Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet,
OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved
Universitetet i Oslo i 1991-1997.

Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av
markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten,
og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på,
gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/

Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene
presenteres sammen med teksten.

Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Absolon Pederssøn Beyer

SIDE: 3

OM NORGIS RIGE.

At skriffue retteligen oc beskiede-
ligen nogit vist om Norgis rigis ophaff,
begyndelse, oc aff huad slags folck de ere
aff komne först, oc aff huad land de 
 Munsterus 814 om de Nor-
manner. Cimbri udi Suart-
vald haffue det Norske vaa-
ben fol. 592. Munst. 814.
Munsterus siger at de boe i
et lycksaligt land oc at vere
langliffuet oc de retferdigste
blant alle folck paa iorden.

ere vdgangne, huad orsage der haffuer verit til, hui de haffue
giffuet dennom ind i dette haarde land, fult aff höge berg,
dale, fiorder, store farlige haff strömmer, skier etc., troer ieg
ey nogen findis, som tör driste sig til, besynderlige effterdi
mand finder der intet om, huerchen vdi Norgis chrönicke heller

SIDE: 4

nogle andre fremmede. Der nest om Norge haffuer sit naffn
aff en konge, som hed Noer, eller oc aff den plaga eller
sted, som det ligger vdi nord, eller oc aff nogle folck, som de
ere udgange ifraa, som det naffn haffue hafft, det veed mand
icke til viße. Haffuer ieg lige vel hört, at der er ein sogn
om Noer konge. Dog leß mand hos Quintum Curtium, at
den tid Alexander Magnus förde krig vdi Indien, da kom
hand til it slags folck, som kaldis Noritæ. Diße beskriffuis
at haffue nogit ner de samme seder, som de Norske fiskere
i fordom tid oc endnu bruge i Nordland. Oc siger forskreffne
Curtius, at de haffue lange negler, langt haar, kleder aff diure
huder oc skind, oc de ede fisk, som er thörckit emod solen,
oc hualfiskis oc andre saadanne besters kiöd. Om de ere aff
disse landskab kommen, veed ieg icke til viße, endog at
naffnit oc sederne siunis i nogle maader at komme offuer ens
med det Norske naffn, oc effterdi mand der om veed icke
noget vist, vil ieg det lade fare.

SIDE: 5

För end eenvolds konger af gudz forsiun regerede vdi Norge,
da var der en slags verdslig regimentis stat, som kaltis
aristocratia, det er de beste mends regimente, naar som mange
fromme oc retuise höffdinger, effter höffuiske laag, skick oc
sedwane styre, regiere, beskytte og straffe deris undersaatter.
Huor lenge denne stat haffuer verit oc varit, veed mand icke,
endog at nogle neße konger opregnis vdi deris aars regimente.
Oc effterdi at neße kongerne haffde ingen skreffuen laag,
huor effter vndersaatterne burde at skicke dennom imod deris
konge oc andre, der til var her ingen sand gudz kundskab
oc religion vdi landet, thi de dyrkede afgvder, drebte menni-
sker oc offrede dennom deris afgvder, daa haffuer det ey
andit verit mueligt, end at vndersaatterne er wederfarit tit oc
offte stor vold oc wret af deris höffdinger, oc vndersaatterne
haffue offte giort oprör imod deris konger, oc stundom flyet
fraa dennom oc til andre, stundom oc tagit deris konge aff
dage. Haffuer der oc verit stor tuedract imellem neßekongerne,
stor blodstyrtning, mord oc brand, som i de dage var seduan-
ligt. Stundom er oc aff gudz tilladelse fremmede konger ind-
falden aff Danmarck oc Suerrig, oc haffue giort stor skade paa
rigerne. Dog haffuer det gandske Norgis rige aff nogen
fremmed konge aldrig verit offuer wundet med herre skiold,
endog at Saxo Grammaticus skriffuer at Norge haffuer mange
gange werit underthuunget. Dog skal mand det ey forstaa

SIDE: 6

om det gandske rige, som daa var skifft udi saa mange konge-
riger, som der er nu fogederi til, derfor kaldis de neße
konger. At dette skal saa forstaais, giffuer Saxo sielff til
kiende. Thi at naar nogen konge aff Danmarck eller Suerrig
haffde feyde med nogen neße konge, oc han besøgte hannom
med nogen krig, oc vant hannom offuer, da skriffuer Saxo ligeruis,
som den konge hafde offuer wundet det gandske Norgis rige,
endog at hand haffde icke den xx part der aff. Oc der neße
kongerne haffde udi nogle hundrede aar saa regieret, bruget
affguderi, vold, velde, roff oc brand, wret, wkyskhed, da
haffuer Gud villet baade straffet de neßekongers deris tyranni
oc sig naadeligen offuer dette arme elendige folck i dette
rige forbarme, oc haffuer giort en omuending oc forandring
paa den stat oc verdslig regimente, som da var forhanden,
oc borttagit, udslet oc ödelagt den störste part aff de neße-
konger, oc ophöget en eenvolds konge offuer gandske Norge,
huilken gud haffuer begaffuet med visdom, styrcke, mandom
oc seyer imod sine fiender, saa at hand haffuer thwunget
gandske Norge vnder sin hand ved Haraldum Magnum
Pulchricomum.

Saa pleyer Gud at giffue land oc riger drabelige oc
stadzelige mend, oc begaffuer dennom med herlige gaffuer,
paa det at Gud ved deris hand tyranni oc affguderii kand
straffe, oc beskicke land oc riger med høffuiske laag oc ret,

SIDE: 7

oc lade Guds reene ord predickis udi deris kongeriger. Saa
haffuer gud straffet Mederne ved de Perser, oc de Perser
ved de Grecker, oc Greckerne ved de Rommere. Saa tager oc
Gud riget fraa den ene oc giffuer den anden det, oc stadfester
det en tid lang, indtil saa lenge at de forkaste det sielffue med
affguderi, vkyskhed, tyranni oc oprör. Saa troer jeg visseligen
at vdi det aller ringiste da haffue de neßekonger regieret vdi
fem hvndret aar, fordi saa at vdi huert femte hvndret aar,
stundom för, stundom oc vdi den samme punct oc minut,
da pleyer der at skee nogen besönderlig forandring vdi
keyserdömmet oc vdi kongeriger oc andre veldige politier,
som baade den hellige kirkes historie oc verdslige historier
giffue klarligen til kende. Saa haffuer der verit fult fem
hundret aar fraa Harald den store indtil kong Haagen, som
gifftet sig med drotning Margrete, effter huis affgang en
stor forandring er skeet: Norge aff guds forsiun oc til-
ladelse, ikke ved herre skiold, men ved gifftermaal er kommet
vnder de Danske konger, som ere aff det Norske konge-
blod, til arffue med rette, effter det kongelige arffuetal, som
findis j laagbogen. Saa bliffuer ingen forandring paa den
stat, som nu er i Norge, förend Guds sön kommer igien i
skyerne paa den yderste dag, at giöre en ende paa alle verdens
konger oc riger, oc oprette et euigt bestandigt kongerige,
vden saa er at kongerne sielffue enten med affguderi, tyranni,
vkyskhed oc oprör det forkaste oc forsamle guds vrede
baade offuer dennom sielffue oc deris vndersaatter, huilcket
Gud ved sin kiere sön oc den werdige hellig aand naadeligen
affuende. Amen.

SIDE: 8

Vdaff Norge i fordom tid ere vdgangne mange slags
folck, oc ere vddragne stundom til Tyskland, Friißland, Hol-
land, oc stundom til Skotland, Enge-
land, Franckerige, Valland oc Sicilien,
oc haffue de land naffn aff dennom, som
Lante Rygen aff de Ryfylcker, Heruli, 
 Vide Munster fol. 79 anno
xti 880 Normannorum rapa-
citas, et communio fol. 105.
Normanni obtinent Neapoli-
tan. regnum 234, item fol. 120
de irruptione Normannorum
in Flandriam et 124.

Klubbe herrer, de haffue vandret med de Gother oc Cimbrer, oc
Normandie aff de Normender, Northumbria aff de Norske,
kand vel skee at Noricum oc Norenberg vdi Tyskland tör oc
haffue sit naffn der aff. Orsagen huor
fore de Normender droge aff Norge oc
til Franckerige oc indtoge Neustriam oc
kallede hende aff dennom Normandia, er 
 Itidem quando venerunt
in Italiam Rogerius Norman-
nus Noricus Dux. Tancredus
pater xii filiorum venit in
Italiam ubi constituit reg-
num Neapolitanum et Sicu-
lum anno xti 1008.

denne. Kong Harald hin store lod strengeligen forbiude, at
ingen aff hans gandske undersaatter, edel eller wedel, skulde
fordriste sig til at tage eller röffue nogit fra hin anden:
huo som helst sig fordristede emod saadant at giöre, skulde
miste liffuet eller blive vdsleger. Imod dette forbud
giorde en iarlis sön aff Möre, ved naffn Rolff, som ellers
kaldis Gange Rolff, fordi hand sigis at haffue verit saa hög
oc stor, at hand icke kunde bekomme nogen hest vdi

SIDE: 9

Norge, paa huilken hand kunde ride, thi maatte hand altid
gaa. Der for Rolff haffde saa offuer traad kongens for-
bud, oc fick spurt at kongen vilde straffe hannom, lod hand
bede kongen om naade aff de beste folck vdi landet. Der
kongen ey vilde höre hannom bön, drog hand aff landet
med it stort tal folck oc kom först til Skotland, siden til
Engeland, oc tog det ind, aff huilken de Engelske konger
indtil paa denne dag haffue deris wdsprung. Siden drog hand
til Neustriam vdi Franckerige, oc tog det ind, oc gaff det naffn
aff Nordmend, oc kallede det Normandia indtil paa denne
dag, oc kongen aff Franckerige Carolus Crassus Cesar, kong
Loduigs stammis sön, gaff da Rolff sin
dotter, som hed Gilla, oc lod sig döbe
oc christne, oc bleff kallet Robertus, oc
var den förste hertug vdi Normandia, da
var Edvard konge i Engeland, skede det
aar effter Christi byrd 896.

 Munst. scriffuer 120 fol.
at Gilla var Lotharii dotter,
men fol. 294 scriffuer hand at
hun vvr Caroli Simp'icis dot-
ter, oc at hand fick med hende
Neustriam, bleff döbt og kallet
Robertus. Munst. 292 scriffuer
at Gothfridus Normannorum rex
fik Gisla til eckte oc Frisland
med hende. Denne Gisla var
Lotharii dotter.

Denne Harald haarfager var föd effter Christi byrd 848,
oc kom til regimentet, der hand var x aar gammel, oc daa
hand var xx aar gammel, bleff han eenwolds konge offuer alt
Norge. Saa haffuer Gud aff sin store naade, almuen til nytte

SIDE: 10

oc gaffn, oc paa det at christendomen vnder einuolds
konger kunde komme vdi riget, höffuiske laag, skick oc
seduaane med gode seder, oc tyranni, vold oc vret kunde
straffis oc bort tagis, opvact denne konge vdi hans barndom
saa got, oc beprydit hannom med viisdom, mact oc seyer.
Haffuer hand strengeligen set fred i riget oc hollit vndersaatterne
med den laag oc ret, som hans her fader Haldan suorte jnd-
skickede, huilken han oc forbedrede, oc straffede med suerd
oc landflyctighed de wliudige, paa det at riget kunde komme
til ro oc lise effter languarende krig. Saadan en forandring
er icke skeet aff nogen slumpelycke, men aff Gvd j himmelen,
som omuender, stadfester oc forandrer kongeriger oc giffuer
dennom huem hand vil. Denne store velgerning bör alle
Norske mend at annamme med tacksigelse aff Gvd oc be-
kende det at vere en aff de störste velgerninger, som Gvd
beviser kongerigerne oc vndersaatterne paa iorden, at hand
lader dennom regeris aff vise personis, som med store gaffuer aff
Gvd ere beprydet, oc all den stvnd som öffrigheden elsker Gvds
ord, flyer tyranni, affgvderi, vkyskhed oc oprör, da tilsteder
Gvd rigerne at bliffue ved mact, endog hand stundom for syn-
dens skyld lader krig oc anden plage komme paa land oc
riger, paa det at kongerne oc vndersaatterne kvnde lere at
kende Gvd, ydmyge dennom vnder Gvd, oc holde dennom vdi
middel maade, oc tencke at de ere vicarii dei, det er Gvds
lensmend, oc skulle i sin tid giöre regenskab for deris len oc
fogderi. Oc naar som helst at kongerne oc vndersaatterne icke
vdrette deris embede effter deris titels liudelse, som Gvd ud-
deler jblant dennom, da forkaster Gvd saadanne konger, stöder
dennom af stolen, beröffuer dennom deris dignitet, som de
för vore begaffuit med, forandrer rigerne oc störter dennom.
Som her i Norge er skiet effter at Harald haarfagers slect

