Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Ukjent forfatter Om Hammer SIDE: 117 In nomine Iesu Christi. Anno domini M : D : LIII den 22 daug julij paa Hammers gaard, vaare thillstæde hoes Christen Munck samme tid aff Ham- mers capittel hr. Trugels cantor, en mand ved hundrede aar, mester Torbiörn aff Todten, mester Amund Ellingsen aff Hade- land, her Baard Rolffsen aff Stange med flære geistlige mend, dernest Bendt Haar laugmand, Christopher Mogenßen till Vie, SIDE: 118 Hans Kruchou till Thierne, med mange andre, ædele oc w-ædele, item gamble odelßbönder oc andre forstandige mend. Da bleff samme tid alle bispernis böger oc breffue offuerseeit, huilche de haffde med deris egne hender vnderschreffuid, oc fandtz vdi Hammers gaardtz thorn om Hammers kiöbsted oc hendis leylighed, som var giort vdi en bog oc beseylit, oc siden effter kong may befalling bleff neder sendt thill hans naade, huilchen bog Christen Munck lod udi sin egen bog indskriffue, som her effter fölger. SIDE: 119 Om Hammer och Hammers kiöbstadtz bygning, huorledis den vaar skickid oc funderit i gammel dauge, den tid den vaar i sin velmagt, med kiercher, closter, cannichernis residense gaarder, commune oc skole. Om S. Olufs kloster. Det samme closter med sin bygning oc leylighed, med sine frugt hauffuer, eble oc kirsebær hauffuer oc homble hauffuer oc anden herlighed, vaar statteligen noch oc beleyligen fun- derit oc bygd, som vandet Miöss nu haffuer borttagit jorden, den störste part, baade aff hauffuer oc hußetombter med sin storhed, som langt ud til vandet var saare vel foruarit med pæler oc boeluercher, att vandet giorde ingen skade. Men closterit i sig sielff uaar herligt noch bygdt oc beprydet baade jnden oc vden, effter den papistiske viis som den gudz- tienniste thill hörde paa den tid. Vaar vdi chlosterit mange skiönne herrekammer, de haffde oc stuer, baade store oc smaa, som nyttelig vaare paa den tid. Der vaare herlige SIDE: 120 klocher i kierchen, baade thime klocker oc andre, store oc smaa, der vaare herlige böger oc mæsseklæder, med anden herlighed, som for uit er at thale om eller skriffue. Der vaar fra den vesterste gaard oc yderste, som vaar kaldet Canichegaarden, hr. Halffuor Vlffsens, oc jndtill Communit gandske nær huus hos huus, och huer gaard med sin fructhauge oc vrtehauge, indtil Communit oc chlosterit mödte imod, oc huer gaard som canicherne haffde, de vaare med skiönne murede kieldere vnder med huelffning, som endnu er mange aff thill syne. Item vdaff communit oc till domkierchens kierchegaards port kunde mand gaa vnder lucht thag i skolen. Item strax derhoes vaar skolen med skolegaarden, vden for kierchegaarden. Oc hußene aff skolen stod halffparten jnde paa kirckegaardsmuren, oc skollegaarden vden faare, med skiönne kammers oc stuer, oc med muhrede kiellere hoes, oc vaar det saa ordentligen bygt oc skichid, att bispen kunde staa i sitt kammers oc sahl, oc höre der paa, naar som att presterne oc degnerne siunge, enten i chlosteret, kierchen eller skolen. SIDE: 121 Item vdaff Communit oc jnd vdi chlosterit kunde mand gaa vnder lucht tag, item igienem Communit vaar en gang till bispens brygge, med port oc laaser faare. Om Hammers domkierche. Hammers domkierche vaar megit herligen beprydit med ald sin behöring, baade jnden oc vden. Item paa de thou thorn vaar 16 forgylte flöyier med forgylte knapper paa. Item paa det store thorn oc spir var 10 forgylte flöyie med forgylte knapper paa, oc en hane forgylt med 3 forgylte kaars paa. Item kirchen jnden vdi var herligen beprydet med koste- lige formaalning, oc med herlige formalede luchte stole, med dör for en part. Item der vaar it skiönt orgeverch, med megen anden herlighed, med messeklæder oc böger oc ornamenter, som vdi den tid vaar brugelig. Item vdi Hammers store kierchetorn vaar herlige klocher. Item der vaar it herligt zeyierverch med time kloche, som hengde paa gaufflen paa den side till Communit. Vdi lige maade vaar der en liden spihr mitt offuer chorrit, med forgylte flöyer oc knapper, saa at huer en gang at værit blæste nogit hart, kunde mand höre lyden aff alle de flöye. Item der vaar en gang aff kierchen oc jnd paa Hammers gaard, vdaff bispens cappel, som bispens altersteen endnu er thill syne i muhren vdi kierchen. SIDE: 122 Om Hammers kierckegaard. Kierchegaarden vaar herligen opmuerit oc thækkid run- den omkring med