Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Guds Godhed og Barmhiertighed. Effter melodie: Som hiorten med tørst befang. Efftersom min synd mig skiller med min bøn og sang for Gud derfor ieg mig for ham stiller gaaende fra Babel ud med et høyt bedrøfved mod suchende af hierte-rod at min Gud for sit nafvns ære vil mig synder naadig være. I det haab vil ieg fremtræde nu paa denne salig dag for min Gud med største glæde hvor til ieg har god aarsag med min suck og læbers sang o at den maa gifve klang til behag i Herrens øre at hand den vil gierne høre. SIDE: 1 Nu her frem min siæl og lemmer kommer for Guds hellighed, med hver andre smugt istemmer tacker Gud med fyrighed, som af idel kierlighed har os sendt sin søn her ned at hand mennisk skulle blifve der ved os i sig indlifve. Herre Jesu ieg dig priser med min mund af hiertens grund for alt got du mig beviser naadelig saa mange lund for din reen undfangelse for din hellig fødelse for du vilt min broder blifve og mig Himmerige gifve. Min natur var slet forlaared ved det syndig Adams fald men du har mig nu udkaared og til himmelen udvald, salighed du skiencher mig med din fødsel naadelig der med stilled er Guds vrede til min siælis roe og glæde. SIDE: 2 Ringe maa mit vilkaar være jeg er arm og skrøbelig mig er dog beteed den ære Jesus har trolofved sig min elendige natur frem for alle creatur derfor maa ieg med min tunge prisen din, o Jesu siunge. Jeg for synden vaar forbandet skulde være Satans træl, men det Jesus har udstandet og forløst mit lif og siæl saa ieg maa vel derfor glad prise Gud i allen stad tj for døden er mig lifved ud af naade skienct og gifved. Naar ieg reddis for Guds vrede for jeg synder idelig strax ieg finder trøst tilreede i min Jesu glæde-riig hand mit kiød og blod paa sig hafver taged sandelig der for er det mig til bade, Gud sit kiød skal iche hade. SIDE: 3 Som det baand Gud hafver bundet mellem sin og min natur ingen løse hafve kundet iblant alle creatur saa kand ingen vor forbund nu opløse nogenlund ævigt venskab skal der være hvorfor Gud skie lof og ære. Dersom ieg i synden falder og forgriber mig mod Gud mig hand strax til doms ej kalder skyder mig ej fra sig ud, Jesus er min talsmand god som for mig udgaf sit blod der med synden at forsone, at Gud vilde mig forskone. Lifved vilde Jesus blifve og et lius for verden klart at han mig vild' lifvet gifve og af mørkhed redde snart, at ieg saa mod ald min brøst kunde øse krafftig trøst udaf lifsens reene kilde som ald sorrig kand formilde. SIDE: 4 Salighed lad her af rinde ned udj mit hiertis kar at mit lif og siæl kand finde salighed blant engle klar o min Herre Jesu Christ der om mig forsickre vist o min brudgom mig undfafvne mig din fødsel ævig gafne. SIDE: 5 Jesu Navn. Siungis som: Christus ned af Himmerig. O stor glæde for en hver Jesus kier er nu kommen til os nær i elende, at om vende vor armod, such og bod til en god ende. Uden Jesus kommen var aabenbar og fra straf os giorde klar vj vist miste ia forliste salighed, hærlighed, oppaa det siste. Men at hver sig trøste kand qvind' og mand her i denne syndig stand, da ret glæde har til reede Jesu nafvn dem til gafvn som det tilbede. SIDE: 6 Jesu nafn till ald behag i vor sag er os som en honning-smag, det kand spise krafft bevise hungrig siæl meget vel til roe og lise. Jesus er vort paradis siællens lijß. naar vj følger korsens riis naar Gud tugter, da bær frugter vj for ham uden bram som hærlig lugter. Jesus er vor fryd og fred salighed trøst mod ald urolighed hand kand læge vederqvege os i nød, og anstød, og Satan speege. Jesus er vort lys og liv du og blif voris fred mod verdens kiv hand beskemmer Satans lemmer som ved sig flittelig hans rige fremmer. SIDE: 7 Jesus er en tilflugt god raad og bod for et høyt bedrøfved mod de forlatte kand det fatte til sin trøst, siælens løst og bedre skatte. Jesus er den rette brynd av stor fynd som kand rense os fra synd, at vj hvide af hans side skue kand saa forßand hans ansigt blide. Jesus synden sletter ud som en Gud drefven mod hans hellig bud vill ej trette gaa i rette med en hver som nu her vil angre dette. Jesus er vor faste skiold mod ald vold, hielper sine mange fold og vil styrche dem ham dyrcke med stor flid allen tid i dødsens mørcke. SIDE: 8 Jesus self velsigner hver som begier hos ham stedse være nær som sig trøsker og forlyster udj Gud, og hans bud, hand dem berøster. Jesus er vor haab og liid forsvar blid nu i denne onde tid, naar vj trengis her og strengis blotte staar, som Guds faar til ham vj lengis. Jesus hafuer meget trygt mod ald frygt, Satanam af sædet rygt vj maa qvæde med stor glæde om det slag nederlag for os det skiede. Jesus der for kronen bær der skiøn er vil og krone der med hver som vil stride, paa ham lide, mandelig, stadelig, til sidste tide. SIDE: 9 Jesus vær vor sterche troe siælens roe hielp at vj maa hos dig boe til den hvile, naar døds pijle rammer hart, vj da snart til dig maa jile. Hielp o Jesu naadelig at vj dig lof maa sige hiertelig, for det gode, du betrode os det aar, som bortgaar, og hos os boede. Gif os Gud i dette aar, som vj faar, fryd og fred som ej forgaar, Jesu røre os at høre huad vor Gud i sit bud vil vj skal giøre. At vj maa saa jdelig Christe-Riig lofve Gud behagelig, vj maa vige og tillige, her fra ud til vor Gud i himmerige. SIDE: 10 Wejen os til himmerig visßelig lærer Jesus dagelig hand til reede vil os leede til den sted, hvor bereed er altid glæde. SIDE: 11 Jule Sang. Sjungis som: Jnderlig Hier [te] lig. Himmerig jorderig stemmer nu sammen jnderlig hiertelig siunger med gammen ald ære dig være himmelens konge i skyer og byer at det mon ronge. Dig ære Gud være englene siunger alle mand i vort land med deris tunger nu priser beviser tj os fra vaade hand frelste, som elskte os af sin naade. Gud sin søn uden bøn hafver os skiencket himmelen mennisken sammen er lencket udj fred kierlighed, at vj tillige det skulde tilfulde Herren lov sige. Jammerlig klagelig skulde vj bære timelig æviglig spot og vanære Gud ære bør være, hvilchen os arme vilde sig naadelig ofver forbarme. SIDE: 12 O vilde Gud milde Sønnen os gifve, meglere frelsere at skulde blifve som vor synd idel dynd skulde udslette og vor sag, such og klag, bringe til rette. I vor sted strax bereed Jesus vild' gange lade sig ynchelig tage til fange paa det vj frisk og frj kunde befinde hans godhed udj fred altid besinde. Guds vrede all-reede Jesus har stillet Satans flid ondskab jid hafver forspildet paa det hver fier og nær skulde vist blifve deelactig varactig j ævig lifve. Jngen nød ingen død kand os om bringe listelig træskelig Satan ej tvinge tj vor borg mod ald sorg Jesus er ene villigen friligen bør vj ham tiene. Lystelig lydelig skal vj berømme Guds godhed trofasthed som os mon sømme ja vj skal til gefall legge paa hierte og lette, forgiette, dermed ald smerte. Wenliger kierliger end som en moder er du vist Jesu Christ kieriste broder forløster og trøster os i elende yndelig, fyndelig, uden all ende. SIDE: 13 Midlere hielpere Jesu vor brudgom, kierlighed herlighed eniste rigdom gif nu at denne schat altid os gafner til vj dig frydelig selfver omfafner. Lad o Gud os din brud hos dig flux blifve gladelig stadelig dit nafn at gifve lof og tach uden lach uden all tide ej grue men skue dit ansigt blide. SIDE: 14 Guds Velgierningers Erindring med tachnemmelighed. Siungis som: Daphnis gich for nogle dage. Naar ieg med mig self begrunder huad Gud hafuer giort mod mig baade nu og alle stunde [r] af sin godhed mildelig burde ieg mig billig skamme, om ieg der i ville stamme og ej nu bekiende Gud for ald verden frilig ud. Seer ieg til din store naade, mig det gamle aar beteed, prise maa ieg ofvermaade, Herre, din barmhiertighed, som du mig lod stedse finde gif Gud ieg det kand besinde og nu derfor tache dig, som ieg bør tacknemmelig. SIDE: 15 Fant ieg saar i siæl og ßinde af den gamle slanges bid, lægdom god fich ieg strax inde, mod den gifft af Jesu blid, siælens tørst hand lædske vilde udaf salighedsens kilde, som udgich af Herrens huus, og vaar hendis klare lius. Gud som haanden sin oplader, mætter alt paa jorderig, hafver som min kiære Fader, sørget for mig rundelig, englene mig at bevare, paa min vej ifra ald fare Gud har skiched pregtelig, mig beskiermed megtelig. Landet hafver Gud og kronet med sin naade visßelig hafver ogsaa det forskonet for detz uven merchelig, jorden med sin dybe dale see vj ogsaa hærlig prale hafved med sin vande riig fische gaf mangfoldelig. SIDE: 16 Før blir tungen træt at prise alle Guds velgierninger, end Gud dennem at bevise os elendig mennisker, O! Gud gifve: vj da