Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - SIDE: 7 Aulestad 8de juni 1887. Kære, kære Bergliot, da mor læste op af dit brev, at dengang du hørte, jeg måtte frasi mig min digtergage, måtte du gråte i flere timer, da fik du også mig til at gråte. Jeg så dig for mig som når du er bløt og bevæget, og jeg ælsker så hjærtelaget i dig, Bergliot, og jeg skatter så, at du forstår mig. Tak for din sorg, du kan tro, den har gjort mig godt. Jeg måtte gøre min skyldighed; for disse onde mænnesker tænkte likeså meget på at gøre mig skade som Kielland. Jeg liker ikke at bruke ordet "ond"; men her er jeg ganske trygg på det. Og så har både mor og jeg tat stærk del i din rædsel for at bli undersøkt. Vi finner som du, at det er ganske forskrækkeligt. Men når det må til, så må det til. Jeg glæder mig stort til den dag, da både din sunhed SIDE: 8 og dit mot ingen grænse længer kænner; slik var du, før dette begynte, og slik må du bli igæn. Dermed kan du så godt ene den blygsel og forsigtighed, som en ufor- dærvet natur som din har over sit sjæleliv. Du er den af alle vore, som er helest i din natur. Du er derfor også den af dem, jeg kænner mig tryggest på. Prøv nu at ta lære af det sælskab, du er i; de er så be- hærsket i sine følelser og planer; så jævne og gode at leve sammen med. Hils alle på det hjærteligste. Har du husket at be Hegel expedere den buste, Runeberg har sendt til utstillingen i København af mig, til min mor i Kristiania? - Runebergs er nu i Køben- havn for et par dager. De rejser til Fin- land. Her er utroligt dejligt om dagene, slæt ikke så altfor varmt. Har du det godt? Straks du er undersøkt, må du skrive! Husker du den Longworthy-historie, jeg fortalte dere fra England? Om ham, som ægtede en ung pige i Belgien og visste, at kirkelig vielse ikke var nok? Og siden ikke vilde kænnes ved henne? Nuvel, han har nu svaret (han bor i Buenos-Ayres i Sydamerika), SIDE: 9 og svaret knuser ham mere æn noget, som konen selv har sagt eller ført vidner på for retten. For en utsøkt skurk. - Har du læst mit opsæt om Rusland? Ellers skal jeg sende dig det? Nu læser du væl ikke Verdens Gang? Her er brev kommet til dig fra Kø- benhavn; jeg undres, om det ikke er fra lille Høffding? Du burde lage det så, at du kunde være så længe som muligt i Ham- burg for sprogets skyll. Og du skulde egen- lig alt nu lære dig tysk. - Er det ikke mor- somt, at Thommessen har køpt Verdens Gang, så han nu ejer halvparten og to andre vænner hver sin fjærdepart, og nu skal det bli dagblad. - Du vet vel, at de også har tat statsrevisor-posten fra Garborg? Så nu er vi tre norske digtere, som de tar pengerne fra, fordi vi ikke har samme meninger som flertallet. - Ja, lev vel, kære søte Bergliot! Vi vet, du gør os bare ære, hvor du færdes, og at du kommer hjæm til os med fullt hjærte for hjæm og forældre! Din innerlig hengivne væn far. Din Bjørnst. Bj. SIDE: 10 11te december 1887. Kære, kære Bergliot, innerlig tak for brevet, og det, jeg blev gladest over, var naturligvis, at du selv var ved godt mod og trodde på dig selv. Kan du se, jeg hadde ræt, da jeg mente, du måtte bli igæn og føle dig sikkrere i sangen, at det var vejen for dig til at fange trygt, godt mot på. - Ja, jeg blev så glad over dette, at jeg ikke la så megen bræt, som jeg kanske skulde på, at du ikke trives hos din dame. Kære, bryd dig fanden om henne; plager hun dig, æller spiser du dig ikke mæt, så rejser du straks. Du er din egen herre. Det er et bestæmt vilkår forat trives, at man har det godt i sit hjæm, og selv om dit ophold må koste dig meget mere æn nu, så heller det æn at du skal ærgre dig æller betænke dig på at spise dig mæt. Husk nu det! SIDE: 11 Jeg vilde så gærne ha dig hit til denne højskole engang; det er den beste i Norden, og Schrøders' vore vænner fra gammelt. Kære, du skulde se pigerne gymnastisere! Det var noget for dig, noget at bli aldeles