röde tagstæne. Det vaar 4 murede porte faare med thagt skruff offuer, med 2 flöye paa huert skruff, saa vel foruarit, at jngen creature kunde komme paa kierche- gaarden, naar som alle kierchegaardz portene vaare tilluchte. Om Hammers gaardtz bygning. Hammers gaardtz thorn vaar muhrit lige jeffn höytt ved det störste thorn paa domkierchen, saa at de kunde staa oc tale med huer andre vdi thornene, naar som de talede noget höytt. Vdi samme Hammers gaardtz thorn haffde værit j gamble dage bryggers, bagers, stegers, en hualffd kielder, med brönd vdi, oc med mange skiönne, nyttelige kammer oc vaaninger. Item jnde paa gaarden vaar thuende store herresaler, den eene offuer den anden, oc med to herre kammers. Item hoes den nederste oc ypperste sahl vaar en gang med for- stuffue, saa at mand kunde gaa i den lille forstuffue, som vinkielderen vaar vnder, oc midt imellem sahlen vaar fadebur med skiönne soffuekammer hoes. Item der vaar neden vnder sahlen tou store kieldere, som mand haffde fetalie udi med ald anden deel, huad som helst mand vilde. Item der vaar byggit mange smucke thræhuus, med fruerstuffue, borge- stuffue, skriffuekammers, giæstekammer oc mange andre nyttelige kammer. Der vaar oc en muhrit badstuffue, oc saa mange vaaninger, thil thusinde mand, om behoff giordis. SIDE: 123 Om Hammers kiöbstad. Först om Chloster strædit. Dett samme Chloster stræde gick rett fremb fra closter kierchegaardens muhr, oc vaar gandsche tett bygd paa baade sider, gaard hoes gaard, med alle de nyttelige huus, som vdi en kiöbstad kunde thienne, oc behouff giordis med deris stuffuer oc kramboder vnder. Item huer gaard vdi det stræde haffde huer sin kaalhauffue, vrterhauffue, eblehauffue, kirsebær haffue, homble hauffue. Sammeledis viste huer sin anpart oc deel, huad som till hans thombt oc gaard laa. Men de som boede paa dette fornembde stræde, de haffde huer sin brygge, söebod med nöster at sette baader vdi, oc vaar dett en saare lystig gade, oc herlig gaardtz rum. Item vdi det stræde vaar meere end 200 gaarder, som strechte sig langt omkring Hagebeck imod Hoelset, oc vaar Hagebeck paa den tid en god oc nyttelig beck for mange gader, baade thuer- gader oc langstræder, som de haffde giort med render oc graffuer, saa att dem fattedis icke vand nogen thid, huer- chen vinter eller sommer. Item alle Hammers byes fiskere boede alle ved siöen, som strachte sig fra Hagebeck oc vd till Aspeholmen, gaard SIDE: 124 hoes gaard, der haffde de sin handel oc beskie[d]en. Item thill fisketorffued, som den brede fiskesteen endnu ligger, did skulle alle byens fiskere före de fiske, som leffuende vaare, at selge, men de döde skulle de sielff beholde. Item vdaff fornembde Chloster stræde gick vell 15 tuer- gader op vdi Grönne gade, saa de haffde alle sammen sin beskiæden oc deel, baade med thombter oc gaardtzrum, med deris frugthauffuer oc gaardtz beskiæden, som nogen aff dennem paa langstræden boede vdi allehaande vilkaar, oc vaar alting ordentlig oc vell skicked, saa at den eene haffde saa uell som den anden vdi alle maader. Om den Grönne gade. Den samme fornembde Grönne gade begyndtis paa det thorg ved biskobpsgaardens abelhauffue, som laa midt for Hammers gaardtz port, der nest vdenfaare vaar bispens homble- gaard. Dette stræde det strechte sig langt omkring Kors- kierchen, oc til Österlöchen, siden fra Österlöchen och langt omkring Grönbechken. De folch som boede der paa denne for lange gade, de haffue ocsaa sin beskien och herlighed ligesom de andre. Gick der ocsaa fra denne Grönnegade mange thuergader, oc vaare saa ordentlig bygd, at mand kunde gaa til oc fra hinanden giennem staden. Om Kaarskierchen. Denne samme kaarskierche vaar opmuhrit aff röd tegel- SIDE: 125 steen, oc vaar herligen beprydett med sine ornamenter baade jnden oc vden, med all huis handell som hende burde effter den skick som paa den tid vaar brugelig i paffue- dömmit, med alle de ornamenter som der till hörde, med seyier verch oc time klocke. Oc laa der en skiön gaard hos Kaarskierchen, som her Trugels Cantor till hörde. Om biskobps stræde. Det samme for biskobps stræde begyndte ved Stall- gaarden, som den endnu er, oc ende neder derfra som almand veyien löber, oc till Furubergit. Der boede allehaande slags embidtz folch, som nogen kunde tencke eller neffne, eller haffue behoff at bruge, som vaar