Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet,
OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved
Universitetet i Oslo i 1991-1997.

Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av
markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten,
og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på,
gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/

Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene
presenteres sammen med teksten.

Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Absalon Pederssøn Beyer

ORATION OM M: GEBLE

Anden Part. Den Første Bog. Det Fierde Capitel.
Om Kirckernis Betienter, eller hvo dennem haf-
fver forestaaet. Om Bispernis Naffne oc Personer
fra Begyndelsen oc til Reformatzen.

29. Andorus Andor blef Bisp 1506. vdj Kong Hansis Regimentis
Tid. Effter hvis Død hand med alle tree Rigers / Raad vaar forsamlet
i Kiøbenhaffn Aar 1513 i den Almindelig Forsamling, at vdvelge
en ny Konge i Kong Hansis Stæd, oc samme Tid vdkaarede hans
Søn Konning Christiern, dog med sær Beskeen af hannem samtycket,
saa at Kong Christiern igien maatte bebræffve sig til hannem, at
hand icke vaar en Arffve Herre til Norrig. Hand døde 1521 ipso die
Erasmi. Oc der Her Hans Knudsen oc M: Gieble aff Capitelet vdsent
til Kiøbenhaffn med hans Testament, opoffrede Kong Christiern det,
oc hand hørde at hand vaar død, sagde hand: Ja er hand død, ellers
hafde vi en v-plucket Gaas med hannem.

30. Olaus, Oluff Torckelsen den tredie af det Naffn, blef Bisp
1523 den 15. Aprilis. Hand vdvalte Konning Friderick den Første,
med de andre Rigens Raad i Norrig, oc tillige med Hans Mayestæt
oc de andre vndertegnede hans Hyldings Bræff 1524. Ærckebisp
Gustav lagde Wind paa at drage hannem, oc de andre Bisper paa
Kong Christens Side, fra Kong Frederick med falske Ord, oc store
Løffter, Aar 1531. Men hand holt sig vel, betænckende sin Æd oc
Ære, som hand hafde sooret Konning Friderick, oc icke ville hafve
noget at skaffe med Kong Christens Handel. Her vdj beviste denne
Biscop sig vel, mens forvden denne Troskab, finder ieg intet besyn-
derligt loffværdigt om hannem, saasom oc endnu et svart Rycte gaar
om hannem paa Waas.

Thi saaledis skriffver M: Absolon om hannem udj S M: Gieblis
Liff oc Leffnetz Beskriffvelse: Saa bleff da her Oluf Torckelsen
Canick oc Ærckedegn vdj Bergen, vdvald til Biscop 1523. in crastino

SIDE: 25

Tiburtij, det er den 15 Aprilis. / Om hvilchen, enddog ingen bør
haffve en ond Meening om andre i sit Hierte, meget mindre schriffue
oc dicte om en anden; Jeg mig storligen forundrer, hvad Aarsage
de fromme Herrer vdj Bergen Capitel haffuer hafft til, at vdvelge
hannem til Biscop. Endog ieg vil iche mestre de gode Herrer, eller
være Næsviis udj deris Gierninger, maa dog alligevel den, som skal
skriffue Historier, fortælle saavel det Onde som det gode, oc saa vel
det som kand være mod en, som med en: vden de hafver seet til hans
Alder, oc der til at hand vaar Erckedegn, oc en god drag Mad i Huus,
oc en verdslig Mand, forfaren vdj verdslig Handel, veed ieg iche
hvad de gode Mænd hafver beveeget dertil, at de hafver vdkaaret
hannem til Biscop, sønderlig, effterdj der vaar ingen besynderlig
Lærdom i hannem, oc der fantis mange andre i Capittellet meget
lærdere end hand. Jeg hørde ingen Dyd, af hvilcken S: M: Gieble
hannem rosede, vden at hand vaar forstandig vdj Historier, synderlig
de Norske, oc hand viste at samle Gods og Rigdom.

Hos denne ringe Dyd vaar hand beslagen med mange Laster
som er, at hand hadede Guds Ord, som Doctor Morten Luther
haffde begynt, oc en Munck her i Byen ved Naffn Her Antonius,
som siden blef kaldet til Sognepræst til S. Halvards Kircke her i
Bergen, forkyndede. [fotnotemerke] Hand vilde iche boe her i Bergen, men
 -- -- -- -- -- 

Fotnote: NB. M: Absolon i sin Protocol melder om en Tysk
Præst som først prædickede her Guds Ord, effte den Lutherske
Confession, ved Naffn Antonius, oc siger udj Oluf Tor-
chelsens Vita a
[t]
 hand vaar Pr
[æst]
 omsider til S Halvardj.
kirke. Hans Widue effter hannem gifftede sig femte gang 1567,
den 16. Februarij.

SIDE: 26

bygde sig en Kircke paa Ask, oc en Gaard, der holdt hand til, hand
sagde sig icke at kunde fordrage den ny Clammer de hafde begynt
i Bergen; Hand vaar her udj ingen Ære oc respect siden Guds Ord
begyntis. Kiøbmændene ved Bryggen kallede / hannem Bisp Botter-
lop, Aarsagen fordj hand solde først en Løb Smør for en Daler, de
giorde Spil oc Rijm, oc forklædde ginge vd under Munckeliff (der
hand holt til, siden hin gamle Domkircke vaar nedbrut aff Her
Eske Bilde, oc hand befryctede sig, som oc Rycte af gick, at Kong
Christian som rømde, hafde bekommet stor Hielp aff Keyseren udj
Nederland, hvor med hand vilde igien indtage sine Riger oc Lande)
der trommede de med en hop Sticker paa nogle tomme Smørløber,
ligesom paa Trommer, oc forhaanede hannem.

Denne Bisp Oluff vaar en saare gierig oc en fortærendis Mand,
holt mange Hoffmænd, oc maatte giffve dem nock; hand hafde oc
gilde Kiøgemestere, Joen Botolffsøn, oc andre som vaare gode
Raadgiffvere, oc bade hannem giffve nock; Denne Biscop Oluff
skrabede meere Jordegods sammen, end 10 andre Biscoper, som
vaare for hannem. Strax en Bonde hafde forseet sig aldrig saa lidet,
enten med Leyermaal, Hoersag eller andre Sager, som Bispen til-
hørde, da vilde hand iche tage løse Pænge fra dem, men idel Jorde-
gods. Ja dersom nogen haffde slaget en Raabuck eller Hund løs,
paa de forbudne Hellige Dage oc Tider, saasom endnu klagis paa
denne Tid, da straffede hand dem paa Jordegods.

Nu kand hver tencke, effterdj at Gierighed er en Roed til al
Last, besynderlig naar hun hafver roedfæst sig i deris Hierter, som
skulle styre oc regiere andre, hvad for et Saligt oc got Regimente
hand hafver ført. Det er beviisligt, at hand alleeniste vdj det Fogderi
Sogn schrabede tilsammen = 37. Jorder oc Jordeparter, forvden
det hand samlede paa Woos, oc i de andre Fogderier. / Summa,
hand vaar en Epicureisk Mand, oc er det vel værd at mercke, oc
ihukomme, andre til et Exempel oc Forfærdelse, at denne Bisp Oluff
(hvis Naffn er et Græckerske Ord, oc betyder saa meeget som den
gandsche Almue og Wndersaatte, hvilcke hand vilde forarme, paa
det hand kunde giøre sig og sine rige, og leffve kræselige i hærlige
Dage, ia hand var saa kier til Hamborger Øll, huilchet jeg offte
hørde S: M: Gieble fortælle, at hand gaff en Tønde Smør for en
Tønde Hamborger Øll, oc lod den føre til sig paa Woos) døde paa
den første Syndag Trinitatis, paa hvilcken den Christen Kircke
pleyer at forhandle det Evangelium om Lazaro oc den rige Mand.

SIDE: 27

Paa Woos lod hand bygge sig en TræKircke, tog Renten oc
ornamenter fra den hærlige Steenkircke, oc lagde til sin TræKircke;
Ja hand lod tage Blyet aff Steenkircken, oc solde det. Vdj samme
TræKircke lod hand vdgraffue sit Contrafey vdj it Træbillede med
sin Worte paa Næsen, hvilcket Doct: Jens Schelderup lod tage aff
Kircken, oc føre hid til Bergen. Der det lackede nu til, at hand
skulle aff denne Werden, raabte hand paa sin Sotteseng: O mit
Dugs-Tun, mit Dugs-Tun, som Allmuen paa Waas endnu veed
at tale om. Hand satte sig oc i en stor Gield ved Garpebryggen,
hvilcken siden S: M: Gieble effter Kongens Befaling, aff hans Huus-
geraad maatte betale, oc Stictens Gods i nogle Aar, oc dog end iche
kunde stræcke til. Hand vaar Bisp i 10 Aar til 1533 Dominica de
Lazaro et Epulone, da døde hand, oc er begraffvet paa Woos i Hoff-
vedkircken, hans Graff har een med disse Wers villet ære: /

Hic jacet Olaus Torchilli filius olim
Qvi Pastor ruri, et Præsul in urbe fuit,
Sunt qvi illum laudant, nec desunt qvi qvoqve culpant
Sed dirimet litem Christus utrinqve brevi.

SIDE: 28

Den Første Part. Den Tredie Bog. 2. Capittel.
Regimentet i Bergen oc hvilke Lænsherrer der
har præsideret.

35. Jørgen Hansen Skriffver. Vaar Læns Herre 1515 udskicket
aff Konning Christian den 2 Vaar den første som bygde paa Slottet,
oc hafde de Tyske paa Bryggen ret under affve; hand hafver ladet
henge deris Bagere, som bode strax offven for Kiøbmandsstuen, for
samme Bagers Huus, de Tyske til Fryct Hand hafver giffvet sin
Tienere Lof til at optage alt Kramgods, som fantis ude paa Bryggen,
effter det Privilegium, som Kong Christen hafde gifvet Borgerne.
Der hand fornam 1523 at Kong Christen vaar rømt af Danmarck
til Holland, hafver hand befalet Bergenhuus en Præst ved Nafn Her
hans Knudsen Provist, som det skulle raade udj hans Sted med Fuld-
mact oc befaling, paa hans Herris Vegne oc som sin Herris Tro Mand
effterfuld hannem i / Hans Landflyctighed til Holland 1523. Ja der
hand kong Christen vaar i største Betrych i Brabant oc Ved Ærche
Bisp Gustav Hafde forhverffvet nogen Vndsætning af Skibe, Sølf
oc Pænger, Hos Bisperne udj Norge oc andre hans Tilhængere haffver
hand, som en Læns mand fordom i Bergen, velbekient i Norrig ført
alt saadant til Holland Kong Christen till Hænde, hand vaar bosæt i
Campen en forstandig oc Snild Mand. 1531 Hand bleff siden aff
kong Fræderich anklaget, for en Landsens Beskadiger, der hafde
spolieret hans kiercker oc kloster, saa kong Christen maatte gifve
hannem hans eget obne Breff, saadant aff hans Befalning at være
scheed, hvis Jørgen Hansen hafde giort. 1532 drog hand med Kong:
Christens Hyldings Bræf af de Norsche giort paa ny til Holland oc
fantes hannem tro i alle maader.

