19de Juli.    Jeg kan slet ikke sige, at denne Dag var behageligere end den forrige; hverken i eller udenfor Kirken nød jeg syn- derlig Glæde. Det eneste gode jeg hørte paa det første Sted var Flottmanns Messe, som er ypperlig. Jersins Prædiken bar endnu mere end Røttings det Flauheds og Sløvheds Præg, Eudaimonismen paatrykte næstforrige Decenniums ho- miletiske Arbeider, hvor Salzmanns og Adlers Varme fatte- des. Den handlede om Bedrageries skadelige Følger, og naar jeg havde inclineret til denne Last, troer jeg ikke den Prædiken kunde afskrække mig fra at bedrage min Næste Øieblikket efterat jeg havde forladt Kirken. Det var iøvrigt et ganske correkt Stykke Arbeide.    Ved Gjæstebudet fik vi ingen Fisk, en Scandal, som jeg aldrig glemmer. Vistnok er Laxefiskeriet her endnu ikke s.405   begyndt, men naar jeg sad i et stort Kald, og min Biskop første Gang besøgte mig, og jeg vidste Fisk var hans Livret, vilde jeg sendt Expresse til Bergen, naar jeg ikke kunde faae den nærmere. Med Skaalerne gik det efter fornøielig gam- meldags Skik: "Hr. Biskop, Mad. Flottmann!" "Hr. Pa- stor, Jfr. Fleischer!" osv. Saa kom Touren til fraværende Koner, ligeledes trukne efter Snorer -- intet Hensyn paa Dagen eller mig som Embedsmand eller nogen virkelig inter- essant Ting 20de Juli.    Hvor Provsten ei er med mig, har jeg langt mere at bestille med Menigheden, lærer nøiere at kjende dens ypperste Mænd, Præsternes Medhjælpere, erfarer mere af den her- skende Aand og Stemning blandt Folket, end hvor han led- sager mig. Fra Helbredens og Selskabelighedens Side har jeg vundet ved, gjennem Søndhordlehns og Hardangers Prov- stier at have havt de ædle Hertzberger ved min Side; men over adskilligt er dog nok et klarere Lys opgaaet for mig i de Menigheder af Nordhordlehn, hvor jeg har været, og jeg har besluttet i Fremtiden hverken at befale eller tilraade et saadant Følge. Ville de af dem selv -- eh bien!    Otte Skoleholdere mødte her i Dag, men der var ikke over to jeg synderligen kunde lide. De Flestes Udseende og Comportement bar det Raaheds Præg, der charakteriserer Bos- serne. Deres Skoledistricter ere altfor store; der ere de, som have 180 à 90 Børn at undervise. Derpaa havde jeg en lang Conference med Medhjælperne. Ogsaa disse vare heel forskjellige. Jeg fandt iblandt dem fornuftige, og som det syntes, meget retskafne Mænd, som erkjendte Nødvendigheden i Skolevæsenets Reform, som inderligen ønskede, at der kunde lægges Baand paa det Uvæsen i Gjæstgiverierne, der ligge tæt ved 3 af Præstegjældets Kirker, og overalt viste, at Or- s.406   den, Sædelighed og Gudsfrygt alvorligen laae dem paa Hjerte, men der var ogsaa Tværdrivere, som f. Ex. mente, man slet ikke behøvede at lønne Skoleholdere, da Kost og Fritagelse for Krigstjeneste var nok. En forklagede Flott- mann i hans Nærværelse, fordi han havde nægtet at komme til et Sygebesøg, men efter de fremførte og tilstaaede Om- stændigheder var han angerløs. En anden spurgte mig, lige- ledes i Jersins Nærværelse, hvad der kunde forlanges og burde gives for en Brudevielse. Det førte til intet Resultat, da det nok overhovedet erkjendtes, at Præstens Fordringer ei ere ulovlige eller ubillige. Den elendige Klokker, en gam- mel Student, der seer ud som en forsviret Lommeprocurator, klagede over en Bonde, som overskraaler hans melodiske Sang, saa han er nærved at gaae fra sine Consepter -- saadant andrager en Kirkesanger for en Biskop!    I Bergens Avis har Præsten Brun sagt sin Mening om hans Faders dramatiske Arbeider, hvilken nogle skal have forlangt. Han mistvivler om Kjøbere, da Bogen vilde koste 8 -- 10 Specier!! Herover maa man rigtignok geraade i billig Forbauselse, da Zarine og Einar Tambeskjælver nok er det eneste af Værd, han har skrevet i det Fag, men Brun er af dem, som ville "at alle de overblevne Levninger skulle samles, saa at intet spildes," og saaledes har han lavet en Liste paa 8 Stykker, nemlig foruden ovennævnte: 3. Endres og Sigrids Bryllup. [Ved Kronprinds Fredriks Formæling]. 