kunde tache hannem med vor munde for det som annammed er at vj kand erlange meer. Nyt aar som vj nu mon fange ofver alt saa glædelig gifve Gud at maa indgange effter ønsche fredelig vj maa hafve dig i hierte trøstens aand mod ald vor smerte fred i siælen jnderlig rolig her og timelig. Undt os Fader af din naade at vj endnu nyde maa Dit ord til vor siælis baade sacramenter lige saa uforfalsched til vor ende at vj der af maa bekiende din velgierning priselig og dig tache hiertelig. SIDE: 17 Under dine vingers skygge lad o Gud vor konge boe lad med ham og landet bygge o du vilt i fred og roe kongens raad din aand raadføre viseligen at maa giøre ære bære til dit nafn og tilføye landet gafn. Lad o Gud din aand regiere ald vor tanche, hue og sind at vj dine maatte være, fædre, børn og huusgesind lad os nyt aar saa fremdrage at vj dig maa vel behage her i dette jorderig siden og i himmerig. SIDE: 18 Pænitentzis Gode. Siungis med nest forregaaende melodie. O barmhiertige kiere Fader, og min frelser Jesu Christ, jeg mig nu for dig oplader saasom den, der har forlijst meget got du mig har gifved, til med synd og ondskab drefved, mod dit bud fortrædelig, o du synd begrædelig. O Gud ieg mig skyldig kiender til din doms retfærdighed, mine synder og bortvender fra mig din barmhiertighed om du ellers vilde trætte, og med mig nu gaa i rette handle med mig strengelig gick det mig elendelig. SIDE: 19 Som mit hierte her af bange finder stor uroelighed vil ieg til min Gud hengange, udj min fortroelighed at hand mig ej skal forskiude men sin naade end tilbiude thi hand er den Herre sød som ej lyster nogens død. Jeg med hiertens such vil komme udj største ydmyghed til min Gud og Fader fromme bede om barmhiertighed vendt ej bort dit ansigt blide fra mig udj naadsens tide see ej an min synder slem men lad mildhed skinne frem. Kierlighed dig har beveget at du skalt forbarme dig ofver dem som mod dig meget har forgrebet skammelig, at du sønnen maatte gifve og for mig lost ham aflifve at ieg skulde naade faa, og for Jesu død bestaa. SIDE: 20 Ald min synd som ieg disverre, drefvet har motvillelig, udaf naade udslet Herre, med dit blod fuldkommelig som min Jesus flux udøste der med mig saa vel forløste fra Guds vrede synd og død fra helfvedis piin og glød. Skiul mig med din vingers skygge ansee Jesu lydighed lad mig finde bolig trygge udj hans saars hellighed Jesu blod mit hjerte rense at mit maal og lifvis grense kunde for mig stillis saa at ieg Gud behage maa. Lad for mig betalning være Jesu blod og hellig død lad min synd ej regnis meere og mig komme til et stød naar ey Jesu værdskyld glemmes om af banghed hiertet klemmes naar mig alting gaar imod vær du mig o Jesu god. SIDE: 21 Hjelp mig Herre at afføre kiødelig begieringer, din aand lær mig ret at giøre troens gode gierninger, at ieg saa maa dig bekiende til mit lifvis sidste ende da ieg schal af verden gaa og for lammens throne staa. SIDE: 22 Bod og Bedring. Siungis som: Ah: Amaryllis etc. Jeg syndere indstille mig for dig o hellig Herre bekiendendis ydmygelig den aller størst at være som idelig har errit dig med mine synder mange huor for ieg nu er bange. Din vrede er u-lidelig huor med du dennem truer som synden giør fortrædelig og som den iche gruer men hvo der sig betimelig vil rettelig besinde Guds naade kand hand finde. SIDE: 23 Tj tusind pund ieg skyldig er og kand dem ej betale hos mig er ichun synd disver af dyd kand ieg ej prale Gud naade mig ævindelig skal Gud, som skylt er, lønne helfvede maa ieg rønne. Men som nu Gud tilbiuder sig til naade at antage som synden angrer hiertelig og monne den mishage saa vil ieg nu af ydmyg hue nedfalde for min Herre og naade om begiere. Forbarme dig o Jesu Christ ofver mig arme synder en naadig Gud du er forvist dit ord mig det forkynder ansee din død dit blod saa rød min synd forlad af naade og frels min siæl af vaade. SIDE: 24 Jeg gierne synden vil afstaa, og gudelig mig stille men kand ej af mig self formaa at giøre min Guds ville, mig til bistand forleen din aand o hiertens kiere Fader der til ieg mig forlader. Hør denne sang o Fader kiær for Jesu hellig pine min krafft og styrche Jesu vær for død og vunder dine rech mig din haand o hellig aand lær mig Gud at bekiende jndtil min sidste ende. SIDE: 25 Pænitentzes tancke. Siungis som: Gud Fader udj himmerig sin villie. O Fader aller kieriste, som alting seer og skuer, jeg er for dig den slemmiste, for vreden din ieg gruer. Af himmelen du skuer ned til dennem som giør jlde og vil i din retfærdighed deris forsett forspilde. Men om de sig vil vende om og poenitentze giøre og kiende dig vor Fader from da vilt du dem bønhøre. Du aldrig vil forskiude dem som synden for dig klager men tage ham til naade frem naar hand sig self mishager. SIDE: 26 J saadan troe ieg ogsaa mig for dig o Jesu lille med bod og bøn ydmygelig betimelig vil stille. Min arme siæl slet syndig er min krop og alle lemmer til synden staar ald min begier, mit hierte banghed klemmer. O at mit hofvid gifve kand nu taarer som vands-kilde, da vilde ieg dem strax paa stand dig offre Jesu milde. Min synd af hiertet hadelig jeg vilde ret begræde J troen der hos stadelig om naade dig tilbede. O Jesu du som kiender best huordan mit hierte trengis lad mig det fange allermest huor effter ieg mon lengis. SIDE: 27 Som hiorten higer hen til strand sin tørst at vederqveege saa og min siæl til lifsens vand til den min siæl kand leege. O lad min such i himlen op for dig o Jesu komme og læg min siæl fra taa til top o Jesu frelser fromme. J synden jeg undfangen er og mod Gud daglig synder men Jesu du min Jesu vær at Gud min bod velynder. For synden ieg bedrøfved gaar, og finder væ i hierte, o Jesu, ieg nu for dig staar, tag fra mig denne smerte. O Jesu ieg tilbeder dig for dit blod, død og pine, forbarm dig nu ofver mig toe mig af synder mine. SIDE: 28 Gif mig i hierted stadelig, i troen dig allene, j ald min lifs tid gladelig o Jesu Christ at tiene. At naar ieg her fra vandre skal og verden god nat sige, ieg da blandt de udvaldis tall kand findis i Guds rige. Og saa for Gud og lammed staa med palmer udj hænde og hvide kleder hafve paa Gud prise uden ende. SIDE: 29 En Synderis Bodfærdighed. Siungis som: O Jesu for din pine. O milde Gud og fader, allmegtig skabermand min mund ieg nu oplader gif mig den hellig aand. Mit hierte sucker saare, min siæl bedrøfved er, min øyen fælder taare for min syndig begier. Mit hierte fuld af ondskab og tancher været har huorfor ieg hafver daarskab, beganget som en nar. SIDE: 30 Jeg vandret har utrolig mod dine ord og bud hvorfor min siæl uroelig hart reddis for dig Gud. Min glæde har snart ende, min siæl er sorrig-fuld, o Jesu til mig vende, dit ansigt naade-huld. Jeg synder arm og usel, maa nu vel skamme mig for ieg foruden blusel, har saa fortørned dig. O siælens store hyrde, Jesu min salighed, tag bort min synders byrde rens min samvittighed. Jeg vil for dig nedfalde, ieg vil ydmyge mig og hiertelig paakalde: ansee mig naadelig. SIDE: 31 Min synd forlad af naade, o Gud ieg beder dig udræd min siæl af vaade, frels mig fra Satans svig. Dig aldrig har behaget, en fattig synders død, men den til naade taget, som søgte dig i nød. Jeg derfor vill frem komme, og slaar min lid der til, at du o Jesu fromme min synd forlade vill. For din elendig pine for din uskyldighed og blodig vunder dine før mig til salighed. SIDE: 32 En synders tillid og trøst. Siungis som: Jnderlig Hiertelig: Hellige hærlige alle tings skaber, mildeste kieriste Herre Gud Fader skammelig jammerlig hafver ieg lefved, og for dig idelig synden bedrefvet. Dette mig sandelig saare fortryder, klagelig dagelig ieg mig forlyder, jeg sucher oplucker munden og hierte beder dig naadelig, see til min smerte. Tag i fafn, mig til gafn venniste fader, synden du ene nu tryggist forlader, styrche mig megtelig Gud med din naade frelse mig merchelig og fra ald vaade. SIDE: 33 Jesu dig inderlig vil ieg anraabe, stadelig, dagelig dette forhaabe, at dit blod mig til god' vist du udøste, fra min synd ondskabs dynd der med forløste. Udj mig krafftelig lad det nedflyde til min trøst mod ald brøst lad mig det nyde lad det mig fyndelig trøste og glæde, naar som mig skrechelig truer Guds vrede. Min tillid, allen tid Jesu o kiere, visßelig sicherlig skal til dig være, jngen nød ingen død schal mig nu drage bort fra dig svigelig alle min dage. Dette mig naadelig undt du o Herre, dig min Gud, og din' bud at ieg maa ære, din godhed trofasthed frilig bekiende, til mit lif fra all kiv faa en god ende. SIDE: 34 Syndsens straf. Siungis som: Beholdt os Herre ved dit ord: O Herre Gud i himlen