SIDE: 29

Første Part. Den Fierde Bog. Det 2 Capitel.
Om Borgernis oc Bergens Jndvaaneris Troeskab,
hærlige Bedriffter; oc indbyrdis Omgiengelse.

1531. Effterad kong Christen den 2 længe haffde Været udj
Nederlandene fra Riget, oc kong Frederick den 1 udj hans Sted
med Fellige Stænders udj Danmarck oc Norrig deris Raad oc Sam-
tycke till kongen vaar udvalt oc antaget; kom hand til Opsloe,
oc der bevegede de fleeste aff Landsotterne oc Raadet at falde fra
kong Frederick till sig det samme skeede ocsaa i Trundhiem, ved
Ærcke Bisp Oluff som besynderlig vaar paa hans Side. Men Eskel
Bild paa Bergenhuus oc Bisp Olluf i Bergen hulde dennem vell oc
betænckte deris / Eed oc ære, som de kong Frederick haffde sooret
oc ville intet haffue med konning Christens Oprør at bestille.

Første Part. Den anden Bog. Det 7 Capitel.
Om Communen med hvis der hos ligger.

Lit vden for Bradebencken er Communen imod Norden, som
fordom hed Holmen, oc aff begyndelse vaar hærlig af de mange
Skiønne, oc præctige baade kiercher oc klostere, sampt andre Byg-
ninger der haffver Staaet.

 / Det vaar den allerførste Sted i Bergen, som er bebygt; Thj der
kong Oluf kyrre fornam at her i Vogen vel skulle vere god Biæring
oc Niæring for hans Vndersaatter, bygde hen ved 1070 self først
paa denne Sted en kierche oc kalde den Christkierchen, som siden
aff hans Sønne Søn k: Augustino blef giort til en Domkierche. Han
ocsaa 1106 vngefer, giorde self en mindre Christkierche.

Der er oc bygt aff hannem paa samme Commun det Stattelig
Steen Munster som hellers kaldis Hollumb som effter Herlof Larisens
Meening vaar den første Raad-Stue oc haffver staaet i kongens Gaard

SIDE: 30

som oc vaar bygt paa Comunen; disligeste Apostel kierchen; oc
desforuden en stor Sall aff Træ, det ypperligste oc schiønneste ja
største Huus den Tid vaar bygt i Norge:

Vdenfor denne ofuenmelte Christkirke, det er: der som i gamle
Tider stod Pratebommen, som nu er den yderste Skantze imod
Ringen, kaldtis i Kong Sverris Tid Bierget, huor hans Broder Erick
seylede, oc lagde til med 10 skibe oc Skuder; Mens Holmen har
været inden for der Slottet nu staar, eller ved SlotzHawen, huor
hos den Tid Bryggen, nu Garpernis Boliger laae.

Der stod oc paa samme Sted et Svorte Brødres kløster, som med
megen kostelig klenodie affbrente Saa at dene sted iche vbillige
kaldis Comun, aff communitetet, fordj alle Gieslige vaar der paa
en Sted tilsammen. Der vaar baade Bispens oc Canichernis Gaard,
som siden aff Esche Bild blefue nedrefne.

Oc haffver alle disse Bygninger staaet paa den yderste Høy oc
Kant, ude imod Fiorden. oc endeel aff dem tit været affbrent oc
nedreffven oc siden igien opbygget, / saa som Aar 1645 der
Henrich Tott lod første gang giøre Skandtzer om Slottet aff de
atschillige Fundamenter oc gamle ruderibus, begraffvelse oc Lijgkister
aff Steene, sampt Steenmurede brønde, nock kunde fornemmis oc
til deel endnu kand sees.

Oc haffver alle disse værelser som saaledis haffver omringet
den bagerste oc yderste Part aff denne Sted med deris præctige Byg-
ninger oc hærlige Torner oc Spitzer, som vden tvil med stor pract
effter den Papisteske maneer hærlig haffver været giorde, giffvet en
besynderlig oc offver all maade deylig anseelse for de reysende til
Steden. Bispegaarden oc Canickernis Boliger stode en part paa
Landet oc Berget, en part ud paa Vandet, der gaff en herlig oc statzelig
Zijrat.

/ Der stander endnu denne Dag et stort Bøge Træ Vngefer mit
paa den, saare Stoer oc bræt oc der til besynderlig høy; Bullen er
nogle allener tyck omkring oc dens Grænner giffver en Vidt Skygge
omkring sig, saa at iche udj all Bergens Stifft detz lige findis,

SIDE: 31

oc aff de GrundVolde aff Steen, som paa alle kanter findis der vden
omkring, lader sig tilsiune, at den haffver staaet mit imellem alle
disse klostere oc kiercher ligesom paa en Borre Gaard.

For en Snees Aar stod paa den yderste Ende af denne Comun
ved Aar 1640 minder meer et Træ kaltis Prate bom, oc aff de Tyske
udj Leppen blef holdet ved Lige med Sæde oc bænck omkring aff
Veegsteen.

Der Vaar oc samme Tid Vnder Sverrisborgs klippe mod
Norden nogle Vaaninger, Hager oc Søeboder ud paa / Wandet,
som da blef kaldet Buntebuld. Der fra vnder samme Bierg intil
Huusene paa Øfvergaden, som endnu staar, Vaare nogle Huuse,
som Folch boede vdj; mens effter den Tid er nedreffvet, oc Grundene
med deris Hager lagt till Slottet.

SIDE: 32

Anden Part. Den første Bog. Det første Capitel.
Om Kirkerne oc Closterne, som fordom haffver
været udi Bergen, oc endnu ere.

Den Første heeder Christ-Kirken -- -- -- . /

Denne Kircke som den første oc ældste, haffver staaet vdj alle
Norske Kongers Tid, indtil Foreeningen imellem de Norske oc
Danske, oc siden indtill Kong Frederick den Førstis Tid, vdj = 456
Aar; Da er den Anno 1531 jammerligen nedbrut aff Eske Bild, som
da vaar SlotzHerre, aff Fryct for en Søe-Røffvere, som v-forvarendis
om Natten med et Skib kom her ind, oc dog med v-forrettet Gier-
ning maatte drage her fra igien.

Hand heed Claus Kniphoff, oc holt med Kong Christiern den
anden, som da stridede imod Konning Friderick. Heraff vaar Eske
Bild reed, at Kong Christiern skulle komme med flere saadanne
Røffvere, indtage denne Kircke, oc der af beskadige Slottet.

Det gick saaledis til der med: Eske Bild LænsHerre paa Slottet,
aff forermelte Aarsage oc Fryct, at Konning Christiern den Anden,
som vaar rømt aff Danmarck, oc hafde bekommet Hielp aff Keyser
Karl den Femte (hvis Søster) hand hafde til Dronning vdj Neder-
land, hvor med hand ville indtage sine Riger igien, effterdj Dom
Kircken det er: denne Christ-Kircke laae næst op til Slottet, lod
hand den nedbryde, oc der til beskickede en som heed Hans Prydtz,
der med saa stor Behændighed, oc ringe Konst nedræf Taarnet,
som vaar saare fast bygt, at en hver maatte sig der offver forundre.

Bisp Oluff den sidste Papistiske Bisp vaar vel i Begyndelsen
derimod, oc iche ville der udj bevilge, fordj hand befryctede, at
dersom Domkircken blef nedbrut, da skulle Renten blifve taget fra

SIDE: 33

hannem oc de andre, oc fra Kircken; (Som oc siden er skeed)
Men der Her Eske Bild loffvede, at hand skulle haffve Munckeliff
igien til en Dom-Kircke, med all Closters Rente, saa oc fordj hand
fornam den stod Slottet alt for nær, oc det dog omsider iche ville
være anderleedis, tilstæde hand det.

Bispen vaar oc paa den Tid iche saa høy anseet, / eller aff saa
stor Myndighed, som i forige Tider, baade for det gierige oc v-gude-
lige Leffnet hand førde her paa Stæden, saa at hand vaar moxen
allis Spot oc Forhaanelse; De Contoriske vaar hand v-tallig meget
skyldig, hvilcke kaldede hannem Bisp Botterlop, fordj hand først
solde en Løb Smør for en Daler; De giorde Spil og Rijm om hannem,
oc forklædde ginge vd til Munckeliff, hvor hand holt til, siden Dom-
kircken paa Canickebierget vaar nedbrut, oc der imeden hand fryc-
tede for, at Kong Christen skulle komme igien (som oc Ryctet gick)
thi hand iche med de andre Bisper vaar paa hans Side, trommede
paa nogle tomme Smør Løber med nogle Sticker, ligesom paa
Trommer; Saa oc fordj der endelig vaar en reformation vdj Religi-
onen at forvente. Om hannem kand læsis iblant Bisperne. 
[s. 25-28.]

Der denne ChristKircke vaar nedbrøt, førde de Tysche Steenene
hen til Tyskland i steden for Baglast, oc de som aldrig hafde hiulpet
at bære en Steen til den Bygning, eller deris Forfædre, finge Mact
offver hende, oc gaffve saare got Kiøb paa de Steen, som med dyre
W-mag oc Bekostning, vaar hentet oc forarbeydet, saavelsom paa
andet, Kircken tilhørde.

Er saa denne skiønne, hærlige oc præctige Kircke saa ynckelig
ødelagt i Grunde, oc intet effterlad vden Steden hvor den stod, oc
en stor deel Graa Steen, hvoraf nu Skandtzer oc Wolde ere giorde.
Ja de Kongelige oc hærlige Begraffvelser saa forstyrrede, at de ey
kiendis meere: Deris Been, som fordom med stor Pract ere begraffne,
ere nu enten henkastede / i Woldene oc Skandtzerne, eller her oc
der vnder en hvers Fod paa Marcken atspredde. Sic transit gloria
mundi.

Wi vide offte iche, hvor store oc præctige Begrafvelse vi ville
giøre til voris døde Lijg; Der maa tit være til Deckelse baade Fløyel
oc Silcke, Guld oc Sølf, vdhuggene monumenter oc Liigkister; i
Meening det schal aldrig forkommis, men til ævig Jhukommelse

SIDE: 34

bevaris; Thi hvad schulle de muurede Graffver oc Kieldere andet?
Omsider kommer en anden Slect, ødelegger oc fordærfver, ja gand-
sche med Forhaanelse adspreder for Katt oc Hund, som mand pleyer
at sige, det eene med det Andet, oc den døde Krop eller dens Been
maa ey blifve i Roe, som de er kommen til. O langt bedre graf ned
i Jorden, oc lad det forraadne effter Herrens Ord: Du est Jord, oc
skalt blifve til Jord igien. Hvilcket jo før det scheer, jo bedre det er,
oc siden er ingen til Widunder.