theygelbrendere, steenhuggere, hattemagere, plattenslagere, muhremestere, kierchebyggere, skreddere, skomagere, kleinsmed, groffsmid, kniffsmede, guldsmede, skindere, buntmagere, oc verckmestere, som giorde hornarmbörste, med mange andre slaugs embidtz- mend. Item de folch, som boede paa det stræde, de SIDE: 126 de haffde ocsaa ald deris beskiæden deel oc handell med ald den herlighed som de andre byens jndvaanere, saa megit som de for deris embedtz skyld kunde haffue raad till att bruge, sig till gode. Dette vaar ocsaa it langt stræde, oc vaar bygd gaard hoes gaard, paa begge sider fra Stallgaarden oc imod Furubergit, som skreffuid stander, oc vaar der icke megit aff Hammers hauffuer paa nogen side, som duede att bruge, at de jo vaar paa den tid brugt till Hammers byes nytte. Item vdi lige maade gich oc mange tuergader aff denne for lange gade, som oc haffde deris beskieden deel oc herlighed vdi allehaande maader, som de andre byens jnd- vaanere. Oc den beck som löber aff Kolkind oc vdi Miöss, vaar ocsaa giort med render, saa at mange haffde gaffn deraff, de som boede i byen. Item vdi fornembde Hammers by och stad der boede paa den tid saa kostelige embidtzmend, huilcke vdi de dage icke fandtes nogen steds her udi Norgis kongerige bedre eller ypper- mere paa deris embeds veigne, end som de vaare, efftersom deris rychte gick, oc fandtis beskreffuen effter bisperne i Hammer i deris böger, thill en ihukommelse effter deris dage. Item alle biskobps fiskerne de boede oc haffde deris væsen ved et berg, som kaldis Giederyggen, oc bispernis slagterboed vaar. Item fandtz der oc beskreffuen vdi bispernis böger, vdi kong Haagens tid anno domini MCCC, da stod Hammers by SIDE: 127 i sin ypperste floer oc vdi velmagt, oc fandtes der da atten hundrede verachtige mend, som boede paa den tid i Hammers by, oc naar som kongen eller hans ombudtzmand vilde holde munstring i Hammers by en gang huert aar, da bleff Hammers borgere skifft i 2 parter, huer part haffde sin fænniche med Norgis kongens hoffarffue, som vaar blaa oc guel. Fremdeles forfaredis ocsaa aff bispernis böger, at siden den store mandedöde vaar, er Hammers kiöbstad med sin her- lighed megit bleffuen formindskid, oc siden tid effter tid er Opslo by megit bleffuen formeerit oc kommen till vellmagt oc sin rette brug, som vell er (:Gud skie loff:), saa thabte Hammers borger. Item fandtis der vdi bisp Siffuordtz böger, at vdi hans tid vaar nihundrede gerystige oc verachtige mend vdi Hammer, men der fandtz 3000 voxne folch aff allehaande slags, baade piger oc drenger som ginge till sacramente om paasken, foruden quinder oc börn oc andre vanföre folch, som icke kunde komme til kierchen for deris skröbelighedtz schyld. Om s. Jörgens kierche. Denne samme sancte Jörgens kiercke, det var en træ- kiercke, oc stod hæden ved Hagebeck, oc var vel stafferit SIDE: 128 baade jnden oc vden, med alle sine ornamenter, som en kiercke burde at haffue effter den catholiske viß och skick. Item naar som helst nogen höyie fester vaar for hender, enten paaskedaug, juell eller pintzdaug, eller andre höytide- lige dauge, som vdi det blinde papisteri vaare paalagde, da vaar slig skick at der skulle först ringis vdi domkiercken, dernest i chlosterit, dernest i kaarskiercken, oc allersidst i s: Jörgens kiercke. Naar som helst at de saa haffde ringet, siden derefter skulle de ringe oc kime huer som de mest kunde, dog skulle de skicke sig i den maade, ligesom udi domkiercken, oc icke lenger. Item naar som det var blidt oc stille ver, da kunde mand höre lang vei til land, oc de som reede omkring Hammers kircke eller kiöbstad, da maatte mand höre, naar som at presten oc degnene siunge i kier- cken, oc orgeverkernis lyd hördis, at den som icke haffde it steenhierte maatte græde aff glæde for Guds v-sigelige naade oc miskund imod mennisken oc for Guds hellige ord oc de deylige psalmer som de hörde siunge der. Om regentere i Hammer. Vdi Hammers kiöbstad vaar ingen borgemestere, som regiærede byens almue, vden laugmanden med byfogden, raad- mend med laugrettismend. Byfougden haffde paa den tid 3 rendere, som mand kaller stadtz tienere eller bysuender, at nor som helst en aandelig eller verdslig öffrighet ville SIDE: 129 haffue nogit at bestille, eller giffue meenigheden til kiende, da ginge alle 3 stadtztiennere huer med sit verge oc kaabber- horn, blæste og bad dennem komme til raadstuffuen, oc höre