4. Officeren. [Den kjender vor Herre!] 5. Republiken paa Øen, som Demokraten gjorde Nar   af og de Moderate trak paa Skuldrene over i Revolu-   tionens Dage. 6. En Slags Fortsættelse af Epigrammet, noget tørt   Kram, som var blandt de forkastede Manuscripter. 7. og 8. Væveriet og Toldbetjenten, forhen trykte    s.407      Stykker, om hvilke Rahbek har sagt i lærde Efterret-   ninger, -- at ligesom Göthes Stella kaldtes et Skuespil   for Elskende, saa burde disse (hvis Forfatter var ube-   kjendt), kaldes Skuespil for Toldbetjente og Fabrikanter,   thi intet andet Menneske kunde interessere sig for dem.   For at faae Tallet paa Muserne fuldt, burde medtages   Jomfrue Pecunia trykt i Trondhjem, ogsaa i den af   mig reviderede Samling, et ægte Skoledrengsproduct.    Flottmann gav idag Middagsselskab, og gjorde sin Sognepræst høiligen til Skamme. Ei alene herskede i hele hans Huusvæsen en Propreté, der synes ubekjendt i Sogne- præstens Bolig, men ogsaa i Beværtningen havde han taget Hensyn paa, at han havde indbudt sin Biskop, og ikke en gammel Kammerat, som tilfældigviis kom reisende, og maatte tage det som han faldt. Han havde blandt andet besørget Lax paa Bolstadøren, hvor J. ogsaa kunde faaet. Det var et anstændigt Gilde, godt i alle Maader. -- Der fortaltes adskillige fæle Mordhistorier fra denne frygtelige Bygd, hvor- iblandt den nyeste, at en Mand, der levede i maadelig For- staaelse med sin Fader og Uvenskab med sin Broder, med eet er forsvunden. Man maa ansee en af dem for hans Morder, men intet kan bevises. Her skal gaae flere Mænd i dette Sogn, om hvilke det er upaatvivleligt, kun ei juridisk beviisligt, at de have myrdet et eller flere Mennesker. 21de Juli.    Jeg har ikke med den Misfornøielse forladt noget af de 17 Steder, hvor jeg hidtil har visiteret, som Voss, hvor jeg to Gange har været modtaget som reisende Privatmand med en Gjæstfrihed, jeg nu som visiterende Biskop maatte savne, hvis Sognepræst har logeret i mit Huus i Christiania. Manden maa jeg tildeels undskylde, men Konen er jeg vred s.408   paa. Ogsaa min Johannes blev tracteret som en Vossisk Gaardskarl og ikke som en Bispetjener. 11 August.    N. Hertzberg sendte mig til Gjennemlæsning Breve fra Koren og Johannes Aga. Koren er vel tilfreds med Tinge- nes Gang paa dette Storthing. Der vises "enig Opmærksom- hed paa Landets Frihed og sande Vel", en overraskende glædelig Tidende! Forrige Gang syntes Partiaanden med hver Maaned at tiltage; at den nu, efter at have grasseret slemt i Begyndelsen, er i mærkelig Aftagende, er saare glæde- ligt at høre. Wedels Skjebne er uafgjort. Et fransk Brev directe fra Paris, som kostede 9 Spd. i Porto, kom for nogen Tid siden til Storthinget. Det var fra en Mand, som har kjendt og beundret vor Konge i 20 Aar, og som sender et Gratulationsvers til ham og et til Oscar. Thinget, hvis Nysgjerrighed høiligen var spændt, fandt den ikke tilfredsstil- let. Det mærkeligste i Johannes Agas Brev er de Ord: "Her hersker en Revolutionsaand i disse egensindige Østlæn- dinger, saa at Endeel ytre lydeligen, at de ville tilbyde Kongen Enevælden"!!    I Rigstidenden finder man et Stykke saalydende: "Gjennem Statssecretariatet er Norges Riges Storthing til- kjendegivet Hs. Majestæts naadigste Villie om at være betænkt paa den Skadesløsholdelse, der maatte kunne tilkomme saadanne Sagbrugseiere eller Arvinger, hvilke ved det til Lov under 8 Juni sidstleden naadigst sanctionerede underdanigst indgivne Forslag om Sagbrugsvæsenet kunne ansees at være blevne fornærmede." Man skulde troe, Enevælden alt var proclameret. Jeg veed ikke, hvad jeg meest skal misbillige: den slette knudrede Stiil, der tolker, eller den illiberale Aand, der udtaler sig i denne naadigste Villie. I