boer, retfærdig og af naade stoer din naade er usigelig, og vreden din u-lidelig. Det ene angist mig paa før det andet dog frimodig giør ti naar Guds vrede skiencher mig Guds naade trøster merchelig. Naar ieg anseer min syndig jid, ieg lefved jlde har min tid, i synd det noch fremdraged er, ieg flux fortørner Gud disver. SIDE: 35 Guds villie ieg vel offte veed, men ieg er dog saa ubereed, at giøre som Gud biuder mig, og lefve for ham gudelig. Det onde Gud betaled har, med got som viises aabenbar, men ieg aflegger ondt for got og for hans fromhed idel spott. Gud seer der til taalmodelig, til bedring raader jdelig. Jesus mod syndere er sød hand har ej lyst til deris død. Med naaden sin hand decker till, den syndere, som stille vill, sin siæl med bod at søge Gud, og lefve saa effter hans bud. Endog ieg mig nu skyldig veed, til Guds vredis retfærdighed, som for min synd her timelig bør straffis og evindelig. SIDE: 36 Dog ieg ej end forsage vil, men mig til Gud snart vende til, j siæl og aand bedrøfved gaa, til Gud at ieg kand naade faa. Guds hierte endnu rører sig, af naade u-afladelig, til dem, som bod og bedring giør, og saa et helligt lefned før. Jesu som mildelig ansaa, Peder for dig bedrøfved staa ansee mig ogsaa naadelig, min synd forlad ieg beder dig. Aftoe mit hierte med dit blod, udrydd der af den syndig rod, gif mig til dig en stadig troe og værdigis hos mig at boe. Din aand viib mig paa rette stj, at vandre ret, stat du mig bj, at ieg her maa behagelig din være og evindelig. SIDE: 37 Guds Kierlighed. Siungis som: Herre Jesu Christ vj vil dig prise. Fryd dig min siæl, og glæd dig j Gud hiertelig, for din Immanuel du vilde os til fromme, hid ned til jorden komme, og giøre mod os vel. Wort kiød og blod, hand paa sig tog, som visßelig, i største fare stod, os at hand frj kund' giøre og salighed tilføre for os sit lif hand lod. Af kierlighed Gud ofver os forbarmed sig, og giorde miskundhed, hand teedde os den ære at vj og skulle være hans børn i ævighed. SIDE: 38 Du konge stor, som ofver alle kronen bær vældig i engle-chor du vilde ej foragte os fattige forsagte, som her paa jorden boer. Men hafuer dig trolofved os saa inderlig, Ja u-oppløselig saa ingen os skal skille, vort venschab og forspilde nu meer evindelig. Ureenlighed som fuldte os af moders lif, ja ofverflødighed, har Jesus self allene, med naadelig fødsel reene luttred i hærlighed. Vor synd og fald som førte os Guds vrede paa, og ondt i haabetal, har Jesus paa sig taget og der for blefven slaget, i denne jammerdall. SIDE: 39 Nu kand vj vist forsickre os om Herrens gunst formedelst Jesum Christ, for os hand hafver bødet vor synd og døden ødet sin magt har Satan mist. Stor fryd og fred forkyndis alle syndere, med ond samvittighed, de tør nu iche grue, om lofven dem vil true, med Guds retfærdighed. I Gud forsand, jeg fryder mig saa glædelig, for saadan frelsermand, som Gud mig gifved hafver og med ham all slagst gafver jeg meer ej grue kand. Jeg derfor dig, O Hellige Trefoldighed, siunger ydmygelig for mig beviste ære, udj min Jesu kiære, pris u-afladelig. SIDE: 40 Christi Fødsels Nytte. Siungis som: Herre Jesu Christ min fr. Stor kierlighed og venlighed, o Jesu dig har draget paa jorden ned, den jammer-sted, i uselhed at du har mandom taged. En tienere en frelsere, for os du vilde fødis at vj forlatt dømbt og fortaft, ej skulde plat fra Herrens arv udstødis. Der for min siæl Immanuel, min Gud og broder fromme, nu fryder sig saa inderlig, og hiertelig for du til os vil komme. SIDE: 41 Den høyeste til ringeste, ald kongers konge pregtig, en huer for sig er armelig ja skrøbelig og samtlig slet vanmegtig. Og dig med os Satan til trodtz, j kierlighed for ene, samt og din aand og høyre haand, imod hans baand os naadig hielp forlene. O salig tid, da du komst hid, et menniske at blifve retfærdighed og siælens fred, samt salighed, os syndere at gifve. J himlene ej englene til brud du vilde hafue, men syndere misdedere, forædere du unde vill den gafve. Den brude-skatt din fødsell natt, til veye monne bringe med all godhed og hellighed samt hærlighed, for høye og de ringe. SIDE: 42 For jordiske det himmelske, for døden lif og glæde for fattigdom, ævig rigdom, for ald sygdom skiøn legedom tilreede. Vanhælde vech, men ære kieck, j dig vj har erlanget, for synden leed og sinds ufred, din kierlighed vj ogsaa har endtfanget. Nu stilled er o Jesu kier, din faders grumme vrede, ævigt venskab tro broderskab, og saa frendskab du kierlig os bereede. Derfor til dig frimodelig, vj i vor nød kand træde og om din trøst, mod ald ulyst j voris brøst dig hiertelig tilbede. Vort lius du est, hyrde og prest, som vejen os kand lære, til Faderen i himmelen, vor hulde ven, huor vj i fred skal være. SIDE: 43 O gifve Gud: naar min siæl ud af legemet skal jile, ved Guds bistand ieg fafvne kand, min frelsermand j ævig roe og hvile. SIDE: 44 Jule Glædskab. Siungis som: Haleluja vor Herre: Min siæl giør dig nu reede for Guds ansigt at træde, Gud Herren lof at siunge med hierte mund og tunge. For Herrens gafver mange, du værdig blef at fange, men synderlig for dette, du Gud ej schal forgiette. At hand til sit nafns ære har villed dig oplære, og fra din ungdoms dage i hans ret at opdrage. SIDE: 45 At hand mon ene være effter sit ordis lære, og i guddommen trende personer, vj bekiende. Af disße tre, den anden, læris at være manden som qvinden har omfafned, saa at det os høyt gafned. Os der det skied til nytte som vaar et rof og bytte, som Satans fanger vare og trældoms byrde bare. Paa det vj her i lifve forløste skulde blifve, fra synd og Satans snare fra siæls og lifvis fare. Forgangen aars velgierning, langt ofver vor begiering af naade og velynde vi billig maa forkynde. Vj derfor maa tillige lof Gud vor Herre sige og hannem stedse dyrche af gandske magt og styrcke. SIDE: 46 Vi kand det lidet skiønne, hand lod os det ei rønne som vj mod hannem syndet til straff dog sig ej skyndet. O Gud! hvor er din lige! om huem kand vj det sige! Gud er saa god og naadig vor synd bær hand taalmodig. O Gud os til dig vende, den hellig aand os sende, at vj dig altid kunde tache af hierten [s] grunde. O Gud som tæller dage, lad det dig vel behage nyt aar saa at begynde at du os vel maa ynde. Wj maa nye gierning giøre nyt mennisk saa j-føre og med ny tunger tale ja med nye klæder prale. Klæder som siælen pryder og Jesu blod begyder huor af de hvide blifver, og ynde hos Gud gifver. SIDE: 47 Naar vj da mon frem komme, for voris brudgom fromme vor bønner at andrage, da schal hand dem antage. Gud værdigis at være hos dem dit ord skal lære, vor øvrighed tillige, velsigne os deslige. J din fryct lad os bygge under din vingers skygge gif fred i vore dage og vendt fra os din plage. Forældrene bereede af børnene en glæde din aand dem undervise dit nafn at de maa prise. Din kierlighed forplante blandt brødre og forvante, naboer lige maade samt ectefolch du raade. Encher og faderløse som such med graad udøse som til dig stedse raabe, breed paa dem naadsens kaabe. SIDE: 48 Dit faderlige hierte, lad dem see, som har smerte lad dem som korsed bære finde: til dit nafns ære. Den fattige fornøye, med det du mon tilføye und hannem at formode, hos dig det høyest gode. O Fader af din throne, pryd landet med din krone, til os dit ansigt blide vendt hid i vore tide. Af naade os forleene med nyt aar læber reene, fra første til detz ende din godhed at bekiende. At naar ej tid skal meere, for os paa jorden være, vj da evindelige, maa lefve i Guds rige. SIDE: 49 Guds børns Tacksigelse. Siungis som: Siunge vj af hiertens grund. Op min siæl! kom nu her frem Guds velgierning ej forglem, gif paa dennem flittig agt, tach din Gud af gandske magt, for alt got hand dig har giort, j det aar, som nu gich bort, at det vide blifver spurdt. Dig min Gud ieg prise maa blant de store folch og smaa du beridde mig et bord med dit Sacrament og ord spiset der med mig saa vel og beskiermede min siæl at hun ej blef Satans træl. SIDE: 50 Nøgen ieg fra top til taa, kunde ej for Gud bestaa, Gud saa det miskundelig, klædde min siæl rundelig med sin søns retfærdighed, Jesu Christj lydighed og hans sande hellighed. Skiulte saa min synd og brech, tog min ondschab fra mig veck, toede mig i Jesu blod, der ieg græd og giorde bod, der ieg Jesu død og pijn' med de dyre vunder sin satte frem for synden min. Fred som ofvergaar forstand ind gaf Gud min siæl og aand, at en hver i fred og roe, kunde handle saa og boe, kunde lefve Christelig, nære sig oprigtelig giorde Gud saa mandelig. Os har Gud af land og vand, signed med sin milde haand, mectelig beskiermet os j mod ald uvenners trodtz, vj Gud