frisk på. Men derom en annen gang. Jeg har nu betalt 9,000 kroners gæld og skal betale mere. Så har vi fred. I Kristi- ania til julen (hos Bjørns', som glæder sig rasende), og derefter tilbake til Sverige, og efter al sansynlighed også over til Finland. En svær tournée, en stor, stor anstrængelse, jeg alene ved mors årvåkne pleje kommer over. Dette i al hast. Atter afsted! Din væn far. Hils de ælskelige Heides og Cavlings og Kiellands og Runebergs, tak de siste for brevene! SIDE: 12 Aulestad 6te januar 1888. Kære Bergliot, du skulde se mor dra af- sted med din buste, ut og in, prøvende den paa flere steder og i alle slags lys, så ænne- lig op ad trappen med den, frem til spejlet, der den blir stående en stun, så in til mig for at den ikke skal slås itu. Derfra idag igæn - jeg vet ænnu ikke hvorhen. Antage- lig ænner den foran spejlet på gangen på en særskilt forarbejdet piedestal. - Den er fin, likheten i noget af det åndelige sikert grepet; men det hele likesom gjort mindre; især underpartiet. Men som den er, kunde ingen annen æn en ægte kunstner modellere den. Det er svært morsomt at ha den. Tak ham meget, og innerlig tak til dig, som skænket os den. - Det, du skriver om Arve, fryder os; jeg visste, han blev en stor mæster. Jeg har straks bedt far'en ta et lån op for Arves rægning; det må være så stort som SIDE: 13 gutten ønsker. Om to år må han selv kunne overta det. - Og det glæder mig for hvært brev at læse om, at du har giftet dig med din kunst; at den ene færdighed æfter den andre føder sig ut af din samvittighedsfulle flid i samliv med den. Det er dette tætte samliv, som må til. Og især for dig; ti der ligger ingen, absolut ingen virtuositetens arv i dig. Vor slægt er utenfor den oparbejdede ævne; så at, dersom du når den, da er det alene ved en energi og en flid, som overgik alle andres før dig i slægten. Uten det går det aldeles ikke. Om du nu synger dine fire (eller halvfjærde) år ut, du må bli ved ænda, skal du se. Du må ta det tungt, tomme for tomme, som andre tar let som i lek. For du har intet arvet at bruke som springbræt. At du allerede har nådd så meget, må op- muntre dig til at gå på! Og med samme trofaste forsiktighet; - den må aldrig glæmmes. Ja, jeg er så lykkelig over din fræmgang og din lykke ved at du selv føler den, - ja, det er for tiden det kæreste at tænke på af alt. - Har du læst Darwin 7de og 8de hæfte? Dette er det hærligste i sin art. Tænk, at få se in i værkstedet til en slik SIDE: 14 en foran et så stort værk, som "Arternes op- rinnelse", der har nyskabt mænneskenes tænk- ning. Jeg læser ællers mange herlige ting om dagene. Og så samler jeg folk til højtlæs- ning. - Politiken forarger mig voldsomt; jeg gider intet skrive om den. Men her er gro i luften; der kommer ingen til at rejse afsted med Nordmændene. Din væn far. SIDE: 15 [etter 6/1-1888] tilf. av www.utg Jeg får intet billede af dem, du er i huset hos; jeg må tænke dig i et tomt rum bak lange gardiner og gløder på kaminen, og at bare skygger glider dig forbi. Det vilde være så morsomt, om du også lot mig se mænnesker og høre stæmmer. Vi har det jo nu godt ved at vi har penger til en mængde små og større fornødenheder, som vi før savnede og utsigt til at kunne leve sorgløsere for fræmtiden; men vi tjener jo ikke så meget som det synes. For en mængde mænnesker, vi lærer at kænne og for glæde vi står midt oppe i! Engang, når vi er færdige, skal det bli morsomt at samle. Innerlig kære Bergliot, jeg længes så til at se dig igæn frisk og glad som da du kom fra Danmark. Måtte vi kunne få det så hyggeligt på Aulestad som vi ønsker til sommeren; jeg glæder mig så innerlig til det; men mest til at få være med at SIDE: 16 bryte stejn og dermed få mere jord op. Et steds må familien samles også æfter vore dager, og det blir væl så Aulestad, som vi skal prøve at få i så god stan, at det kan lønne sig for den, som ejer