2. Waar den lille ChristKircke, som hafver vden Tvifl staaet
paa den Nøre Side af den førige, oc er saaledis blefven kaldet af
Kong Østen eller Augustino, der vaar Oluf Kyrris Sønnesøn, oc
lefvede effter sin Forfaders Død 1108. Thi hand hafver ladet forbedre
den førige ChristKircke, oc giort Domkircke deraf, som Hofnagel
melder, oc i dens Stæd vden Tvifl, bygget denne lille igien, oc kaldet
den ChristKircke.

Der meldis vdj den Norske Krønnicke pag: 456, at Kong Sigvard
Haraldsen blef begrafven i den gamle ChristKirche; deraff sluttis,
at samme Tid ocsaa hafver været en ny ChristKircke.

Wi melte her offven fore, at Kongerne, oc en deel Høfdinger
vaare begraffne, nogle i DomKircken, oc nogle i ChristKircken;
Wil mand der ved forstaa, at de som ere lagde i DomKircken, haffver
været begraffvet i den første oc gamle ChristKircke, som siden blef
giort til DomKircken, oc heldst haffde det Nafn, oc de andre i
denne liden ChristKirche, vil vi der om iche hafve nogen Tvistighed.

Det er vist, at den hafver været til, som det oc endnu, men for
en 10 a 12 Aar langt meere aff dens fuldkommene Grundvolde i
alle Kanter kunde seeis, oc der endnu laae i den Østre Ende, saasom
paa den Nordere Side aff Alteret en stor hvid Steen med Herre
Skiold oc Waaben paa; men mit ofver den vaar brusten synder. Jeg self
med mange fleere, hâr gaaet oc træd mange gange paa den Samme.

/ Ja at ingen schal tvile om at den har været til, da kand det oc
aff effterfølgende klarligen sees. Anno 1320 haver Bisp Audfin j
Bergen giort et Statutum at alle Arbeidsfolck j Kongens Gaard,

SIDE: 35

(nu Slottet) j Bergen, disligeste de som spisede der, skulle høre til
den Lille Christ-kierke for ved Bispegaarden, som da vaar paa Com-
munet. Ar. Mag: obs. /

Denne Kirche er tillige med den førige affbrøt aff Eske Bild,
som før er sagt, Mens dens underste Fundamenter, som enda vaare
fuldkomne at see, som sagt er, ere nyligen for it par Aar eller to
til jdtzige Skandtser forbrugte, oc nu i den Østere Ende lidet kiendis.

3. Waar Svarte Brøderis Closter, som ocsaa haffver været bygt
paa Communen, oc vden Tvifl Norden for disse tvende forige imod
Sverrisbierg, paa den Stæd, som Anno 1640 blef kaldet et Bunte
Bull; Thi der om trænt kand endnu findis nogle faa Stycker aff
Grundwolden. Oc er det merckeligt, at disse tree forbemelte ere
ligesom skilte aff Naturen ifra hin anden, med Grundfæstede smaa
Kipper, eller / Backer, imellem hvilcke de som i en Dal, paa det
bare Bierg vaare grundmuurede.

Den vaar i Begyndelsen bygt aff Træ; Men en kort Tid, førend
den blef ødelagt, opmured af idel Steen, hvilcket en Prior med Nafn
Halvard lod giøre, med skiønne Steen Kieldere, som hand oc giorde
paa Ærckebispgaarden her i Bergen, oc døde denne Prior 1508 paa
S. Vincentij Doctoris Dag.

Denne Kircke vaar den allersidste Steen Kircke, som vaar bygt
i Bergen, i MandeMinde, oc den første, som blef nedbrut igien.

Hvilcket saaledis skeede: Bisp Oluff Torckelsen den sidste
Papistische Bisp, aff Fryct for Konning Christen den Anden, vaar
reyst op til Waas, oc boede der. SlotzHerren Vincentz Lunge hafde
i Sinde først, at lade nedbryde Domkircken, oc de andre Kircker
omkring Slottet, hand kunde dog iche komme til pas dermed; Thi
begynte hand med hemmelig Raad, at mage derpaa, oc det forme-
delst en Prior i Sorte-Brødres Closter, som heed Her Jens til Wilaa
(hand drucknede nogle Aar der effter vd ved Haagens Helle, der
hand vilde drage til Brøllup paa Bygden) oc med hannem, som hver
mand sagde, lagde offver, at hand schulle sætte Jld vdj Closteret.
Hvilcket forne Her Jens ocsaa giorde, det schulle dog heede, at det

SIDE: 36

vaar Waade-Jld. Siden skifftede de Guld oc Sølf, Kirckens Klenodier
oc Ornamenter sig imellem; Oc forne Her Jens bekom derfore ved
Her Vincentz Lungis Hielp hos Ko: Ma: tree Jorder: Milde: Sandvig
hos Bergen, / oc en anden, som hans Mayestæt gaff Her Jens, hans
Hustru oc deris Børn, til ævig Odel oc Eyedom.

Saaledis er dette Closter lagt i Aske, oc siden nedbrøt 1528.
vdj Her Vincents Lungis Tid, med offvermaade skønne Klænodier,
oc anden Eyendeel, som ingen kom til Gafns, forvden de der blefve
byttede Her Vincents Lunge, oc Prioren Her Jens imellem.

Første Part. Den anden Bog. Det 2 Capitel.
Hvorledis den har været bygt aff Begyndelsen,
oc huor tit den har vært affbrænt.

Anno 1455 effter Hvitfelds Meening, der her Olluff Nielszen
Riddere aff Tagle oc her Peder Nielszen yncheligen ihielslogis vdj
Bergen udj Norge aff de Tydsche, tænte de Jld paa Munckeliff Kloster,
och den affbrændte, huorom Jnferius lib: 4. cap: 9. 
[flg.]
 kand
seis vdførligere.

Første Part. Den Fierde Bog. Det 9. Capitel.
Om den almindelige Ræt paa Contoret oc deris
Øffrighed.

Aar 1455 fordrede Bisp Torlof af Bergen Tiende af de Tydske
effter Loven, hvilken de ingendeel ville udgifve, ey heller gaa i Dom
oc Rætte med hannem: Hand beklagede sig for LænsHerren ofver
Bergenhuus Her Oluf Nielsen, Ridder aff Talge, som giorde dennom
Forhindring udj deris Foretecht Jdet hans Fru Elisa hafvendis et
Mands Hierte oc mod fordristede sig med sit Folck at drage ud paa
Leyen oc antaste oc plustre deris Skibe, naar de vare ferdige at reyse

SIDE: 37

bort. Der hendis Mand kom under viær at de sligt paa hannem
ville hæfne, oc derfore rømte ind udj Munckelef Kloster, med
sin Broder Her Peder Nielsen, ere de komne effter hannem paa
de hellige Stæder, oc først der Bisp Torlef kom frem med Sacra-
mentet i Haanden, at formeene dennem deris forsæt, Slaget Bispen
ihiel oc sæt Jld paa klosteret, der de icke funde Her Oluf Nielsen;
oc siden der hand af Røygen blef dreffven af kirckemuurens
Trappe, huor hand hafde skiult sig, at komme frem, oc saa myrdet
hannem. Det scheede udj kong Christian den førstis Tid.

Første Part. Den Fierde Bog. Det 13 Cap:
Om de Contoriskis onde Handtering, oc w-
gudelige Forhold i gamle Dage.

Thj om endschiønt konning Christiern den anden udsende /
sine Skibe, der hvercken hand eller hans Her Fader konning Hans
kunde naae noget til erstatning for det Mord oc Brand, som de Con-
toriske her i Bergen Aar l455 paa Her Oluff Nielsen aff Talge, hans
Broder, oc Bisp Torlef i Munckelefs Kloster hafde begaaet, oc der-
fore lod tage 4 Lybske Skibe i Øresund, oc dennem arrestere; blefve
de iche it Haard bedre; Mens begynte at føre en stoer krig med
hannem i mange Aar. Deris Geseller oc Liggere her / paa stedet,
endog de imiller Tid sade effter samme Mord oc Brand i Stilhed oc
af ingen leed nogen Antastelse, enten paa Lif eller Gods; lode de dog
icke deris yppighed fare.

SIDE: 38

Anden Part. Den Første Bog. Det Første Capitel.
Om Kirckerne oc Closterne, som fordom haffver
været udi Bergen, oc endnu ere.

5. Munckeleffs Closter haffver ligget der som endnu Gaden
findis, oc saaledis kaldis: vaar bygt før Aar 1110 af Kong Østen,
Kong Oluff Kyrres SønneSøn, oc viet eller forordnet først til S.
Nicolai Orden; dernest til S: Benedict; oc paa det sidste til S. Birgittæ
Orden. Thi saa snart som Folck lod af at gifve til en Orden, for-
hverffvede de strax en anden Ordens Confirmats aff Paverne, som
klarlig kand forstaais aff den Fundatz Bog, som heeder Mare Magnum.

Dette Closter med sine Kircker haffver staaet fra desen Opbyg-
gelse indtil Aar / 1198. Da er det opbrænt af Bisp Niels af Opslo,
som førde Krig mod Kong Sverrie for Sagefald i Christen Retten,
oc der Kong Sverie hafde i dette Closter indsluttet Munckerne, oc
ved sine Karle, som vaare iførde i Munckernis Klæder, saa nær hafde
fanget Bispen aff Opslo, bleff hand vræd paa Closteret, oc lod sætte
Jld paa det. / 1455, da er det første gang afbrænt ved de Contoriske
paa Bryggen, som did hen forfuldte LænsHerren Oluff Nielssen
Ridder aff Tagle, oc der de iche strax funde hannem, sætte Jld paa
Closteret. Læs her om i 
[Første Part]
 den 4 Bogs 13. Cap. 
[s. 38]

oc i det 9 Cap. p. 444 
[s. 37]

Siden er det reparerit igien, oc været i Floer indtil Aar 1534, da
Thore Ruth oc Stj Bagge vaare Høffdinger paa Bergenhuus; da er
det anden Gang slet ødelagt. Thi der Bisp Ole den sidste Papis-
tiske Bisp vaar død, oc Ærlig oc Welb: Mand Mester Gieble Pedersen
vaar Electus vdj hans Stæd, oc boede eller sad vdj forbemelte Closter,
oc Ærckebispen aff Trundheim, som ocsaa heed Oluf, haffde sæt

SIDE: 39

sig op imod Konning Frederick, oc hans Søn Konning Christian,
oc nu hafde vdsent sin Tienere Christopher Trundtzen med nogle
Skyttebaader hid til Bergen, at indtage den: Da befryctede Thore
Ruth sig, oc meente at M: Gieble skulle opgifvet Closteret for han-
nem. Begierede derfor aff M: Gieble, at hand ville tilstæde hannem
at forskicke nogle Svenne eller Soldater, som skulle holde Wact i
Closteret, oppe vdj Taarnet.