derfor prise maa, alle folch paa jorden gaa, haleluja siunger saa. SIDE: 51 Hvo af os udsige kand, alt det gode Gud hvermand hafver giort saa idelig har beteed saa mildelig hvor for hand vil denne løn hafve, at hand og hans søn skal flux offris tach og bøn. Som vj af Guds naade faar, for det gamle et nyt aar, og Gud os nu spare vill, legge aar og dage till, saa gifve Gud detz glad ingang god og fredelig fremgang og lychsaligste udgang. Gif os Gud en ny viis aand, gif hver morgen ny bistand, gif med ny . . . . . . . . . . tancher ny, med gierninger med nyt lefned at vj maa j ny himmel saa indgaa, ganske ny for dig bestaa. Brende lad dit ordis lius udj voris hierters huus ledske med dit kiød og blod, voris siæl og hierte-rod at vj i vor frelsermand groe og grønnis stedtze kand, ved den værdig hellig aand. SIDE: 52 Kongen og vor øfrighed, lad med os j eenighed elske dig vor kiere Gud, giøre og effter dit bud at vj din nærværelse nyde med velsignelse maa til vor beskiermelse. Fra den farlig blodig krig fra den ondis list og suig, sygdom, hunger og dyrtid, ondt forsætt og ßyndig jid, lad din engle med os staa deris vogenborg om os slaa, at vj sickert bygge maa. Skal vj for din trofasthed og din faderlig fromhed for din naadige bistand, for din gode hellig aand, prise dig tachnemmelig tache dig her timelig ære dig ævindelig. SIDE: 53 Guds Aarlige Velgierninger. Siungis som: Guds godhed ville vj prise. Den ære som dig sømmer, Gud Fader Søn og Aand, og dit nafn vidt berømmer til land som og til vand, er høy tachsigelse for din mangfoldig gafve [r] , vj, alle aar, ny hafver som din velsignelse. Vj nochsom offte gifve, med voris synd aarsag, Gud maatte vred os blifve, jo meer og meer hver dag, at du fra os din haand, med rette kunde tage, og med ald straf os plage, qvinde saa vel som mand. SIDE: 54 Men der som vj besinde [r] , og tencker os ret om, Guds godhed vj befinder, end i huer sted og rom, christlig og verdslig stand, nærestanden dislige, kand der af nochsom sige og hver som har forstand. Vort legem Gud har spised og klædet lige saa, vor siæl alt got bevised, at vj bekiende maa, Gud hafver rigelig, sin kilde ladet springe og os der med mon bringe, sin naade visßelig. Gud hafver om os slaged, sin vognborg sterchelig, og fra vor grendse jaged fienden merchelig som meente os ej got som agted at belegge og j grun ødelegge os til fortræd og spot. SIDE: 55 Gud lade endnu rinde sin naadis glantz og lius, j hierte hue og sinde samt i vor hiem og huus, at vj fornemme kand hand har it kierligt hierte, til os, j ald vor smerte, som voris Fader sand. Vj der for lof skal siunge vor Gud her timelig, med hierte mund og tunge siden i himmerig blandt dem som falde ned for lammens stoel og trone pyndte med ærens krone, j ævig hærlighed. SIDE: 56 Nyt Aars Gave. Siungis som: Af høyheden oprunden er. Fra himmelen nedkommen er, Jesus Guds søn vor broder kiær, i armod og elende, hans fødsels stand slet ringe var som Skrifften vidner aabenbar o at vj det maa kiende altid med flid at han fridde os fra qvide, som og lengis effter ham, naar hierted trengis. Alt til dend ende er det skied, at kiendis kand Guds kier [lig] hed, huor med hand os saa elste og vj som ere Jesu brud, skal inderligen elske Gud og vor brudgom os frelste, fra nød og død, fra ald fare Satans snare, til at være hos ham udj fryd og ære. SIDE: 57 O kongers konge Jesu Christ, stor ære du os har bevist den ære slet uværdig, vj ringe og fornedrede er vist og slet foractede svage saa som elendig, men du har nu os anseed og beteed denne ære, at wj din brud schulde være. Vor siæl og legem du paa dig, har jo antaged underlig, til voris gafn og beste, du vilde der med hielpe os, og redde fra vor uvens trodtz, og salighed stadfæste saa vj slet frj, glade kunde allenstunde, for Gud træde, og ham lof af hierted qvæde. Du jomfrues velsigned frugt, din Faders allersødist lugt, wor rette saliggiører j dig vi har velsignelse og børnenis udkaarelse, du alt got os tilfører hielp Gud din brud og forleene hierter reene, os at vise at vj ret dig Gud kand prise. SIDE: 58 Jesu din ævig kierlighed, din Faders glandtz og hellighed, vor salighed af naade du est det sande lius og skin den rette vey til Fader din vor frelsere af vaade gif at den skat maa i hierte mod ald smerte altid giemmis og i modgang aldrig glemmis. O Jesu siælens søde prest, vor nød og brøst du kiender best, vor jammer og elende, fordj du beder krafftelig, hos Fader din varagtelig, at hand os hielp vil sende, i nød i død og da trøste og forløste naar vor synder Herrens vrede os forkynder. Der om bønhør mit hiertis raab saasom til dig er alt mit haab, min frelser og gienløser, du aldrig dem forlade kand, ej heller negte din bistand som til dig steds' udøser sin bøn, i løn, eller klager, ej afslager men antager, naadelig som dig behager. SIDE: 59 Jesu du aller helligste, min brudgom aller kieriste, du lifsens brød og kilde, du siælens hunger stille kand, mod tørst du schiencher lifsens vand min sorg du kand formilde o see! Christe Gud min Herre brudgom kiere til min klage, wis mig trøst-løs ej tilbage. Blandt mennisken du deiligste, Jesu min brudgom veniste, kom til mig i mit hierte min siæl omfafne kierligen, og see til hende venligen forlindre ald min smerte, lad mig, til dig hastig jile at faa hvile ved din throne der at lange lifvsens krone. SIDE: 60 Guds Velgierningers I Hukommelse med Bøn og tachsigelse. Siungis som: Fryd dig du Christj brud. Op op min siæl lof Gud, op op du Jesu brud din Gud all lof at siunge med hierte mund og tunge for de mangfoldig gafver hand mig bevised hafver. Du Gud saa underlig, din godhed rundelig, jeg billig maa berømme, saa som det mig mon sømme med lofsang priis og ære som du vill dyrched være. Forgangen aar ieg veed der j stod din godhed, at du min brech har læget, og siælen veder qveget af naade mig forladet, den synd, du hafver hadet. SIDE: 61 Min hunger klemte siæl du jo forfrisked vell med ordets søde spise og drich som mig mon lijse, dit bord du lod bereede jmod min uvens vrede. Du har o Jesu sød, undt mig det daglig brød, til min nødtørfft og føde uden stor sorg og møde med karskhed at fortære dit nafn bør derfor ære. Du mig bevared har fra største nød og far' du lod mig sicher bygge, under din vingers skygge, naar ieg min such fremførde, j nød du mig bønhørde. Alt got mig aandelig har ogsaa legemlig, taged af dine hender som ieg frit bekiender og schal dig derfor prise ja største tach bevise. SIDE: 62 Min siæl skal jdelig og hierted flittelig din kierlighed bekiende jndtil min sidste ende jndtil ieg dig i haande, befaller siæl og aande. Nu gich det gamle aar, jgien det ny indgaar, Gud gif os det bekomme, til glæde gafn og fromme, vj det saa kand fremdrage at vj maa Gud behage. Und os i fred og roe, huer i sit huus at boe, forlen mit sind at høre, dit ord og villie giøre wor christendom at pryde at vj din gunst maa nyde. Opholdt vor øfrighed j velstand og sundhed, forlenge deris dage som det mon dig behage, at vj med dem kand tiene dig woris Gud allene. SIDE: 63 Qvinde og mand deslig lad lefve fredelig, lad dem sig fredlig nære, og gifve dit nafvn ære, med børn og folch tillige, tilbørlig lof dig sige. Oplad din milde haand, forleen os og din aand, at naar vj ere mætte, vj dig ej skal forgiette, vj maa dig tachen giøre som du vil gierne høre. O Gud trofast og huld, til enchen sorrig-fuld, som raaber til det høye, dit øre du nedbøye, og see hvor taaren rinder, på hendis bleege kinder. Ansee o Jesu sød, den faderløsis nød, dig naadelig forbarme ofver de fattig arme, som dig i nød anraabe, og stedse paa dig haabe. SIDE: 64 O Gud hielp naadelig, den som er skrøbelig, dem som sin nød begræder, og øyne offte væder, Gud deris sorg omvende, til ynskeligste ende. Til nyt aars gafve gif, at Jesus siælens lif, maa blifve vor fryds fylde, vort haab, vort gunst og hylde, nu her i naadsens rige saa og i himmerige. SIDE: 65 Morgen-Sang. Siungis som: Jeg vil din pris udsiunge. O Gud ald werdens skaber, o Fader mild og blid, min mund ieg nu oplader, og tacher dig med flid, for ald din hielp og magt du vilde mig tilføye med dit aarvaaged øye j nest for gangne natt. O Jesu morgenstierne, som est det sande lius, oplius min mørche hierne, bepryd mit hiertes huus, din aand lad hos mig boe, lad dine englers skare, mig nu i dag bevare, fra synd og ald uroe. SIDE: 66 Din aand, o Gud, mig sende, at ieg Gudfryctelig kand denne dag fuld ende, og lefve christelig, o Gud regiere mig, at ieg ald synd maa hade, og til min siælis bade, kand undgaa Satans svig. Gud naadelig bevare, ordet og lærerne, og megtelig forsvare, mod alle