Nationalbladet finder man et nyt Forsøg paa at amalga- s.409   mere Rigerne i Commando-Ordenes Forandring ved Exercitien. Jeg holder ikke af Tonen, hvori det paaankes, men heller ikke af den paaankede Bessermachen. Der forekommer mig at udvikle sig et mysterium infamiæ, som jeg nødig har villet tro paa. Saa ganske Uret havde dog nok ikke Schultz. Ville imidlertid Nordmændene i og udenfor Storthinget vise det Mod, den Kraft og den Enighed, Munch saa troligen besang, da har det med Guds Hjelp ingen Nød. Kongen er altfor meget Mand til at misbillige virkelig Mandsdaad, altfor klog til ei at oplæres ved vore Dages mange og store Er- faringer om, hvad der kommer ud af at spænde Buen for høit, og altfor ædel til at fornægte de Grundsætninger, hvorved han i Foreningsaaret vandt mere, end 10 vundne Slag og Norges Herjen ved Sverriges seirende Armeer no- gensinde havde kunnet. -- I Statstidenden læses fra Stock- holm, at de svenske Deputerede, der gaae til Kroningen i Trondhjem, faa 10. Rd. Banco daglig og 4 Heste, hvor- imod de norske kun faa 2 Rd. Banco og 2 Heste. Om Hensigten dermed er at proclamere den norske Nations Ar- mod eller Gnieragtighed af Mangel paa Levemaade, eller at gjøre det inden- og udenlandske Publicum opmærksom paa hvilke store Karle, for hvem saadan Depense maa gjøres, Sverrige udsender, og hvilke gemene Canailler, Norge sendte, da de nøiedes med saa usselt Tractemente -- det kan jeg ikke sige, men lumpen er Sammenligningen, ihvad den saa skal betyde. 14 August.    Borch skriver, at man er ikke behageligen stemt paa Øst- landet; der øines Bestræbelser at ryste Constitutionens Grund- vold, udvide Kongemagten og vinde Armeen til Regjeringens Hensigters Fremme. Hvo kunde forudseet saadant? Ak jo vist var der de, der forudsaae det! Det er beklageligt, at nu s.410   ligesom 1814, de skulle beholde Ret, som spaae det værste. Der har været en ny Bondedeputation hos Christie, som igjen uventet er kommen op paa Præsidentstolen. Sebbelows Plan har man naturligviis opgivet, da den nye Finantslov er gaaen igjennem i begge Thing, men nu ønsker man et Laan til de Trængende, og i dette Ønske skal der være megen Rimelig- hed, da Nøden paa Østlandet mangesteds er stor, og Høsten der falder maadelig ud. 16de August.    Klokkeren til Fanøe er, hvad Herkomsten angaaer, den for- nemste Klokker i Norge. Hans Fader var Lagmand og en Tidlang constitueret Stiftamtmand, af hvilket Embede han beholdt Titelen, men at en ringe Klokkertjeneste paa Landet var non plus ultra for en Stiftamtmandsøn, viser at denne ei maa være noget udmærket Subject. Det er han heller ikke; især er han en elendig Forsanger. Der herskede en jammerlig Confusion. Han sang i een Tone, Menig- heden i en anden; snart var den færdig længe før han, snart han længe før den. Det var mig fast umuligt at synge et Ord; jeg vidste ikke, hvor man var; forvirrede Toner lød for mit Øre, men Ordene kunde jeg som oftest slet ikke skjelne. En slem Rystelse leed ogsaa mine Nerver ved Hr. Daaes Prædiken; det var en Skrigen, mere ud- mattende for Tilhørerne end for Taleren. Prædikenen havde ellers de samme rosværdige Egenskaber som N. Hertzbergs: det var en Prædiken for Almuen, ikke for Bispen, uden lys Orden og konstig Veltalenhed, men bibelsk og practisk. At imidlertid hvert Ord som hos Hertzberg var i sin Tid og paa sit Sted, vil jeg ikke sige. Et Dogma, en Formaning, et Bibelsprog faldt vel ofte Daae ind i det Øieblik Kritikeren maatte spørge: hvor kommer det nu her? Men den ulærde Almue gjør ei saadanne Spørgsmaale. Hos den er et hysteron proteron ingen farlig Sag, og ligesaalidt den s.411   tager i Betænkning at sætte en ny Lap paa en gammel Trøie, om Farve, Bonitet osv. ikke saa fuldkommen harmo- nere, ligesaalidt tager den Forargelse af, at Præsten indblan- der Ting, hvor Kunstdommeren ryster paa Hovedet og siger: non hic erat locus.    