Hvilcket hand hannem tilstædde, oc ventede sig ingen Skade
effter hans Løffte oc Tilsagn; Jmidlertid lod han wed sine Tienere
ophidtze nogle Tynder i Taarnet, ligesom der skulle være Øll vdj
dennem; Men det vaar Tære oc Krud, hvilcket hand lagde med
Weed omkring Taget, oc satte saa Jld der paa.

Der Closteret vaar saaledis affbrænt, ville M: Gieble haffve igien
ladet opbygge Closteret; Thi Træwærcket vaar alleeniste brænt aff,
oc Muuren skadde intet; Mens der hand betænckte ved sig, at det maa
skee en anden Tid schulle være samme Skebne undergiffven, om
Feyde begyntis, thi lod hand det bliffve, oc forflyttede det offver-
blefne Træværck, som stod paa nedere Side mod Haasteen, det er
Dams Gaard; til Graabrøderis Closter, som nu er Bispens Residentz,
oc sættede det forist paa Muuren, oc siden boede der; Mens den
igienstaaende Muur forskaffede Thore Ruth Bønder til, som med
Jærnstænger den nedbrøde, saa at det siden aldrig meere bleff bygt.

SIDE: 40

Anden Part. Den første Bog. Det fierde Capitel.
Om kirckernis Betienter, eller hvo dennem haff-
ver forestaaet.

Effter Reformatzen Haffver effterfølgende Superintendenter
forvaltet Bergens Stift, oc vaar:

1. M: Gabelus eller Gieble Pedersen den første Evangeliske
Superintendent fød vdj Norge paa Helligeland, aff Welbyrdige
ærlige Forældre, hvis Fader vaar Raadmand vdj Bergen, hans Moder
heed Margrethe ocsaa aff Adel, oc vaar det Almindeligt i de Tide i
Bergen, at Laugmænd oc Raadmænd vaare aff Adel, som med deris
Waaben oc Seigel der hengde for deris Domme, bevisis kand. [fotnotemerke] 

Den Første Part. Den Tredie Bog. Det 4 Capitell.
Om den anden Øfrighed, giæslig oc Verdslig,
høy oc laug som findis i Bergen By.

Fotnote: Dernest haffver den oc hafft sine Verdslige Øffrighed,
oc ibland dennem I. Laugmænd, som tillige med er offver all
Bergen Stifft oc kaldes Gula Tings Laugmænd, aff en Øe ved
Naffn Guløe, hvor heden Kong Haagen Haagensen førde dette
Ting; oc gaf det Nafn der aff. Hand hafde med sig 24 Raadmænd
af hvilke de 12 vaare altid tilstæde, og de andre 12 i Nordlandene,
oc hafde disse Andenes i forlæning Aff Kongen.

SIDE: 41

Han haffde først gaaet i Skole udj Trundhiem, dernæst udj Bergen
der fra reyste siden til Holland, hvor hand gick vdj Skole i en Kiøb-
stæd heeder Alckmar. Vdj bemelte Stad kom en fattig, simpel oc
enfoldig Student, oc bad M: Gieble, at hand ville hos Abbeden, som
vaar sammesteds vdj Closteret, giøre Bøn for hannem om nogen
Hielp, hans Studia dermed / at forfremme. Da hafde M: Gieble en
hærlig Oration til Abbeden, hvilcken, der hand hørde hans Tale, oc
der hos gaff vel Act paa hans Sæder, da begynte med sin søde Ord oc
Tale, at tilraade M: Gieble, hand wille indgiffve sig i Closteret, oc
være en Munck, da ville hand hannem indtage, oc altid for nogen
anden giøre til Gode. Hvorpaa M: Gieble hannem tackede, oc sagde
sig endnu ingen Lyst at haffve der til, men heller endnu meere sig
udj Bogen at forfremme; sagde end ydermeere: Venerande Domine
Abbas, nondunn venit hora mea.

Der fra reyste hand siden til Løven, oc der studerede indtil
hand promoverede in Magistrum Philosophiæ. Imidlertid hafde hand
god Omgiengelse med Erlig, Welb: Vincentz Lunge, som siden aff
Bisp Oluff i Trundhiem, den sidste Bisp blef slagen ihiel: Item, med
Doct: Christierno Morsiano Doct: Medicinæ, med hvilcke hand
studerede, oc hafde besynderlig Wenskab. Hans Privati Præceptores
heede Bartholomæus Coloniensis oc Johannes Murmecius. Han haffde
besynderlig Lyst til Mathesin, hvor i hand altid øffvede sig, oc ki-
øbte mange Instrumenter, disligeste elskede hand Musicam. Der
hand vaar hiemkommen til Bergen, blef hand aff Bisp Andor eller
Anders forordnet først til Skolemester, oc siden vdkaaren til Canich,
endelig til høye Alter i vor Frue Kircke.

Effter Biscop Andors Død, vdsende Bergen Capitel M: Gieble
til Ko: Ma: vdj Danmarck, om en Biscop i M: Andors Stæd igien,
oc effterdj Kong Christiern den anden samme Tid med Adelen
haffde at bestille, blef dennem omsider svaret: / at de maatte eligere
sig en hvem de ville; da vdvalde de en ved Naffn Oluff Torckelsen
Canick oc Ærckedegn vdj Bergen; Hvor effter M: Gieble blef for-
skicket til Rom, om Biscop Olufs Confirmatz hos Paven. Der hand
vaar ankommen till Rom, gick hand der lenge, førend hand fick

SIDE: 42

Beskeen, oc smurde Cardinalers, Curtisaners, oc andris Næffver med
Ducater, som tiente vdj Pavens Hoff, forvden hvad ellers Paven
self fick, hvor vdoffver hand blef v-taalmodig, oc sagde: Jeg loffver
eder det, at vi Norske effter denne Dag, aldrig meere skulle komme
til Rom; hvor til de svarede: hand skulle icke tale for høyet, at det
maa skee iche skulle komme den hellige Fader til Øren, oc iche stort
gaffne hannem. Denne Spaadom gick vd omsider paa M: Gieble
Self, endog hand da icke forstod det. Effter forrettet Ærende kom
hand fra Rom igien med Bisp Olufs Confirmatz om Indvielse, da
blef hand selff vdvalt til Ærckedegn.

Bisp Oluf forestod Bergen Stifft vdj 10 Aar, oc døde, hvilcket
der Ærckebispen i Trundhiem spurde, eligerede hand M: Gieble til
Bisp igien, hvilcket Capitelet i Bergen stadfæstede, oc vaar saa Electus
i nogle faa Aar.

Effter Bisp Oluffs Død, sende M: Gieble en Canich ned til Kong
Christian med Bisp Olufs Testament, oc SiæleGaffve, hvilcket de
Papistiske Bisper pleyede at forære deris Konge med, og vaar det it
Sæt at Sølff Staabe, som mange stod vdj hver andre, hvilcket vaar saa
svart oc tungt, at en Karl haffde nock der vdj at bære.

/ M: Gieble reyste saa ned til Danmarck 1537, oc blef aff hans
Ko: Ma: kaldet til Superintendent offver Bergens Stifft, oc ordinerit
vdj vor Froe Kircke aff Doctore Johanne Pomerano, med Siu andre
Bisper vdj Danmarckis Rige, ipsa Dominica decem leprosorum.

Der Ordinantzen vaar endet, effter Prædicken, sendte hand
Doct: Pomerano nogle Kander Win med en Skienck oc Foræring,
hvilcken høyligen tackede derfore, effterdj hand forstod, at M: Gieble
haffde vdsendt den, sagde hand til Budet: Nonne decem mundati
sunt? Novem autem ubi? Non sunt reversi qvi darent gloriam Deo,
nisi hic alienigena? Ere de iche tj rensede? hvor ere de Nj? Kom
der ingen igien at giffve Gud Æren, vden denne fremmede? Meenen-
dis dermed, at der vaar fleere Biscoper, som hand haffde Ordinerit
samme Dag, men der vaar ingen som sende hannem Skienck, vden
den fremmede aff Bergen vdj Norrig.

Samme Tid fick hand aff Ko: Ma: til Løn oc Wnderholdning
Munckeliff oc S. Hans Closters Rente, oc mens han leffvede, beholt
den.

Der M: Gieble kom igien til Bergen fra Danmarck, betænckte
hand sin Æd, hand giorde Gud oc Ko: Ma: vdj sin Jndvielse til
Bispe-Embedet, at hand med all Flid kunde forfremme Guds Ord,

SIDE: 43

oc Menniskens Salighed; Lod derfore strax bygge en Skole paa
DomkirckeGaarden, som vaar den første effter Reformatzen, oc
beskickede der til en fin, hæderlig oc Gudfryctig Mand til Skolemester;
Hvilchen hand formanede for alting flittigen at skulle vnderviise
Wngdommen vdj den lille Lutheri Cathechismo, oc den tit oc offte
for dennem igientage.

Hand beflittede sig ocsaa storligen, der Scholen vaar færdig, at
opbygge oc forbedre den forfaldne Kircke, som Munckerne tilforn
intet ville hielpe paa, thi den stod til Nederfald, hvor paa hand af
sine egne Pænger bekostede offver tusinde Gylden, oc dennem med
meere til Kircken forærede, til Zirat oc anden Fornødenhed; Dis-
ligeste aff sine egne Pænger lod opbygge Superintendentens oc Sogne
Præstens Boliger.

Der S: M: Gieble haffde saa forbedret Kircken, Skolen oc
Tienernis Boliger, fornam hand vel dagligen en stor defect oc mangel
paa Personer, som skulle tiene i Kircker oc Skoler, saavel paa Bygden
som i Byen, hvor offver hand offte skræf Doctor Peder Palladio til
effter adskillige Tienere men hand kunde dennem icke bekomme,
thi de vilde iche gierne drage fra Danmarck, oc hid op til Norrige,
som da af it Almindeligt Rycte vaar sagt, at være saa farligt, oc et
haard Folck vdj, som sloge Præster oc andre ihiel, oc der laae en føye
Wnderholdning til Embederne; Da haffver Gud opvact hannem til
en synderlig Nidkierhed, at forfremme Religionen oc Guds Ære.
Oc endog at hand baade kunde oc maatte vel haffve indgiffvet sig
i den hellige Æcteskabs Stat, oc afflet Børn oc Arffvinger, alligevel
vilde hand det ey giøre, først fordj hand vaar en kysk Mand af sin /
Natur, som hver from Menniske, som hannem kiende, kunde giffve
hannem det Widnisbyrd; Dernæst, at hand med sit Gods oc Pæn-
dinge kunde forfremme Guds Ære oc Menniskens Salighed, oc være
sit Fæderneland til Ære oc Prydelse, oc andre til et got Exempel.