kiætterj, bevar vor øfrighed, undt os med dem tillige, dig lof og priis at sige j fred og rolighed. Bevar og voris wenner, vor slegt og blodsforvandt, med alle som dig kiender, og tiener uden tandt, gif os vor daglig brød, lychsalig giør vor gierning, velsigne voris næring, og hielp os i vor nød. SIDE: 67 Forleen os aand og naade vort kors at bære saa at vj maa stadig haabe til vj din hielp kand faa hielp alle fattige redd vel de undertrycte som rettelig dig frycte og giør os salige. O Gud undt os at lefve i en sand kierlighed og lad os under træde all usamdregtighed din engle hos os boe at de maa os ledsage naar endt er vore dage jnd i en ævig roe. SIDE: 68 Aften sang. Siungis som: Jeg vil mig Herren lofve. Solen gaar under lide o solens skaber god nu kommer nattens tide, giv hierted aand og mod blif hos os Jesu kiere hielp os og giør bistand at vj i nat maa være frj fra den onde aand. Wj aarsag har at siunge dig som er ene viis, med voris maal og tunge ald ære lof og pris, for du os af din naade har frelsed med din haand, j dag fra alskens vaade haf tach vor frelsermand. SIDE: 69 Wj ere gandske ringe mod ald barmhiertighed som vj udaf dig finge, af idel kierlighed du lods os boe og bygge forvared med din magt j freden saare trygge imod den ondis vagt. O Gud os ej tilregne det onde vj har giort huor for vj maatte blegne og kastis fra dig bort, lad dig, o Gud, behage for Jesu blod og død vor synd fra os at tage og hielpe af ald nød. Og efftersom os minder at vj til seng schal gaa natten, som paa os rinder og der at hvile faa, da undt i natte taage os søfvn i sicher roe og lad vort hierte vaage til dig i stadig troe. SIDE: 70 Lad siæll og hierte skrige som hiorten effter vand og tancherne opstige til bedre lifvis land, lad englene som ginge paa stigen, Jacob saa i søfvne os omringe at os ej ondt kand naa. Naar soel igien fremtræder og natten faar bortgaa og wj os tilbereeder af leyen at opstaa, da undt os Gud vor dage og tid at lefve saa, at wj foruden klage dit ansigt skue maa. SIDE: 71 Raad mod Uraad for en fattig Syndere. Siungis som: Hiertelig ieg nu lengis. Min Gud ieg til dig haaber giør min siæl karsk og sund, der om ieg til dig raaber, ud af mit hiertes grund, dit øre du ned bøye og hør min suck og bøn som nu gaar i det høye ach! hør du Davids søn. J synd er jeg undfanged og fød af syndig sæd jeg har og synd beganged og giort min Gud fortræd de grofve synder mange, jeg angrer nat og dag de giør mit hierte bange, det er mit største klag. SIDE: 72 Jeg har der med op errit min Gud og Fader sand, jeg har mit lif forverred saared min frelsermand Guds aand har ieg bedrøfved min siæls husvalelse samt fra mig self berøfved englers nærværelse. Tj kiender ieg mig skyldig, for den gieldbundne svend, til alt got slet ugyldig, min synd er uden end' derfor har Gud aarsage, at være vred paa mig, og med ald straf mig plage nu og ævindelig. Hvor skal ieg mig da vende j saadan stor en nød! huo kand mig hielpen sende mod dette svare stød! jeg self er slet afmæctig, min krafft er lige saa, ald werden skiøn og pregtig kand her til ej formaa. SIDE: 73 Jeg derfor vil nu gange, til Gud min Fader kier, med such og graad an-lange, Gud du mig naadig vær saa du vil mig forlade, min synd og misforstand og mig mod siæle-skade self trøste med din aand. Jeg ved at Gud antager sin krafftig søns forbøn og derfor ham behager min suck ieg giør i løn naar den af hierted ganger j Jesu søde nafn wist naadigt svar erlanger min siæl til lyst og gafvn. Jeg ogsaa vil fremkomme, til dig Immanuel, som est Guds søn den fromme og hafver frelst min siæl, fra synd og dødsens snare fra Satans tyranj, fra dybe grafvens fare, huor ej var vand udj. SIDE: 74 For dig vil jeg nedfalde, paa mine hiertens knæ dig hiertelig paa kalde, din naade mig betee: gack ej med mig i rette, min Jesu frelser sød, min synd vill du udslette, for din pine og død. Dit blod som du lod rinde paa korsens altere, lad mig med krafft befinde mod ald mit hiertis vee, mig dine wunder decke mod ald den hastighed, hvor til min synd kand vecke din høye hellighed. Jeg vil og ej forglemme din aand at kalde paa at hand min siæl vil fremme at hun for dig kand staa reen af dit blod indledis ind i den fryde-sal j dig, sin brudgom, glædis blant de udvaldis tall. SIDE: 75 Tacksigelse for Welstand effter Reisen. Siungis som: Udj min Angist og Nød. Dend reisende maa sig erindre flittelig, naar hand hiem hafver vendet, og reisen vell er endet, den gode Gud at prise og hannem tack bevise. Til Bethel Jacob drog, samt de hand med sig tog, der alter Gud at giøre, som hans such vilde høre, og hannem ej forglemme, der nøden ham mon klemme. Der Jacob offrede, og Herren lofvede, som med ham hafver vandret, til den sted han har landet, og wil ej nogen lade, at giøre hannem skade. SIDE: 76 Hiem der Tobias kom, til sin forældre from, af engle vel ledsaged, som det har Gud behaged, de lod sig for Gud finde med tach af ganske sinde. Jeg som nu vell kom hiem, for Gud maa træde frem, hans hellig nafn at ære, for hand med mig mon være, og vilde mig ledsage, j welstand god tilbage. O Gud jeg tacher dig, af hierted jnderlig, for du mig har bevared, paa reisen ieg har fared, fra sorrig nød og vaade, ud af din store naade. Min siæl gi'r dig din priis, mit hierte liger viis, mit lif og alle lemmer, der med fuld vel istemmer, de staar dig Gud til hænde, og lofve uden ende. SIDE: 77 Gif at ieg jdelig, maa dig tachnemmelig, din lof og ære siunge, med hierte, mund og tunge, med mange her tillige, siden i Himmerige. SIDE: 78 Tachsigelse effter Sygdom. Siungis som: Haleluja Vor Herre. Opløfft min siæl din stemme, Guds godhed at forfremme, med lof og tach som sømmer, og hans nafn vidt berømmer. Gud Herren ieg bør prise, ald ære ham bevise, for hand mig som en Fader, j døden ej forlader. Wel hafver hand mig slaged, og nogen tid hart plaged med kors og sygdoms smerte, som gick mig nær til hierte. Da hand lod mig det lenge til yderste betrenge, at øyen maatte rinde med taare ned paa kinde. SIDE: 79 Og lod mig offte raabe, og tit forgiefvis haabe, saasom ieg ingen lunde af hannem hielpis kunde. Dog som ald hielp var ude, lod Herren strax paabiude, min sygdom sig at stille, effter hans naadig ville. Og sig allmegtig viiste, der hielpe kand paa sidste, naar ingen veed at raade, dem som er sted i vaade. Alt dette skal mig lære, min Gud at gifve ære, som hierted undertvinger, hvor af ald synd udspringer. Som korsed til den ende, os skicker tit til hænde, at vj fra synd skal vende, og Gud for alting kiende. SIDE: 80 At vj for Gud schal træde, vor ondschab at begræde, at wj kand naade fange, og salighed erlange. Og mens vj her i lifve, skal end en tid lang blifve, wort lefned saa fremdrage, at Herren det behage. O Gud som min elende, udførde til god ende, som mig gaf magt og styrcke, lær mig dig ret at dyrcke. Lær mig dig ret at tiene med mund og hierted reene, at alle mine lemmer, aldrig din lof forglemmer. Lad siæl og aand tillige, der effter hefftig fige, din pris her at udsige, siden i himmerige. SIDE: 81 En synderis Klagemaal. Siungis som: Christus self af Himme [rig] . Jeg en fattig synder er ach disver! dig fortørned Gud min Herr' ofver maade, gif mig naade, Jesu lill wær mig mild ansee min baade. Ach! ieg jamre maa min sag, nat og dag at ieg ganske din behag, nu saa jlde mon forspilde dig imod ej giort bod, o lifsens kilde. Wil du gaa til doms med mig! sandelig jeg bestaar ret armelig, synder mine ævig pine, uden tvil dømmer til, noch domme dine. SIDE: 82 Herre Gud til min forsvar vær nu snar mod den nød mig rammed har, som en fange er ieg bange meegen synd, fuul som dynd mon jeg begange. Hvilcked mig nu plager hart ja med fart kommen udaf syndsens art, den medføde mig mon døde, uden saa Herren maa den legge øde. Der for alle som min siæl under vel øndscher med mig arme træl wærer reede Gud at bede, nu først her siden der om trøst og glæde. Siden naar ieg skal her fra Herre da mig i glemme iche slae i de dage at jndtage riged dit, huor ieg frit med lyst vil drage. SIDE: 83 Settis skal med stemme sterch der i Verch dit nafns ære skiønt og kiert ieg vil siunge med min tunge ligervijs Herren pris, ey meent af lunge. Hellig Herre Zebaoth Gud mit slott du beviser mig alt gott ieg forventer du mig henter hiem til dig huor du mig stor fryd indprenter. Jblant engle-herre fiin broder min wil ieg være tiener din lysten hafve af din gafve du os all til gefall mon vel til lafve. Jeg dig beder Gud min Herr' at du er hos os udj werden her fra ald fare at bevare at ieg ej paa min vej skal her forfare. SIDE: 84 O min Gud du mig bønhør og fuld giør det som ieg for