gården. Erling er begejstret for jordbruk, så det ser ut til, at han må kunne løse op- gaven. Vi sitter nu her hos Hedlunds, som ælsker os, og som vi ælsker igæn. Vi har på mange kanter af værden familier, som er vore ånde- lige søsken, og som vi ikke længer kan tænke os skilte ifra; vi må nu og da søke dem. Vi tænker, det skal også bli en god arv for eder at løfte engang, alle disse varme menneskers trofaste hengivenhed. Kærere æn Hedlunds er os, er ingen. Hvor stærkt jeg længes æfter at sitte med min roman igæn; men alt kan ikke gøres samtidig. Måtte jeg nu tjene så godt, at jeg kunde forsvare at køpe Solbakken, så hadde vi et sted for sommergæster og også for Erling, om han fant sig en kone æfter sit be- hag. Så fik vi telefon mællem husene som over til andre, der levde i samfun med os. Jeg vil ha telefon-apparat inført i samlag med SIDE: 17 flere i bygden og sanatoriet utover til Lille- hammer med. Vi kan i vore dager ikke tænke os at leve uten telefon. - Alle dine væn- inner her hilser dig; de spør så æfter din sang; men jeg kan jo ikke stort svare; jeg vet så lite om den, og det gør du vist i grunnen selv også. Så meget skønner jeg, at du kommer til at synge i fire år istedetfor i tre, og jeg vil håpe, at jeg kan holde det gående således. Min mening med det er: bli fullkommen i det; hvad bruk der så gøres af det, er det mindre; det næste er ævnen, og at man har gjort det mest mulige af den og vet det med sig selv. Din væn far. SIDE: 18 [etter 6/1-1888] tilf. av www.utg Kære Bergliot, mor har været dårlig et par dager; men nu er det nok over igæn. Tak for dit siste brev. Her for rundt i avi- serne et brev fra Cavling til Politiken om dig, som der ikke var et sant ord i. Det er da fa'n til fyr. Ta og bank ham! - Er Brækstad og Thommessen blit uvænner i Paris? Hvorom? Sig mig det! Videre, fortæl os på flækken, hvad du gør med mad. Viardot-Garcia! Jeg er i slikt godt humør om dagene. Jeg vil så meget og synes, jeg ænnu ævner meget også. Og så tror jeg, vi er like ved en op- gang igæn; jeg tror det. Unnerlige, stærke etiske kræfter bryter in fra alle sider, strængere krav, ærligere vilje. - Hvad som har æklet og pinet til, forræderiet i stort og småt, har hat sin heksesabath, nu skal du se, det blir lys dag snart. I alle fall kan intet mænneske arbejde, som ikke har den tro. Og jeg har den. - - Din gode væn far. SIDE: 19 [etter 6/1-1888] tilf. av www.utg Dine brev morer os så, kære Bergliot, og hele din natur ligger klar i hvært et. Du er din mors gænopstandne ungdom med det tillæg, som den lejlighed til tidlig utvikling har git, som hun savnede, men som hun har tat til sig siden; så for mig er du noget af den fryd, jeg hadde i mine forælskelsesdage. - Karl Konow var her med sine søsken; som han har tat sig op! Aldrig har han været så vaker, så sun, så morsom. Han har vunnet mors, mit, Erlings og Keilhaus hjærter, den snille Karl. - Nej, som en norsk vinter er henrivende; den overgår i mine øjne sommeren. Nu skal du få hos Hegel de norske bøker, som der kommer ut til jul. Gid jeg hadde været med, men jeg blir på langt nær ikke færdig. Jeg gør et fint arbejde dennegang. Ingen anstrængelse for at komme sammen med Lies; faller det naturligt, ja; ellers på ingen måte. Du må SIDE: 20 ænnelig huske at hilse Tschernings! - Nu er væl snart Sverdrup færdig, vet jeg. Højre tar vel nu selv magten? - Erling er flink på gården. Men Ejnars brev tyder på, at han i Footchou er falt op i for stor selska- belighed, farlig for helbred og karakter. Din væn far. SIDE: 21 [etter 6/1-1888] tilf. av www.utg Kære Bergliot, nej, jeg synes ikke, du skal møte Brandes. Jeg finner, du bør være syk, når du inviteres til Schandorph eller Cavling i den tid; det er jo også den, du er mest optat i, - hvis du ænnelig skal være juni ut. Schandorphs dom om literatur og kunst er meget saftig som hans naturell . . . . . . . . . . . . Menneskenes