Daae har et godt, tydeligt og behageligt Organ, kun at han, som sagt, skriger for stærkt, og taler desuden vel hastigt. Jeg kan ikke sige, jeg opbyggedes ved Ungdommens Overhøring. De gode Udenadlæsere vare faa, de tænkende langt færre, næsten ingen. Det kunde vel ei heller andet være. For 9 Aar siden hørte jeg Daae katechisere ved en Bispevisitats, og han gjorde det heel maadeligt; hvad Skole- holderne angaaer, da see Morgendagens Historie. Saaledes kan jeg da ikke sige, jeg gik synderlig tilfredsstillet ud af Guds Huus. Kun paa et eneste Sted har jeg i og udenfor Kirken hygget mig ligegodt: I Ullensvang. I Skaanevig og Graven glædedes jeg som Embedsmand, men ogsaa kun i denne Qvalitet. I Qvindherred, Strandebarm og her var det Modsatte Tilfældet. Paa de fleste Steder holdtes en vis Middelvei, saa at Roser blandede sig med Torne baade i Kirken og Præstegaarden. Ullensvang og Etne vare de eneste hver i sit Slags; hist var jeg tilfreds, her var jeg misfornøiet med Alt.    Da vi i Eftermiddag sad og drak Caffe, kom jeg til at fortale mig slemt. I Klokkerens Nærværelse, hvem jeg troede bortgaaen, da han sad paa en anden Side af Bænken, hvor jeg ei kunde see ham, sagde jeg om hans Sang alt, hvad jeg paa omstaaende Side har skrevet. Det var mig forunderligt at Ingen svarede mig; jeg saae mig om og see, der sad Hr. Bager og hørte min Lovtale. Man har ellers siden yttret Glæde over denne Feiltagelse, da Manden skal have store Indbildninger om sin egen Ypperlighed, især som s.412   Sanger. Nu fik han da høre (eftertrykkeligere og med færre Omsvøb, end ellers vilde skeet) min Mening om ham, altsaa ogsaa min Retfærdiggjørelse, om jeg ikke forfremmer ham til det første Klokker-Embede, der bliver ledigt i Bergen. 17de August.    Daae er en af de faa Bergenhusiske Præster, som endnu have Sands for Videnskabelighed, og, indskrænker end dette sig meest til Reminiscentser fra de academiske Aar (thi at han er gaaet frem med Tiden, troer jeg just ikke), saa interesserer hiint Minde ham dog, og tillod de locale Om- stændigheder at organisere videnskabelige Møder som i Sjel- land og Fyen, vare nok, blandt de Præster -- Sognepræster idetmindste -- som jeg i Aar har besøgt, Niels Hertzberg og Daae de eneste, der kunde tage Deel deri.    Med Skoleholderne var jeg slet ikke fornøiet. I alle Henseender forekom de mig at være nogle jammerlige Karle, uden Undtagelse, nedenfor de Søndhordlehnske, og fremfor alt de Hardangerske. Der klages over at Lønnen er saa ringe, at duelige Subjecter ikke kunne faaes -- javist er den liden, men de fleste andre Steder er den ikke større, og dog er Forskjellen mellem de Fanøeiske og de Kingservigske og Gravenske som Nat og Dag. Jo nærmere Byen, jo slettere Skolevæsen, synes her at være almindelig Regel, og derover kan man sagtens ikke undres, naar man kjender Byens eget Skolevæsen. "Gaaer det saa med det grønne Træe", kunne Strilerne med Føie sige, "hvad kan saa ventes af det tørre?" 20de August.    Der er i denne Tid Examen i Kathedralskolen, og paa Embedsvegne maa jeg bivaane den engang imellem. Der examineres kun i eet Værelse, og Rector sidder uophørlig og censurerer; det gjør da og de indbudne Herrer, af hvilke i Dag s.413   mødte Klagenberg, Præsterne Irgens og Christiansen (den sidste i hvid Vest og gule Nankins Buxer) og Bohr. Hr. Møller prøvede næstøverste Classes Kundskaber i Latin. Et Stykke af Livius og en Bog af Ovids Forvandlinger var det, som i det forløbne Aar var gjennemgaaet. Jeg kan ikke undres over, at Bergenserne staae sig slet i Latinen ved Examen artium, og vilde ikke undres, om de stod sig end slettere. Tingen feiedes af i megen Hast; der oversattes ta- liter qualiter, men ingen grammaticalske, historiske, mytholo- giske eller deslige Spørgsmaale. Langt bedre behagede mig Adjunkt Irgens's Methode. Han examinerede anden Classes Disciple i Græsk, og at de Disciple kunne lære noget, ind- seer jeg fuldvel. -- I Eftermiddag examinerede Sagen i det danske Sprog. Han lagde til Grund sin egen Læsebog, hvor Stykkerne ere valgte med ret megen Smag og Skjønsomhed, og jeg kan ikke sige andet: det var den bedste, interessanteste Examen i Modersmaalet, jeg veed at have hørt. Eleverne øves med Held i at declamere; især har Præsten Bruns Søn1 deri udmærket Færdighed, og kan, naar han gaaer saaledes frem, engang blive en stor Declamateur. Han faaer nok Bedste- faderens klare, mandige Organ, ikke sin Faders Kyllingestemme. 