dig fremfør det kand være, dig til ære, mig til gafn j min hafvn lyst at formeere. SIDE: 85 En Morgen sang. Siungis som: Till brudeseng gaar vi nu: Af Christalin skiøn himmel fiin frembryder klare dag paa Firmament er liused tent med største velbehag nu solen har sit ansigt klar af windu' ragt os ud den natt saa sort er svunden bort lof skie dig ævig Gud. Nu prectelig nu megtelig paa høye himmels lofft den klare soel gaar af sin stoel opbundet har sin hofft hun reiser hen paa himmelen med glimrend flammers blus os gifver hun sit deilig siun med himmelsk skinnend lius. SIDE: 86 Nu alle diur i sin natur sig fryder inderlig at mørche natt er svunden brat de herlig glæder sig den nattergal i dyben dal for kynder Herrens priis de stær saa smaa hos rinden aa gi'r af Guds lof bevis. Af lerchen lill, den Herre mild faar priis i høyen skye, naar hun med sang og liflig klang mod lufften mon opflye de fugler schiøn, paa træer grøn, j blomstrend egn og skofv om morgenstund i fryde-lund udsiunger Herrens lof. Er ieg ej noch forpligted ock, o himmels søde skat at lofve dig io visßelig som mig denne nat fra nøden svar bevared har ved dine engle sterch fra ildebrand, fra tyve hand fra Satans listig werch. SIDE: 87 Ret roeligen fortroligen jeg under wingen din har sofved søtt og saare bløtt, o kiærist Jesu min, mod fienden styg din wognborg tryg har du mig skandset om jeg tacher vist dig Jesu Christ min naadig Herre from. Jeg frisk og sund paa denne stund kand af mit leje staa naar mangen en med siugdoms meen paa sotseng ligge maa om ieg ej det betengte rett huor naadig Gud du est en daare var ieg aabenbar en utachnemlig giest. Christ der for nu af hiert' og hue er nu min lof bereed, som er min trøst og hiertens løst min glæde, fryd og fred Immanuel, min lille siæl skal stedse lofve dig, o Zebaoth! mit faste slott som saa bevare mig. SIDE: 88 Holt ofver mig saa tryggelig o Gud i denne dag din høyre arm, fra sorg og harm fra waade mig unddrag, o frelsermand! din sterche haand paa rette stj og wej ledsage mig at ieg fra dig o Gud vildfaris ej. Slaae Herre from en Wognborg om mit gandske huus og hiem og hafv det alt i din gevalt i trolig skydtz det giem, fra jlden rød, fra vandetz nød min bolig Gud beskyt din engle kier, sig hos mig nær j kierlighed indflytt. Din aand saa glad regiere lad mit hierte hu og sind fra synd og last, o Gud trofast, bevar din tiener jnd, udj mit kald min tanche ald og alle gierninger sig styre hen til dig alleen min naadig Jesu kier. SIDE: 89 At om ieg gaar heller ieg staar j hvad ieg giøre maa, jeg som henrygt i Herrens frygt kand stedse tenche paa dig Jesu sød, som korsens død for synden min har lid og mig [til] trøst, dit blod udøst huor ved ieg er befried. Toe mig snee hvid, o Jesu blid med dit rødrosens blod og giør mig reen af syndsens meen fra hofvid-top til fod, din torne krantz min kronis glantz min siælis pragt og pral, din vunder rød min salfve sød som mig helbrede schall. Eja eja! Hvad heller da ieg lefver eller døer saa est du min og ieg er din, jeg, Jesu, dig tilhøer, fra denne øe, naar ieg skal døe, ieg farer med dig hiem saa saare glad til Davids stad det nye Ierusalem. SIDE: 90 Ret derfor nu af frejdig hue anfanger ieg mit verch j denne dag gi'r Gud min sag som er min klippe sterch Gud benedid min driff med flid det mig kandskie til gafn min Herre kier til lof alt vær Amen j Jesu nafn. SIDE: 91 En Aften Sang. Siungis som: Huad min Gud vil det skier. Jeg søger hafn i Jesu nafn til sengen la'r ieg stande, tj dagen klar bortviget har og natten er paa haande den glimrend soel en anden poel i fremmed land besøger og natten sort jo meere fort hos os sit mørch forøger. O Herre kier, du lofved vær, for dine naadis gafver som mig i dag fra sorg og plag' saa vel beskytted hafver som mig fra nød og ald anstød har frelst ved engle dine fra Satans wold saa mange fold og fra den ævig pine. SIDE: 92 Hvor naadefuld trofast og huld est du o Jesu blide som mig saa vel til lif og siæl har frelst fra ængstis qvide, og hafver mig saa naadelig af jdel blotte naade beskiermed fast fra Satans last og fra mørchhedsens vaade. Ach milde Gud! imod dit bud huad ieg har brudt saa jlde lidt eller stort huad ieg har giort tilgif mig Herre milde forlad mig det, gach ej i rett jeg er en synder arme o Herre from afvend din dom, dig ofver mig forbarme. Naar ieg min feil i lofvens speil, af ungdom op beskuer for vreden din, o Herre min, ieg befver fast og gruer dog er min trøst i ald min brøst at du o milde Fader for Jesu død og saar saa rød ald synd mig slet forlader. SIDE: 93 Min hiertens such o Gud indluch inden din naadis døre, jeg bancher paa trøst lad mig faa af naade mig bønhøre, o Fader tryg, kast bag din ryg all mine synder mange j hafved ned din miskundhed lad mig o Gud erlange. Er ieg belatt med synd og matt af ondskabs tunge byrde da veed ieg at min himle-skatt du Jesu est min hyrde, som ieg dit faar, ved dine saar saa dyrt har ransonerit fra Herrens dom og vrede grom at ieg er libererit. Christ nu derfor med modig taar, wil ieg din fødder væde og med mit haar din blodig saar af tørre med stor glæde jeg øndske vill en springe-kild' min øyne maatte være at ieg med graad din gunst og naad' o Herre kand begiere. SIDE: 94 Her stunder brat til mørke nat min lemmer ere trætte Gud ofver mig saa tryggelig sin trolig skiltvagt sætte, din engle klar lad mig bevar naar ieg mon rolig sofve, at Satan seg med list og svig mod mig tør inted vofve. Ej nogen nød, o Jesu sød, lad mig i nat tilkomme fra phantasi og spøgerj bevar mig Herre fromme mit hiertis huus o Gud oplius som er min siælis størcke forskrechelse lad ej sig tee i denne natt hin mørche. Lad drømme slem ej komme frem, der mig skall vel forskreche og med fortræd af rolighed mig sørgelig opvecke din engle bold med sterche skiold lad mig beskytte trolig de ligesaa bevare maa mit ganske huus og bolig. SIDE: 95 Bliv hos mig nær, o Herre kier! med dine naadis vinger tj aften sild nu stunder til og natte-klochen klinger, mit hiertis schrin, o Jesu min wilt du nu indlosßere tj naar ieg dig har fast hos mig hvo kand imod mig være. Om du i nat vil komme brat med dommens tid og stunde da Jesu blid en naadig tid mig mildelig forunde at ieg behent saa vel antendt kand troens lamper hafve og dig at see j skyerne der til vill ieg mig lafve. Rett sicherlig til sengen mig, ieg rolig vil nu føye min wegter vær, o Jesu kiær, holt ofver mig dit øye min venner ald ieg dig befall o Gud til troer hænde bevar og dem fra vaade slem fra nød og ald elende. SIDE: 96 Gif dig min siæl tilfreds saa vel tj Gud schal dig bevare mit hierte lill, ach sof nu still, og frygt for ingen fare o frelsermand din høyre haand beskierm os alle sammen Gud naade gifv og hos os bliv god natt i Guds nafn Amen. SIDE: 97 Naar ieg ichun hafver dig, da skiøtter ieg inted efter himmel og jord, der som mit liv og siæl end vansmectis, saa est du dog Gud altid mit hiertis trøst og min deel. [Salme 73, 25-26] . Eya min himmelske pregtigste gafve o min høylofved Ene siælens trøst naar ieg i hierted kun dig monne hafve, da finder ieg min høy-fornøyed løst, naar ieg Jesu lill hafver kun dig, for all lychsalig ieg skatterer mig paa jorderig. Lad ickun himmel i støcher da brøste, ret som det klare Christaline glatz, min siæl i Herren sig dog schal forløste, betee schal hierted sig dog heel curatz. Hvad actis himmelens befestning stoer naar du o Jesu i mit hierte boer, som ieg vist troer. SIDE: 98 Jeg firmamented ret stort icke acter, naar Jesu du est min og jeg er din langt meer Guds naade ieg høylig betragter, hvis sødhed hviler i mit hiertis skrin, om soel, planeter end svinde maa Christus min klippe fast schal stadig staa og ej forgaa. See! er ej himmelen, Herre, dit sæde? din schiøn og kongelig prægtige stoel, paa jordens schammel saa monne du træde der grønis frydelig alt ved din soel, om baade himmel og jord schiønt forgaar, det acter ieg forvist ej ved et haar, thj Gud bestaar. Ach Herre Jesu! naar ieg dig mon eye, jeg da for alle saa saare er riig, tj ofver alting i verden mon veye, Christe barmhiertighed usigelig, dit søde ord o Gud, ret aabenbar, som er mit himmels lius og løcte klar, naar ieg kun har. Beholde maa vel de pregtig førstinde [r] , all verdens hærlighed og store løst, det som en schygge dog snarlig forsvinder, men du o Jesu lill er all min trøst, hvad schiøtter ieg dog om det røde guld, naar ieg kun hafver dig min frelser huld, saa naade fuld. SIDE: 99 Ey mig det kunde paa jorden dog bade om ieg end hafde den gansche verden vid og jeg dog schulde tage største skade, oppaa min fattig siæl til ævig tid ieg ej saa daarlig