domme er i reglen som deres liv, altid som deres natur. - Det, som Strindbergs "Julie" viser os, er et experiment af en begavet, men usun fyr, som sitter og konstruerer - og slæt ikke følger livet. Følger vi det (som de skryter så af at gøre), da blir det meget mindre overraskende, og det er opsigt de vil gøre, det er deres nummer én. - Du kan være ganske trygg: sådan blir ikke literaturen; men den har været så langt på afveje i for- skruethed og snærperi, at der har med rætte rejst sig en brutal protest. Husk, at Arnljot SIDE: 22 Gellines sang, der han bærer sin ælskede bort op i skogen som sit bytte, i sin tid blev utmønstret som uanstændig, Magnhild var en bog om - fri kærlighed; det var også Leonarda! Ja, også "Det flager" er uanstændig. Så måtte naturen rejse sig i sin ræt, og det har den gjort gænnem disse mænnesker, - men gjort det, så her igæn blir protest. De af os, som går sin sunne gang, er ikke mange. - Ja, nu kan du tro, sneen går for alvor. Alt oventil er bart, her går en ælv gænnem gården; men myrene ligger dækket af sne. På altanen hele dagen, de, som ikke arbejder. - Griegs traf du altså ikke. Jeg fik et brev fra Werenskiold, som jeg opfattet således, at han i sommer vil til Bergen og male Griegs, og kommer næste til Aulestad. Jeg skal svare ham; men spør, om jeg ikke for- stod ham ræt. Jeg skal i sommer skrive et lystspil med sang i, og jeg tænker så småt be Grieg komme hit og arbejde sammen med mig. Men jeg får nærmere se. Lystspillet er bare én lang, meget lang akt, det er over- måde psykologisk interessant og heter "Kongen kommer!" Det er flere år gammelt i mit hode. Dette er det, som du skal leve af i SIDE: 23 Paris næste vinter. Nu vil jeg ikke, at Cav- ling skal sætte noget i nogen avis om det; husk det! Å, hvad her er for et vejr! Fra morgen til kvæll, dag æfter dag, uke æfter uke dejligt. Å, som jeg trivs i Norge! Min søte, kære Bergliot, alt, du skriver om din sang, morer mig umåtelig. Du skal få piano på Solbakken også. Din væn far. SIDE: 24 [etter 6/1-1888] tilf. av www.utg Kære Bergliot, igår hadde vi brev fra Ejnar, og han synes at ha det utmærket i alle henseender; han sender et fotografi af sig selv i samlag med fæm andre, på én nær alle af toldere; det synes at være bra, god- modige folk; men æfter ansigterne at dømme synes Ejnar den overlegne; han har i det hele utviklet sig svært. Det later også til, at han betros vanskelige arbejder, som der er ansvar ved, og han er kry af det. Om sine pængeaffærer siger han, at de står godt. - Vi har nu læst frøken Julie. Tror nu no- get mænneske, at dette er sansynligt? Har der nogensinne nogetsteds været to mænnesker, som har ført den samtale og i én eneste nat båret sig sådan ad? Eller har det nogensomhelst slags interesse utenom den at vække opsigt ved hvad som ællers ikke plejer at være sædvanligt? Også Ibsens poesi faller æfter mit skøn altfor stærkt in- SIDE: 25 under det usædvanlige og rent umulige til i længden, d. e. når opsigten er borte, at holde sig i den almene interesse. Men dermed får det være som det vil, - Strindbergs er oven- ikøpet svinsk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Der er to slags bøker, de, som øker mænneskenes lyst på livet, længsel æfter det gode, og de, som ikke gør det; de første er bra, de andre er dårlige, hvor utmærket og geniale de æn kan være i ænkeltheder. Det glædede mig rasende at høre, at det går "brillant" med din sang. Ja, det glædede mig som intet annet for tiden. - Kære min væn, som det glædet hele huset! Ja, nu må jeg si dig, at som jeg er spænt på, hvad dette skal bli til, kan du ikke forestille dig. Ikke i rætning af hvad det utvortes vil ta sig op til, om du skal bli operasangerinne o. s. v.; det får bli som det kan og vil; nej, om du får den ævne, jeg har længtes æfter, at nogen norsk skulde få, den at ta os, bortføre os i det skønnes salighed. Rigtig henrykke