21de August.    Da Hans Majestæt kom til Christiania om Aftenen, kunde man naturligviis ikke tage imod ham paa Kartoffelageren; det skede i Opslo Ladegaard. Indbydelse var udgaaet fra Grev- inde Mörner, Bispinde Bech, Frue Thulstrup og Frue Carl- sen til Stadens Damer at tegne sig for 2 Specier til Kon- gens høitidelige Modtagelse. Der blev en talrig Subscription, som man vel kan tænke. Da kongen kom Kl. 8, modtoges han ved Porten af de bemeldte fire Damer, samt Grevinde s.414   Wedel. Kongen gav Statholderinden, Oscar Hovmesterinden sin Arm, og disse samt Statsfruen og Bispinden fik et høikongeligt Kys. Sortklædte Piger istemte en Sang af Munch, der læses i Rigstidenden, og er Hverdagsgods. Nu gaves der en gouter (saa hedder det i Konstsproget, ventelig hvad ellers kaldes Æf- tasvel, Vesperkost, Klokkentremad, Mellemmad odl.), der be- stod af Theevand og Smørrebrød, Flødevafler, som Kongen skal være en stor Elsker af, Iis og Gelee. Efter halvanden Times Forløb drog man videre. Ved Æreporten gik det omtrent som for 3 Aar siden. Uagtet man vidste, Kongen var i Gamlebyen, begyndte man saa seent at illuminere den, at den ei var færdig, da han kom, og det som var det værste, man havde begyndt fra Byens Side, hvor han ikke skulde see den, og den hvor han kom fra var ikke færdig.    Udenlandsfra anmærker jeg kun et nyt af disse mirabi- lia mundi, hvorpaa vor Tid er saa riig. Man har fundet spadserende Stene, seet Maanen dreie sig rundt i en Vals, item Svovlkugler regne ned og efterlade sig gule Pletter, og nu har den berømte Hr. von Kotzebue fundet et Iisbjerg, paa hvis Top er grøn Jord med Træer og Planter. 22de August.    Storthings-Efterretningerne, der gaae til 29 Juli, inde- holde endnu blot Matriculvæsen og Drøvtyggen over Værne- pligten, men at Ting af større Almeeninteresse ere foretagne, sees af følgende Avertissement i Intelligentsseddelen: "Post- aabner Fedde (Repræsentant fra Lister Amt) anmodes her- ved at offentliggjøre, om ei 2 -- 3 Repræsentanter vare i hans Logie d. 5 d. M. og opfordrede ham til at afgive sit skriftlige Votum, der samme Dag befriede en under Rigs- ret sat Statsraad for Tiltale. Hr. Fedde vil meget forbinde Publicum, om ellers denne forunderlige Sag medfører Sand- hed, ved at opgive hvem disse Herrer vare. Repræsentanter- nes Hæder vil derved befæstes." Wedel synes altsaa at være s.415   in salvo2. Pavels Hielm er kommen til Christiania, og sikkerligen er det fra ham, der blandt bortkomne Sager lyses efter et Exemplar af: "Entwurff zu einer neuen Organisa- tion des schwedischen Heers von Otto Nat och Dag." Det er bekjendt, at dette i Preussen forfattede Skrift er en bitter Pasquil mod vor nuværende Konge af en svensk Officeer, der følte sig fornærmet af ham, og da Bogen bedes indleveret hos Boghandler Hielm, hvor hiin Rigssatyricus logerer, saa er der ingen Tvivl om, at det hele Tab er en Fiction af ham, for indirecte at faae sagt Kongen nogle Ubehageligheder ved hans høie Nærværelse i Christiania. Den Piil er imid- lertid temmelig sløv, da Carl Johan neppe læser Intelligents- seddelen, og de, der omgive ham, gjøre ham ventelig ikke op- mærksom paa sligt.    