er, min Gud ack ney det verdsens skiøn og sminched contrafey, jeg schiøtter ej. Trodtz alt det, som udj verden mon være jeg ichun holder det for idel støv all verdsens korte forfængelig ære hensvinder som et lidet aspe-løf men Guds u-sigelig naade og gunst at hafve sicherlig det er stor kunst og ej omsunst. Eya! Lad andre noch rigdom beholde men see: at ieg er nochsom riig i Gud som mig de skiønne klenodier bolde, forærer som sin lille kiere brud. Perler, demanter og rubiner kiøn, himmelsche dejlige smaragder grøn, liflig og skiøn. Ret saa lad himmel og alle planeter samt den klar skinnend' firmamentes pragt, med sine prectig og skiøn qvaliteter, blifve til støv igien og aske lagt tj see hvad schiøtter ieg den himmel blaa? naar ieg dig Jesu ickun hafve maa og naade faa. SIDE: 100 Jordens høypregtige, pral, pragt og brammen som idel aske ieg kun skiøtter slett tj udj støf det maa suinde altsammen, der fore ieg slet inted agter det naar ieg kun hafver dig min Jesu kier blant alle ieg forvist lycksalig er, paa jorden her. Christe Guds elschelig hvor stor er din naade hvor sød og yndelig er din præsentz, hvor ved ieg fryder mig saa ofvermaade, med hiertens jnderligste reverentz, din kierlighed, o Gud, foruden svig, hafver i trofasthed, saa hiertelig betaged mig. Hierted det brender af kierligheds flamme til dig min himmels ven o Jesu sød det vill du Herre i naade annamme og kierlig omfafne udj dit skiød vor kierlighed o Gud beseigle fast, og det tre enige sterch himmels bast, nu er omkast. See! om min siæl i mig skulle vansmegte, og mine been schuld' end fortørres hen, og mig end svaghed den schulde anfegte, o saa est du Herre min trofaste ven som mig helbrede kand i ald min brøst, og mig opfylde med din søde trøst, glæde og løst. SIDE: 101 Der som med svagheds hart trengende byrde mit lif end schulde være hart belatt, saa est du Jesu min saligheds hyrde, min enist klippe sterch og høye skatt som med dit røde rosens farfved blod, forfrische kand mit legem, siæl og mod, fra top til fod. Aldrig i verden mig noged kand hænde saa lenge ieg er paa denne ßyndig øe som mig ifra dig, min Herre kand vende ja om endschiønt ieg end her schulde døe lefver, da lefver ieg udj min Gud, døer ieg, da bæris ieg af døren ud en Christj brud. Till dine vunder og blodige smerte o Jesu min trofaste klippe sød, nu sig fortrolig hen føyer mit hierte, j mod gang, medgang, ja j lif og død jeg varter efter dig min Gud med flid, ieg venter Jesu din forløsnings tid, o Herre blid. Er ieg da Herre, din troe tiener-jnde, og du igien min naadig herre from, lad mig usigelig trøst hos dig finde min loed, min deel, min enist eyedom, min høyest gode est Gud Zebaoth, min siælis ancher og trygge slot trofast og gott. SIDE: 102 Ret udj aanden vil ieg dig forvente med troens lampe antendt stadelig, at du, o Jesu, mig snarlig vil hendte, til frydens Paradis saa gladelig, hvor vj hin anden ret om fafvne schall j den schiøn himmelske glimrende sall til velgefall. SIDE: 103 Saa gik Jesus ud og bar torne-kronen og purpurklædet, og hand siger til dennem: See hvilcked menniske. [Joh. 19, 5] . Siungis som: Schal da et edelt og ærekiert hierte etc. Modige taarer giør kinderne bleege, falder mit hierte forbitter og salt, at ieg schal schue min himmelsche leege, jlde medhandlet i saadant gestalt, med spot og spee paa korsens træ hengde som til et vidunder at see, ach ach det maa til hierte gaa om hierted var end af klipper hin graa. Ach Herre Jesu! hvad har du dog handlet? pregtige hyrde hvad har du og giort? hva er din schickelse saadan forvandlet: hvj er dit ansigt af angist saa sort: ach sig dog mig hvj mon de dig, saadan tilreede med raabende schrig hvad er din sag at saadan plag, skulde dig skienckis med bitterlig klag. SIDE: 104 Rettelig naar ieg nu sagen betragter finder ieg Herre u-schyldighed din, ofver dig føris u-schyldige klagter, men naar ieg seer til misgierningen min da vißelig findis hos mig, skylden, men iche o Herre hos dig, tj j din mund ej nogenlund, fundet var svig eller falske paafund. Guds ævige søn udaf himmelens trone varst du o Jesu min frelsere huld, maatte dog bære en tidsel-fuld krone for mig som var af misgierninger fuld, for dømt ieg vaar men du udstaar, Jesu, de smertelig vunder og saar, Guds bud ieg brød du Jesu sød, gaf dig i korsens forsmedelig død. Refset est du som en mordere gromme, gifved i jødernis skendige vold, høre du maatt' uretmesßige domme dog du varst himmelens konning saa bold maa mand ej det foruden rett, at du som dømmeren self hafver sætt, nu dømmes self for dom maa skelf' og blod udgyde som strømme i elf. SIDE: 105 Er det dog iche forskrechligt at høre? at den for hvilchen self englene maa sine u-reenheds bekiendelse giøre, saa nu for syndige dommere staae det jødisch pack med løgn og snach som dig tillagde ald lyde og lack, o frelser mand din qval for sand vden forschrechels betenchis ej kand. Trengsel og fengsel saa maatte du taale Guds ævig, himmelsche, helligste søn, druche den bitterheds vrede fuld schaale for det forsømmelig mennischens kiøn det var ej noch den jordisch flock, spotted dig Herre, men røfveren ock den samme tid hang hos din sid' dig fast vanæret o Herre saa blid. Ej var det ogsaa din ringeste smerte at din discipel, o frelsere god, lod ud af Satan forføre sit hierte, og saa forraadde u-schyldigste blod, kyste din mund med underfund, gick og hengde sig paa samme stund og drog saa bort med Satan fort, giennem den gloende helfvedis port. SIDE: 106 Ja du self korset og maatte nu bære, hen til det skreckelig Golgatha sted, der schulde pinen o himmelsche Herre angaa med største fortrædelighed blant tørre been o frelser reen var end mit hierte en diamant-steen da maa det nu briste j tu, naar ieg din smerte her monne beschu'. Endog Pilatus self frilig bekiender, at du, o Jesu u-skyldig nu vaar, toer hand i vand sine syndige hender og j domhuuset til lofven indgaar der fælder dom skrechlig og grom, at de til døde schuld' bringe dig om men Barabas den morder qvas løsis nu af de misdederis plas. Nøgen til korsed saa maatte du træde og om din kiortel de kastede lodt hengde saa paa dig et purpur-rød klæde giorde dig største forhaanels' og spott de pidsche tog der med dig slog Herre! hvad hiertelig sucke du drog der jøder blind saare gesvind, drebte dig Herre med mordische sind. SIDE: 107 Stridsmænd dig sloge og skammelig stytte bunde din hender paa røfver maner og j dit ansigt mon spottelig spøtte, haanhed dig giorde og gruelig ler o du Guds lam, stor spot og scham maatte du taale af jøderne gram hvo der kunde nest dig lemmelest, mente hand giorde ret aller som best. Dine velsignede fødder og hender, blefve til korset og spigrede fast til dig de ædick med jsop opsender driche du maatte for synderis last dit hofved ned med bitterhed maatte du bøye til sidste valet og saa din aand j Herrens haand gifve, omspendet med dødelig baand. Aabned saa blef din u-skyldige side, af det forgifftig hiert-klemmende spiud ach! hvilchen hiertelig angist og qvide, blodet hin røde med vandet rand ud, o bitter mord paa Herrens jord da blef fuldkommed propheternis ord at Jesus huld og naade fuld, schulde saa pines og leggis i muld. SIDE: 108 Till din usigelige smerte og pine ret ingen anden aarsag var her, end ichun idel misgierninger mine o allerhelligste frelsere kier! min ondschabs svang den fredag lang har dig bereedet med dødelig tvang min last saa leed med uselhed, har dig saa ynche Jesu til reed. Til dig derfore, o Jesu, ieg sucher, modige taarer ieg dagligen saaer, for dig mit ansigt til jorden jeg bucker, holder ej op, før din naade ieg faar mit hierte er fast døden nær, o Herre mig dog naadig vær, min synd forlad og giør mig glad, for dit uskyldige og blodelig bad. Er mine synder af purpur rød farfved Herre! Giør dennem snee-reene og hvid, lad mig det himmelsche paradis arfve, som du for hverfved o frelsere blid dit blod udøst, som mig forløst, være min glæde og ævige trøst det rosens blod, du flyde lod, aftoe mine synder fra hofved til fod. SIDE: 109 Ret udj aanden saa vil ieg mig glæde, og være frydig i drøfvelse all, tj at vin-persen for mig monne træde, Christus, som [mig] dog omsider vist skall forflytte hen til himmelen o aller kieriste himmelsche ven! kom snart til mig ieg venter dig, drag mig, saa følger ieg dig gladelig. SIDE: 110 Skal da et ypperligt ærekiert hierte, stedse forfølgis af lychen umild? Og udj modgang med angist og smerte øfvis og prøfvis som guldet i jld? schal dyd og kunst saa slet omsonst, sørge! o lyche du svigefuld gunst skal dydig jid møye og flid, spilde saa ilde den dyrebar tid. Hafver da Herren ej alting