SIDE: 11

haffde regerit vdi fem hvndret aar. Oc endog saadan for-
andring er skiet, at Norgis rige ved gifftermaal er kommit
vnder Danmarck, haffuer Gvd ligeuel naadelige seet til dette
rige, saa at kongerne haffue sögt rigens beste oc gaffn, som
de privilegier de haffue vdgifuit nocksom bevise. Oc dertil med
haffuer Gvd i disse siste werdsens tider oc vdi Norgis
rigis alderdom, som nu er saa gammelt, at det gaar med
en staff, giffuit det en aandelig staff, som er Gvds sande oc
salige ord, oc sacramenternis rette brug, til huilket det kand
helde sig, oc stöde sig ved, paa det at det icke om
falder, men bliffuer bestandigt indtil enden. Oc der som
almuen kvnde retteligen betracte den handel, da burde
dennom at vere Gvd tacknemmelige for saadan forandring,
fordi der som kongerne skulle bo her vdi riget, oc adelen
vore saa megen (huilken gvd haffuer öde lagt med sit
underlige raad oc viisdom), som hand haffuer för verit, huad
vore det andet end vndersaatterne til een stor treldom oc
besuering? Oc der som at vj nu giffue ickun een skat
huert tredie aar, skulde wi vel giffue tre skatter vdi eit aar.
Men efterdi at almuen icke kunde dette forstaa oc vere Gvd
der fore tacknemmelig, er det vel befryctendis, at Gvd en sinde
giör en forandring oc lader almuen faa en konge aff Dan-
marck, som skal lere dennom kongens ret, saa faa de det,
som de haffue lenge ledt effter, oc skulle enda icke lade sig
nöge med den stat, efftersom menniskens forderffuede natur
er etc. Huilken der aldrig lader sig nöge med den neruerende
stat oc lycke, men forsmaar den som er neruerende for handen,
oc söger oc figer effter en nye oc anden, oc naar de den be-
komme, da er den icke velkommen. Saa kand Gvd icke giöre en
hob vforstandige oc vtacknemmelige folck noget til tacke.

SIDE: 12

Norgis rigis stat kand mand skiffte vdi hendes alder,
huilken ligeruis som it menniske haffuer haft sin wdsprung,
fremgang oc ende.

Saa haffuer Norgis rigis barndom verit den tid 
Pueritia

hun stod öde, fuld aff skouger, marck, berg oc dale, oc saa
skarp oc sur ud, oc var ligeruis som hun var nye föd oc
barn, der folck begynte at forsamlis oc boe der vdi.

Der nest begyntis hendis adolescentia, det er, hun 
Adolescentia

begynte at voxe oc formere sig dag fraa dag, aar fraa aar,
jndtil hun bleff hög oc stor.

Der effter begyntis hendis iuventus, det er hendis 
Iuventus

aller beste vngdoms alder, at hun kunde nu giöre gaffn, hielpe
baade sig sielff oc andre fremmede, som komme her ind j
landet, fick oc giorde sig sielff konger oc öffrighed, förde krig
baade inden lands oc vden.

Der effter begyntis hendis mandoms alder, som 
Virilitas

er at hun bort kastede mange tyranners aag, oc fick sig
et hoffuit oc en regentere oc monarcham. Da begynte Norge
at faa ögen oc saag sig vide om: da var hun vdi act oc ære,
da haffde hun en guldkrone paa sit hoffuit, oc en forgylt löffue
med en blaa öxe, da begynte mange fremmede herrer at
giöre venskab oc suogerskab med Norge, de Danske,
Svenske, Skotske, Fransoske, Engelske, da vdbredde Norge
sin mact oc vinger vide. Hun förde icke alene krig imod Dan-
mark oc Suerrig, men imod Engeland oc Skotland, Holland,
Frisland oc andre land, oc drog ind vdi Franckerige, belagde

SIDE: 13

oc indtog Pariis, brende Trechas, Tullum, Verdinum etc.
oc drog igennem Franckerige oc kom ind j Valland, oc be-
skickede der det herlige kongerige Neapolis oc Sicilien,
Apulien, Calabrien, aff huis slect Maximilianus keyser, som
idag regerer, haffuer sin herkomst. Ja Norge udracte
sine hender, mact oc velde hen vdi Mare mediterraneum, der
kong Siguord, kong Östens broder, som mand kalder Jordsala-
Siurd, drog heden til det foriette land, at vinde det igen
fraa de vgudelige Saracener, oc laag for den merckelige stad
Sidon, anno 1101, med en stor hob orlogs skib, lx skib.
Haffue oc paffuerne aff Rom hafft deris ambasater oc breffue
til kongerne vdi Norge om hielp imod de Saracener oc Tyrcker,
huor vdaff mand kand letteligen forstaa, huor stor oc veldig
Norgis mact haffuer verit, oc j huad ære oc verdighed
Norgis krone haffuer verit lengst heden vdi verdsens ende.
Hun haffuer oc hafft kundskab med de soldaner aff Tunis oc
Egypten, oc sent dennom adskillige slags falcker, uildvare
oc andre kostelige, dyrebar oc selsom skenck. Ja saa tit oc
offte som de tyske keysere förde nogen krig imod paffuerne

SIDE: 14

aff Rom, daa flyde paffuen til the Normenner j Neapolis,
ligeruis som til en fast klippe oc slot, som Blondus Flauius oc
andre til kenne giffue.

See wi til Norgis mandom, styrcke, rigdom, visdom, for-
stand, konster, gudfryctighed, retferdighed, daa befinder mand
der herlige exempler. Huilcken menniske er den, som
haffuer seet Trondhiems domkircke oc icke forundrer sig paa
hennis storhed, grunduoll, herlige oc vnderlige bygning, paa
de merckelige lange, smale oc adskillige polerede steners
maiestet? Ein part ere gule, en part blaa, en part huide, ein
part spreglede, höge, lange, smale, slette som ijs. Ja saa
tit oc ofte som mand gaar til oc beskuer den herlige oc
stadzelige bygning, da faar mand altid at se noget nyt oc
selsomt, som mand haffuer icke actit tilforne, saa at den kircke
kallis rigens krone, blomster oc ornament, aff huilcken byg-
ning (huis magen icke findis j tota Europa, huilken car-
dinaler oc paffuernis legater icke haffue noch kunde
priset oc forundret) mand kand lettelig forstaa huad vilge der
haffuer verit j kongerne til at forfremme religionen, oc huad
visdom til at bygge saadanne huus til Gudz tieniste.

Jeg vil intet tale om de andre kircker, som meste
parten ere nu neder brödt, intet om den herlige Apostel

SIDE: 15

kircke, som er nogit ner den siste som bleff bygd j Bergen
aff kongerne, intet heller om domkircken oc Munckeliff,
huilcke kong Östen lod bygge, icke heller om Staffuangers
kircke, huilcken som var bygt 1013, som zipheren der er
vdhuggen j muren til kende giffuer, vnder kong Magnus bar-
fote, icke heller om Opslois kircke, ey heller om slot oc fester,
blant huilcke en part er ved mact, en part neder brudne.

See vj til gudfryctighet, da haffue de hafft en stor nid-
kierhed til at forfremme religionen. Haagen Adelstein, S: Oluff,
Oluff Tryggeßön, kong Suerre, kong Magnus, konger Haa-
goner oc andre haffue bygt kircker oc kloster, oc begaffuit
dem med herlig gods oc rigdom. Kongerne haffde och sielff
elleffue capeller j Norge oc en magister capellarum j Apostel
kircke offuer dennom. De haffue hollit wden landz studentere
at lere vdi vniuersiteter adskillige tungemaal, konster oc
religionen, huilcke siden haffue tient baade j kongens
gaard oc vdj kircken oc andre steder.

Seer mand oc til retuishet, daa haffue de oc ladit
skreffuit baade streng oc mild loug effter tidzens oc
landzens leylighet. De haffue straffit de onde vden all per-
sones anseelse, som det skiede med her Auden Hestekorn oc
den Margrete, som bleff brend paa Nordnes, oc med Amund

SIDE: 16

Dantz oc andre, oc hollit de fromme oc lydige vdi act oc
ære, saa at vndersaatterne her j riget haffue hafft deris konger
kiere. Kongerne haffue oc elsket deris raad oc giffuet dennom
icke for store friheder, icke heller for megen treldom, som
hirdskraaen klarlige formelder. Thi de haffue vel vist, som
Aristoteles siger: det er kongen en farlig ting at hand giffuer
sine tienere for stor frihed oc ære. For megen treldom volder
at vndersaatterne hade deris konger, thi haffue de vel be-
rammit deris vndersaattis beste.

See vj til deris krig, som de haffue fört, da haffuer den
störste part aff einuolds konger fört nödtörftig oc nyttelig
krig, baade vdi landit oc riget imod dennom, som imod lagen
ville opkaste sig for konge, som Skule hertug oc andre
giort haffue, stundom vden lands mod Skotter, som brugit
tyranni oc vold mod deris vndersaatter vdi Orcknö, Hielt-
land oc andre kronens land, stundom at de aff gudz for-
siun droge vdi fremmede land at indtage dennom, daa vare
de flagellum dei, sc. gudz riß til at straffe de hoffmodige med,
ligeruis som en der skriffuer de antiquo statu Burgundie en bog,

SIDE: 17

i huilken hand taler megit om de Norskis grumhed vdi de
land, oc citerer denne sententze aff propheten om de Nor-
manner oc siger, ab aquilone omne malum pandetur -- aff
norden kommer alt ondt -- , oc bekenner den historicus, at
de Normenner vaare aff gud vdsende til at straffe synd oc
last, ligeruis som end j dag til gaar, at gud straffer christen-
dommen ved Ryßer oc Tyrcker. Dertil med haffde oc gud
begaffuit kongerne med veldige, dapper krigsmend oc kemper,
som baade haffde villie oc forstand, hierte oc sind til at
vaage deris liff for deris herre oc konge.

Saa haffuer der vdi huer enuoldz kongers tid verit
besynderlig krigsmend:

J Harald haarfagers tid var Hauck haabrog, j Oluff
Tryggesöns tid var Enar tambaskeluer, Kolbiörn stallere,
Torsten oxefod, Vlff röde. Vdi S: Oluffs oc Suend tiuueskegs tid
vore Einar tambasker oc Torberg j Giska, hans brödre
oc flere. Siden vnder kong Erick, den
tredie ved det naffn, da var milde her Alff

 Oliuerus de monte spine
et comes de Sarpsborg. For-
mulare primum fol. 50.

SIDE: 18

greffve til Tonsberg en veldig, duelig oc lycksalig krigsmand,
som baade historier, breffue, viser om hannom giorde ere, noch-
som forclare. Denne var aff kongelig slect, thi hand kaller
kong Erick sin frende. Oc effterdi hand
var saa lycksalig vdi krig, at hand fick
baade Skotter, Engelske, Dansker oc
Hensesteder noch at tage vare, da be-
klaffede de hannom oc sagde at hand
var en troldkarl, oc vdrettede sin
sag alt med dieffuels konst, men aff 
 Denne Alff var giort til
greffue aff kong Erick anno
1285. hand slo her Halckel
j hiel, römde siden til
Suerrig.
 som visen lyder, den de
end om hannom quede ly-
dendis saa:
 Synden seigle de tyske

mend 
 baade med mel oc malt,
 Alffuen ligger i Örsund,
 tager fra dennom alt.

de vise mend var hand icke holden for nogen troldkarl,
men for en dapper lycksalig krigsmand. Derfor skriffuer kong
Magnus vdi Sverrig hannom saadant it breff til, ligeruis som
Amasis konge j Egypten skreff Polycrati Samorum tyranno
til, oc denne samme Oliuerus fik ingen bedre affgang end
Polycrates giorde. Lyder högbemelte konge Magni breff
en part deraff, som effter fylger: Effterdi at gud haffuer
giffuit eder naade oc lycke, at eders store rycte er vide vd-

SIDE: 19

spred offuer mange land oc riger, eders venner til glede, oc
eders fiender j sandhed til fröct oc redzel, daa raade vj eder
at j icke farer hasteligen frem vdi eders raad oc anslag, vden
merckelig oc velbetencter sager oc raad, som ij vel sielff
vide, at de anslag gaa best for sig, som mand begynder med
velberaad hu oc sind, end det som mand begynder vbetenct,
paa det at ij, som nu haffuer eit namkundigt oc vide berömt
röcte, icke skulle giffue eder ij nogen fare, huor aff eders
naffn oc röcte kunde forminskis, oc endog at alting kunde
gaa effter eders vilie oc forset, er det dog got at mand seer
sig vel oc tryggeligen fore.