Mig dragis til Minde, at om Sommeren en Tid 1549, der ieg
Absolon Pedersen vaar hiemkommen fra Kiøbenhaffn, da vaar hos
hannem baade Præster oc Borgere oc deris Hustruer, giorde hand
sig lystig oc glad med dennem, som hand vaar ocsaa en gladsom
Mand med Sine Wenner; da raadde nogle aff dennem hannem, at
hand maatte endnu giffte sig, oc afle Børn oc Arffvinger; hvor til

SIDE: 44

hand svarede: Huad sige J mig aff Børn oc Arffvinger, See, (sagde
hand: Nickendis til mig, som sad med til Bords) der sidder min Søn
oc Arffving, hand oc hans lige ere mine Børn oc Arffvinger. Hvilcket
sandeligen hand fuldkom, iche alleene med Ord, men rundeligen
med mange store Welgierninger, hvorfore hand haffver nu en ævig
Løn i Guds Rige, oc skinner klarere end Solen. Det haffver hand ey
alleene mod mig, men oc mange andre beviist, som jeg nu korteligen
vil fortælle.

Effterad min S: Farbroder haffde holdet mig til Skole, fra ieg
vaar Sex Aar gammel, indtil paa mit femtende Aar, oc ieg haffde
noget forfremmet mig udj min Grammatica, oc kunde maadelig
vel skriffve; da naar M: Gieble hafde noget synderligt at lade skriffve,
hvilcket hand vilde sende / oc forskicke til Præsterne paa Bygden,
kallede hand nogle der til af Skolen, der iblant vaar ieg, hvor hand
fick see min Haandskrifft.

Det begaff sig 1543 ved det pas at hand lod læse Nicolaum
Borbonium i Skolen, oc ieg gick til M: Gieble, bedendis, at hand oc
ville laane mig samme Bog, hvilcket hand oc giorde. Der ieg kom
paa Kirckegaarden lit effter 12 slet, talede Skolmester mig til, hvor
ieg haffde været, meden ieg kom saa silde, da svarede ieg, at ieg vaar
hos Bispen, oc laante aff hannem Borbonium, paa det ieg kunde
skriffve Wersene ret, thi ieg haffde exciperet dem vrangeligen, hvor
offver Skolemester bleff vræd, oc gaf mig Hug, at ieg icke haffde
bespurt mig med hannem, oc ladet hannem forbedre, hvis Wild-
farelse der vdj kunde være. Der ieg haffde brugt Bogen, bar ieg den
til M: Gieble igien, da hafde hand spurt, at ieg hafde faaet Hug af
Skolemester, fordj ieg laante Bogen aff hannem, trøstede hand mig
sigendis: Giff dig tilfreds, tag det til gode aff din Skolemester, ieg
skal giøre dig til gode for det, at du fick Hug for min Skyld, du skalt
være min Søn. Oc tog mig saa strax til sig paa Bispegaarden, fick mig
Herberg, Seng, oc en Svensk Degn, som oc skulde læse offver med mig.

Om Høsten der effter 1544, sende hand mig ned til Danmarck,
oc forskræf mig flitteligen til S: Doct: Peder Palladium hos hvilcken
ieg vaar i fem Aar, oc M: Gieble aarligen betalde = 20 Daler for

SIDE: 45

min kost, forvden hvis Skienck, hand gaf hannem oc hans Hustrue
for deris W-mage.

/ 1549 ved Paaske Tid drog ieg hiem effter Doctoris Palladij
Raad, som skræf for mig til M: Gieble, bedendis, at hand oc vilde
holde mig vde til Wittenberg, oc vaar der indtil 1552 kom saa hiem
Kyndelmisse Afften. Skibet kom ind i Herøen hellig tre Kongers
Afften, paa hvilcket Skib oc vaar her Jens Riber Superintendent
vdj Stavanger, saa maatte vi drage Fløtning til Bergen.

Siden paa Fastelaffvens Søndag giorde hand Brøllup til fire
aff sine Børn oc Sønner, først mit, dernæst her Mickel SognePræstis;
For det tredie her Willems; Oc for det Fierde, Niels Organistis; oc
vaar det et statteligt Brøllup, til hvilcket hand lod biude meget Folck,
oc giorde siden aldrig saa stort et Brøllup, oc hand gaff hver til
Hiemme-Gaffve = 50 Berger Gylden, oc frit Brøllup, oc fick der-
forvden hver sit Kald. Mig kallede hand til Læsemester; Her Mickel
till SognePræst i Domkircken; Her Willem til Capellan; Niels Mogen-
sen til Organist. Haffde vi allesammen været hans kiødelige Sønner,
hvorlunde kunde hand skicke sig bedre mod os?

Dernæst sende hand her Mickel Joensøn oc her Oluff Sogne-
Præst vdj Kind til Kiøbenhafn, oc holt dennem til studium, oc her
Thure som nu er SognePræst i WllingsWang i Hardanger, oc Laris
Olsen fød paa Framnæs. Der disse Studerede i Kiøbenhaffn 1548
begaff det sig, at de fick ingen Hielp fra Norrige, oc der vaar en dyr
Tid i Kiøbenhaffn, / da beklagede Sex aff de Norske Studentere sig
for mig om deris store Trang, oc vaare begierendis, at ieg vilde
andrage deris Nød for Doctor Peder, hvilcket baade ieg oc de siden
giorde. Hand vaar strax velvillig, fordj hand vaar de Norske Stu-
denters Fader, oc deris Tilfluct, naar dennem noget feilede; Hand
gick strax op til Ko: Ma: Konning Christian den Tredie med lofflig
oc salig Hukommelse, oc gaf hans Ma: de fattige Studenteris Nød
oc Trang tilkiende; da befoel hans Ko: Ma: at Cancelleren schulle
strax antvorde Doctor Peder = 60 Daler, hvilcket oc skeede, oc
Doctor Peder bar dem hiem, giorde en Bog, oc skræff der vdj de
Sex Studenters Naffn, oc fick dem saa Pængene effter Haanden,
naar de trengde, paa det at de iche skulde v-nytteligen fortære

SIDE: 46

dennem, oc maatte giøre Regenskab, oc indskriffve hvad de ville
kiøbe for Pængene. Blant hvilcke vaar oc Her Lars Nielsen, som nu
er Erckedegn i Trundhiem, oc Niels Organist som da tiente Fru
Jde paa Walløe. Der ieg skræff hannem til at Ko: Ma: haffde skienckt
hannem de 10 Daler, fick hand Forloff, oc gaff sig til Skolen igien.

Der effter holt M: Gieble her Peder Simensen till Studium i
nogle Aar, oc hans Forældre hiulpe oc fast til med, hand drog ned
1548, oc kom hiem igien 1552.

Fremdeelis begaff det sig, at en vng Persoen fød i Skotland ved
Naffn Willem Hanssen, kom hid til Norge, med it Skotte Skib, som
her schulde lades, da bekom Melckior Prydtz / Raadmand hannem,
oc førde hannem til Bergen. Hand haffde lært i Skolen sine Gramma-
ticalia, saa at hand noget hen talede ret Latine. Der M: Gieble for-
merckte hans gode ingenium, holt hand hannem først lidet til
Skole her i Bergen, oc sende hannenn siden til Rostock, oc forskræff
hannem til Ludvig Dietz, siden sende hand hannem til at Studere
i Kiøbenhaffn.

M: Gieble holt oc en Persoen i Kiøbenhaffn til Studium ved
Naffn Oluff Thordsen, som nu er SognePræst til Agerøen i Romsdall.

Dernæst holt hand en Person ved Naffn Henning Due fød i
Ryfylckie, til Studium i Kiøbenhaffn vdj mange Aar, oc der hand
kom hiem, bleff hand kaldet til Skolemester, siden Byskriffver, hand
slog en Hollansk Guldsmed ihiel; døde siden i Pesten, oc er begraffven
paa Sandeid.

Fremdeelis holt M: Gieble oc en Persoen ved Nafn Auden
fød i Ferrøe, først til Schole, siden til Studium.

1555. den 16. Augusti bleff hand slagen med Popelsie, oc der
offver med hans Willie, her Niels til Woos, oc Her Peder Simensen
bleff sendt til Kiøbenhaffn, om en anden Superintendent, som 1556
komme med slig Beskeen tilbage, at M: Gieble skulle bliffve Bisp,
oc Her Niels hans Suffraganeus.

1557 døde hand vdj Bergen den = 7 Martij, vaar Bisp i = 20
Aar, oc to Aar siug, førend hand døde.

SIDE: 47

Anden Part. Den anden Bog. Det Første Capitell,
Om Bergens Trivial eller Latinske Skole; dens
Fundation, oc Indkomme, Betienter, sampt
Lover oc Skick. Om Bergens Schole naar den
først er anrettet.

At der jo aff Begyndelsen oc førend Reformationen skeede her
i Norge, ja særdelis i Bergen, haffver været Skoler, kand seeis oc
fornemmis aff M: Absolons fordom Læsemesters Skrifft, hvilcket
hand med største Berømmelse til Welbyrdige oc Hæderlige Mand
M: Gieblis fordom første Evangeliske Bispis Amindelse oc store
Roes haffuer effterladt; vdj hvilcket hand icke alleene erindrer, at
da værende Latinsche Skole, haffver været bygt oc holdet paa Com-
munet bag Slottet, huor alle Gieslige hafde deris Gaarder, oc de
fleeste Kircker oc Clostere, som nogen Tid paa en Stæd haffver
været, vaare forsamlede; Hvilcket oc nocksom er troeligt saa at
haffve været, imeden endnu gierne iblant Papisterne de bæste oc
fornemste Skoler enten findis i Closterne eller der næst hos.

I denne Skole, siger ieg, melder hand icke alleene at M: Gieble
i sine vnge Aar, der hand vaar kommen til den Alder, paa hvilcken
mand pleyer sætte Børn i Skole, haffuer freqventerit, oc lært sine
Grammaticalia oc Børnelærdom, førend hand drog vden Lands til
Studium til Alchmar i Holland, saa oc til Løvens Academie vdj
Brabant; Men hand end ocsaa der hand lyckelig oc vel, kom til-
bagers igien, oc nu vaar promoveret til Magistrum Philosophiæ vdj
Løven, hvor hand meget flitteligen hafde studerit / Persoenlig Selff
i samme Skole paa Cannickebierget udj Bisp Andors Tid haffver
været Skolemester, oc det samme Embede saare flitteligen oc troligen
med stor Lyst forrettet. Saasom den der vaar da vng, frisk oc færdig,
nyskommen hiem fra sine Studijs, oc der offver glædde sig ved at
underviise andre til Lærdom, oc deele de Gaffver vd, som Gud haffde
hannem forleent.

SIDE: 48

Det kand vel være, at samme Skole icke haffuer været saa
besynderlig stor, eller der udj saa store scientier oc boglige Konster,
eller mange atskillige Tungemaal ere blefne forhandlede, saa er det
dog wist, at de fornemste Ting om den Tids Religion oc Børnelær-
dom, Jtem huad der henhørde til det Latinske eller Romerske Sprogis
Kundskab ere der Grundeligen tracterede.