öffrighedens meening och villie, da viste huer stadtztiener sin beskieden huor langt hand skulle gaa oc huor mange stræder som hand burde sit embede forrette. Om raadstuffuen. Deris raadstuffue var paa thorgit vden for closters kierchegaard, nest op till, oc hengde der paa raadstuen 80 kaabber spande sterckeligen giort, for jld skyld at udslucke, oc lod de holde vact baade vinter oc sommer. Om Hammers kiöbstadtz vaaben. Hammers vaaben det var en vhrhane med udslagen vinger vdi toppen paa it grönt furutræ, oc stod samme deris stadtz vaaben vdgraffuen offuer raadstue dörren, oc der- nest stod en stor steen, huilcken stod vden for raadstuen med stadtz vaaben vdhuggen, oc med gamble rune bog- staffuer paa. Oc var det gandske saare lystigt om sommeren, naar mand rodde omkring Hammers bye, thi alle vrter oc alle træ de gaff slig herlig lucht fra sig. Oc pille- grimmene som fore till Rom, oc den hellige graff, oc igiennem mange stæder oc lande, der giorde de deris yderste SIDE: 130 flid till, at huilcke som kunde före hid med sig paa hiem- reysen till deris fæderne land de herligste velluchtende vrtefröd eller træ, de var kieriste kommen, oc els[k]te de megit vdj Hammer it slaugs træ, kaldis engelthorn i de dauge, som oc gaff en herlig lucht ifra sig. Om podemestere i Hammers by. Der var vdi Hammers by paa den tid podemestere, bispen haffde sin podemester, oc borgerne vdj Hammers by haffde oc sine, som intet andet thoge sig forre at fortiene deris föde medt. Om mostpersere. Vdi lige maade haffde bispen oc sin mostpersere, som beridde aarligen for hannem sin most oc kirseber dranch, disligiste haffde ocsaa Hammers borgere sine mostpersere som beredde for dennem deris most oc kirseber dranch, oc deris bryggere, som bryggit for dennem gandske aarit igiennem, oc var der noch i de dage offuerflödig paa alt huis deel som gaat var, baade sommer oc vinter, oc vaar noch at selge altid, saa at huilcke som haffde lyst till at kiöbe kunde faa huad som dennem lystede. Om kiöbmender i Hammers by. Vdi Hammers by vaare besynderlige kiöbmend, som förde med deris jachter oc baade, först fra Obpslou med deris heste oc till Stadtzbierg, oc siden fra Stadtzberg oc til SIDE: 131 Edtzvold, fra Edtzvold oc till Hammers by. Bispen haffde be- synderlige sine kiöbmend, Hammers borgere haffde oc sine, som skulle op före huis vare som de haffde behoff, som var salt, miöd oc vin, olie oc vox, flöyiell oc anden silcketöy, som udi de dauge var brugeligt. Mand kunde vdi bisp Siuordtz tid kiöbe den beste allen flöyiell for 8 skilling som mand ville begiere, oc all anden silcketöy kunde mand kiöbe allen for 3 ß, men huor god ald mynten var i de dauge, det maa gud vide. Hammers kiöbstad var begaffuit aff gud med megit gaat udi de dauge, der var skiönne fruchthauffuer med ald den frucht som landtzens leylighet kunde taalle oc for frost haffue fremb- gang, der var homble haffuer, kaal haffuer, eble haffuer, kirseber haffuer, oc anden god frucht som nyttig vaar, oc var det en megit ringe borgere som icke haffde aarligen aff sine fruchthaffuer en halff lest most oc en halff lest kirseber dranch, til sin egen husis behoff at fortære, foruden huis deell som de solde fremmede vden husit, eller oc sende till sine gode venner paa landtzböyden, oc vancked der altid det som got var, oc var der noch udi alle husene, baade udi Hammers by oc paa landtz böigden. Item huilcken som udi de dauge ville holde sine börn till skolle udi Hammers by, da kunde mand faa for 8 skilling kaast it heelt aar till sit barn at holde, mens da töchte dem paa böyden, at giffue vell megit, men der vancked iche mange smaa penge paa den tid, men de gaffue vare for vare. SIDE: 132 Item der var paa alle gader hos en huer mandtz gaardtz port eller dör mahlit med store huide bogstaffuer, paa sorte fiæle, jt tegn for huad hand var for en embidtz- mand, oc huis deell som hand haffde at selge. Om Hammers byes rett. Vdi Hammers by var en streng byeret udi artichle vijs beskreffuen, paa det at alting vdi byen skulle gaa skicke- ligen oc vell till, saa at huilcken som skiede w-ret, den fick ret, men huilcken som giorde w-ret, den fick sin tilbörlige straff, huad heller det var fattig eller rig, höyg eller laug, fremmet eller iche. Om byens fengsell til alle dem som det fortiente. Der var hoes raadstuffuen en daarekiste giort, oc enda it andet fengsel, som de