Dette er eit got venligt raad, med huilket kong Magnus vil
lere greffue Oliuer at hand skal icke hoffmode sig aff sin store
lycke, -- som Timotheus Atheniensis giorde, der hand sagde,
Hoc ego feci, non fortuna: det haffuer ieg giort oc icke lycken,
oc fick siden effter den dag ingen lycke, -- men tacke gvd
derfor, oc bruge hende hederlig. Denne Oliuerus bleff paa
det siste fangen aff de Danske effter en stor skade som hand
dennom giort haffde til landz oc vandz, oc bleff affliffuet vd
for Helsingör oc set paa stegle. Lerer dette bedröffuelige
exempel at ingen stor lycke er lenge varhaftig, icke heller
vden stor bedröffuelse, thi skulle vj holde oß vdi medel maade,
ydmyge oß vnder gvd oc bede at vj maa styris oc regeres
aff guds aand oc vere nyttige ledemoder.

SIDE: 20

Denne samme Oliuerus skriffuer Jacobo senescallo regni Scotiæ
til j saa maade: Vj forundre icke uden besynderlige orsage
at j lade quersette voris vndersaattis skip hos eder vdi Skot-
land, som dog intet haffue forseet dennom imod eder, endog
at vdi den krig som var begynt mellem oß oc de Tyske, daa
haffuer den berömde konge aff Engeland for den venskabs
bund, som var mellem oß, icke tilsted nogen Tysk at quar-
sette nogen aff voris skibe i Engeland. Nu effterdi at fred
er giort emellem oß oc dennom, saa at huer skal haffue
det hand haffuer faaet, ellers kunde mand icke holle den
bund, nu haffue vj hört at ij haffue ladet arristere eit aff
voris skib for en hob klaffers lögn skyld hos eders by Baruig,
som oß er sagt, derfor bede vj at ij ville her effter lade aff
at giöre vores nogen vretferdig forfang for den venskabs
skyld, bund oc pact som er giort oc stadfest emellem oß.
Dersom ij icke ville lade aff, da skulle ij vel sielff bestaa oc
befinde det, at Norge er icke saa forsueckit med krig, at
hun lader sig tuinge aff eders spore. Latinen lyder saa,
Hoc idem nobis significetis, quod Norvegia non est adhuc ita
debellicata, vt vestris se permittat vrgeri calcaribus. Denne
skriffuelße giffuer oc tilkiende at hand haffuer hafft villie
oc lyst til at ville holle bund oc pact oc sögt effter fred,
oc icke före krig vten vigtige orsager, oc at hand haffuer
hafft hierte oc mod til at slaa fraa sig, naar behoff giordis.

SIDE: 21

Aff diße historier, bygning, krig, loug etc. kand mand
vel forfare at Norgis rige haffuer standit vdi sin blomster
oc verit eit sterckt oc mandeligt kongerige, oc bevist sin
mandoms störcke ifra kong Harald haarfagre hin store oc
indtil den sidste konge, som gifftedis med drotning Margrete,
vdi fem hundret aars tid, huilcken som er viß oc seduanlig
termin, paa huilke kongeriger pleye at staa ved mact oc siden
faa nogen forandring, ligeuis som alle kongeriger haffue deris
fatales periodos, det er viße aar oc tider paa huilke de skulle
staa oc bliffue ved mact, oc siden enten falle eller forvandlis.
Saa haffuer oc Norge hafft sin termin, som er fem hundrit aar.
Ifra den dag, Norge kom vnder Danmarck oc miste sine egne
herrer oc konger, saa haffuer det oc mist sin mandoms
styrcke oc mact, oc begynner nu at bliffue gammel oc graa-
herit oc saa tung, at det ey kan bere sin egen vld.

Derfor daa begynnis her Norgis alderdom, fordi 
Senectus.

hun bleff saa gammel, kold oc ufructsommelig, at hun kunde
icke nu föde sielff kongebörn, som skulle vere hennis regentere.
Hendis adel, gode kemper oc stridsmend fulle henne jfra, en
part ved suerd, en part ved pestilentze vdi den store manne
død, hues datum mand haffuer merckit y dette verß: Rastrum,
tri uorstrum, spis longa, tunc mala pestis, det er M:ccc:l. Saa
at Norgis adel fraa den dag haffuer altid aarligen io mere oc

SIDE: 22

mere sig forminsket, oc dagligen mere forminskis, jdet at
deris forfedre haffue enten giffuit deris godz til kloster eller
kircker eller forgiort det, eller oc sielff med gifftermaal for-
kommit det, eller oc en hob frillebörn haffue arffuit det, der
til med faar Norgis adel ingen forlening aff kronens eller
stictens godz, oc deris eiget forslaar intet heller föye til den
stats eller pract, som nu er almindelig j verden, thi maa
hand bliffue til intet. Huor aff mand kand letteligen see
gudz wredis exempel saa vel jmod adelen som jmod konge-
blod: huoraff alle mennisker, ij huad stat hög eller laag de
vere kunde, skulle lere at ydmyge dennom vnder gudz vel-
dige hand. Fordi der findes ingen stat, intet rige, ingen
slect til paa iorden, at mand seer io der vdi gudz vredis
exempel.

Oc effterdi ieg haffuer begynt at tale om adelen, vil ieg
nogit suare en hob groffue neßeuiß kompaner, som
komme hid j riget, laste Norge oc sige at her haffuer
huerchen verit konger eller adel. At her haffuer verit konger
giffuer historien klarligen noch tilkiende, oc deres erlige
priuilegier, bygning, strid. At her haffuer verit adel, baade
hög oc låg, oc skildsmaal paa dennom, lerer oc historier,
odals breffue, deris vaaben oc skiold. Her haffuer verit konger,
hertuger, greffuer, baroner, riddere, knaber, jomfruer, froer
oc hustruer. Jeg vil nu intet tale om kongerne, intet om
hertuger, greffuer oc riddere, men om en veldig oc ypperlig
barone, ved naffn Biörn Ellingsön til Bierkarö, som var aff
kongelig slect, en viß, forstandig, drabelig, god rigens mand,

SIDE: 23

huilken kongerne (huilken som leffde vdi nogle kongers
tid) brugit vdi store sager baade inden oc vden lands, aff
hues slect erleg oc högbyrdig Erik Rosen krantz til Valsö,
Nesö, Sem, Dynnes etc. er aff kommen, som etlegen klar-
ligen formeller. Huad rigdom godz velde herlighed forstand
oc kierlighed hand haffuer hafft til religionen at forfremme,
til sin herre oc konge, til sine slectninger, giffuer hans testament
klarligen tilkiende, som en iij  : som findis hoß Erich
Rosenkrantz beseglit med rödt vox, sidendis paa en hest,
ströd med en herlig tecke, haffuendis sin hielm paa, oc sit

SIDE: 24

suerd j handen, oc vaaben for sit bryst, huilken tecke er
med mange lilier vdgraffuit. Ligger hand begraffuen vdi
Trondhiems domkircke, til huilken hand gaff 60 mámatebol
for sig, foruden det hand gaff for sin froe Margrete oc sin
sön Anders, begaff hand oc alle kircker oc kloster j Trond-
hiem oc der vden for. Item hand gaff godz til Biorkaröis
kircke, Dynianes kircke, S: Pers kircke j Væö, j Borgund,
til Giska kircke. Item til alle kircker oc kloster j Bergen,
til domkircken, til Apostel kircke, Oluffs huus, S: Nicolai kircke,
Nunneseter, alle helgen hospital. Item til alle kircker oc
kloster j Tonsberg, j Kongell. Fru drotning Eufemiæ gaff
hand eit herligt forgylt credentse kar, fru Ingeborg Ellings
dotter gaff hand foruden jordegodz eit guldbelte, som hin
högmectige konge Eduard aff Engeland gaff hannom, fru
Kirstin sin sönne dotter gaff hand all Giska ö oc de iorder der
til med paa öen, Sigrid hans söster dotter gaff hand v 
guld for uden jordegodz. Sine suenne gaff hand al sin land-
skyld paa Oplandene, fattige folch j Romsdalen gaff hand
ij lester korn, Jon sin brodersön gaff hand Talgeseter

SIDE: 25

j Sogn. Aff dette testament oc andre flere, som mand kand
her ey alle opregne, kand mand vel forfare, huad for adel
her haffuer verit j Norge. Det kand mand end vdi dag
vel forstaa aff det drabelige jordegodz, som Erich Rosen
krantz haffuer vdi Norge, hvilchet som er icke eit eller
flere riddergodz, men eit stadzeligt förste godz, gud vnde
hannom oc hans börn det til lycke oc salighed, oc dette
rige til ornament oc verdighed, effterdi at hand er nu med
sine elskelige börn oc brödre det ypperste blomster aff Norgis
rigis adel. Amen.

Dette ville ieg skriffue oc suare dem med, som sige at
her haffuer icke verit adel vdi Norge. Nu vil ieg tale igen
om min förste forset, huorlunde Norge er kommen til sin
alderdom oc bliffuer daglig io meer oc meer gammel oc graa-
herdit, kold oc vfructsommelig, huilchit mand kand forfare
icke allene der aff, at hun haffuer mist kongeblodit oc den
störste part aff den blomsters adel, men oc her paa at de land,
som vore forfedre haffue opsögit med stor liffsfare oc bekost-
ning oc med stor möde bygt oc aarligen lade besögt oc
opborit aff dennom skat oc landskyld, dennom vide vi nu
plat intet aff huor de ere vdi verden, ingen vil dennom
nu besöge, dog de haffue der odel, kand ske at Rysser
heller andre haffue gaffn der aff. En part, som ere fraa kom-
men med brudskat, kunne heller ville vj ey igenlöse. Svenske
oc andre, som her indfalle vdi feydes tid, vil mand neppelig

SIDE: 26

fordriffue, men ere lade wuillige oc doffne til at hielpe vore
brödre, söster, landmend oc ledemoder, som offuerfallis med
herreskiold oc vold. Item de kloster oc kircker som vore for-
fedre haffue op bygt, bryde vj neder, oc der som mand tilforn
haffuer kunnit holle 27 kircker ved mact (saa mange kircker
smaa oc store aff sten oc tre haffuer j Bergen verit) med tag
oc anden ornament, kand mand nu icke, heller neppelig,
holle 4, oc der vore forfedre haffue vdgiort til strid 20 tusend
mand, kand mand nu icke vdgiöre 20 hundrit, oc der vore
forfedre haffue saait xx eller flere tynner korn paa een gaard,
der saar mand nu neppelig fem. Vore forfedre drog vd j
andre land til krig, kiöbenskab, studium, vdi dag vil mand
icke drage aff den by eller bygd mand er föd ij. Derfore
er nu Norge gammel oc gaar med krycker, paa stölter, oc
vil snart falle omkold.