Hvilcket ey alleene aff forermelte kand fornemmis; men end
oc der aff seeis, at M. Gieble i samme Sprog vaar ferdig, der hand
kom til Alchmar ydermeere at gaa til Studium, Saa at hand for en
fattig Studenter til nogen Behielpning hos Abbaten i Closteret anholt
med saa hærlig en oration paa Latine, at Abbeden sig der offuer
storligen forundrede, oc aff Lyst oc Begierlighed til hannem ynschede,
at haffue hannem hos sig i Closteret.

M: Gieble forestod denne Sckole paa Communet effter Salig
Biscop Andors Befaling, indtil 1518. ipsâ vigiliâ omnium
Sanctorum,
da bleff hand vdvalt til en Canich, oc noget der effter ordinerit til
høye Altare vdj vor Frue Kircke en Tid lang.

/ Skolen stod saa effterad hand hafde opgiffuet den, oc effter
Bisp Andors Død, som den hafde i god Omhyggelighed oc Forsiun,
indtil udj den sidste Bisp Oluff Torckelsens Tid; Da imeden Reli-
gionen sig forandrede, oc andre LænsHerrer opskickedis, er den vdj
Eske Bildis Tid, aff hannem tillige med alle de Andre skønne oc
hærlige Kircker oc Clostere, Bispens, Canickernis oc andre Gieslige
Gaarder, Huuse oc Wærelser i Grunde ødelagt oc nedreffvet, hvor
den siden udj nogle Aars Forløb til M: Gieble bleff ordinerit til Bisp
udj Bergen, haffuer været der om haffuer ieg intet fornummet.

Maa skie, den er lidet actet, oc mindre forsørget, besynderlig
vdj Bisp Oluffs Tid, som ellers vaar en Mand, der skiøttede sine egne
Ting, oc at skrabe Jld, som mand siger, til sin Kage; Til med indfalt
oc samme Tid, at Lutheri Lærdom bleff mandeligen dræffven, oc
den Papistische gick til Grunde.

En hver haffde oc nock samme Tid, saa mange Guds Ords Lius
schinnede i Hierte, at føre Kirckerne oc deris Tienere udj sin sande
oc rette Skick oc Brug. ImidlerTid haffuer faa bekymret sig, om
Skolen oc dens Beskickelse; Den store Mangel, som faa Aar der
effter fantis her i Bergen paa lærde Folck, at tiene i Kircker oc Skoler,
bekræffter det samme nocksommelige.

SIDE: 49

Anden Part. Den anden Bog. Det andet Capitel.
Om den første Bergens Skole, bygt paa Dom-
kircke-Gaarden.

Men der nu M: Gieble vaar endelig confirmeret af Kongelig /
Ma: til at være Superintendent offuer Bergens Stifft 1537. oc ordinerit
vdj vor Frue Kircke vdj Kiøbenhaffn tillige med 7 andre Superinten-
denter aff Johanne Pomerano, oc nu igien vel til Bergen anlanget,
tænckte hand paa den Befalning, som Gud og Kongen haffde giffuet
hannem, saa oc den Æed, hand hafde giort til sit Bispe-Embedis
Indvielse, oc derfore lagde all sin Flid paa, at hand kunde forfremme
Guds Ord, oc Menniskens Salighed. Hvilcket ey vel kand skee, vden
Skoler ere oc holdis ved Mact. Thi de Personer, saasom før bleff sagt,
der skal tiene i Prædicke-Embede, maa tagis aff Skolerne. Derfore
lod hand strax bygge paa DomKirckegaarden, hvor endnu Skolen
staar, en liden Skole, oc der til kallede en Hæderlig oc Wellærd Mand
Her Erick Loss, at være Skolemester, oc befoel hannem, bland andre
Bøger, som hand skulle læse for Wngdommen, at hand jo flitteligen
skulle øffve oc vnderviise dennem i den lille Luthers Catechismo,
hvilcket hand oc flitteligen giorde.

Der her Erick Los bleff kaldet til et andet Kald, først til Leck-
angers Præstegield i Sogn, oc siden derfra til Eidsfiord i Nordfiord,
forskickede M: Gieble en anden hæderlig oc Vellærd Dannemand
til Skolens Embede, som oc til lige vaar SognePræst, ved Naffn Her
Søren Pedersen, fød vdj Wiborg i Julland, Hvilcken, endog hand
hafde nock at skaffe med Prædicke-Embedet, thi det stod mest paa
hannem, fordj hand da haffde ingen Medtienere, dog for Guds Æris
skyld oc M: Gieblis Begiering tog sig ocsaa Skole-Tienisten paa,
oc / den saa flitteligen forestod i mange Aar, indtil hand bleff
gammel oc træt aff Møde oc Arbeyde.

Imidler Tid mens Her Søren Pedersen hafde tvende Kald at fore-
staa, tog M: Gieble selff hannem undertiden Skole-Wmagen aff, saa at
hand dagligen aarle huer Morgen læste udj Skolen Computum Ecclesi-
asticum Spangenbergij, oc der den vaar endet, Borbonium de moribus,
med saadan Lyst udj hans Alderdom oc Bispelige Embede, at mand der
aff nock kunde slutte, hvor flittig, oc med hvad Lyst oc Willie hand
haffuer giort det udj hans Wngdom, der hand selff waar Skolemester.

SIDE: 50

Omsider skræff hand Doct: Peder Palladium til om en anden
Skolemester Aar 1546. eller ved det pas, hand heed Her Jacob Madtzen,
fød i Kiøbenhaffn, huilcken oc hafde været i Skolemester i Kiøge;
hans Fader var Klocker i Roskild. Hand giorde en god Flid her i
Skolen, oc hafde mange Discipler, som siden vide omkring udj Byen
oc Stifftet tiente i det hellige Prædicke-Embede.

Hand bleff siden kaldet til Jndvigs Gield i Nordfiord, drog der
fra til Danmarck; Kom omsider til Staffvanger, huor hand blef
kaldet til SognePræst oc Skolemester, oc der effter vdvalt at være
Her Jens Riberis Superintendentis suffraganeus, oc der hand i hans
Sted visiterede, endelig døde udj Walders aff Pestilentze.

Effter hannem kom en anden Person, huilchen Doctor Petrus
Palladius effter M: Gieblis Forskriffvelse opsente, ved Nafn: Haagen
Lauritzøn Baccalaureus artium, fød i Ydstæd i Skaane, en from oc
lærd Mand.

/ Hvilcke Skolemesteris Naffne her paa denne Stæd anføris, at
der aff kand seeis oc fornemmis, hvor stor Windskibelighed den
Salige Mand M: Gieble haffuer hafft for Bergens Skole at indstiffte
oc vel at beskicke, Hvorfore hans Roes oc Jhukommelse bliffve
ævindelig, oc Herren hans Arbeyde belønne.

Men huad skal vi her videre sige? Monne hand dermed lod
den fare oc være i sin egne Wilkore? Ney. vist icke. Thi der hand
formerckede at Disciplerne toge til, oc dagligen formeeredis, saa
at den lille Skole vaar alt for sneffuer til Skolestue, lod hand føre
den store Conventz Stue aff Bispegaarden, /: som nu saa kaldis,
men tilforn heed Graabrødre Closter, huor de i denne Stue hafde
med de andre holt deris Sammenkomst :/ oc sette den paa Kircke-
gaarden til en Skole, endog hun vaar fast gammel oc skrøbelig aff
Wanryct for Munckernis schyld. Han lod oc føre en Gildestue aff
Bygden (haffver været en stor Borrestue) oc sætte den neden for
Skolestuen mod Muuren, af Kirckegaarden, oc afdeelte den i synder-
lige Herberger oc Losementer, at være en beqvemmelig Skolemesters
Waaning oc Bolig, oc lod sætte den første lille Skole der offuen paa
til et Lofft, oc neden udj lod legge den med Astrag, oc fly det vel
til, saa at Skolemesterne der vdj stedtze, oc paa den Stæd siden haffuer
hafft deris Wærelser.

Men, der hand fornam, at den gamle Skole Endelig stod til
Nedfalds, lod hand betinge Tømmer til en ny Skole, oc den lod
bygge 1554. med stor Bekostning oc Flid, oc kiøbte der til en veldig
KackelOvn aff Jern, som siden lenge forbleff udj / Skolen. Samme

SIDE: 51

Tid haffde hand ordinerit oc beskicket den femte Skolemester Her
Peder Simensen en smuck lærder Mand.

Oc foruden den gamle Rente, som aff Arrilds Tid hafde ligget
til Skolen, lagde hand oc S. Synnevæ Præbende dertil, som Salig
Her Niels paa Lindaas før hafde hafft. Seer

Saa from, saa flittig oc vindskibelig, ja ey skiøttende at anvende
W-mage oc Bekostning for Bergen Skole at ordinere oc Fundere,
at bygge, hielpe oc forfremme.

Hvad kunde I Bisper, Præster oc Prælater; I Laugmænd, Borge-
mestere oc Raad; I Fogder oc Skriffvere, ia saa mange der haffuer
Freqventerit i denne Bergens Skole, huad Ære, huad Loff; oc Berøm-
melse, huad Tacksigelse ere I hannem vel schyldige, som hafuer
indstifftet oc anrettet den Bolig, det Sted, huor I baade i Guds
Fryct oc allehaande Wiisdoms Begyndelse ere optuctede oc oplærde?
Bør I icke ævindelig med største Roes saadant ihukomme, oc bede
at Gud hans Siæl i de Himliske Boliger derfore vil glæde oc fryde?

Anden Part. Den anden Bog. Det Ottende Capitel.
Om Bergen, Skolis Indkomme, eller Huad Fromme
oc Gudfryctige Guds Børn i fordom Dage Haffver
lagt der til.

Der Bergen Skole vaar nu saaledis anordnet, oc funderet, som
sagt er, aff Velermelte welbyrdige Mand M: Gieble, oc i bæste
Maader effter den Tids Leylighed forsiunet med Rectore, oc nogle
Colleger; haffuer ey alleene hand, men oc hans Effterkommere
Bisperne med Synderlig Affection været bevogne den at forfremme.

Oc derfore huer effter sin Tids leylighed lagt Wind paa at
forhværfue det, hvor wed den i Længden oc tilstundende Tider
kunde blifve ved liige.

I Besynderlighed haffuer de Aar 1575. paa hvilcken Tid saare
faa deris Wngdom tid Skolerne fremholt, hvor offuer Mangel paa

SIDE: 52

dennem her i Riiget vaar stoer, som Gud udj hans Meenighed,
Kircker, Skoler oc Politien kunde tiene, ladet sig være angelegen,
saadant for hans Ma: da regierende Konning Friderick den Anden
høylofflig Ihukommelse, at giffue tilkiende.

Hvilcken oc aff sær Kongelig Gunst oc Naade den med et sær
beneficio begaffuede, som til. 12. Persoener Aarligen til Kost oc
Wnderholdning skulle uddeelis

Anden Part. Anden Bog. Det Femte Capitel.
1. Hvilcke Skolemestere der haffuer været i Ber-
gen Sckole siden Reformationen.