os. Ænnu har ingen hat den. Får du den, da blir jeg ung igæn og gladere æn af noget jeg selv æller nogen annen har gjort. Mor sitter og skriver SIDE: 26 for mig om dagene, så hun rent stivner i fingrene og kroppen; men det er dog hennes kæreste arbejde. Der er en stor sorg over min bok, at den blir for lang; men det er dennegang ikke til at hjælpe; det skal heller aldrig ske mere. Jeg vil herefter intet annet gøre i fæm år æn skrive, skrive, skrive. Og så punktum finale! - Du skulde hørt Ma- terna; for hvær pris. Hun var Richard Wag- ners yndling. - Der kom sne igæn; så nu skal vi ha opløsningsfæsten én gang til, kanske to ganger til. Morsomt! Din væn far. SIDE: 27 Aulestad April 1888. Jeg synes, kære Bergliot, det vilde være synd, at du savner nogen linjer fra mig. - Jeg skønner ikke riktig, hvad jeg har at skrive til Jonas Lie om, nej, jeg gør ikke det. Jeg længes ikke til, at du skal omgås dem; du vil ingen ublannet glæde ha af det. Men attrår du det, så kan jeg jo gærne finne en form, t. e. nu med min ny' bok. Jeg ser, Brækstad har været i Paris forat ødelægge sine pænger, den letsinnige fugl. Men han var vel hyggelig? - Min kære, søte Bergliot, hører du nok musik? Du skriver intet om det, og det piner mig, at du kanske ikke smører maskineriet med den forståelse og smag, som vi altid får af andres arbejde. - Du siger, vi skal takke Cavlings. Ja, hvad er brev for en besyn- nerlig fattig ting; hværken han æller hun tviler om vor taknæmlighed. Vi får ved lej- lighed finne på noget annet med dem. Men SIDE: 28 jeg vet ænnu ikke hvad. - Nu begynner den store snesmæltningsprocess og al den lange bare vår bakæfter uten grønt. Har vi hat en vinter, som der ikke er make til, så bøter vi for den. - Jeg synes at forstå, at nu taler du godt fransk. Er det så? Da skulde du vel også lære at skrive det kor- rekt? Jeg ser, du ænnu skriver brilliant istedetfor brillant. - Mor blir forskrækkelig døv du; men så godt hun ser ut! Og så frisk hun er! Hun siger, hun ikke sover godt, når hun ikke sover i ét fra 1/2 10 til 8! - Jeg læser 10de hæfte af Darwin; har du fåt det? Hvis ikke, så sig mig det æller skriv til Husebye men næst kommer en god bok. Idag har jeg ingenting at skrive om, jeg sitter med tomt hode, fordi det, jeg har i det, er hos fortællingen og kommer ikke hjæm for det første. Din væn far. SIDE: 29 30te oktober 1888. Kære, søte Bergliot, den troskab, du viser mot fru Lürig tiltaler mig så, - naturligvis under forutsætning af, at du er siker på, hun kan bringe dig fræm. Men troskab og alt, som kan øve et mæn- neske op i det, er vejen til at utvide vort hjærte og vor karakter. Intet bringer så store sorger, men intet så store glæder; der- for heller intet så meget in i en kunstners sjæl og et menneskes vilje. Hold på tro- skaben, Bergliot, den er livsens krone! Alt annet, som mænneskene kaller så, er det ikke, det være nu præster æller hvemsomhelst, som siger det. Alene troskaben er det. Så er der da spørsmålet, som rejser sig: hvem skyller man mest? Altså også den højeste troskab? Fædrelandet. Under dette navn har du sandhed, har du alt godt. Så at din tro- skab mot mennesker aldrig må komme i SIDE: 30 strid med din højeste skyldighet. Først den, så al annen! - Jeg tviler ikke om, at nætop du vil følge mine spor her, kære, trofaste Bergliot, og skønt lejligheden til at sige dig det, ligger noget fjærn, nytter jeg den dog. Du er overmåde pligtkær (det har du mest æfter din mor) og dermed følger troskab mot andre. Dersom Lie's ingen krig, direkte æller in- direkte, fører mot os, så må du besøke dem; men helst i Arves sælskab og så bør I til- sammen spille og synge, hvad I har spillet og sunget for os, så I kan flytte et stykke sommer fra os med in til dem og hilse fra os med det samme. Dit nervøse brev til mor skræmte os svært. Hvad tror du, følgen blir, om denne din nervøsitet ikke skal bekæmpes? Du må