At Norgis stat saadan haffuer verit oc er, som nu for-
skreffuit staar, giffuer oc den dröm til kende j nogle maade,
som Harald haarfagers moder drömde den tid hun var fruct-
sommelig med hannom, huilchen er saadan. Kong Haralds
moder drömde at hun tog en torn aff sin barm, som bleff
til eit stort tre, oc rodfestis j iorden oc opuoxte saa högt, at
henne syntis at det skyggede offuer alt Norge, den nederste

SIDE: 27

part aff treit var röd, bullen op jfraa var grön oc deylig,
men överst j trit var det huidt (det betyde icke allene at
kong Harald skulde bliffue gammel oc graaherdit, men oc saa
Norge, ligeruis som det er paa denne dag). Quisterne aff treit
betegnede hans affkom, som spredis offuer alt Norgis rige, oc
haffuer altid verit konger vdi Norge siden aff hans slect. Saa-
danne drömme ere icke naturlige, icke heller aff den onde and,
men aff gud i himmelen, ved huilcke der giffuis tilkende gudz
vilie oc forset blant menniskens börn, som er at hand vil for-
andre den nerverendis stat j land oc riger, for den misbrug
skyld, som er for hande, thi giffuer hand de personer saa-
dant til kiende vdi drömme, oc stadfester siden samme
drömme med forandring, seieruinding oc lycksalig fremgang
saa at saadanne förster, som gud giffuer saadant tilkenne
j drömme heller andre middeler, skulle lere at vide oc
forstaa at saadant hendis icke vforuarendis, heller for deris
forstand skyld heller mandom, men at de skulle vide at gud
er den som saadant vdretter ved mennisker paa iorden, paa
det at gud skal æris for lycke oc fremgang, oc mand skal
lere at kiende at der er gud oc guds forsiun til, som
regerer oc opholler himmel oc iord oc alt det som der
vdi er, oc at gud forskicker oc ordinerer alle kongeriger paa
iorden, oc giffuer oc tager dennom jfra huem hand vil. Saa
haffue oc flere drömt saadanne drömmer, huilke drömmer
icke haffue slagit dennom feyl, men gangit for sig. Saa drömde
Astyages de Meders keyser först at hans dotter Mandane

SIDE: 28

pisset saa megit vatn, at det opfylte icke allene den gandske
stad som kongen var vdi, men ocsaa den gandske Asiam, der
nest drömde hand at der voxte aff hans dotters lönlig lem it
vintre, som omspente det gandske Asiam, som det oc siden
skede, der hennis sön Cyrus (om huilken Esaias prophete lenge
tilforn spaade j sit xlv cap:, för end Cyrus var föd paa iorden)
bleff en veldig keyser offuer de Perser oc Meder. Saadan en
dröm om de iiij keyserdoms forandring haffde keyser Nabo-
chodonosor (som Daniel y det ij capitel forklarer. Saadan
haffde oc samme keyser om sig sielff, huilchit oc Daniel y
sit iiij cap. noch forklarer. Saadan en dröm haffde oc Pharao
j Egypten om de siu fede oc magre öxen, huilchen dröm
oc gick for sig, ligeruis som hand var drömt. Huilche historier
klarlige lere at gud pleyer enten ved drömme eller andre middel
giffue tilkenne herrer oc förster j land oc riger enten for-
andringer som skulle ske for synden skyld, heller oc straff
som paa henger enten vndersaatterne eller öffrigheden, som
Oedipi historia vduiser, heller oc tilkende giffue nogen
lycke oc fremgang, som gvd synderlig vil vnde nogit slags
folch j land oc riger, paa det at de skulle tilskriffue gud saa-
danne store vnderlige gerninger oc icke dennom sielffue.

Fremdeles giffuis oc Norgis alder oc suaghed her med
tilkenne, at hun som tilforn haffuer verit mectig til söes oc
seglet vdi andre land, röffuid, plustrid oc brendt paa dennom,
brugt handel oc vandel med allehande varer som her falle,
at hun er nu saa gammel, at hun thör nu neppelig inden lands
drage effter sin næring oc biering. Oc jdet at hun er nu
vorden tret oc gammel aff seglatz oc formaar icke mere at

SIDE: 29

drage vden landz, haffuer hun j sin rasendis alderdom, j
huilcken hun bliffuer til barn paa ny igien, tilladt en stor
hob aff Hensestederne, at de maa icke allene segle her j rigit,
men oc saa Garpe plante sig fast jblant diße klipper, huilche
som haffue faaet den Norske sand j deris sko, saa at de ville
icke gierne her fra igien, men ville dö der paa at Berger
fisk oc Norsk smör er j deris Hensesteder en god ret. Endog
at de Vendiske steder haffue aff arilds tid seglit til Norge oc
dragit strax heden igien oc kiöbt rede om rede, dog siden at
de fornam at diße store höge oc haarde berg vore innen til
fulde aff smör, talg, fæ, vilduare oc andre gode gudz gaffuer,
lagde de först vind paa at de bleffue her sommer seter, oc siden
vinter seter. Til det sidste der de finge saa megen indrom,
at de maatte bliffue her om vinteren (huilcket dennom kostet
eit feit mulabium oc en god smörelse), oc Garpen kom saa vdi
de norske skindstacke, var hand icke god at komme der
vd igien, besynderligen siden drotningen bleff gammel oc drog
först til Suerrige, oc siden til Danemarch, oc gifftede sig der
paa sine gamle dage, oc kom icke vdi rigit igien, icke heller
actede sig huad skade eller gaffn vndersaatterne kunde
haffue aff saadan indrömming. Kongerne desligest, med
huilcke Norgis drotning var gifft med, vaare fremmede, en part
aff Pommeren, en part aff Beyeren, viste lidet aff lands leilig-

SIDE: 30

hed, dog mente de det got oc vaare forhindret med adskillig krig,
oc haffde de Hensesteder offte behoff, gaffue de Vendiske
steder store priuilegier vdi Norge, huilcke der altid vaagede
effter orsager oc leiligheder hos kongerne til at bekomme fri-
heder, huilcke de oc finge, baade der for at kongerne viste
icke til grunde landsens leilighed, oc huad skade eller gaffn
kunde der aff komme, kand oc ske at de fiskede med en
guldangel, oc saa at de som vaare frihederne begierendis,
vaare kongernis vndersaatte og tyske kiöbmend. Huad stor
bekostning oc möde skulle Straalsund oc Gripsuold haffue aff
at bekomme friheder aff kong Erick aff Pommeren her j Norge,
effterdi at hand var en konge offuer diße trij kongeriger oc de
hans vndersaatte? Men kongerne haffde tit oc offte faaet föye
fordel aff de priuilegier, som de haffue unt rundeligen aff
naade saadanne kiöbmend, jdet at de haffue enten sielff fört
krig emod rigerne, heller oc bebundet sig med rigernis
fiender. Effterdi denne tale er icke behagelig, vil ieg
lade den fare.

Finder ieg det at de Tysker ved bryggen her vdi
Bergen haffue aller först faait friheder at segle hid den
tid mand skreff 1250, vnder kong Haagen (som trettet med
Skule hertug), kong Suerris sönesön, den tid Innocentius
den 4. ved det naffn var paffue j Rom, var oc Bergen to
aar tilforn aff brent aff vaade ild: 1248. Der er mange til,

SIDE: 31

som aff historiers vforfarenhed sige, at de Engelske haffde
emporium, heller cunctoret (huilcket som haffuer sit naffn aff
eit latinisk ord, som hedder cunctor oc bemercker saa megit
som at duelge oc bie, fordi de haffue friheder at de maa
bliffue paa en viß platz oc bruge kiöbenskab) her j Bergen
för end de Tyske bekomme aff kongerne friheder. Der er ey
sant, fordi de Engelske haffue aldrig hafft nogit cunctor her
vdi Norge, men de haffue seglit hid oc brugit kiöbenskab
ligeruis som andre kiöbmend aff andre steder oc riger, oc
haffde deris seglats hid til Bergen, oc laage med deris
skibe vd for Hollender strede, huilcket mand da kallede Engels-
mend strede. Men den tid at de Vendiske finge friheder,
at de maatte vere vinterseter j Bergen, oc de forstode oc
smagede huad Norge kunde indbere om aarit med kiöbenskab,
oc de laage til huus ved bryggen, som daa hörde gandske oc
aldelis de Norske til, saa begynte de rundeligen at lene
oc borge de Norske, oc der de kunde icke betale, toge de
hußen for deris gield. Der de Norske det fornumme, at de
saa aarligen ginge hen med platzen, huus oc grund, oc thorde
icke tryggeligen bo jblant det fremmede folch, jdet at der
bleffue mange borte aff de Norske, oc mand fick aldrig ret
at vide huort de komme, oc de Tyske bleffue dog mistenct
der fore (de vaare icke heller aldelis sagelös), begynte de
Norske at bygge dennom huus paa Stranden, paa huilchen
der stod ingen huuß tilforn, vden naust til skib oc baade.
Men bryggen oc den gandske plats, som de bo paa, haffuer
hört de Norske til, kand mand der paa forstaa, fordi grunnerne

SIDE: 32

höre en part kronen, en part kircken, en part adelen (som
oc erlig oc velbyrdig Erich Rosen krants aager den störste
part aff bryggens grunder), huilchet oc gaarderne tilkenne
giffue med deris naffn, som de endnu paa denne dag haffue.
Saa haffuer Gullsko, som mand den nu kaller, sit naffn aff en
ridder ved naffn Halffuard gullskyr. Bogaard haffuer sit
naffn aff her Bo Flemming, Bratten aff de Bratter, som
haffue verit veldig adel i fordom tid, Finnegaard aff de
riddere paa Findöen, Einarsgaard af Einar, som den
haffuer aat, kand ske her Einar Fluge. Solegaard haffuer
sit naffn aff de Soler, Rotmands gaard aff raadmendene,
som den atte etc.

SIDE: 33

Disse forsk historier oc formeldelser giffue klarligen
tilkende at Norge er ligeruis som en gammel vidue, som
stöder sig med en staff oc kand neppelig gaa. Endog at
Norge seer nu gammelt vd oc synis vere vde med hende,
oc haffuer ingen mact mere, vil ieg kortelig giffue tilkenne,
at Norgis rige er icke endnu saa gammel, at der er io nogen
styrcke, visdom oc krafft vdi, dog hun er gammel. Oc paa
det mand det dis bedre kand forstaa, vil ieg nogit tale om
de adskillige gaffuer som gvd haffuer begaffuit Norge med.

Norgis rige inden landz skifftis vdi deße efftersk biskops
stict: Trondhiem, Bergen, Staffuanger, Hammer, Opslo.

Seer mand nu til Trondhiems erchebiskops stict, da skifftis
det vdi tre parter, som er vdi det len, der er omkring Trond-
hiem paa alle sider, oc vdi Hiemelanden, oc Findmarchen.

Hemlande oc Trondelagen haffue skiöne agre oc eng,
merckelige gode laxefiske oc sildefiske, herlige elffuer,
veldige skoffue, god greßgang, der vancker oc herlige
vilduare, loß, reffuer, maard, biörnskind, vlffskind, felfraas,

SIDE: 34

graaverck, elgskind, hiorter. Item herligt, kraftigt smör,
ost oc anden god vare.

Seer man oc til Hiemlande, da er det oc eit skiönt
fructsommeligt land med agre oc eng, vilduare, med lax oc
sild, oc besynderlig den gode, vide berömde raaskering.

Seer mand oc til Findmarchen, daa er det mest öer
liggendis vdi haffuet, oc er eit vfructsomligt land med korn,
fordi sommeren er der saa stackit, at det kand der ey voxe.
Dog haffuer gud vdi andre maade med sine guddommelig
gaffuer det beprydet, först at mand kand see solen klarligen
med sine öyen den högste sommer igennom, saa vel om natten
som om dagen, saa at hun gaar icke vnder, oc fremmede folck
som komme did, skiffte offte natten til dagen, endog at der
er ingen nat. Oc om vinteren, naar hand er paa sit högeste
oc maanen skinner der, daa skinner hand saa vel om dagen
som om natten, oc de haffue altid lius at see aff. Der nest
faar mand der herlig fisk, som vide föris j andre land: mand
faar der den lystige oc fede raff (som smager saare vel
j lybsk oc hamburgisk vinkellere, oc end j Bremen oc
andre steder flere), reckling, item rocker, spord oc hine
store huale, rosmer, med deris huder oc tender, oc andre

SIDE: 35

vnderlige ting. Der er oc eit slags diur, mand kaller rein.
Der faar mand röde, huide, sorte oc blackede reffuer. Der
seer mand silde bergen den gandske sommer vdi haffuet,
huorlunde de spele, der faar mand oc hine huide kobber oc
mange andre herlige gudz gaffuer, som er haabrand, haa-
kerling, aff huilchen mand faar lyse, som föris vide vden landz.

Vdi dette stict haffuer altid kongerne j Norgis rige verit
kronede indtil paa denne dag, der er erchestol, der er kongens
ypperste sede, der er den vide berömde domkircke, oc paa
hennis kirckegaard den sted, paa huilchen kongerne bleffue
kronede, der var den gyldne roß, som staden haffuer sit naffn
aff oc kallis Nidros. Til den haffuer vdi fordom tid aff ad-
skillige kongeriger oc förstedömme verit en stor berömd sögning
til, icke allene for den vrange helligdom som der skede, men
ogsaa fordi at de ville beskue vdi dette kongerige den
vide berömde verdige, drabelige, stadzelige oc vnderlige
bygning, som med menneskelige hender synis neppelig at
vere opbygd, men aff nogen högre oc ypperligre and oc for-
stand. Dette er io icke den ringeste ære oc ornament, som
dette kongerige er med beprydet, som ligger nordest j
verden aff alle kongeriger, oc synis at vere jblant andre eit
foracteligt rige for de höge berg, store haff, vtalige fiorder oc
sker, som ere offuerflödige vdi riget, oc farligt baade

SIDE: 36

at see oc segle til, at gud haffuer ladit kongerne bygt saa-
dan en drabelig monument, paa det at de, som end jdag
komme aff fremmede land til Norge oc rigens indbyggere,
kunde see, at her haffuer verit viße, veldige, rige oc for-
muendis herrer oc förster vdi, som haffue effterladit dennom
saadan en vdödelig oc stedse varendis bygning, huilken dog
vdi dag des verre er megit forfallen, stundom aff brand,
stundom aff krig, stundom aff forsömmelse, stundom aff andre
orsager, saa at vdaff den store, lange, brede oc berömde
tempel holles icke ved mact oc vnder tag allene vden korit,
som er stadzeligen beprydet med altere, med dyre stene,
med vdhugning, med en brynd som kallis S: Oluffs brynd, oc
andre saadanne vnderlige ting, at mand kand sig ey noch der
paa forundre.