En interessant litterær Nyhed har Sagen i denne Tid skaffet mig: Øhlenschlægers Reise, fortalt i Breve til hans Hjem. Schmidt kaldte den i sit Brev en mis- lykket Bog, og Sagen syntes i Begyndelsen at være af samme Tanker, men har nu tænkt om. O ja, vistnok findes der mange Ting i den, som ikke passe til den Høitidsklædning, hvori det stive Decorum byder at fremstille sig for Publicum, saadanne som jeg skriver i min Dagbog, eller i fortrolige Breve til min Kone, Liebenberg, Hersleb og andre, som jeg ikke gjør Ceremonier for, men at en Mand, hvis Genie og Fremstillings- gave ellers er bekjendt nok, engang stiller sin Individualitet tilskue, viser os Mennesket, ikke blot Digteren, hvad skader det? Bidrager det ikke tvertimod til for Samtid og Eftertid at fuldende Mandens Charakteristik? Jeg lider saadant overmaade godt. Det forstaaer sig, han bør ikke uophørlig fordre Opmærksomhed for sit Jeg, og for intet uden dette. Men det har Øhlenschlæger heller ikke gjort. Æsthetikeren vil altid finde nok, der uden Hensyn paa Forfatterens In- s.416   divid, vækker hans Interesse; ja meget, tør jeg sige, vil et- hvert Menneske af Aand og Hjerte finde i Bogen, der be- hager ham. Og saa er der igjen andre, blandt dem jeg uværdig, der i deres eget og andres Liv finder Glæde ogsaa i Smaating, og at saadanne lave Sjæle, Mænd henved 50 Aar gamle, der sidde paa Bispestole og holde Dagbog som Skoledrenge, læse denne Bog med Velbehag fra Begyndelsen til Enden, det tilgive os de alvorlige, dybsindige Væsener, der fordre, at Sjelen uophørligen skal være iført Pibekrave og Vingekjole, om saa Legemet gaaer i Frakke og Tøfler. Hvad jeg godt lider i denne Bog er: den godmodige Naivetet, som ikke lader sig miskjende som et Træk i Mandens egen Cha- rakteer: den inderlige Kjærlighed til hans Børn, der saa ofte udtaler sig elskværdig og rørende: og den billige, beskedne Dom over andre, endog mindre Digtere f. Ex. Claudius, som engang savnedes hos ham, og endnu savnes hos hans yngre Brødre i Apollo. Vel meget taler han dog om sig selv, og naar han næsten aldrig kan komme til nogen Mand eller Qvinde af Celebritet, uden at have et Digt, en Fortælling eller des- lige i Lommen, som han forelæser dem, saa kan jeg just ikke sige, at jeg fuldkommen gouterer denne franske Mode. 25de August.    Atter var jeg paa Kathedralskolen, og hørte først Sagen examinere sidste Afdeling af nederste Classe i det danske Sprog. Det gik forsaavidt godt, og nogle af de smaae Drenge vare ret flinke. Saa kom da Hr. Winding, hvis Examen slet ikke behagede mig, hverken Materie eller Form. Der var ingen Grændse sat; han var ved den gamle halvfabelagtige Historie om Grækenlands og Italiens Befolkning, og ved den franske Revolutionshistorie, over hvilken han endog synes at have holdt ordentlige Forelæsninger. Det scurrile Væ- sen, man beleer ved hans Underviisning, mærkedes ogsaa s.417   her Spor af. Talen var f. Ex. om Peter den Stores Indtrængen i Strelitzernes Forsamling, og for at vise, hvor- ledes det pludselige Trommeslag overraskede dem, trommede han med Munden; der fattedes blot, at han skulde gesticuleret med et Par Penne, for at gjøre det ret naturligt. Ellers lærte jeg i Dag, hvorfor Ungdommen her i Landet, in specie her i Byen bør lægge sig efter den russiske Historie; vi have nemlig nogle interessante Dramer, som op- kføres paa vor Stueplads, og saa er det godt, man veed hvad man seer!!! -- Eleverne svarte ret upaa- klageligen.    Præsten Aars3, som er paa veien til Nordlandene, gjorde mig Visit. Han havde forladt Christiania efter Kongens An- komst, og vidste at fortælle endeel derom, blandt andet at sex smaa Piger, der stod med Blomsterkurve ved Indgangen til Ladegaarden, og skulde bestrøet hans Vei med Roser og Lilier, bleve forfjamsede, saa at han kom forbi dem, og for nu at re- dressere Feilen, strøede de Blomsterne bag ved ham, hvorved de rigtignok gjorde ham en end større Compliment som den,       hvis Fodspor Blomster fremspire.    