Erick Loss indsæt aff Hæderlig oc Welbyrdig Mand M: Gieble
Aar 1537.

Søren Pedersen, tillige med SognePræst.

Jacob Madtzen fød i Kiøbenhaffn. Hans Fader vaar Klocker i
Roskilde DomKircke.

Blef opskicket effter M. Giebels Begiær aff D. Palladio, oc
effter 5 Aars Forløb: Skolemesters Embede blef Sognepræst j Jndvig
1552. Siden til Domkierchen i Stadanger, hvor hand oc endelig blef
Biscopens sufraganeus.

Haagen Lauritzen Baccalaureus artium kom fra / Kiøbenhaffn
1550. oc bleff kaldet at wære Skolemester; Forestod samme Bestilling
i 4 Aar til 1554. da resignerede hand oc drog til Trundhiem. Om
disse 4 er tilforn vitløftigere talt.

Peder Simensen Cragius en Raadmands Søn i Bergen aff Adel,
kom i hans Stæd 1554, oc vaar Skolemester til 1557. Da begierede
hand aff Welbyrdig Mand Christopher Walckendorp, Phanøe,
Birckeland oc Aarestad Sogn, huilcke tilforn laae under Slotz Skrif-
fuerne, oc besynderligen Phanøe Sogn, oc vilde hand da hafue
blefuet baade Skolemester oc Sogne-Herre; Mens Christopher Wal-
ckendorp ville det icke tilstede; Thi resignerede hand Skolen, oc
beholt Phanøe med sine Annexer blef der hos som før Canonicus
Bergensis, et bonorum Communium Procurator. M: Gieble holt

SIDE: 53

hannem til Studim i nogle Aar, tillige med hans Forældre, hand
drog ned da mand skreff 1548, oc kom hiem igien 1552.

M: Absolon Petræjus Bejer Noricus fød i Sogn vdj Skirdal;
der Her Peder Simensen haffde resignerit bleff aff Welbyrdig Chri-
stopher Walckendorp substituerit udj hans Sted. (Thi der vaar den
Tid ingen Bisp. M: Gieble vaar nysen død samme Aar 1557.) oc
vaar hand Skolemester udj to Aar til 1559. endog hand tilforn vaar
blefuen Lector 1553. Thj hand som følger, vaar nogle gange baade
Rector oc Lector.

H. Jøren Ericksen kom effter hannem, oc vaar Skolemester udj
it Aar til 1560.

Hemmingius Hemmingij Due fød i Sundhordalehn aff
got ærligt Folck, paa Møderne aff Teiste Slecten, oc hans Fader tiente
Bisperne i Pavedømmet: Gick først i Staffvangers Skole, siden i
Bergen i Haagen Larisens Tid, oc mens han hafde et got ingenium,
holt M: Gieble hannem til Studium i Kiøbenhaffn i nogle Aar.
Kom siden effter denne forrige, oc betiente skolen udj it Aar til
1561. til Paaske Tider, da resignerede hand, oc bleff Byskrifver,
huor der handlis nneere om hannem.

Første Part. Den Tredie Bog. Det Femte Capitell.
Om Borgemestere oc Raad, naar de ere ind-
komne, sampt Byfogder oc Byskriffvere oc huo
de haffver været. Om Byskriffverne, som inden
forermelte Tid haffuer været, och ieg haffver
kundet vdfritte.

Henning Henningsøn Due bleff aff Raadet Vdkaaret til Bye-
skriffuer effter Aar 1561. Vaar fød i Ryfylckie i Norge aff got ærligt
folch, till Møderne aff TeysteSlechten: Hansz Fader hafde tient
Bisperne i Pavedommet, gich først i Staffvanger Skole, och siden i

SIDE: 54

Bergen under Haagen Lariszen, och schickede sig well: haffde et
got ingenium, hvorfore och S: M: Gieble holt hannem ude till
studium i Kiøbenhaffn i nogle Aar; Der Hand kom hiem igien effter
M: Gieblis død, bleff hand aff Doctor Jensz Skelderup forehiulpet
till scholemesters Bestilling i Bergens Latinsche Skole och forestoed
den 1 Aar. Sagde den saa aff, fordj Hand med sine Discipler iche
Vell kunde stemmis, 1561, och da bleff Byschriffver. Hand bleff i
denne bestilling Noget forandret udj sine førrige moribus etc. Och
endelig Kom i V :Lyche med en Hollænder Guldsmæd paa Torffvet,
Hvilchen Hand stach ihiel 1564 den 27 Junij och deroffuer bleff
fængsligen anholdet paa Slottet, indtill hand endelig bleff med
Liffvet benaadiget aff Øffrigheden; Mens 1566 døde Hand aff Pesten,
och bleff begraffuen paa Sandeid.

SIDE: 55

Første Part. Den Fierde Bog. Det 16 Capit:
Om den Skick oc Vandel som nu brugis paa
Contoret.

Huad sig anlanger paa nærværende Tid, deris Skick oc Vandell,
er den nu som Nat oc Dag, imod den de haffde i fordom Dage;
Da vaare de hengiffne till Vbluelig Løszactighed oc Vtieerlighed;
Men nu findis den icke saa obenbare eller saa megen; Da Vaare de
oprøriske, Blodgierige oc Vregierlige; Mens nu ere de stille, frædelig,
oc Øfrigheden Vnderdanige.

Thj effterat den reene oc rætte Religion oc Guds klare oc bare
Ord, er kommen paa Fode, oc Guds Aand ved Ordet haffver opfylt
Hierterne, ere Sindene oc gemytterne blødgiorde oc spægede effter-
haanden aff Guds Kierlighed oc den Christelige Ærbarhed.

Huor til oc de retsindige Guds Ords Tienere, oc Nidkiere Præ-
dickantere, som skiærpede Loven for dennem oc viste dennem den
rette Vey storligen haffver hiulpet.

Jbland hvilcke S. M. Gieble den første Evangeliske Bisp icke
vaar en med de ringeste. Thj der hand fornam den store Tryghed i
atskillige Synder oc Laster vden nogen / Blufærdighed; Hand saae
den Vudsigelig Slemmen oc Demmen Druckenskab oc Fyllerj; den
VChristelige Had oc Vræde; misgunst oc Manddrab, som gick i
Svang; den Vblu oc Vmenniskelig Løssactig / hed oc Vkyskhed;
som i Byen oc mæst paa Contoret aff Garperne bedræffvis; oc
der hos at saadant enten icke bleff straffet, eller oc om det bleff
straffet, da ickun paa pænger, huoraff Øfrigheden hafde sit, oc der
offver haffde Medhold med Æhebræckere, Mørdere oc røffvere,
Ligesom de vaare deris Venner oc Slectninger til, eller oc kunde

SIDE: 56

mæst giffve pænger. Da icke alleene beklagede hand saadant væ-
modelig. Men hand tit oc offte skræff S. Doctor Peder Palladium till,
som vaar Biscop udj Kiøbenhaffn paa den Tid, at hand saadant
for hans Kong: May: vilde andrage, paa det dog denne forargelse
maatte bortagis oc forhindris.

Doct: Palladius skræff en gandske Bog derom imod Bryggen
hvilcken hand forskickede till M. Gieble, Som lod forsamle Older-
mendene, Achteinerne oc de Tydske Prædikantere, oc lod samme
Bog læse for dennem paa Kiøbmandstuen, oc truede dennem, at
hun skulle præntis paa atskillige Tungemaal, Paa det deris Løsz-
actighed Vijde i andre Land skulle kundgiøris, der som de icke vende
sig fra Saadanne groffve Synder; Det hialp da saa meget, at
Kiøbmændene bleffue da siden iche saa gamle paa Contoret,
som de giorde i Pavedømmet. Thi der da vaare graahærdede
Mænd, som lefde all deris / Tid ud J Skørleffnet, oc hulde det for
ingen Synd.

Ja S. M. Giæble formanede oc de Tydske Prædickantere, at de
flitteligen ville prædicke Catechismum; Hvilket Her Johan til Vor
Frue: H. Christopher Mitius til S. Morten oc H. Melchior till S.
Halvard flitteligen giorde.

Oc paa det hand kunde disz flittigere optende dennem til Vind-
skibelighed i deris Embede, gick hand jdeligen til deris Prædicken,
oc haffde med sig Bøger oc Bleck, udj hvilcke hand skræff oc exipe-
rede deris Prædicken.

Der de gode Mænd fornumme saadan hans Ydmyghed, flittighed
oc Vindskibelighed for Guds ære, opvacktis de oc til Flittighed i
deris Embede, oc begynte at prædicke Catechismum med stor Hæff-
tighed oc Alvorlighed. De Tydske Kiøbmænd søgte oc flitteligen
Prædicken, oc mand kunde mercke, at deris Prædicken giorde Fruct.

Her Johan prædickede en Dag Catechismum oc strøg Older-
manden oc de Achteiner ret ud oc lærde dem Huorlunde de skulle
optucte det vnge Blod, som kommer oc sendis Hid fra Tyskland oc
icke giffve dennem forargelige Exempler till Synd, Guds Fortørnelse
oc Straff; Oc sagde end ydermeere: Du Oldermand; Du Achtein
est icke Værd, at du skalt beklæde den Stoel, du staar udj der som du
icke giør dette.

SIDE: 57

Anden Part. Den Første Bog. Det Første Capitel.
Om Kirckerne oc Closterne, som fordom haffver
været udi Bergen, oc endnu ere.

24. St: Olufs eller Graabrødris Kircke oc Closter, som nu er
DomKircken oc Bispegaarden, haffver altid været staaende, hvor
den endnu findis, oc aff dens Bygning oc store Weegesteen kand
fornemmis, at haffve været en kostbar oc hærlig Kircke tillige med
Closteret. Det blef indviet Aar 1301, af Bisp Nerva paa S. Philippi
Dag.

Den afbrænte Aar 1463, oc siden stod til nedfalds, besynderligen
den foreste Deel af Kircken, saa at den vaar saa got som fordærfvet
baade paa Tag oc Muur. Thi Munckene ville iche bygge paa Kircken,
oc Almuen vaar iche nu saa villige, at hielpe til Kirckens Bygning,
som de før giorde, oc en Part aff dennem skrabede tilsammen hvad
de funde i Closteret, oc droge aff Riget dermed. Muuren imod Skolen
stod til Nedfald, saa / mand nøddedis at sætte store Støtter der under,
paa det den iche skulle falde ud. Muuren til Bispegaarden vaar oc
udfalden, som vel endnu paa den nederste Part kand fornemmis.

Der M: Gieble den første Evangeliske Bisp, som før holt til
vdj Munckeliffs Closter, effter dens ruin oc Affbrændelse hafde
vdkaaret Closteret til sin Residentz, oc det ved det offverblefne
Træværck aff Munckeliff forbedret, saa at hand kunde nu boe der
udj, hafde hand synderlig Lyst oc Behag at forbedre denne Kircke,
oc derfore først satte store Støtter vnder den Nørre Side af den mod
Skolen, at icke Muuren skulle falde ud, oc paa den Syndere Side til
Bispegaarden lod hand betæcke den med Bord, hvilcket oc saaledis
forblef i mange Aar.