Til den sted haffuer j fordom tid hertuger, greffuer, baroner,
riddere, edelmend oc andre mend dennom endrecterligen for-
samlit, naar deris herre oc konge haffuer verit död, oc der
vdkaarit oc stadfestit oc ladit salue dennem en anden.

Vdi den by haffuer verit halff tredie sindz tiuffue kircker,
(oc naar som mand graffuer kellere, finder mand endnu
mange steder menniskers been, ligeruis som det hendede
Söffrin Söffrinsön, der hand lod graffue sig en kellere, oc ieg
paa samme tid var y Trondhiem oc saa de samme been, hand
lod före dennom til kirckegaarden). Aff saadanne tegn oc aff
bylogen, j huilcken der staar at de, som skulle holle vact
om jul, besynderligen skulle robe for adskillige kircker, som

SIDE: 37

opneffnis ved naffn, endog mand finder icke en sten jdag,
at der haffuer standit kircke.

Fremdeles er det icke det minste ornament, som Norge
er med begaffuit, at S: Oluff kongis legome findis end paa
denne dag ved domkircken helt oc huldit, som haffuer der
legit oc ligger vforkrenckit vdi fem hundrit oc xxxvij aar,
som mand nu skriffuer paa dette neruerendis aar 1567 effter
Christi byrd, di S: Oluff regerede xv aar, oc der effter anno
Christi byrd 1030 var hand slagen j Styclestad, hues blod
synis end nu til denne dag vdi en lade oc kand aldrig vdslettis
med vand eller menniskis hender. Jeg regner det eblant
Norgis ornamenta besynderligen derfore, at vdi andre konge-
riger haffuer oc vel verit hellige konger oc förster, ligeruis
som vdi Danemarck S: Knud, j Suerrige S: Erick oc andre
steder, dog huerchen leß mand, heller hörer at sige aff at deris
kongers legomer er saadan ære vederfarit som vor Norgis
konge S: Oluff, huilcket vden al thuil er der for skeet, at
gud baade vil der med giffue tilkenne, at S: Oluffs sag, ler-
dom, bekendelse, krig haffuer verit ret, oc at gud vil
opuecke hannom til det euige liff, oc giffue hannom den vfor-
gengelig ærens krone, oc det giffuer gud tilkende vdi hans
legome, saa at ligeruis som gud bevarer legomet uforkrenckt,
saa vil hand oc beuare sielen vforkrenckit, oc lade dennem
komme sammen oc bliffue vdödelig. Sancte Oluff maa vel
regnis blant de konger, som haffue hafft gud oc hans ord
kiert, som oc lod christne landet oc komme det vnder god

SIDE: 38

skick, hand lod beskriffue Graagaasen, som er en streng oc
aluorlig loug, oc maa vel kallis lex talionis, en genskreps loug,
han förde krig ij rigit oc vden, gud hiemsögte hannom med
kors oc modgang, som altid pleier at vere hos dennom,
som ville hantheffue religionen etc. Oc endog at de vgude-
lige Suenske j det indfall, som de giorde j Trondhiems by
oc ln, haffue icke kunnit lade det hellige legome huile sig
j sit skrin, men haffue först vdplocket den minste sölffnagle,
de kunde bekomme, oc siden foracteligen iordet hans legom
j en öde bondekircke, oc er siden aff de Norske igen optagen
oc fört til domkirchen, oc der begraffuit med stor herlighed,
oc er atter igen optagen aff erlig oc velbyrdig Herluff Skaues
til Eskelstrup, kong. may. befalingsmand til Trondhiems len,
tilstedelße, er dog S: Oluffs legome icke forrodnet, vden
brusken aff nesen oc nogit af lippen er bort fallit, de
andre ledemoder ere endnu vdi deres form oc fassun, som
de haffue verit vdi mange hundret aar. Huoraff mand lere skal,
at endog vgudelige mennisker bespotte saadanne vnderlige
gudz gerninger, oc bruge tyranniske handel mod saadan en
hellig kongis legome, daa er gud ligeuel saa mectig at hand
kand foruare det vforkrenckit, saa vel vdi iorden som offuen
paa iorden. Fremdelis da giffue diße begraffuelser tilkiende
at denne regel er sand, lydendis at vdi huert femte hundret

SIDE: 39

aar da pleyer der at ske nogen forandring vdi keyserdömme,
kongeriger, förstedömme, steder, slect byer, oc menigheder.
Saa er det oc skeet med S: Oluffs legome, det haffuer staaet
offuen iorden vdi fem hundrit aar, oc siden de vare forlöbne,
maatte det lide nogen forandring, det er begraffuis, kand oc
ske at gud ville giffue sin vredis exempel tilkiende, saa vel
emod det döde legome som mod templit, huilcket som haffuer
verit misbrugit til stor affguderi, gud til forhaanelße oc men-
nisken til fordömmelße oc de afdöde helgen til vanære, oc
er samme tempel offte brendt siden den förste tid det var
bygdt, vnder adskillige konger, haffuer det verit tagt stundum
med bly, stundom med kaaber, oc inden til baade stadzeligen
formalit oc saa herligen forgylt, som mand end kand see vdi
korit, huilchen malning eller forgylning er nogit ner aff gaaen
vdi adskillig brand, som det tempel haffuer lidit. Skal ingen
menniske forundre det at gud haffuer saa straffit dette aff-
gudiske tempel, effterdi hand haffuer tilforn giffuit sin grumme
vrede tilkende mod det aller helligste tempel vdi Hierusalem,
först Salomonis tempel, som var en figur til Christum, til huil-
chet gud haffde oc bebundet sig at ville bo oc bönhöre den-
nem, som hannom paakallede vdi anden oc sandheden, oc siden
lod oc opbrenne oc neder bryde det andet tempel ved den
keysere Titum Vespasianum. Giffue diße exempler klarlige
noch tilkende, at der er intet opbygt med menniskelig
hender, at det kand oc med menniskens hender neder
brydis. Fordi alle menniskers gerninger ere dödelig, thi skal
ingen fordriste paa menniskelig mact, vern, styrcke, templer,
slot, feste oc andre saadanne befestinge, men paa gudz
naadis hielp, oc paa en god sag oc samvittighed, oc lide der
hoß huad gud for sin euige visdom vil oß paa legge.

SIDE: 40

Den tredie loff, som Norgis rige haffuer, det er at det
rosis aff den sande religion oc gudz kundskab, endog at Norge
er nogit ner eit aff de riger, som sist toge vid den sande
religion, effterdi det ligger nordest vdi verden. Dog siden at
landet er bleffuet christnet, haffue vndersaatterne j rigit altid
siden hengit hart ved gudz ord, huilchet stundom haffuer verit
renere her j Norge, stundom mörckere, som hun oc haffuer
verit vdi andre riger, ligeruis som de ord, bisp Jacob j Opslo
skriffuer til en abbede j Lysa, formelde sigendis: gud giffue
mig en ret hiertens anger oc mit leffnidz forbedrelse, oc den
hellig ands tröst, oc det euige liff, naar sielen skillies fra
legomet. Huad kand christeliger skriffuis eller bekiendes?
Verba eius sic sonant: Deus dat mihi veram contritionem cordis,
et mendationem vitæ meæ, consolationem spiritus sancti et vitam
æternam, cum separabitur anima a corpore. Amen.

I rigit haffuer verit gode skoler, oc siden haffue studentere
studeret vden landz j Franckrige, Engeland, Tyskland, oc verit
nyttige personer j riget.

At kongerne oc alle Norgis indbyggere haffue elskit oc
brugit laag oc retferdighed, giffuer Norgis loug oc retteböder
foruden gode höffuiske seduane nochsom tilkenne, saa at
her vederfaris log oc ret, saa vel den fremmede som den
indlendske.

Huad skal ieg megit loffue den rundhed oc mildhed,
som er vdi Norske folch? Den er naffnkundigere oc videre

SIDE: 41

berömt, end det giöris behoff megit at skrive der om, effterdi
at baade indlendske oc vlendske den daglige forsöge oc for-
fare, huilken rundhed nochsom prisis vdi andre land, oc er
mange fremmede en orsage til at de komme hid j Norge oc
haffue lyst at bo blant dette beleffuede runde oc fryntlige folch.
Sandelig en from gudfryctig oc tuctig persone kand vel drage
fraa Bahuus oc til Vordöyhuus, huilchen reyse er lenger end
iij miler, oc skal icke fortere offuer ein daler, jaa de ere
glade vid oc töckis at dennom skier en ere, at mand vil
æde oc dricke med dennem, de tör oc vel offte giffue folch
skenck til, at de ville giöre sig glade med dennem. Ein Norgis
indbyggere var seglet her fra oc til Dantzig, oc laag vdi
herberge. Der hand ville drage aff by, eskede herbergesken
betaling for kost oc öl. Hand spurde om hand skulle betale
öl oc mad, verdinnen mente jaa. Hand sagde, det var icke
seduane i Norge at tage pending for öl oc mad, quinden
sagde at det var seduane i deris land. Da sagde hand, o du
hellige land Norrige, det förste ieg faar dig fat med mit
legome, skal ieg falle paa kne oc kyße dig, som hand oc
giorde. Oc er det en vnderlig handel, vdi andre land holler
mand Norge for eit vfructsomlig rige, oc er oc saa j nogle
maade, dog vancker her saa rundelig mad oc öl forgeffuis
at mange forvndre sig der paa.

SIDE: 42

Det siette loff, det er Norgis stridbarhed. För end ein-
uoldz konger regerede vdi Norge, da haffuer her verit riser,
kemper oc duelige krigsmend, som Saxo Grammaticus klarlige
tilkenne giffuer, oc synderlig der hand beskriffuer det merckelig
krig, som stod emellem kong Ring oc kong Harald. Der eblant
andre kemper, som komme aff adskillige landskab oc riger,
opregner hand oc dem besynderlig, som dit komme aff Norge:
Hogne hin vise, Harald til Toten, Valsten aff Vigen, Thor-
ulff, Thengil, Osolff, Beruil blege, Borgar oc Skumbar.
Oc aff Telemarcken komme de sterkiste, som haffde stort
mod oc ingen hoffmod, Torleff traae, Torckel gode,
Grette hin jlde, som var duelig til at giöre anfald, item
Hadder hin haarde oc Roldar led, item Tronder, Trönske
Tocke, Raffn huide, Haswar, Biörn, Blichar, Biörn aff
Sogn, Finn, Berse, Siurd verhoffde, Erick, Halsteyn,
Harcke, Ruthar, Raue, Elling orm. Aff Jederen Od engilske,

SIDE: 43

Alff vidfaren, Einar, Iffuar truere oc flere saadanne, som
mand kand der lese vdi viij bog hoß for Saxonem paa det
lxxvij blad.