kallede huden eller mörke stuffuen. Huilcken som giorde sig w-nöttig i ord eller gierninger: strax kom stadtztieneren oc fulde hannem hæden udi rolighed, udi sligt fengsell som hand haffde fortient. Item der var Hammers stadtz vaaben vdgraffuid paa alle stadtzens horn, paa suerd, paa klubber, hellebaarder, oc spiud som hengde paa raadstuffuen, oc saa paa de firsindtz tyffue kaabber spand till vaadeild at vdslucke. Om stadtzens breffdragere. Item alle stadtzens breffdragere haffde Hammers byes vaaben paa sig, som var stöbtt af kaabber eller messing, SIDE: 133 det skulle de bære aabenbarlig, vden paa deris klæder syett, paa det mand kunde see huad hand var for en karll. Om Hammers by huor stor den vaar med sine eyendele, fiskeuand oc anden herlighed paa den tid. Item fra Hammers biskobsgaardtz stalgaard, oc siden ende till Furubergit med alle de pladtzer oc eygendeeler, gaarder store oc smaa, de som streckte sig langt ende neder fra Alloers eygedeeler oc ende neder till Flachstad broe, oc siden alt landet som ligger paa den vestre side Flag- stad elff, baade med gaarder oc eygendeeler, stort oc smaatt, vaat oc tört, jntet vndertagendis, oc siden alt jndtill Aspe- holmen oc byens fiskegaarde oc den anden ende aff Hammers by mötte imod, da skulle de alle sammen paa den tid suare till Hammers by rett udi alle maader, baade till geistlig oc verdslig öffrighed. Item kunde mand oc forfare aff bispernis böger, oc breffue som de lode effter sig udi Hammer, att der som nu ere maaser oc gaaremyrer oc slembt v-före, de var paa den tid herlige fiskevand, saa at Hammers borgere oc jndvaanere finge der megen fisk nock till beste, som nochsommelig ochsaa SIDE: 134 bevisis kunde, dersom rigens fiender paa den tid iche haffde op brendt oc forstörret Hammers gaard. Sammeledis kunde mand ocsaa forfare aff bisp Hermands oc bisp Mogensis böger, at udi disse 2 siste bispers tider, som var besiddendis i Hammer, da var der 200 gaarde igien oc 200 borger, dog meste parten embedtzmend, foruden quinder oc börn, som var vell meere end 4 gange saa mange. Vdi lige maade kunde mand ochsaa forfare, at bisperne den ene effter den anden skulle holde konningdommen her udi Norgis rige 100 geruste karle (:om naagen feyde kom paa riget:) aff Hammers biskobpsdömme. Her effter fölger huor mange biskopper som udi Hammer haffuer været besiddendis oc huem der lod först bygge Hammers kiercke, closter, Communet, skolen oc biskobpsgaarden. Adrianus Angelus (!) templi fundatur (!) Roma venit postra (!) profectus creatus est papa. Adrianus Anglus den gode cardinal, hand var den förste som funderede oc lod bygge Hammers domkiercke, hand var kommen fra Rom. Disligiste lod hand ochsaa bygge S: Oluffs SIDE: 135 closter i Hammer. Som hand nu haffde bestillet dette hoes kongen oc hans raad, at komme denne bygning paa gang effter paffuens befalling, oc kongen som da regiærede i Norgis rige med sine rigens raad och gode mend aff adelen oc meenige almuffue i Oplanden haffde loffuid med haand oc mund paa guds oc paffuens veyne at skulle bliffue ferdig giort till guds ære, drog fornembde Adrianus Anglus till paffuen igien i Rom oc bleff saa paffue, thi at den som for hannem regierede var död. Oc som bemelte paffue Adrian var kommen till sit paffuelige regimente i Rom, da sende hand strax till Norgis rige oc mange andre land, oc lod besöge kongerne formedelst sine cardinaler mange gange all den stund der hand leffde, baade til Norgis rige oc mange andre land formedelst sine cardinaler, oc lod forfare om kiercker oc closter oc om religionens handell paa det allerflittigste, oc udi ret sandelighed sende hand steenhuggere oc allehaande em- bidtz mend fra Rom giennem Tydskland oc till Hammer, paa det at Guds tieniste icke skulle forglemmis eller forsömmis. Hammers biskopper som haffuer verit besiddendis der, huer effter an- den, ved nauffn. Arnalder, hand var den aller förste biskobp udi Hammer, hand var kommen fra Grönland effter paffue Adrians befalning oc skriffuelse. SIDE: 136 Ormer, hand var den anden. Regner var den tredie. Tord var den fierde. Iffuer var den fembte. Halffuor var den 6. Poffuel var den 7. Peder, hand var den 8. Gilbert var den 9. Torfind var den 10, bleff fredlös giort udi kong Erichs tidt anno MCCLXXXII. Jorunder, hand var den elleffte. Torsten, hand var den 12, hand var till anno MCC. Ingevalder, hand var den 