i hænde er da ej lycken slet under hans magt, eller mon hand ej kand merche og kiende hvem ham ret frycter og holder hans pact at hand den saa steds lâr hen gaa uden ald lyche i verden at faa, saa deris haab, such, bøn og raab, hos ham til førde et klageligt snaab. SIDE: 111 Der hand dog lærer at haabet med alde aldrig schall blifue til schiendsel og spee men at de hannem bestandig paakalde skulde omsider hans frelse vist see, jo vist min siæl, dig ej saa qvell hand det vel mindis og holder alt vel skier det ej her hvad du begier maa du vist troe det dig tienliger er. Hand veed langt bedre alt hvad du behøfver end du det nogen tid udføre kand endog hand noged med hielpen fortøfver og iche straxen frem recher sin haand, men mangen gang ved korsens tvang giør dig sin time og redning saa lang at hierted plat af sucken matt troer, sig at være med alle forlatt. Nej nej hand er jo din kieriste fader der dig i sønnen til arfving har giort og dig ej glemme, om hand lidet lader, som hand ej skiøtter og acter dig stort tj hand jo sver at om end her, nogen slem moder saa haard hierted er, der glemme kand sin lilje vand, slettis du dog aldrig af hans haand. SIDE: 112 Skal du end tiden i armod henslide, og i udlendighed søge dit brød, j din sted fremmede landet beside, og ud af lycken fast sættis paa skiød, j det de naar hvad de paa slaar ja alt det gode som landet formaar, og du med vee, langt fra maa see huor de udj din fortrychelse lee. Da tench din frelser og arm ville være og self forfare hvor verden har spild ja neppe hafde det hand kund' fortære eller og hælde sit hofved snart till David tj aar landflyctig vaar hafde og mangen gang klagelig kaar Joseph blef soldt og sætt i bolt, Gud dem dog begge til ære opholt. Lyster det Herren det er ham kun ringe dig at forfremme og hielpe fra spott, saa deris anslag ej skulde gelinge som dig af hierted ej meener alt gott teer hand dig gunst schal de om sonst dig da forfølge, men ligesom dunst for Herrens vand svinde for sand, naar du schal grønis som palmer i vand. SIDE: 113 Der for lad hver dag sin plage kun hafve og kast din omhue paa Herren kun hen, alting schal hand vel saa lempe og lafve att du schalt fange alt hvad dig beste tien, blif du kun ved arbejd og bed, og for alt, giør dig mod Herren ej vred men glæd opbær hvad hand beskier Guds frøgt med nøysomhed rigdom noch er. Lad Gud din schiebne og lycke kun raade, og ofver den dig ej meged besver alting schal dennem dog vendis tilbaade som hannem frycter og hafver ret kier du en kort tid med Christo liid stride den gode og ønschelig strid saa skal hand dig ævig hos sig ære fuldgiøre foruden all svig. SIDE: 114 Pænitentzis Sang. Af Melodie: Daphnis gick for nogle dage, etc. Jesu du som hafver draged siælen min fra bitter død, og fra Satans mørched taged, ja fra syndsens haarde nød som mig hafver løst af qvide og mig saadant ladet vide, ved dit ord min hiertens løst vær du Gud min søde trøst. Søged hafver du saa trolig de forlored faar saa vild der de jagende u-rolig styrted sig j helfvedtz jld ja du Satan ofvervinder har en hver med bange kinder til ret bedring kaldet saa at ieg til dig komme maa. SIDE: 115 Ack ieg er i synden baaren ack ieg meged mig forseer all min dyd er slet forlaaren min udyd sig schammelig teer hvad ieg tragter, hvad ieg digter det til Guds vanære sigter, lefned mit det finder sig meer og meer u-gudelig. Jeg begræde maa min efne at mig inted gott jboer alt hvad ieg har villet nefne holder ieg min siæl vel for, men see: kiød og blod at tvinge, og det goede at fuldbringe følger iche som det bør, det, ieg iche vill, ieg giør. Vide kand ieg iche Herre alle fejl og brøster min tj min sandtz og sind disverre slet forderft af syndsens pin hierted mit er tret af sorgen o Gud! ondschab min forborgen ack forlad, tilregn ej mig hvad ieg hafver brudt mod dig. SIDE: 116 Du har taged, Jesu fromme, bort min ondskab ved dit blod, lad det Herre, derfor komme, saa ieg blir af sygen god synden min har du bort taget og den fast til korsed slaget Eja! tall dog Jesu min da till mig at ieg er din. Tj at helfvede mig skrecher Satans grumhed ligesaa til ufred i mig opvecker og i strid mig føre maa vil mig snart til af grund bøye Jesu du mig hielp tilføye mit haab est du Herre kier holdt dig ej forborgen meer. Dine rosens saar saa røde nagle-gab, ja død og graf din blod-tersched krop som bløde vende mine plager af din blods sved og rindend' strømme ja og dine smerter ømme, slag og stick u-schyldelig lad o Jesu trøste mig. SIDE: 117 Naar ieg for din dom schal træde som [ieg] iche undfly kand, tag min sag paa dig med glæde o min hierte frelsermand, du alleene kand det giøre at ieg ej den dom schal høre j som staar hos venstre haand, gaar til helveds vee og brand. Du randsager, Gud min smerte Gud du kiender og min nød, der er indted i mit hierte andet end den haarde død, der j derfor sorg mon menge Gud det med sit blod besprenge som udøst paa korsed er gif mig det min Jesu kier. Gud ieg ved, at du vill gifve, min samvittighed god roe, og fuldkommed vist schal blifve dine ord og løffter troe at ret ingen er paa jorden j blandt de fordømtis orden som ret stadig troe paa dig men skal lefve ævig-liig. SIDE: 118 Gud ieg troer, ack hielp mig svage lad mig ej forderfvis slet tj du Herre kand det mage jeg i kamp kand vinde ret, jndted vill ieg derfor grue, jndtil jeg faar dig at skue Jesu effter denne strid sødelig ...... denne tid. SIDE: 119 Een Klage-Vise. Kom Gud og see min modig taare see an mit høyt bedrøfved mod, thi angist mig nu treffer saare af graad forandret er mit blod den grumme død, i fra mit schiød, berøfved har min ven saa sød. Jeg maa vel være som en fange der ene udj mørchhed gaar af sorg er ieg beklemt og bange, hvo leege kand mit hierte-saar tj at min ven tog døden hen, ack ene sidder ieg igien. Ret som ieg tenckte helst [at] lefve med dig min ret udvalde schatt, fra mig du maatte heden svefve jeg som en due blef forlatt, o sorg og pijn o hierte fijn! hvor tung er mig dog schilsmis din. SIDE: 120 Som hiorten fra sin smuche hinde, ved jegers pijl henrøfvis snart, som hyrden fra sin tro hyrdinde bortfalder hastig med en fart, bedrøfvelig saa gaar mig, naar hierte-ven ieg safvner dig. To fugle smaa sidder paa qviste veed ej af skytters falsche svig den ene maa sin mage miste den anden sørge bitterlig jeg mig og saa vel ligne maa, ved en af disbe fugle smaa. J vidue-stand maa ieg nu træde, o Jesu vær mig tro og huld, tj døden har nu ald min glæde henkast til jordens sorte muld, o død du grom! som vandrer om, du røfved har min Herre from. Naar ieg begifver mig till hvile imod den mørche natt saa sort for mig da stander dødsens pijle som tog min ven i fra mig bort av such og graad min seng er vaad for dødsens haarde pijl og braad. SIDE: 121 Af sorrig angist suck og qvale opvogner ieg veemodelig og ingen monne mig husvale o Gud! jeg sucher dybt til dig af synd og brøst bort er min løst, o Herre gif mig dog din trøst. Har jeg dog saa lychsalig vaaren o hierte aller kierist ven, at ieg med dig maatt vorde baaren til jordens sofve-kammer hen hvor gladelig ieg da med dig, j grafven vildet skiule mig. O redelig og kierlig hierte som var mig troe foruden svig du maatte lide dødsens smerte og mig forlade sørgelig o høy fortræd! at kierlighed, ved døden schulde fældes ned. Gid alt det ieg her monne hafve j veyr og vind var fløyen hen at ieg beholde maatt den gafve, som var: min enist hiertens ven jeg var dog vist glad uden list, men nu har ieg min mage mist. SIDE: 122 Ej større sorg kand nogen hænde og udj verden være til end adschilles hierter tvende, som iche gierne skillis vill fra mig est du mit hierte nu, bedrøfved er mit sind og hue. Nu dømmer det j skiøn matroner en hver som hafver mist sin mand, j fromme egte-vid personer som veed af kierlig ægtestand beschuer her hvad sorg ieg bær, alt for min mand saa hiertens kier. Du gaar dog aldrig af min tanche o hierte ven og hulde blod j hvor ieg er, du for mig vancker beængsted er mit sind og mod, o onde tid! schiebne ublid, o død min tyrannij og nijd! O søde ven mit ægte hierte det ene er dog all min trøst mit i min sorg og store smerte at nu din siæl har fryd og lyst i paradis hvor lof og pris gifvis vor Gud, som er all vijs. SIDE: 123 Retfærdighedsens prægtig krone dig skienckis effter himmels skick, for Gud og lammetz naadig throne med ævig himmelsche music, o hierte ven j himmelen, jeg haabis og at komme hen. Paa dig, o Jesu vil ieg haabe, mit i min sorg og store nød til dig ieg suche vil og raabe, du ene est min frelser sød, kom blid til mig ieg følger dig til himmelen saa frydelig. SIDE: 124