| s.360 |
Det kirkelige Vennemøde i Kjøbenhavn
den 12te Septbr. 1872.
("Oplandenes Avis", 28. Sept. 1872.)
- - - - - - - - - - - - - - - -
- - - - Grundtvig saae saa stort; der var altid Rum i
hans Sjæl, fordi hans Kjærlighed var saa stor. Han var i
Stand til at se Venner midt i Fiendernes Flok og til af
halve Venner at skabe hele ved at vise dem Tillid. Overalt
i Historien kunde han gjenkjende det beslægtede; hvor
andre kun saa Mørke, der saa han Lysdraget af Nordens
uendelig mægtige Aand. Derfor satte han Thor i Høisædet,
idet han sagde: "der er mange Ugjerninger, den Karl har
|
| s.361 | gjort, men det skal ikke bebreides ham af dem, der intet
kan udrette." Derfor blev han staaende i Folkekirken,
skjønt den forkjætrede ham, idet han sagde lad os blive
staaende, vi gjør Erobringer hver Dag. Selv naar han saa
paa vore Fiender i denne Verden, som Tyskerne for Øie-
blikket er, kunde han dog bevare Troen paa, at den ger-
manniske Aand tilsammen med den nordiske og engelske
skulde udføre den oprindelige Bestemmelse med vor Folke-
stamme; han kunde elske selv sine Fiender. - - - - -
Tyskerne har, jeg tror mere til deres egen Ulykke end
til vor, gjort Uret imod Norden, imod Danmark, men den
mod hvem der er skeet Uret, har lettest ved at give Haan-
den, og jeg tror, vi af Vennehaand kan faa, hvad vi aldrig
kan faa af Fiendehaand. Vi har noget imellem os fra
Grundtvig af, og mener allesammen, der er Lys og Magt
deri, lad os aldrig glemme, at vi engang i Tiden maa ud
med det til andre, og lad os, medens vi holder fast paa
vort og aldrig et Øieblik slipper vor Kamp, enten det er
mod Fiender eller Venner - vi tabte mest til Tyskerne, da
vi var Venner med dem - lad os hver kjæmpe for sit mod
de store Naboer, men dog bevare kristelig og broderlig
Kjærlighed til det Folk, fra hvem vi har faaet Luthers
store Arbeide, om hvilket han har spaaet, at vi engang
kunde komme til at betale noget for det. - Vi har fulgt
Grundtvig i det kristelige, men de Ældre og mange af os
Yngre har ikke fulgt ham, naar han nærmede sig det verds-
lige i de enkelte Spørgsmaal; vi havde ikke hans Rumme-
lighed. Men husk dog endelig paa, at har der været Rig-
dom i det Arbeide, han har saaet ud over os, saa er der
mange Spørgsmaal, vi bliver uenige om. - - - - - -
Det tilhører Nordens Aand at holde alt det aabent, der fø-
rer de aandelige Strømninger frem. Jeg skal her blot nævne
et Stridsspørgsmaal, det er R.[asmus] Nielsens Lære, lad os
holde det Spørgsmaal strømmende og tage det op atter og
atter. - Paa Vennemøderne maa vi i Fremtiden ikke blot
tale om det, hvorom vi er enige, men ogsaa om det, hvor-
om vi er uenige. Disse Vennemøder, som Grundtvig har
opfundet, hvor vi samles Aasyn til Aasyn og tage hverandre
i Haanden, om der har været noget imellem os, det er en
deilig Opfindelse, og i dens Solskin vil det smelte altsam-
men. Lad os derfor i Kjærlighed bringe det, vi ere uenige
om, frem paa Vennemøderne. Det er godt at have Venner
at gaa til med det, der ligger os paa Hjerte. Havde jeg
ikke det, blev jeg aldeles fortvivlet, thi man bliver træt af
|
| s.362 | at skjældes ud Aar ud og Aar ind. Men skjønt jeg her har talt
om stridige Ting, haaber jeg, at I tror, jeg har gjort det af
Kjærlighed.
|
\n |
|