13, hand var till anno MCCC, vdi kong Haagens tid, da bleff mesten alle de rodde- steder baade paa Næes oc flere steds giffuen vnder Hammer capitel, biskobps stoell, skolle oc commune, oc den tidt stod de vdi deris velmackt, men udi den store manddöd bleffue de öde udaff den aarsage, at der var ingen som dennem kunde besidde, saa slet bleff folcket vddödt, som skiede anno domini MCCCL, oc begyntis her i Norge nativitatis Marie och stod paa till alle helgens tidt. SIDE: 137 Botolphus, hand var den 14 bisp, hand var til anno MCCCXX. Halffuor, hand var den 15, hand var till anno MCCCXXIIII. Hoffuold biskobp, hand var den 16, hand var till anno MCCCLXI. den 17 Magnus, hand var till anno 1406. Anbent biskobp, hand var den 18, hand var till anno MCCCCXXX. Sigvort, hand var den 19, hand var till anno domini MCCCCXXXVIII, hand var föed udi Rommedall paa Hed- marcken aff beste bundefolck, oc döde om sanct: Mickels tidt i Hammer, oc der begraffuidt. Hand var en streng mand, oc straffede haardeligen alle misgierninger, hand gaff slet intet till aff alle dennem som sig forbrödt, udi alle de sager som hannem til komb at söge effter kristen ret. Udi hans tidt kom der megit godtz vnder Hammers biskobps stoell oc commune till forbedring, som hand samblit tilhobe alle steder saa vit som Hammers biskobps dömme sig belanger. SIDE: 138 Biskop Gunder, hand var den 20, hand var til anno 1450. 21 Carl Seigerssen, hand var till anno MCCCCLXXVIII, hand var slodtzherre paa Agershuus, oc prest paa Touten, hans fader hedde her Seiger ridder paa Greffsen, hand fick Touten aff kong Hans med all geistlig oc kongelig rente, oc holt cappelan. Hand bleff död paa slotted, oc bleff fört liig fra slotted oc til Hammer, oc bleff der begraffuen effter hans begiering. Biskop Karl Jensen, hand var den 22, en riddermands mand, hand var till anno M : D : VII. Biskobp Hermand, hand var den 23, hand var till anno M : D : XIII. Biskobp Mogens Lauridtzen, hand var den 24, hand var till anno M : D : XXXV : oc bleff fangen udi Hammer aff her Truitt Vlffstandtt. SIDE: 139 Evangeliske bisper offuor Opsloe och Hammers stichter. 1 Bisp Hans Reff, hand var den aller förste evangeliske biskop, hand fich först Hammers stict till Opsloe stictt, at bestille paa religionens vegne, effter kong: ma: bevilling oc sambtöcke at forrestaa, paa det at alting skulle gaa skicke- ligen oc richtigen till paa lærdommens veigne, Gud till ære. Den anden evangeliske biskop var 2 bisp Anders Madtzen. Dernest komb hederlig oc vellærd mand 3 M: Frans Berg, superintendent offuer Opsloe oc Hammers sticter, hand bleff forskichet her op till Opsloe med hertug Fredrick, der hand bleff hyldet udj Obsloe anno MDXLVIII. 4 dernest kom den hæderlige oc höylerde mand, Mester Jens Nielßen. 5 Dernest kom hæderlig oc höylerd mand, Mester Anders Bentßen. 6 Dernest komb hæderlig oc höylerd mand, Mester Niels Clausen. 7 Dernest komb hæderlig och höylerd mand, Mester Niels Simenßen. SIDE: 140 Naagle jertegen som skiede nogen tid til forn, förend bisp Mogens bleff fangenn. Klockerne alle sammen udj domkiercken ginge om mid- nattz tid udaff sig selff, oc orgeverckit, oc bispen stod op oc saa ud, da var det saa liust i chorit udi domkiercken, lige som det haffde verrit lius dag. Sammeledis ginge oc klockerne udi closterit oc udi kaarskiercken, oc hördis megen spögerj paa bispegaarden om natten, ligesom tou krigsherrer skulle slaais tilsammen paa borregaarden, saa at vecterne deroffuer forferdis, oc en part aff folckene stode op oc viste iche huad paa ferde var, oc folckene bleffue gandske megit vnderlige der ved. Dernest om höy dags tijd beteede sig en gresse- lig stor orm oc forferdelig, som kaldis Siöormen, udi Miöß, som var gandske lang oc meget stor, oc siuntes at naa fra öens landt oc jnd udi Kongsland. Item dernest loed sig tilsiune en suar stor hornit oxße, som gick fra Gille- lund stöde oc jnd paa öyen, oc siuntis at gaa op paa vandit, oc gick saa saare fast, alt ligesom en pijll aff en SIDE: 141 staal bue. Der lod sig tilsiune daug effter daug mange siöorme udj Miöß, som sloge sig udi mange lencker oc buchter, op mod himmelen. Der nest effter kom der en megit gresselig stor orm, som var saa forferdelig till at see, oc löb saa saare hastelig jnd paa itt skiær, neden for den yderste odde uden for Communet. Hans öyen var saa store som it karbond, oc haffde en