gå mere ute, Bergliot! Afsig dig heller dine in- formationer! Har du nogen nytte af dem? Vi har en dejlig æfterhøst med varme og solskin, køerne går ute, og idag skriver vi siste oktober. Vi har gjort et godt år. Men vi har den store sorg, at X har været ikke alene sløsagtig, men uredelig. Han har slusket bort pænger for mig i tusenvis. Således mis- SIDE: 31 handles jeg på alle de sæt, som er til. - Spiser du nu godt? Spiser du dig ordentlig mæt? Husk at svare på det. Farvel, kære, søte min pige. Og tull dig ikke væk i nogen; men kom igæn vor egen, kække, stoute jænte! Din far og væn B. B. SIDE: 32 2den december 1888. Kære Bergliot, det er et vakert forsæt, som du må holde fast, at skrive til os hver mandag. - Dine brev morer os bestandig. Af alt, du fortæller, har intet glædet mig, som at du ikke er længe oppe om kvællen. Kan du holde det, i alle fall til regel, så det annet blir sjældne undtagelser, da har du et styrkemiddel deri, som overgår de fleste andre. - Du fortæller intet om, hvordan du lever. Du spiser vel godt hos "din gamle kone" - og nok? Fortæl mig det særskilt, og fortjener hun det, så hils henne hjærtelig. Dine pænger, d. e. dem, du selv fortjener, må du høre musik for; du skal få nok til dit ophold og din kunst. - Jeg ønskede at høre, om fru Lürig tør innestå for, at det, som en sådan tysk (eller fransk) sangerinne siger dig, også er ment; ikke bare sagt som opmun- tring eller galanteri. Er det fru Lürigs mening, at hun har ment, hvad hun siger, så ønsker SIDE: 33 også vi at få vite det. - Hvad skal du synge til kirkekoncerten? Jeg forstod det ikke riktig. Og hvad er det for en kirke? Dette morer mig meget. - Igår på mors fødsels- dag kørte vi en tur i vor med blåt fløjel op- pussede bredslæde, og vor bjørnefæll og to hæster for og Erling styrte. Men mor er blet så ræd for at køre, så jeg kænner henne ikke igæn. - Nu skal du få sendt Ibsens ny bok; den synes at være storslagen og også at være mildere æn de foregående. Jeg har patriotisk glæde af den lykke, han gør, som banebrytende dramatiker. - Jeg selv skriver godt om dagen; du vil i sin tid få glæde af at læse det. - Ellers er her en reaktion og et trangsyn her hjæmme, som overgår hvad jeg ænnu trodde muligt. Men vi får arbejde op igæn lysere tider. Enhver, som i kunsten lægger in i vort liv skønhed og livsglæde, arbejder for det. Vi skal lyse op og varme op vore samtidige, og bli ved med det så ihærdigt, at vi gænnemskinner dampen og støvet af henmuldrende fortids- levninger i tro og sæder og af den materi- elle og pietistiske sur-jord. Din væn far. SIDE: 34 Aulestad, 12te december 1888. Kære, søte Bergliot, tak for hilsenen til fødselsdagen og tak på forhånd for busten. - Du skriver, at jeg er for stræng med Dr. N. N. Ja, mon det? Snillere, ædlere hjærte- lag fins ikke, og en begavelse så fin og stor og så færdig for alsidig tænkning, at den kunde gøre sjældne ting. Og en ælskelighed, en sødme i væsen og øjne og smil, som gør ham udødelig i den, han har hældt sit bil- lede over. Men så usikker af selvrefleksjon, så opsaget af forfængelig behagesyke, så optat af sine egne infall til egen selvbeundring og andres do., at han ikke længer får fred for sig selv. Og så usan for at stå i ret belysning, at han ikke fortæller det samme til to personer! Han kan gøre stor anstrængelse for at nå en ting, og nådd er han i reglen ked den. SIDE: 35 Han kan også kaste sig væk på et lune. En slik urolig natur er aldrig lykkelig utover et øjeblik, og vil dra omgivelserne med. Ja, jeg kunde bli slik ved. Der er få, jeg kan holde så af som denne insmigrende bega- velse, der har åndens og hjærtets i like stor grad. Men mens jeg nyder ham, vet jeg, at han allerede er træt mig. Og med den følelse følger aldrig tryghed. Det ærgrede mig, at du gik glip af din kirkekoncert. Men de finner vel så på noget annet for dig, forat du kan vinne fræmtræ- delsens