Efter Aars kom en Kjøbmand, hvis Barn Pastor Chri- stiansen af urimelig Forsigtighed ei turde døbe uden min Tilladelse, da Sagen dog er soleklar. Irgens, med hvem han for et Par Aar siden havde en Feide, har sat saadan Skræk i ham, at han, hvor denne kunde have noget at sige, ikke tør gaae et Skridt uden at gaae i Ledebaand.    Posten bragte tre Privatbreve. Hersleb har gjort Be- kjendtskab med et Par lærde Svensker af Rigsdagsdeputa- tionen: Neumanns Ven Dr. Hedrén, en pyntelig og som det synes hæderlig Mand, og en Professor i Polemiken ved Navn Wyckmann, en lystig Person med en Kobber- s.418   næse!!! De spaae at vort Universitet om kort Tid vil over- gaae de svenske. Storthinget har givet Deputationen en Diner, "hvorfra de gik hjem, bene poti, som ravende Beviser paa Broderkjærlighedens Magt." Hersleb roser Lassen4 men giver forresten vore unge Bergensere, som er oppe til Examen artium, et slet Skudsmaal -- "Glæde for Øiet og Sorg for Hjertet" udgjør det uheldvarslende Indhold af Major Juells Brev. Tørken vedblev og al Kornavl mislykkedes. De fleste Skibsladninger, som komme, kjøbes og brændes op i Brændeviin. Kjøbmand Stenersen5 holder 64 Kjør, 70 Sviin, sælger 300 Potter Melk om Dagen, og bliver en ho- vedrig Mand. Endog Kartoflerne ere ved Tørken mislykkede; de fleste ere som smaa Nødder. Hvad Korn man har, kan man ikke faae malet af Mangel paa Vand. Pengemangelen er saa stor, at man ved at gaae Huus fra Huus ei kan faae laant 100 Rbd. Imidlertid har man Feter og Lystigheder. Et Bal med Fyrværkerie, som man vilde givet Kongen, blev der dog intet af. Billet for Cavalier og Dame skulde koste 17 Specier, og det fandt de fleste for drøit. Kongen skal haardeligen have tiltalt et Par Storthingsmænd, hvorved disse ei see blidt. Hans Forslag om Veto ved Naturalisa- tionen og om dansk juridisk Examens Afskaffelse er forkastet. Agent Nielsen har i Grev Mörners Huus og i Kronprindsens Nærværelse udskjældt og knyttet Næve mod Byeskriver Falsen, der skal være en meget retskaffen Mand. Man troer han slipper med en høi Mulct og Afbigt i Grev Mörners Huus i 12 Storthingsmænds Nærværelse. Oscar gav et Par Dage efter et Bal for 400 Personer, men bad ikke Nielsen. Chri- stie er igjen i stor Anseelse i Storthinget, og faaer drevet igjennem alt hvad han vil. Statsraad vil han slet ikke være. s.419   Han gaaer som Formand med den Deputation, der følger Kongen til Trondhjem. Thulstrup er bleven Livmedicus med 800 Spd. Gage. -- Det tredie Brev var fra Liebenberg. Prof. Jens Møller er bleven smækvred fordi hans Lovtale over Daniel Rantzau ikke vandt Prisen, har udgivet Talen og i en Fortale spyet Gift og Galde mod Censorerne, Mal- ling undtagen, hvorfor og denne, der ikke skjøtter om slig Udmærkelse, har givet ham et Svar, "der med skarp Lud va- sker den kildne Polyhistor." I Kjøbenhavn er nu ei andre litteraire Feider; derimod er Tydskland endnu i Bevægelse over Harms, og i Kiel taales ingen Neutralitet. Han har i en Prædiken haardeligen revset de skaldede Mandfolk, og forsikrer, at Gud har tegnet dem med dette Mærke, som ufeil- barligen viser deres utugtige Levnet. 26de August.    Brun forelæste mig et Brev fra Aabel. Kongens nærvæ- rende Ophold i Norge skal være ubehageligt. Fra han betraadte Grændsen har Klager og Ansøgninger fra Deputationer og Individer mødt ham ved hvert Skridt. Han er ikke fornøiet med Nationen, og Nationen ikke med ham. Han har talt meget om at udrydde Nationalhadet og tilveiebringe en nøiere Forening mellem Folkene -- jeg er bange, det Middel nu ikke vil hjælpe. Det er sørgelige Auspicier, hvorunder Kroningen skeer. Sligt havde man ikke ventet sig, naar Carl den 13de døde, vel udvortes Uroe, men ikke indvortes; godt maaskee, om hiin var kommen først, det vilde maaskee sikrere forenet Hjer- terne end Bebreidelser til Storthinget, Pressetvangforslag, ja end svenske Broderkys, Frokoster, Comedier odl. Man faaer nu gaae sin Skjæbne imøde.    