Effter diße kemper, vnder eynualdz konger, haffue oc altid
verit duelige krigsmend, huilchet ieg vil giffue til kenne, naar
ieg opregner huad adel oc ridderskab som verit haffuer vnder
enuolds kongerne j Norgis rige. Saa giffue baade de norske,
danske, skotske, tyske, frandsoske, suenske, nederlandske oc
valske chrönicker nochsom tilkenne, huad krig de Norske
haffue fört baade inden riget oc vden mod de forsk land,
som droge hen j Frisland oc andre omliggende land oc
komme dennem til at bere jern ringe om deris hals oc bygge
deris hußedör laage mod norden, paa det at naar som de
ginge i deris hus, da skulle de bucke oc knele for Norgis
krone, oc bekenne dennem at vere hende vnderdanig. Ja
kong Philippus aff Franckerige haffuer hafft sine ambesater
oc sendingsbud til kong Erick Magni sön aar effter gudz
byrd 1296 oc giort en bund oc pact, at for kong Erick
skulle indfalle paa en side vdi Engeland, oc kong Philippus
paa den anden side, paa det mand kunde des heller tuinge
den engelske konge. Var paa samme tid her Auden Hug-
leicksön til Hegernes, kong Ericks frende oc secretarius,
forskicket her fraa Norge til Paris j Franckrige at stadfeste

SIDE: 44

den bund, som giöris skulde emellem kong Erick oc kong
Philippo aff Franckrige. Haffuer ieg hört aff erlig oc vel-
byrdig Erick Rosenkrans til Valsö etc., at hand haffuer hafft
samme breff med hele hengendis oc vskadde jndsegler, huil-
chet hand haffuer offuerantuordit stormectig herre oc förste,
kong Christian den iij, högsalig hugkommelse. Paa samme
tid var oc forhandlit at hertug Haagen, kong Ericks broder,
som siden var konge, skulde fange til ecte fröken Isabella,
föd aff de greffuers slecte aff Julich, som var fencke til
Johanna drotning til Franckrige. Her aff kand mand klar-
lige forfare huad dom oc mening fremmede konger aff andre
riger haffue hafft om Norgis rigis konger, oc om deris mact oc
stridbarhed. Denne samme kong Erick förde oc eit mercke-
ligt krig imod Hensestederne, som er Lybich, Rostoch, Wismar,
Sund, Gripsuold, Riga, oc imod de Tyske j Wesby, huilke
hand giorde en stor skade ved milde her Alff, greffue til
Tonsberg, om huilchen för er bemelt, oc siden bleff kong Erick
forligt med Stederne, huilchen forligelse kong Magnus j Suerige
giorde j Guldberg herit. Men at tale om alle de krig, som
de Norske haffue fört vdi riget oc vden, vil ieg intet tale
om j denne almindelige fortale. Men dersom der skulle
skriffues en merckelig stor krönicke med alle hendis omstendig-
heder, huilchet vel behoff giordis, baade derfore at kongerne
som nu regere oc regerendis vorde, kunde vide huad for land

SIDE: 45

oc riger, folch oc vndersaatte de haffue hafft oc paa denne
dag haffue, oc vndersaatterne oc rigens indbyggere, naar de
höre eller lese deris forfedris mandom, stridbarhed oc duelighed,
kunde threde j deris fodspore oc vere veluillige til at foriage
deris fderne landz fiender, oc de fremmede vdi andre land,
som her til lidet eller intet vide aff Norgis rigis maiestat,
veldighed, mandom, kunde faa en vis kundskab aff saadan en
krönicke, oc siden lade aff at spotte lofflige herrer oc förster
oc deris lofflige rige, daad oc gerninger. Til huilchen krö-
nicke flitteligen at beskriffue vel höre gode stunder til, gamle
krönicker, breffue, testamenter, annaler, oc en fri erlig
vnderholling, eller skal mand haffue föge lyst oc vilie til
at giffue sig til saadan en handel. Huorlunde den Norgis
rigis krönicke kunde bequemligste oc flitteligste beskriffuis,
vil ieg j sin tid her effter til kenne giffue, nu vil ieg videre
fare frem vdi Norgis lougelige roß oc pris.

Det siuende loff, som Norgis rigis krone prises kand
med rette, det er hennes amplitudo, det er vidhed oc storhed,
huilchen mand her aff vel forstaa kand, at Norgis rige
begyndis der, som de tre konger vdi fordom tid sade alle
ved eit bord oc huer j sit kongerige, vdi öster, oc strecker
sig hen ved tre hundrede mile vdi lengden hen vdi öster

SIDE: 46

igien imod Rysland oc Carele strand, med huilke de aarligen
handle oc vandle. Det strecker sig imod Rysland, Danmarck
oc Suerrige. Der til med haffuer Norge mange skatteland
vnder sig, blant huilche det störste er Island, som skifftis j
tuenne biskops stict, som er Skaleholt oc Holom, det ene
for norden, det andet for sunnen. Paa det land er eit
dappert, mandeligt oc frimodigt folch, bequemt til alle hande
konster at lere, blant huilche folch er en almindelig seduane
at de lere deris börn til at lese oc skriffue, saa vel quindfolch
som karlfolch, oc unge drenger hollis til at lere deris laugbog
vden til, hollis oc til at holle baade henderne paa ryggen,
oc skiffte saa den gandske lag j sine bolcher, oc siden huer
bolch j sine capitler, og der effter skillie oc skiffte huert
capitel vdi nogle viße puncter. Der er oc eit mandeligt
sterckt folch, oc findis icke faa aff dennem som tage io eit
fat osmunds jern oc legge det paa deris skuldrer oc gaa saa
heden der med. Det land er rigt aff suouel, fæ, store faar,
drugt smör oc ost, skiöne heste, merckelige falcker, edel fisk,
dueligt valmaal, lystige vilduare, besynderlig aff suorte,
huide og blåactige reffue, der er hual noch, rosmer, fugl,
bomgæs, varme bad, skiöne ferske vatn, oc andre saa-
danne varer, som vel gielde guld oc sölff j andre land.
Der ligger en konge begraffuen vdi Island, som hed kong
Rörig, huilchen S: Oluff konge lod forskicke der heden,

SIDE: 47

fordi at endog at hand var blind giort aff S: Oluff, saa vel
fordi hand styrckede affguderi, som hand beviste vtroskab
mod S: Oluff, som var einuoldz konge offuer Norge, giorde
hand hannem ligeuel den ære, jdet at hand var ner slect
til hannom, at hand sad altid med kongens bord, oc fulde
k: Oluff huort hand drog heden. En dag som S: Oluff oc
k: Rörick stode vdi kyrcken baade tilhobe j en stoel paa
vor herris himmelferds dag, da drog Rörick sin kniff os slo
til kong Oluff, oc slo hannom offuer skulderne, at hand icke
bleff saar, oc vigte kong Oluff aff stolen fra hannom. Da
stack hand anden gang effter hannom sigendis: römmer du for
en blind mand?

Orsagen huorfore Island er fundit oc bygt er denne.
Den tid Harald Magnus haarfager tuingede neße kongerne
oc adelen vnder sig, vore der mange höffdinger j rigit,
som icke ville giffue sig vnder Harald Magnus haarfager,
menendis sig med tiden at kunne bekomme deris riger igien,
thi bygde de sig skib oc droge hen j haffuit, oc leitte
land op, oc der de funne landit, omkring huilchet flöd
megen is, gaffue de det naffn aff isen, oc kallede det Island,
hues vaaben er en torsk med en forgylt krone. Oc kom aller-

SIDE: 48

först til Island Ingioluer Arnesön xx aar effter Harald haar-
fager var föd, oc paa andet aar effter hand hade tuongit
Norrige vnder sig, aar effter Christi byrd 870. Oc paa fempte aarit
der effter, da lod for Ingiolff bygge först
Island, oc der effter Christi byrd aar 928
kom Vlfflioter Harald haarfagris vmbods-
mand til Island med skreffuen loug, oc 
 I Oluff Tryggesöns hi-
storie finder mand at Tor-
olff smiör bygde Island,
kandske en part aff landit,
som er stort, oc Tangbarder
prester christned Island.

paa tredie aar der effter 930 drog Raffn Ketelsön til Island
oc tog laagsogn der. Aff sådan dristighed, som adelen oc
andre toge sig for at bygge skibe oc droge stundom til
Engeland, Skotland, Franckrige oc andre land, stundom droge
de heden at opsöge dennem sielffue land, saa som Grönland,
Island, Ferö, Orchnö, Hieltland etc., tror ieg vißeligen at den
artickel, som staar j vdfare bolchen j det xxij capitel, er der
sat aff kongerne til at affuerge oc forhindre saadan oprör,

SIDE: 49

vlydighed oc moduillighed, huilchet de beuiste deris ordentlig
öffrighed oc fæderne land, lydendis at huo som bygger skib
vdi herid, oc giffuer det ey kongens ombudzmand tilkenne,
da må hand fare til hannom som bygt haffuer oc adspörge
hannom huort hand vil fare dermed. Vil hand icke bekiende
det som skibet aager, da skal hand giffue kongens ombodz-
mand viij ortuger oc xiij march oc tage loffuen oc vissen
aff hannom. Vil hand icke sette loffueu, da skal ombodz-
manden hugge aff skibet paa baade sider j kjölen fem alne
langt bord. Giör hand det ey, da skulle bönderne giöre det,
oc tage fra hannom segel oc redskab, om det er til etc.

Dette maa vere korteligt sagt om Island, nu vil ieg lidit
skriffue om Grönland, besynderlig siden mand veed lidet
der aff.

Det er sant at Islender haffue bygt Grönland, fordi
den tid at einuoldz konger thuinget Island vnder Norgis rigis
krone til skat, bleffue nogre vtaalmodige imod den skat,
som vaare födde aff ypperlige adel oc slect, thi droge de
heden at lede andre land op, oc funne saa Grönland, huor
aff mand kand forfare huad mandom, dristighed oc andre
dygder der haffuer verit j de Norske, som med stor liffs
fare, bekostning oc lofflige seglatz haffue icke alene opsögt,
men oc bygt landet, oc siden seglet did oc fört skat derfra
j langsomlig tid, huilchit land mand plat forglemmer vdi
denne siste verdsens fule alder, oc giöre de gudz billeder,
vore landmend, vndersaatter oc christne vedtörfftige men-
nisker ingen besögning oc bistand j naagen maade, oc den
bekostning, som mand med stort loff, verdighed oc ære kunne

SIDE: 50

giöre paa saadant eit rigens oc flere ledemoder, det acter
mand intet, oc giör offte stor bekostning om ringere ting,
med mindre ære oc verdighed. Huad kunde gud oc hans
christne kircke mere skie til ære, end mand opsögte det for-
lorne faar, oc bliffue en grön eng for gud? Huad kunde Norgis
rige mere vere til loff oc pris j diße siste verdsens tider, end
at den forlorne sön komme til sit faders hus igien? Oc
mange aff adelen haffue eniste breff paa godz y Grönland,
men landit oc godzit vide de intet aff. Thi burde alle stater
her j Norge hielpe til at saadant eit land, som hör Norgis
rigis krone til, icke skulle saa skammeligen affhendis, icke med
herreskiold, icke med mact heller tyranni, men aff vor ful-
hed oc forsömmelse, huilchen som er en slem vdygd oc
volder offte at mand acter intet rempublicam, det er den
menige mandz oc rigens beste, men at huer skraper ild til
sin kage. Alle de som beskriffue vniuersalem cosmographiam,
de skriffue at Grönland er befest med America, den fierde part
aff verden, som er de ny fundne land, oc effterdi at vi saa
forsömelige lade Grönlandz reyse fare, er det vel troligt at
enten Ryßen heller nogen anden herre regerer offuer Grön-
land, thi det kand ey andet vere mueligt, end at de som
paa Grönland bo haffue io sögt andre land, som dennem
nermest ligge, på det de kunde aff dennem bekomme huad
de behoff haffue, jern, salt oc andre varer.

Paa Grönland haffuer verit eit byskobs slict, som hed
Garde, oc var der för bisp j Grönland end vdi Hammer j

SIDE: 51

Norge, oc den förste bisp j Grönland hed Erick, den anden
bisp hed Arnalder, hand var til, da mand skreff 1152, vnder
kong Magnus skacke, hand bleff siden den förste bisp j
Hammer stict j Norge, oc den sidste grönlendiske byscop,
som ieg nogit om lese kand, hand hed Johannes oc regerede,
da mand skreff 1351 vnder Kong Magnus
smeck, effter huilchen var ingen krönder
norsk konning vden kong Haagen, som
fick drotning Margrete. Daa minckedis 
 Var oc Grönland be-
sögt med seglatz vnder kong
Oluff Haagenssön 1383, da
hand var tagen til konge,
da for til Grönland Gud-
brand raude oc Biörn Ey-
narssön.

Norgis mact oc styrcke, da bgyntis hennis ledemoder at straffis
oc suackis, en part finge suindsott, en part doffne sott etc.,
saa at hun med sine ledemoder icke kunne bekomme den
förre styrcke, mact oc velde som hun haffde. Jeg vil intet
tale om Grönlandz seglatz oc vare, huide-
biörn, fiskeri, men lade det fare. Oc var
Grönland bygt aff Erick raude effter 
 I Grönland er skiönt
fæ, skouge, falcker, röde oc
blaa huide marmorstene, ros-
mer, huale.

SIDE: 52

Christi byrd 987 vdi Oluff Tryggersöns tid, vnder Haagen
ladiarl, en part skriffuer at Lißuar Erick raudis sön byggede
först Grönland.