mot. Du glæmmer at fortælle, hvor- dan det går med dine triller? Om du kom- mer æfter dem? Det, men især at kunne kaste tonen sikert en oktav (og det idelig!), alle hundekonsterne må til for din art af røst. Og det kræver mere raffinerte naturer æn din; for der er liten eller ingen virtuos- begavelse i vor slægt - en gammel bondeæt på min side, og en studie- og håndværksæt på mors. Men skal det likevæl nås, må mangelen på arv få vederlag af det utro- ligste arbejde. Og den ihærdige og dog for- siktige måte, du tar det på, tror jeg må føre til målet. - Tak for Zola! Det er ret! Køp SIDE: 36 det, som gør opsigt! Har du kænt nogen, som "fruen fra havet"? Hvad? Søte Bergliot, lad os snart høre fra dig. Din væn far. SIDE: 37 Januar 1889. Kære Bergliot, det "at synge med ånd" beror ikke alene på, at en selv har "ånd", har den poetiske forklarings-ævne av ord og musik, det beror på, at han (eller hun) har arbejdet. Sålænge det tekniske tynger, er det overmåde svært å nå mere æn det tekniske; en har ikke tid til mere; en hæftes av å gøre det "riktig"; ræsten får gå, som det kan. Men når det tekniske er overvunnet, så børjer "ånden" å springe ut av det for den, som har sansen. Dette "at ha arbejdet", så man er i hvert eneste stykke blét herre over det tekniske og har fåt åndens opladelse av stykkets mening, det er vilkåret for "at synge med ånd". Den, som har gænnemstuderet en gruelig mængde og har hørt megen musik, kommer lettere til det; tilsist er det tekniske i det mon overvunnet, at en alene er syssel- sat fra første stun med stykkets ånd; men SIDE: 38 for alle gæller i frembærelsens stun desuden at være "oplagt", ha foredragets inspiration (beåndelse) ut av den øjeblikkelige følelses- magt. Den, som lever et personligt liv, den, som er dannet, så hans (eller hennes) forstå- else er finere og mangfoldigere, lægger natur- ligvis mere i, æn en, som bare kan alle kunst- grepene og har hørt alle variationerne hos hundre andre kunstnere. Det er de originale individer, som når til at bevæge varigt; ingen andre. De "rike" naturer, de, som har den store ævne øvet i livets tusene hændelser, hjærtet smæltet, forstanden skærpet, motet gjort ro- ligt av kampe uten tal, de vinder sig selv, hvor de står, de kommanderer over oplagt- heden som over dem lydige ånder; ti det vil alene sige: at være hos sig selv uten at andre længer kan skiple en. Særlig, Bergliot, vil det "ikke at synge med ånd" alene sige, at enten er stykket så svært eller dig så nyt og uvant, at du kan ikke trænge in i det, eller du har ikke arbejdet nok, eller noget er imot dig i øjeblikket, så du får ikke alt det fræm, som du ællers plejer å lægge i stykket. SIDE: 39 Jeg råder dig til å prøve å trænge in i hvert eneste stykkes ånd på din egen vis, ikke gi dig før; aldrig stanse ved det ude- lukkende tekniske. Jo oftere du på den måde har gænnemglødet dig selv, jo sannere gør du det tilsist. Jo lettere faller det dig stykke for stykke. Jeg fik igår brev fra Franz Beyer, Griegs beste væn og nabo, med de mest intrængende bønner om at skrive færdig "Olav Trygg- vason" for ham. Ja, sådan er det; alle vil bruke mig, alle, alle. Jeg må være med på alt, færdig for alles interesser. - Vi fik et overmåde vigtigt brev fra Ejnar forleden, han gir råd i dagens strid herhjæmme, som om han fra Kina av kunde gripe in. - Bjørn har skrevet to rasende morsomme stykker i Dagbl. under mærket "en civil". Ja, nu river de brevet fra mig. Her er sneyre; en ser ikke tyve alen foran sig. Morsomt. Din væn far. SIDE: 40 [etter 1/1-1889] tilf. av www.utg Kære Bergliot, nu skal du få "Professoren"! "De uforsonlige" af Garborg er ingen vær- dens ting. - Vi læser daglig Kiellands blad; det er smidigt, letlæst og klokt. Han ligger åpenbarlig for politik. Nætop nu viser han siker behændighed, idet hele hans slægt har opgit sine boer; men det ser ut, at de ror tillands igæn, og dertil