stor suart mann ligesom en hest, oc hengde ned paa hans hals. Hand laa lenge paa klippen, oc slog sit hoffued mod klippen, oc ville verit udi söen igien, men en udaff bispens karle, en gild voffhals, hand gick till uden bispens vidskab, oc skiöd mange staal bue pijlle udi hans öyen, som hand laa paa klippen. Mange som stode oc saa paa den slemme ting, de leßde oc bad Gud i himmelen, at hand ville skille dem aff mett hannem uden skade, fordi hand var saa megit stor oc slem at see till, formedelst de mange slags farffuer hand haffde paa sig. Denne samme for- bemelte vogehals, hand tog en aff sine stalbröders pille, hannem uvitterligt, oc skiöd end en gang til den slemme gifftige orm, oc schiöd effter hans öyesteen, ligesom tilforne, saa at de kunde see meget grönt töy löbe udaff hans öyen oc hoffued, saa at vandet om hannem der hand laa bleff grönt, oc dreff megit der aff ind paa Hammers land. Men om natten der effter, da gaff gud löcken till, at der komb itt stort regen, oc stormvind, oc værit det vende sig, saa at SIDE: 142 hand dreff jnd paa öens land, oc stod der en svare slem lucht aff ormen. Saa var der en part aff öens folck inde hos bispen, oc spurde hannem om raad, huad som de skulle giöre, at de kunde bliffue aff med den slemme orm, for den onde lucht der stoed aff hannem. Da lod bispen sin befalning udgaa, at de straxen skulle lade frem komme til öen en voxßen mand aff huer gaard, aff Neß oc Suabo oc naagle aff de andre gield, före vnge karle komb ocsaa till öen effter bispens befalning, oc alle hiulpe huer andre at brende op den slemme orm. Saa hugde oc slæbede oc bar huer som mest formaatte, oc kaste usigelige veed paa hannem, oc brende hannem op saa meget som de kunde giöre, eller mueligt kunde verre, oc laa raden aff samme orm i mange aar paa stranden. Oc dereffter komb der nogle tydske mend, som finge loff at tage de beste aff hans been, som de kunde bekomme at arbeide sig till gode, huilcket de finge gott loff till, oc den mindste part aff hans rygbeen kunde neppelig en för karll bære. Oc bleff mange hundrede leß veed forödt paa hannem, förend den slemme onde lucht kunde forgaa. En liden historie om biskop Mogens, der hand bleff fangen i Hammer aff her Truitt Wlffstandt. Som her Truitt Vldstand med sine höffuidtzmend oc krigs- folch udi söen finge visse tiende, at erckebisp Olluff i SIDE: 143 Trundhiemb var römbt att Holland, begaff hand sig strax ufor- töffuit op i landit med fornembde krigsfolch, nogle fennicker sterche. Da kiöbte hand krud oc lodt, med andet meget meere som hand paa den tid behoff haffde, jblant andet da lod hand giöre femb hundrede fyrpille som hand förde met sig til Hammer. Middeler tid kom biskop Mogensis tienere fra Trundhiemb oc sagde hannem at disße fremmede giester var for haanden, oc ville komme til hannem oc vere hans giæst. Da haffde bispen strax ufortöffuit, nat oc daug uspart, sine visse bud ind i Suerrige, till sine venner oc kiöbmend, effter 6000 dalle piller, huilcke dalle pille hand strax bekomb. Item hand lod sine verckmestere giöre en heel hob med horn armbörst, saa store, att ingen dem allene kunde spende, foruden jernpinder, som paa den tid var brugelig, oc lod hand bære alle vecter gangene fulde aff kaste steen, desligeste ocsaa paa Hammers torn. Item lod hand ocsaa neder graffue udi jorden sex hundrede stolper, som var ret skarpe oc sueden udi enden, som stode paa lud hid oc did allevegne omkring Hammers gaard, at huilcken som iche diß bedre tog sig vare, hand kunde snart faa skade, den som var ridende. Som her Truitt kom ner til Hammers gaard, os saa disse stolper saa staaendis, viste hand vell huad det betydde, da loe den gode herre der aff, oc meente at det var bispen en ringe hielp, om paa skulle trenge. Som her Truitt var nu kommen met alt sit medhaffuende krigsfolck till Hammers gaard, oc den berendte effter krigsbrug, oc den leilighed SIDE: 144 beseit, slog hand strax sin leyer och losomente udi Kors- gaarden, oc krigsfolcket tog strax sit logemente alle vegne der omkring i de gamle kiöbstedz gaarder, som de best kunde giöre. Bleff da biskobp Magnus suare forferdit, der hand saa de mange blancke harnisk, oc mange folck, oc meste parten hageskiötter, med dobbelte hager, oc aff stor hastighed begaff hand sig aff bispegaarden, oc ind udi kiercken, oc mente at hand skulle haffue kierckefred. Som bisp Mogens fornam