Nu vil ieg tale om de andre skatteland, som höre til
Norgis krone, som Orchadum insulæ, det er Orchenöer, huilche
aff Plinio, Pomponio Mela oc andre sigis at vere xxxiij, blant
huilche Seland i Holland skriffuis vdi krönicker at haffue
en aff dennem verit, oc verit skild fra de andre ved jord-
skelff, oc flöt der hen som hun nu ligger paa denne dag.
Endog diße öer ligge hen vnder Skotland, dog haffue de
Skotter dennem icke bygt, men söröffuere om sommeren
haffde der stedze deris tilhold. Da lode de norske konger
paa det sidste bygge dennem, oc der de vaare bygde, be-
gynte de skotske konger at före krig emod de norske for
samme land oc öer skyld, kennendis sig at vere herrer
offuer dennem. Oc effterdi der haffde altid verit god fred,
bund oc suogerskab emellem de norske oc skotske konger,
haffue de paa baade sider giffuet dennem til en venlig
fordracht, som breffuen der paa giorde klarligen noch for-
melde, hues sum ieg vil her korteligen opregne. Först aar

SIDE: 53

effter gudz byrd 1266, fredagen nest effter S: Peders oc
Pauels dag oc högtid, da var den effterfölgende contract
giort y en stad, heder Perth, j Skotland, mellem stormectige
herrer oc förster, konning Magnus den fierde, konge y Norge,
ved hans fuldmyndige sendingsbud her Ascatin canceler (som
siden var biscob j Bergen 1270) oc her Anders Nilßön baron
(som siden med skib drog til den hellige graff anno 1271
paa sancti Antonii confeßoris dag, der hand hade tilforn hört
meße vdi Sele kircke, huis predicanter hed her Mauritz,
som hannom földe), huilche som giorde en endelig forligelse
oc euig contract om alle de klagemaal oc herredömme om
forsk öer oc om den vret, venighed oc skade, som skeet
var om Mannö oc Söderö, oc emellem Alexandrum tertium
Skottekonning j saa maade, at al den eyedom, ret oc myndig-
het, som högbemelte konning Magnus quartus enten for sig,
sine framfarne konger heller effterkommendis erffuinger kunde
haffue til Mannö eller Suderö oc andre öer, som ligger enten vdi
vester eller söder i det store haff, dem haffuer hand opgiffuet fra
sig oc sine oc til for kong Alexander oc hans arffuinger
med al rettighed, egedeel, thienstactighed, gengerd, laag oc ret,
vden al igenhold, med al den jus patronatus, som hand oc
haffue kunde til det biskops stict Mannö, vndertagit Orchnö
oc Hetland som ligge op til de andre, huilche högbemelte
konning Magnus haffuer sig beuarit med al egedeel oc her-

SIDE: 54

lighed, skat, skyld, gengerd etc. Oc for al den skade oc for-
derff, som der er sket paa for land oc öer, oc at for kong
Magnus haffuer opladit den skotske krone for land, saa
hun maa nyde dennem fri oc frels, daa skal for kong Alex-
ander oc hans erffuinger oc effterkommere, meden verden staar,
aarligen giffue högbemelte konning Magnus oc hans erffuinger
euindelig infra octauas natiuitatis Joannis baptiste hundrede
march gode louglige sterling, ligeruis som de brugis oc giffuis
vdi paffuens gaard oc j Franckerige, Engeland oc Skotland,
huilche de skulle antuorde enten bispen j Orcknö j Sancti
Magni kircke, heller kongens lensmand, heller oc cannickerne
j samme kircke, dersom enten bispen eller kongens lensmand
ere ey tilstede, til kongens behoff at foruare, huilche som
skulle quitantzer oc beskeden fra dennem giffue, at de haffue
opbaarit saadan tax oc affgifft. Der foruden da skal for
kong Alexander paa fire aars termin giffue högbemelte kong
Magnus fire tusend  sterling paa for sted oc termin, som
forsk er, som er 1267 otte dage effter S: Hansis födzel,
skal vdgiffuis M  sterling oc eit hundret marck sterling
aff den forskreffne pense, dernest 1268 paa samme sted oc
termin skal aff for pens vdgiffuis oc betalis tusend  oc
eit hundret  sterling, noch 1269 paa forsk sted oc ter-
min skal vdgiffuis tusend oc eit hundret : sterling, oc paa
siste aar 1270 paa forskreffne sted oc termin skal betalis
tusend oc hundrede  sterling. Men der effter skal aar-
ligen til euig tid paa forsk sted oc termin aff forskreffne
pens alsomeniste betalis 100  sterling til Norgis krone.
Fremdeles var denne contract fornyet emellem kong Haagen
den femte oc Robert den förste, konge j Norge oc Skotland,
anno 1312 söndagen nest effter Simonis oc Judæ dag paa

SIDE: 55

Inuerns ved diße effterskreffne kong Haagens ambesaater
her Biörn baron til Biarckerö oc ved beskedlig mand her
Iffuer Oluffsön canick til Bergen oc vdi Orchö, vdi lige maade
som forskreffuit staar. Til det siste er denne contract atter
fornyet anno 1426 den 29 dag julij paa S: Oluffs dag vdi
Bergen vnder kong Erick aff Pomeren, kong til Norge, Dan-
marck oc Sverige etc. ved diße hans fuldmectige Aslacus til
Bergen, Johannes til Opslo, kongens oc Norgis rigis canceler,
Anbernus til Hammer, Thomas til Orchnö med gudz naade
bisper, oc ved diße velbyrdige her Endre Erlandßön ridder,
Suale Johansön, Hartuick Henrichßön, Oluff Haagenßön,
Guttorm Bentsön, Nerue Jacobßön, kongens vebnere oc
raad, at alle de artickler, som högbemelte konger til Norge
oc Skotland haffue samtöct, skulle paa baade sider meden
verden staar vbrödeligen hollis, med mange andre artickler
huilche her for korthed skyld icke alle kunde opregnis.

At den skotske krone haffuer aarligen aars giffuit Norgis
krone saadan en skat oc pens, bör icke at regnis blant den
minste ære som Norgis rige prisis vdaff. Men huorlunde
det er til gaait, at det greffuedöme oc rigens led er nu j Norgis
siste alders tid saa fallit oc kommit fra sit hoffuit oc krone,
veed ieg intet vist om. Gud maa raade, naar det kommer der
til igien. Dog er det icke vmueligt at det io kunde skie,
besynderlig effterdi at Skotterne haffue baade en redsel der
fore, at det skal io en tid kreffuis jfra dennem enten med
gode eller med herreskiold, oc der til med en gammel

SIDE: 56

prophetie oc spaadom om den sorte skibflode, som skal segle
aff Norge oc til Skotland, kand skie til at hente hiem igien
den dotter, som lenge haffuer verit vden lands, oc andre haffue
hafft gaffn aff. Lyder deris spaadom som her effter fölger paa
skotske. Thomas rimer.

Et sol by sin apon a dey
by tuin de Bas vnd Bey
Krachau vnde Fedder öy
de black flot aff Norua.
war de black flot kom an gen,
dan ma die big der burs aff leim an stein,
vil the biggit aff stree an he,
hat vil stand til doms dey.

SIDE: 57

Orcknö er it got kornland, er der oc dappert krigsfolch,
de kunne giöre vd til krig nogle tusend vnge karle, dog sider
ligeuel huer borger oc bonde hiemme, saa at der forsömmis
huerchen j by eller bygd nogen del. Der er oc stort fæ,
ligeruis som vdi Hieltland, godt vadmal, store faar, der fiskis
oc vel. Bremer, Hamburger oc andre haffue deris seglatz
der heden, aff huilche de haffue god fordeel med deris kiöben-
skab. Orchnö oc Hieltland med andre tilliggendis öer haffue
verit eit biscobs stict, desligest Syderö oc Mannö haffue verit
eit andet. Jeg vil intet mere skriffue eller tale der om, effterdi
at Skotter haffue gaffn der aff.

Faarö eller Fierö, huorlunde mand det biscops stict
kalle vil, daa far mand ey vilt, fordi deris meste varer ere
faar oc fier, oc haffue de eit faar til deris secrete, oc er eit
saare got land, offuerflödigt aff faar oc fugel, huilche der
ere saa mange, at mand kand icke om vinter eller sommer
haffue dennem vdi faarhus, men gaa vde saa vel om vin-
teren som om sommeren. Oc naar de ville haffue nogen aff
deris faar, da haffue de hunde, som ere saa til
uante, at de ey bide faar, men naar bonden peger
paa eit faar, saa löber hunden saa sacteligen til
det oc holler det j vlden, indtil bonden kommer
oc tager det. Saa fare de j jact effter deris vild- 
canes assueti
frumentum
cete
innoxium ani-
 mal,
aves,
pisces.

braad. Mand klipper icke heller der faar, men vllen faller
aff dennem. Oc en bonde som nogit formuendis er, hand
slacter otte hundre eller ix hundrede faar om aarit,
stundom meer, stundom mindre. En part aff de öer vdi Ferö
haffue verit oc ere saa fructsomlige, at mand haffuer
bekommit effter en tynne korn, som haffuer verit vdsaaet,

SIDE: 58

XXX tynner, stundom XXVIII, XXIIII, effter som aarit haffuer
verit til. Paa Ferö afles kostelige hunde, som adelfolch
pleye at elske, som ere lodne ligeruis som löffuer. Roses
oc Ferö der aff, at der födis intet skadeligt diur der paa
landit, som er wlff, reff, orm, padde, eller andre saadanne.

Der voxer ingen skoug paa landit, men de brende torff.
Fugel faa de offerflödig noch paa landit aff alle hande
slags fugel, som giör sit rede vdi bergen, oc mand giör toug
aff hual huder oc hißer vnge folch vd for bergene at tage
vngerne vd. Vdaff Ferö til andre land föris megen talg,
skind, fier, oc god raaskering, huilchen de fiske vden for
landit. Der fanges oc veldige hualer oc kobber eller seler
vdi landit, ind vdi dybe huler j bergene, de tage stundum
klubberne aff henderne paa folchet oc ville verie dennem
med. Det folch, som boer paa landit, er it stilt oc sagt-
modigt folch, milt oc venligt oc got til omgengelse.

Huilchen det land haffuer fyrst bygt, haffuer ieg vdi kröni-
ckerne icke fundit, dog haffuer det verit för bygt end Island
heller Grönland, oc haffuer altid hafft sine bisper, huilche som
vdaff Bergens capitel ere tagne, oc haffue de alls verit 23.
Den förste hed Gudmund, den siste Amund, der effter fick
Ferö en superintendent, effter huilchen siden kom prouister.
Kong Suerris moder Gunnild flyde til Ferö, hans stiffader hed

SIDE: 59

Vnas smed, hand gaff siden landit friheder, kyrckerne orna-
menter, sölffboller til domkircken j Ferö oc til kommunit j
Bergen, som de kallit Suerris bolla (saa haffuer oc den fromme
herre Erich Rosen krantz j sin vere en aff de taffuelskieder,
som den siste kong Haagen gaff til communit j Staffuanger,
vdi huilchen inden j staar eit vdgraffuit forgyllet H oc en
krone der offuen paa), var hand oc en viiß ec forstandig
konge, oc vel lerd vdi boglige konster, hand spegede oc
nogit bispernes offuerdaadighed, oc kom dennem til at de
toge vare paa deris embeder oc icke threngit dennem ind
vdi kongernis embede.

Dette maa vere korteligen sagt om Norgis rigis lengd oc
bred, her burde oc talis nogit om andre riger, huilche Norgis
mend haffue stictet vdi fremmede nationer, ligeruis som vdi
Franckrige, Valland, Sicilien, Lant rugen etc. oc andre steder,
huilchet ieg dog paa denne tid vil lade fare.

Er det icke det minste loff heller, som Norgis
rige kand med rette aff prisis, at endog Norge holles
for eit aff de fattigste kongeriger, dog haffue
andre nationer oc riger Norrige saa vel behoff, som
Norge kand haffue dem. Det giffuer den daglige
forsögelße nocksom tilkenne med dette cunctor
til Bergen, hues kiöbmend aff de 77 Hense steder 
Sylu
ligna
asseres
pisces diuersi
butyrum nobi-
 lissimum
pelles diuers
falcones
gemmæ.

haffue aff Norgis konger bekommit stadzelige priuilegier,
at de maa icke allene bo her vinter oc sommer, men oc handle
oc vandle her, fornemmendis oc fölendis at norsk smör oc
god Berger fisk foruden raff oc reckling er en god ret.

Danmarck maa oc bekienne at det haffuer ingen skade
aff Norge, huilchet som er Danmarck en fd ladegaard,
ligeruis som stormectige konning, kong Hans til diße trj

SIDE: 60

riger nörriske, en veldig konning sagde: Pinguis Noruegia me
alat, diues Suecia vestiat, bellicosa Dania defendat, det er,
den fede Norge skal mig vel föde, den rige Suerige skal
mig vel klede, den stridbare Danmarck skal mig vel
beskierme.

Holland kand icke heller vel miste Norgis seglatz, icke allene
for timber skoug, men oc for lax, fisk, skind, vilduare,
falcker, selspech, hualspech, perler oc andre saadanne varer.

Skotland haffuer oc vdi mange hundret aar brugt seglatz
til Norge, oc end paa denne dag.