Der vaar ingen Rente til den, oc Raadet med Borgeriet ville
intet hielpe til Bygningen, derfore blef hand foraarsaget, at skriffve
Kong: Ma: til om nogen Hielp til Kirckens Bygning, oc bekom
først den Beskeen aff Salig Konning Christian, at hvis JordeGods
Bisp Oluff haffde kiøbt for sine egne Pænger, det schulle ligge til
DomKirckens Bygning.

Men der Thore Ruth, som da vaar SlotzHerre det forstod,
skræf hand Kongen til, oc M: Gieble fick it Bræff fra Ko: Ma: at
Graabrødre Kircke skulle icke kaldis lenger Graabrødre, mens Dom-

SIDE: 58

kircke, oc at Landsby Præster oc Kircker schulle være forplictede
til at gifve saavel Cathedraticum til denne forordinerede Domkircke,
som til den gamle der stod paa Canichebierget.

Men førend M: Gieble bekom denne Beskeeden af Ko: Ma:
bekostede hand mange Pænge paa Kircken af sine egne Pændinge,
hand holt Oluff Snidker, oc siden alle hans Sønner Oluff oc Johannes
hos sig heele Winteren igiennem, paa det de kunde bygge oc flij
Choret.

Hand haffde oc en Snidker hos sig heed Niels Hanssen fød udj
Nagskoug i Laaland, hand lod oc forskriffve Tømmer oc Bord til
Tag, oc lod bygge Taget paa nedre Kircken, som hafde det best
behoff, oc siden lod hand nedbryde Muuren mod Skolen, som stod
til Nedfalds, oc lod den opmure igien ved en Muurmester heed
Odis Skotte, hvilcken oc vdhug det S. Hansis Billede, som staar i
Muuren, oc skiede dette 1548.

Effterat Kircken vaar tacht, begynte hand at lade bygge paa
Taarnet 1553, oc vaar Oluff Liffsøn Mester derfore, hvilcket bleff
bygt effter S. Oluffs Kirckis Torn j Amsterdam. Den som affrissede
Taarnet fick en Golt Gylden for sin W-mage; det samme Taarn
kostede mange Pændinge, M: Gieble hialp fast till aff sine egne
Pendinge, meere end it tusend Berger Gylden.

Gaff hand oc Kircken i Testamente alt det som hun vaar
hannem schyldig, hand lod oc male de Taffler paa Læret som er
fæste til Weggen.

Hand lod oc forskriffve et statteligt Seyerværck, som kostede
100 Dr. oc forschreff Smeden hid ved Naffn Carnelis, oc gaff
hannem aarlig Løn for hand stillede Wærcket, oc forbedrede hvis
der kunde fattis paa, hand med Christopher Hvitfelt lod oc for-
skriffve aff Holland en stattelig SeyerKlocke, som endnu hang i
Taarnet 1571.

Hand lod oc sætte den Kiste hos Kirckedørren, i hvilcken der
samlis Almisse til fattige HuusArme, oc andre.

Hand lod oc pannele Choret, oc holt der til 2 Snedkere som vaar
Oluff Liffsen oc hans Broder, oc holt hand dem en Høst oc Winter

SIDE: 59

paa sin egen Kost, hand bekostede oc selff Wognskud, oc lod ald
anden Tilfang til, forvden de 20 Wognschud som Christopher
Hvitfeld gaf der til.

Hand lod oc forbedre Sacristiet, kalckede det inden til, oc skiff-
tede det vdj to Parter; den eene til Liberiet, den anden til at læse udj,
eller oc at høre Ecteskabs Sager, oc holde Synodum vdj.

Hand baade gaff, skienckte oc kiøbte der herlige Bøger til,
som mand endnu kunde see der 1571. som kostede mange Penninge.

Hand forskreff oc firekandtet smaa Steene aff Skotland til Kircke
Gulffvet, hand lod oc føre hærlige Steene fra S. Hansis Kircke til
DomKircken.

Hand lod oc hver Fredag en Tid lang vddeele Allmisser, vdj
Kircken lod hand giøre it Skab neder ved den vestre Kirckedør,
der aff toge de Brød oc andet til de Fattige.

Hand lod oc forskriffve aff Bræmen it skiønt Positive Hvilcket
endnu 1571 brugtis i Domkircken, oc iche alleene Positivet, men
end oc Personen ved Naffn Niels Moegensen, effter / dj hand fornam,
at hand haffde naturlig Tilbøyelse til Musicam fød udj Hietland,
oc holt hannem der til Lærdom et gandsche Aar igiennem, oc noget
meere, indtil hand vaar fuldkommelig vdlærd paa Orgelværck, oc
hand forbedrede sig saare vel der vdj, saa at hand iche hafde udj den
Bye sin Lige.

Saa vel oc hærlig lod denne Salig Herre M: Gieble bygge,
forbedre, oc med al Fornødenhed forsørge itzige Domkircke, til
at prædicke oc lære Guds Ord udj, oc at administrere de Hellige
Sacramenter, hvor til den oc siden tiente, oc vaar da alleeniste Kircke,
saa meget nu er opad Gulfvet.

Hvor aff vi seer huor nidkier denne Welbyrdige Mand S: Mester
Gieble haffver været for at forfremme Guds Ære oc Lære, oc hvor
meget got hand haffver beviist itzige Domkircke; oc er værd at
saadant hannem til stedtzevarende Berømmelse ihukommis.

Om Graa Brødres Closter, som nu er Bispegaarden.

Til denne Graa Brøderis Kircke hørde i gamble Dage ocsaa
deris Closter, / som Aar 1301 blef viet af Bisp Narve paa Philippi

SIDE: 60

Dag, oc / som nu er Bispens Residentz, oc vaar bygt aff Steen, med
atskillige murede Kieldere oc Wærelser, under oc offven, oc en deel
store Stuer aff Træ.

Det samme, effter lang Tids Forløb, som det aff Munckene blef
brugt, er affbrændt 1463. oc siden iche stort actet eller forbedret af
dennem.

Der nu Salig M: Gieble vaar blefven Biscop, oc BispeResi-
dentzen paa Communet, aff Her Eske Bilde vaar ødelagt, disligeste
Munckeliff aff Thore Ruth opbrænd oc forstyrret, hvor M: Gieble
da hafde Bispe Sæde. Haffver hand ladet forflytte alt det Træwærck,
som i Munckeliff Closter stod tilbage, ind til dette Graabrødris
Closter, oc sat det paa de igienstaaende Muure, paa den foriste Deel
mod Gaden, oc saaledis tillaffvet de gamle Wærelser, at hand der udj
kunde boe oc blifue.

Ko: Ma: Ordinantze liuder vel, at Residentzen til Bispen aff
Kongelig Middel schulle opbyggis, oc holdis ved lige; / Jche dis-
mindre haffuer den S: Mand iche villet besverge hans Mayestæt der
med, men af sin egen Aarlige Løn oc Patrimonio, med stor Bekost-
ning opbygget Bispegaarden.

Er saa denne gamle Munckernis Bolig bleffuen til en Biscopelig
Residentze, ved Guds synderlig Providentz, effter en Gudfryctig oc
from Munchis Spaadom, som mange Aar tilforn, end oc i Pave-
dømmet sagde, at der først skulle skee en Forandring paa Religionen
oc Lærdommen; dernæst skulle de stattelige Bygninger paa Com-
munet bag Slottet nedbrydis, tillige med Bispegaarden oc Dom-
Kirchen, som skulle forflyttis ind til de Graabrødris Kircke oc Closter,
oc endelig at Bergen skulle forgaa oc sænckis, for de store Synder, oc
den v-blu W-kyskhed der bedræffvis. De tvende Ting ere sandfærdig
scheede. Gud være os oc vor Stad naadig, omvende vore Hierter
fra Synden til Sig, oc lad os iche vndgielde vor store Offvertrædelse
oc W-gudelighed, for sin v-endelig oc Faderlig Barmhiertighed, oc
voris Allerkieriste Frelseris dyre Wærdskyld oc Fortieniste. Amen.

Der vaare oc andre fromme Mennisker, iblant andre Hustru
Marine, Borgemester Jon Thomæsens Ecte Hustru, som tit sagde til
M: Gieble, mens hand endnu vaar udj Munckeliff: flytter ichun ind
til os, thi ieg veed visselig, at i endnu kommer at boe vdj Graabrødre,
førend i døer, hvilcket oc som det sagdis, scheede.

SIDE: 61

Mester Gieble vdj sin sidste Alderdom lod end iche aff at for-
bedre Bispegaarden dette Graabrødris Closter / med en Winter Stue,
som end stod 1571. oc der til lod forskriffue en statzelig Kachelovn,
med hærlige Billeder aff Passionen, oc mange Førsters Waaben; her
hos sig glædende, at hand paa sin Alderdom hafde faaet saa behagelig
en Stue.

Hand lod oc anordne en saare skiøn Have baade til Fructe-
Træer, Wrter oc Blomster, huor udj hand hafde sin besynderlig Lyst,
oc der til lod forschriffve alle slags Træer aff Tyskland, saasom Win-
træer, Ebletræer, Pæretræer oc Kirsebærtræer. Hand holt en Mand ved
Naffn Adrian fød i Flandern, alleene for Wrtehavens skyld, oc gaf
hannem oc hans Hustrue (som vaar S: M: Gieblis Kock) deris runde
aarlige Løn.

Denne Wrtegaards Mand laae om Sommeren udj Haven, oc
voctede hende, oc hafde god Opsiun om Winteren at Wrterne ey
forginge. Ja hand haffde saadan Behagelighed til Wrter, oc for-
vndrede sig paa Guds Godhed oc Nærværelse der udj, oc talede
hæderlig oc viselig der om, saa at, saa tit hand enten drog i Visitatz
eller vaar hiemme, da tog hand altid Herbarium med sig, oc naar
hand fant nogle Wrter, (thi hand vaar vindskibelig til at opsøge
dennem, oc vilde vide hvor mange slags Wrter her kunde findis i
Norrig at voxe, saavelsom i de andre Lande oc Riger) da lagde hand
dennem i Wrtebogen hos hver Wrtis Figur.

Hand hafde oc stor Lyst til et Wintræ, som hand hafde, oc
endog Windruerne kunde iche moednis her for den stackede / Som-
mers skyld, da tog hand dog de v-modne Windruer, oc hang dennem
offver sit Bord, oc lod fremmede Folck see, at Windruer kunde ocsaa
voxe i Norrig. Men strax hand døde, forvisnede Wintræet, ligesom
det ville haffve sørget, for hans Død.

Saa hærlig vaar Bispegaarden den Tid tillaffvet oc vaar at ynsche
den saa siden vaar blefven holdet ved lige; Men (disvær) den er Tid
effter anden siden igien forfalden, oc nogle ganger afbrænt.

SIDE: 62