| s.488 |
("Aftenposten", 20. Oktbr. 1904.)
Hr. Redaktør!
Jeg hører, der skal være sagt i Deres ærede Blad, at
jeg har skrevet et Stykke ("Paa Storhove") for Theater-
Effektens Skyld.
Nei, det har jeg aldrig gjort i min Ungdom, og da
kommer jeg neppe til at gjøre det i min Alderdom. Jeg
prøver at arbeide Scenerne op til en Virkning; det er The-
aterkunstens Art. Men der er altid en Tanke i det, som
jeg derved vil ha frem til Klarhed.
I "Paa Storhove" er det den, at ligesom der i Men-
neskeheden er en arvet Trang til at bygge op, er der ogsaa
en arvet Trang til at ødelægge. Denne er mere almindelig
og meget oftere paafærde, end vi har lagt Mærke til. Øde-
læggelsesglæden er synlig i Literaturen, i Avisen, i Kunsten,
i Politiken; den driver til Forbrydelse i saa uendelig større
Forhold, end de fleste ser.
Nu valgte jeg, for at gjøre opmærksom paa dette, en
spillende, halvt burlesk Form omkring en ung Pige, der
legte sig med at gjøre ondt, omtrent som en anden med
Sport.
Jeg trodde gjennem dette Billede at vække og varsko.
Men jeg blev slet ikke forstaat. Og dette er naturligvis
min egen Skyld, som ofte tar galt fat, naar jeg mener det
bedst.
Men jeg skal nok komme tilbage til det og da gjøre det
stærkere.
Bjørnstjerne Bjørnson.
|