I Eftermiddag endte Examen i Kathedralskolen med De- clamation, deels af poetiske, deels af prosaiske Stykker, hvori alle Skolens Elever aflagde Prøve. I hver Classe var een, som s.420   jeg udmærkede: i øverste Jordan, i tredie Lyder Brun. Harbitz6, Broder af Klokkeren paa Hougs, besidder ogsaa Anlæg i fortrinlig Grad; især har han et stærkt, fuldt, yp- perligt Organ. Nogle havde faaet Ting at declamere, som aldeles ikke passede for deres Organ. Saaledes declamerede Sønner af Irgens og Welhaven7, smaabitte Drenge, he- roiske Stykker, der klang pudserligt i en saadan Mund. -- Mod Aften sendte Prof. Arentz mig de to øverste Classers Prøvestile. Det var altsammen maadeligt Gods. 27de August.    Hr. Christiansen gjorde mig i Dag Ceremonievisit i Præstekjole. Hans Ærinde var at bede mig til Fadder, men ved samme Leilighed viste han mig et Brev fra Chordegn Rein til en Kjøbmand af den tydske Menighed, med Fordringer om Offer for 12 Aar. Jeg ønskede, man engang vilde gjøre officiel Angivelse til mig om saadant, saa skulde der med Guds Hjælp nok raades Bod derpaa. Man foredrager mig saa- mange Bagateller, hvori jeg hverken kan eller vil eller bør decidere, men i Ting, hvorover jeg kan være competent til at dømme, idetmindste indhente Regjeringens Beslutning, finder man sig roligen, og kun tilfældigviis komme de til min Kund- skab. At overholde de Geistliges Rettigheder er min Pligt, som det er min Glæde; men i Almindelighed troer jeg ikke man her i Bergens Stift er utilbøielig til at give den Skat, der bør Skat, den Told, som bør Told, den Ære, som bør Ære; men at favorisere Præster og Degne i deres overspændte Fordringer har jeg ligesaalidt isinde. Fra denne Side kan jeg med rolig Samvittighed see tilbage paa min egen Em- bedsførelse. s.421   30te August.    Jeg visiterede i Oos Kirke. Jersin holdt en bedre Prædiken end hans Broder paa Voss, skjønt i samme Smag. Med Ungdommen var jeg i det Hele tilfreds; den overgik langt mine Forventninger, og det er ikke første Gang, denne Examen har bragt mig i Vildrede, da jeg ikke kunde bringe Lærernes Flid og Duelighed i Forbindelse med Lærlingernes Kundskaber. -- Under min Slutningstale havde jeg et rø- rende Optrin. Jeg spurgte som sædvanlig Lærere og Til- hørere om de havde noget at klage over hverandre, og rele- verede den Omstændighed, at den ene af Lærerne nys var kommen, den anden snart skulde reise. Jersins Svar var koldt og røbede ikke nogen Tilfredshed, men da Raden kom til -- * -- , stod Taarerne ham i Øinene, da han sagde Nei, og tilføiede, at han takkede Menigheden for al dens Kjærlig- hed. Jeg nyttede Leiligheden til at tale nogle bevægelige og kraftige Ord i den Anledning, og der udbrød en almin- delig Hulken, saa jeg næsten ikke mere kunde holde det ud, men fristedes til at græde med. Jeg afbrød da, men er sjelden gaaet fra Kirken i en saa god Stemning, hvilket her var mig aldeles uventet, og saaledes kan jeg da sige: "Naar Enden er god, er alting godt!"    Da jeg yttrede, at jeg næste Aar kommer til det af Stiftets Provstier, der uden Tvivl i det Hele staaer paa det laveste Culturens og Moralitetens Trin: Sogn, fortalte N. Hertzberg, at han som ung Student, for 40 Aar siden, havde hørt Biskop Hagerup sige i hans Faders Huus: "Nu skal jeg snart til Hedenskabet og visitere", og det var -- Sogn! 1  tilbake Den som Sognepræst til Modum i 1865 afdøde Johan Lyder Brun, der blev gift med en af Pavels's Døtre. 2  tilbake Se nedenfor under 31 August (S. 422). Det gjaldt Diriks, ikke Wedel. 3  tilbake Jens Aars, i 1817 befordret fra Enebak til Hadsel i Vesteraalen. 4  tilbake Den siden saa berømte Orientalist Christian L., som i dette Aar dimitteredes fra Bergens Skole. 5  tilbake Even B. Stenersen, Storthingsmand for Christiania 1821. 6  tilbake Den senere Sognepræst og Storthingspræsident. 7  tilbake J. S. Welhaven.

bla bakover

bla videre