilket jordisk Baand er fast? "Forlader Eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse. Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren vor Gud, som skabte Himlen, Jorden og Havet -- som holder sine Løfter evindelig!" 7de Febr. Paa Concerten i Aften udførtes Hovedpartiet i en Trio af Apotheker Bulls lille Søn [fotnotemerke] til almindelig Hen- rykkelse. Han har et stort musicalsk Talent, men det skal ogsaa være det eneste, hvortil han har Lyst eller Anlæg. 8de Febr. Efterat have fuldendt min Indstilling om det Stiftrupske Legat, fik jeg den ulykkelige Idee at tage frem de nyeste Constitutionsforslag, ja Tanken om at skrive offentligen derom, fornyedes endog hos mig; men for min egen Rolig- heds Skyld bør jeg nok lade det være, thi ved at gjennem- læse Kongens Forslag, især om den nye Adel, paakom mig en Beklemmelse, der virkede ufordeelagtigen paa min Natteroe. Fotnote: Den dengang 12 Aar gamle Ole Bull. SIDE: 335 Igjen svævede for mig sidste Sommers høist betænkelige Op- trin, og den Letsindighed hvormed Christiania Indvaanere dandsede paa det tynde Blomstertæppe, hvormed Afgrunden bedækkedes. Og nu Geburtsdagsdigternes Udtryk af Glæde og Beundring, som om alt var saare godt! I min Sjel har fæstet sig en Braad, som vel intet uden Døden kan ud- rive. Ikke i Octbr. 1814 anede det mig, at jeg nogensinde skulde blive saaledes tilmode over de to Rigers Forening, som jeg er nu. Nei! skrive for og imod Grundlov og Pro- positioner hvo der vil. Min Pligt fordrer af mig, ikke, førend det er nødvendigt, at berøve Staten en duelig og driftig Embedsmand, min Kone en trofast Ægtefælle, mine Børn en kjærlig Fader. Jeg er i en Stilling, Gud skee Lov! hvor jeg hverken fristes til Smiger eller opfordres til at sige ubehagelige Sandheder. Hvad det nu er for en Følelse, der undertiden rører sig i mit Indre og vinker mig frem paa den politiske Bane: Ærgjærrighed eller Frihedsaand, dødeligt Fiendskab til alt, hvad der seer ud som Despotisme og Menneskerettighedernes Krænkelse -- jeg bør dæmpe den i dens Udbrud. Den fortærer mig selv, og gavner intet Menneske. 9de Febr. I Rigstidenden staaer den Cantate, der paa Kongens Fødselsdag opførtes hos Sandels. Bohrs Døtre har skrevet hid, at den er af Munch, hvilket smerter mig ret inderligen. Den Mand, som det ene Aar til almindelig Forbauselse sigter Rigets Statholder for Helligdagsbrøde, og i det andet, efter dennes Anmodning, til en Løverdagshøitid skriver en Cantate fuld af Smiger, i hans Barm boer neppe ægte Selv- stændighed. -- I Morgenbladet er fra Dagen overført en kraftig Indsigelse mod fattige unge Menneskers Ægteskab, hvorved de og deres Børn falde Fattigcassen til Byrde. SIDE: 336 Regjeringen har Gud skee Lov endnu ikke taget Notice af de offentlige Forestillinger, som ere gjorte herom, ja jeg troer ikke, at der paa noget af vore projectrige Storthing er fremført et eneste Forslag om saadan Tvang. I det Øieblik, jeg seer, at den Ting vises Opmærksomhed paa høiere Steder (og maaskee før) skal jeg gjøre alvorlige Forestillinger derimod. Den vilde i mine Øine være et Brud paa Menne- skets helligste Rettigheder, et nyt Skridt til at give vor syn- kende Moralitet Naadestødet. Holtermann leverede mig til Gjennemlæsning en Liste over alle til Ind- og Udførsel i Aaret 1821 fortoldede Varer. I Forhold til den megen udenlandske Stads, vore Damer bære, synes Indførslen af Damepynt meget ube- tydelig. 11te Febr. Departementet synes at have fundet Behag i mit For- slag til at ophæve Forbudet mod Jordpaakastelse indtil At- test kunde forevises, at Dødsfaldet var anmeldt for Skifte- forvalteren, og man havde indladt sig i Correspondance med Justitsdepartementet derom. Dette havde indhentet vedkom- mende Embedsmænds Erklæring, men disse for hvem en Lensmand naturligviis er en vigtigere Statens Borger, et accuratere og troværdigere Menneske, end en Præst, have modsat sig denne Forandring. Da altsaa Andragendet ei finder Understøttelse af de verdslige Autoriteter, troer man ei for Tiden at burde gjøre noget afgjørende Forsøg paa at bevirke Forandringen. Ja! Biskop Bech havde vel Ret i, hvad han sagde i sine Taler ved Munchs Ordination og min Indvielse til Bispe-Embedet: "Fyrsterne og de Væl- dige, de som regjere i denne Verdens Mørke, Ondskabs Aander under Himmelen" -- det er en slem Yngel! SIDE: 337 13de Febr. Mariane er i Bedring, men kan dog ikke gaae paa Prøve i Morgen. Henrik Meyers og Apotheker Bulls Koner ere meget syge. Lagde en af dem sig til at døe, røg den hele Viinhøst i Lyset. Nu da dette skrives, haaber man dog, at begge overstride denne Gang. (Ende).