hjælpes han af alle sine mangfoldige kræfter som leder af et blad. Kanske lykkes det. "Engifte og Mange- gifte" er solgt i 11,000 eksemplarer og sælges stadig, så dette er gift for bohêmer. Min kære Bergliot, dette med din hjæm- længsel er nu vel også lit kælenskab fordi du ingen har at slutte dig til. I så hen- seende er også Paris besynnerlig, at man lever der årvis og kommer ikke in et eneste sted. Eller er det vor egen skyll. Jeg skrev til Sansot, at han skulde finne dig; kanske gør han det. - Tak den søte Werenskiold SIDE: 41 for brevet. Tak ham for al hans godhed og trofasthed i det gamle svære år, både han og hans hustru! Jeg er så overlæsset med brev og så tanketom, nu midt i skrivingen, at det gagnede ham ikke det gran at få brev fra mig. Ikke det gran. - Tænk, nu er det oplyst, at like in i forrige århundre var kvinner med i alle håndværk (som ænnu i Frankrige!) borgerbrevene utstedtes på man og hustru, og hun hadde råderum for sin ævne, det er i dette siste århundre, at hun er stødt ut også her. Samtidig er oplyst, at hun i den første kristne kirke var præst, utdelte alterens sakramente, døpte, og at det var først i det syvende hundreår og i middelalderen i det hele, at hun blev så forfærdelig uren og syndig, at hun ikke kunde troes noget så helligt. Og det var to slags inflytelser, en hedensk fra grækeren Aristoteles, som holdt "det mandlige" så højt, og en kristelig (egen- lig indryk, som gænnem jødedommen kom in i kristendommen), hvoræfter asketerne (selvplagerne) forbandede kvinnen, som voldte utelukkelsen. - Men nu er vi i det store revolutionsår, nu skal det gå! Din væn far. SIDE: 42 [etter 1/1-1889] tilf. av www.utg Kære Bergliot, bare nogen få ord i hasten! Hjærtens tak for dine duelige brev, som hvær- gang gir os så megen oplysning. Du har da vel læst syvende og ottende hæfte af Darwin. Er "Arternes oprindelse" en verdensbegiven- hed af første rang, så er et så livagtigt in- blik i værkstedet, der den blev til, enestå- ende i verdensliteraturen. Dette være inled- ning for dig til at læse den. Du skal få et par bøker sendt herfra med vilkår, at du sender dem videre til Ejnar. Så skal jeg klippe ut noget for dig af "Dagbladet", som jeg har lat oversætte og har tillæmpet. Vi får lange prægtige brev fra Ejnar, og du kan tro, det glæder os. Han er da fri for al slags forlovelse likesom du. Så kom- mer den - om den skal komme - så meget modnere og overvejet, så der tas hensyn til sund slægt og god moralsk og intellektuel arv. Slikt må ikke længer gå på puff og SIDE: 43 træf. Jonas Lies bok forarger mig ved at han med sit talent har nedladt sig til Krohgs og Jægers stil, som bare har døgn-værd, og uttværet et tarveligt æmne som de engelske blåstrømpe-romaner. Dette skal du ordret læse for Werenskiold. Og ham skal du hilse som min bror og henne skal du omfavne og kysse fra mig. Peters to ældste småpiger er her i besøk hos de to yngste. De er aldeles prægtige allesammen, så jeg tænker ved mig selv, at er der mangler ved vor slægt som ved de flestes, jamæn er den stout og san i grunnen. - Som her er dejligt nu, må du sige Werenskiold, overgår al beskrivelse med pen og pensel. Endda er aldeles ikke den norske vinter tegnet, ikke af landskabs- og figur-maleren og allermindst af detalj- æller stillebens-maleren. Nej, æn bare et lite stykke gærdesgård med utsigt op under træerne i en bakke, der de står så tæt, at sneen slip- per ikke ner til bunden! Hils Inga! Din væn far B. B. SIDE: 44 [etter 1/1-1889] tilf. av www.utg Kære Bergliot, rasende liten tid; men jeg må ærgre mig skriftlig over, at du hjælper til ved skandinavernes moro, som aldrig har været annet æn utaknæmligt, og aldrig ført til annet æn dårlig, ækel kritik og uvænskab og misundelse. Det var jo en aftale, at slikt aldrig skulde ske. Og nu står du midt oppi det, og jeg er siker på, du bakæfter bare får ærgrelse af det. - Nu ligger