at krigsfolcken var kommen udi kiercken, begaff hand sig ind paa slotted igien. Saa skreff her Truitt bispen venligen till med saadan beskien, at hand ville lyde hannem ad oc godvilligen giffue sig fangen, vden videre v-mage oc bekostning, oc blods udgydelse paa baade sider. Gich der mange breff oc bud imellem dennem. Dernest som her Truitt oc bispen nogle dauge haffde set fred oc stilstand paa baade sider, men paa det sidste komb her Truitt och bispen eene to tillsammen, oc haffde mundtlig samptalle med huerandre udj venlighed, saa gaff her Truitt bispen 3 dage frist att beraade sig udj, oc meente h: Truitt oc hans krigs- folck, at dersom bispen iche med gode ville giffue sig fangen, da ville de brende Hammers gaard offuer hans houffuit, med en föye vmage oc ringe bekaastning, baade hannem oc hans tienere till ingen baade. Paa den tredie dag som klocken var udi closterit imellem 7 och 8, kom bisp Mogens vdgangendis med alt sit folck till her Truitt, huer mett en huidt kiep udi sin haand, men förend som bispen kom udaff porten, lod hand sitt krigsfolck beskiche paa baade sider, mand hoes mand indtill Kaarsgaarden, som her Truitz losomente var. Saa bleff her Truitt oc bispen saa SIDE: 145 foreenett met huer andre, at her Truitt oc bispen huer met 3 personer skulle fölgis att ind paa Hammers gaard. Der- nest som de haffde baade tilsammen seett all leilighed inde paa gaarden, huad som der var till beste, da gick her Truitt til porten, oc talled till leutenant, oc bad hannem fremb kalde alt sit krigsfolck, desligeste ocsaa bispens tienistfolck oc embidtzmend, brygger, bager, kock, kiældersuæn, oc andre som nyttige vare att bruge. Dennem tog her Truitt i tieniste, saa att huer skulle tage vare paa sitt, ligesom de tilforn haffde giort. Dernest bleff fremb kallen alle bispens hoffmend, som haffde lyst till at tiene for klæder oc penge paa kong: may: veigne, endten paa Hammers gaard, eller fölge hannem till Danmarck, da skulle de raade. Da sagde forbemelte bispens gamle tiener her Truitt sin tro tieniste, oc suor höy- ligen paa huer udj sin sted, huldskab oc troskab paa kongl: may: veigne aff Dannemarck, och den störste part af bispens gamble karle fulde her Truitt med de andre kongl: may: til Danmarck. Siden loed her Truitt Hammers gaard besette med naagle knechte, saa mange som gaarden kunde taalle, och behoff kunde giöris, oc en höffvidsmand ved naffn Tord Rudt, som tilforn haffde kongl: may: breffue paa Hedmarcken oc Österdallen i forlening. Som her Truitt och Tord Rudt haffde annammit Hammers gaard, oc bispen, sammeledis portnöglene, oc andre nögle till de andre huse paa gaarden, dernest loed de opskriffue alt huis der fandtz effter bispen jnven- tarium. Siden dernest antvordet her Truitt her Tord Rudt en jordebog, var paa mange hengende jndsegell neden for, och samme jordebog var paa pergament skreffuen, oc her Truitt oc her Tord Rudt, med mange andre riddermends mend, de loede oc henge deris signeter der neden for forbemelte jorde- bog, paa det at ingen skulle giöre skalchhed eller forandring met hinder i nogen maader, vnder kongl: maytt: hylleste oc v-naade. Naagle dage för her Truitt Vldstand med krigs- folcket vare ferdig till att drage udaff, da loffuit her Truitt SIDE: 146 bisp Mogens paa siell oc salighed, med mund oc haand, i gode folckis paahörelse, att dersom bisp Mogens iche kunde komme offuer eens med kongen, oc Danmarckis raad, at komme udj sin gamble bestilling igien, da skulle hand fly hannem en erlig fengsell oc vnderholdning, till sig oc tou drenger, all sin liffs tid. Det bleff hannem ochsaa holdit, till hans döde daug. Saa tog bispen med sig en dreng, ved naffn Larß Hummer, hand var hoes bispen till hans döde daug, i Anders skouff closter. Som her Truitt oc bispen ginge baade tilsammen, oc som bispen kom till strandbacken, da falder hand paa sine knæe, oc tackit Gud i himmelen, for huer dag hand haffde hafft, dernest böd hand kannickerne oc prester goede natt, dernest böd hand Hammers domkiercke oc closter goed natt, dernest böd hand hoffmend, menige almue, borger oc bönder goede natt, oc bad dennem alle bede gott for sig, oc meente at hand snart ville komme till dem igien, men der hoes saa sigendis: O Gud fader udi himmelen, findes vj icke för, da Gud giffue det vj findis i himmerige. Denne bön bad hand med grædende taare oc sagde, vale, vale, vale.