De Suenske baade sunden oc norden fieldz bruge oc deris
kiöbenskap her vdi Norge

Fransoser oc Engelsker glemme icke heller at bruge deris
seglatz oc handel her, oc allermest de Tyske aff de vendiske
steder, saa at det cunctor til Bergen er icke det ringeste eblant
de andre, före de någit got hid, da före de oc någit got vd
igien, fulle oc ladne komme de hid, ladne drage de oc heden
igien, oc der som de haffde icke fordeel aff den handel,
som de her bruge, da haffde de neppelig brugit hannom saa
lenge som de haffue giort.

Med faa ord at sige. Dersom Norgis rige haffde sin
konge vdi landit boendis, da skulde det vorde saa rigt eit
kongerige paa sölff oc guld, som naagit rige kunne vere, der
som det ville side j rolighed, fordi gud velsigner landet
offuerflödigt nogit ner huert aar med adskillige varer, for

SIDE: 61

huilchet der kand kiöbes guld, sölff oc andre varer, som
kunne bliffue vdi rigit vdi fredsens tid, oc kongen med
adelen oc andre rigens jndbyggere gaffue alsomeniste varerne
vd oc beholle guld oc sölff, kobber etc. sielffue. Men effterdi
det gaar ey saa til, da er det ey forhaabendis andet end at
Norgis rige, som tilforn haffuer verit it frit oc frelst rige, oc
haffuer hafft vnder sig skatland, bliffuer nu sielff med alle
sine börn j den siste baade sin oc verdsens alder til eit skat-
land. Dog kunde vel Norge vogne op aff söffne en gang,
der som hun finge en regenter offuer sig, thi hun er icke
aldeles saa forfalden oc forsmectit, at hun io kunde komme
til sin mact oc herlighed igien, thi diße haarde berg ere inden
til fulle med got smör, sölff oc guld oc andre dyrbar ting, vdi
folchet er endnu nogit af den gamble dygd, mandom oc
styrcke, som skulle vel staa bi oc stride for deris herre oc
fderneland, dersom de kunne daglige se hannom oc fornemme
hans naade emod dennem. Oc er det icke aldelis forunrendis,
at almuen er nogit vuillig til at forsuare deris hoffuit, jdet
at de enten aldrig heller saare sielden faa see deris konge.
Fordi, huor er det mueligt at en kand elske den, som mand
aldrig kender eller seer? Thi er det raadeligt at der som
kongerne ville haffue en lydig almue, at de vndertiden
besöge deris vndersaatter. Huorlunde kunne de med rette kallis
pastores populorum et subditorum, det er vndersaatternis hyrder,
dersom de icke stundom hiemsöge dem? Det kand heller
ingen skade giffue kongen at hand veed sin rigis leylighed,
besynderligen meden her boer eit fremmit folck j rigit oc
mange fremmede segle hid.

Saa er Norge den störste part begaffuit mnd korn oc
kierne, saa at det kand vel hielpe sig sielff, vndertagendis
Finmarcken, vdi huilchet saais plat intet.

SIDE: 62

Dernest er Norge begaffuit med alle haande slags skoug:
eig, fyre, gran, nödetre eller hassel, barlind, lind, ask, oc
andre saadanne.

Til det tredie vancker her eit veldigt, krafftigt smör,
huilchet mand oc offte bruger til legedom.

Jern findes oc her j rigit, item sölffberg, endog det er
icke aldeles frucktsommeligt, findis oc her myrejern.

Her fangis adskillige slags fisker, som ere nöttige:
stor herlig sild, merckelig god lax, den vide berömde torsk,
som mand kaller Berger fisk, huede, aff huilchen giöres raff
oc recling, item langer, brosmer, hyser, huilling, seig, haa,
raaker, makril, styrier, spord, oc andre saadanne.

Her vancker oc got fæ, smaler, skind, talg, huder. Her
ere oc adskillige vilduare, her vancker gauper, det er loß,
aff adskillige slag, katte gaupe, vlff gaupe, reffue gaupe,
som er herre drect, dernest sobel, maard, hermelin, graa-
verck, vlfskind, reffskind, biörnskind, otterskind, beffuerskind,
beffuergiel, felfraas skind, kobbe skind.

Item, her ere store adskillige hualer, af huilche mand
faar ambra ceti, det er hual sucker, som föris aff riget oc

SIDE: 63

selies vdi apothekerne for store penninger. Her ere seler oc
kobber, baade store oc smaa, huide oc suorte, niser, tantey,
haakerling, saa store at mand faar en j lest lyse eller mere
vdaff en fisk, her er oc haabrand, springer, söorme oc mange
vnderlige fiske, rosmere oc andre saadanne, som ieg for kort-
heden ey vil opregne.

Her voxer oc gode vrter, Angelica, Gentian oc mange
andre, som offte neffnis j legekonst oc föris aff riget oc selies.
Her faar mand det slags moße, som j fordom tid fördis aff
Norge oc end nu daglige brugis, aff huilche kongerne haffde
en toll oc mand giör purpur, huichen vj effter gresken kaller
korck, oc paa greske hedder [to greske ord utelatt].

Her er oc adskillige store diur, huilche mand kaller hiort,
reyn, paa latine tarandus, oc alce, det er elgsdiur, oc andre
saadanne, hues huder föris vden lands oc koster gode penninge.

Paa adskillige slags fugler oc vnderlige er Norge saa
rig, som nogit land rigist kan vere, besynderlig Island,

SIDE: 64

Grönland, Nordland oc Ferö, saa at fuglen om sommeren
flyger saa tet, at mand kand icke see himmelen for hannom, oc
paa en föge stund kand mand sancke hele tynner fulle aff eg.

Endog dette effter fölgendis roes kunde heller regnis
eblant mirabilia regni end eblant de andre loff, vil ieg dog
alligevel her opregne det, jdet at det er vnderlig ting oc
siunis at vere vtroligt. Som er at den ene species, det er det
ene slags korn, foruandlis vdi ageren til eit andet slags, oc
faar en ny skabning. Saa er det klart oc obenbarligt oc kand
beuißes med mange trofaste mend, som jdag bo i Sogns
fogderi, at haffre, som bliffuer saait j ageren, omuendis til
byg, oc aff erter voxer bygkorn. Oc vdi Oster, naar der
saais Sogne korn heller Ryfylcke korn, da omuendis det
igien aldelis til haffre paa det tredie aar der effter. Oc endog
at Sogn ligger emellem saare höge bierge, dog er det eit aff
de beste oc fedeste land oc fogderi, som ligger til Bergenhuuß
len, fordi der findis endnu paa denne dag mange iorder, som
j fordom tid ere saadde to ganger om aarit, oc endnu kand
saais, naar gode aar ere, oc bliffue dog icke saadde for land-
drotternis skyld, som ville haffue dubbelt landskyld. Saadanne
haffuer oc Monigdal verit j fordom tid, som ligger j Oster.

Haffuer der oc verit flere biscops stict vdi Norge end vdi
Danmarck heller j Suerige.

Först er erchebispens sæde oc stoel vdi Nideros eller
Trondhiem. Nider heder elffuen, oc den slette platz, som
byen nu staar paa med kalffskindet, haffuer mand kaldt
ooß, det er seduanligt at en slet platz, som ligger neder jfra

SIDE: 65

eller hoß nogen elff, den pleyer mand kalle ooß. En part
ville at byen skal haffue naffn aff rooß, derfore haffuer oc
kong Oluff kyrre ladit bygge j gaffuelen paa domkircken
en stadselig rooß, som haffuer verit med det beste guld for-
gylt. Saa er Nidros eit eldre naffn end Trondhiem, huilchet
som haffuer sit naffn aff nogen iarl eller adelsmand, som fyrst
haffuer bygt paa den platz.

Alle geistlige bisper, som der haffue regeret,
kand mand skiffte j tre parter, en part vaare
liudebisper, en part erchebisper, en part superinten-
denter. Item thretten bisper vaare til vdi Nidroß, 
förste bisper
i Trondhiem
under
S: Oluff.

förend der bleff sat erchebisper eller erchestol. Diße bisper
vaare liudebisper, stundum vnder Bremen, stundum vnder
Hamborg, oc til det siste vnder Lund j Skaane. Der var
vdsendt aff Rom aff paffue Eugenio Nicolaus cardinalis Alban-
ensis, hand drog til Norge oc sette der erchestol anno 1152,
vnder kong Magnus skacke, daa keyser Frederich barbaroßa
regerede j Tyskland. Denne cardinal bleff siden paffue oc
var kallit Adrianus quartus.

Saa haffde Norge för erchebisp end Suerige,
huilcket som var en orsage til at erchebispen j 
Saxo lib. 14
fol. 139.

SIDE: 66

Lund bleff kallit siden primas regni Sueciæ vnder kong Erich
eyegod oc Eskil erchebisp j Lund. Oc den förste erchebisp
j Trondhiem hed Jon, som var den anden nest den fyrste
bisp, som da haffde verit j Staffuanger, som hed Reynald oc
bleff affliffuet vnder kong Harald gille. Den
försk förste erchebisp regerede j fem aar. Ifra 
 hengd paa
Tyveholmen.

hannom oc med hannom vaare der xxvij erchebisper indtil
den siste, som hed Olaus, huilchen som römde for kong Chri-
stian den tredie, oc döde vdenlandz j Holland, hand holt
med Christierno secundo som var landflyctig.

Til det siste haffue superintendenter regierit, siden at de
papistiske bisper bleffue sat aff regementit aff högsalig kong
Christian den tredie, som oplod sine kongerigis porte oc
gaff Christo oc hans hellige euangelio oc sacramente rom vdi
sine riger oc förstedömme. Den förste hed magister Torbernus,
föd aff adel, hand var en lerd mand oc studerit til Witten-
berg vdi mange aar oc hörde högsaliger doctor Morten
Luther, Philippus Melanthon oc andre, han regerede ey lenge
oc döde j pestilentze, oc er begraffuen paa Hedmarcken.
Den anden heder mester Hans Gaas, föd j Fyen aff adel-
folch, huilchen oc haffuer studert j Wittenberg, oc kom hand
först til det kald, daa mand skreff effter Christi byrd 1549.

SIDE: 67

Den anden var vgift, denne haffuer en hustru, heder fru
Benedicta.

Det andet byskops stict kallis Opslo eller Aslog, oc er
it vide berömd stict, bret oc langt, til huilchet ligge mange
sköne köbsteder, som er Opslo, Tonsberg, Sarpsborg,
Skien, Kongell, Oddeuald, Marstrand, foruden andre her-
lige ln. Oc effterdi det er saa stort, haffue de verit vdi sind
j fordom tid at ville skiffte det j to stict, den tid Nicolaus car-
dinalis, episcopus Albanesis, paffuens legate var her j Norge
paa paffuens vegne. Dette stict er it rigt stict paa korn,
skoger, elffuer, ferske vand, tömber, lax, sperrer, sild, smör,
skind, talg, fee oc andre gode varer. Der boer rigt folch, oc
haffuer sin beste nering vdi freds tid oc bruger seglatz til
adskillige land, steder oc byer. Der haffuer verit j fordom
tid megen ridderskab oc adel. Der ere endnu nogle leffninger,
endog de aarligen begynde at bondis, saa at de faa den titel
igen, som adelen haffde her j riget, för de bleffue giorde vnder
kong Magnus Haagenßön 1275 til hertuger, greffuer, oc slagne
til baroner oc ridderer, som er at de kallis boande mend,
huilchen seduane endnu beuaris j Island, at mand kaller en
adelsmand boande. Exempla Peter boande Eynarßön, Ormer
boande Stullesön.

SIDE: 68

Dette neruerendis stict med Hammer stict anno 1567
haffuer lidt en drabelig skade aff de Suenske, som ere der
indfaldne oc haffue bekrefftet landet j j aar heller mere,
hues tilkomst var en orsage til at borgerne sielff satte jld paa
Aslog oc brende hannom op. Det samme giorde de med
Sarpsborg, thi borgerne vilde icke giffue dennem brendskat,
item med Oddeuald oc Kongell (dog icke paa samme aar, men
tilforn), thi borgerne ville icke giffue dennem brendskat, men
bönderne haffde de brandskattet, siden toge de fra dennem
alt det, de ey lade ville for guds skyld. Hammer toge de
ind, Agershuus belegrede de, oc skiöde der imod muren
med halff cartoger. Der kong may sende Frans Brocken-
huus, Knud Stenßön, Biörn Kaas med 25 skib op til Norge,
oc erlig velbyrdig Erick Rosenkrantz til Valsö, kong may
befalingsmand til Bergenhuus, lod oc aff sine ln forskicke
der heden en hob duelige hageskyttere, hues öffuerste var
Erick Munck til Hiörne, på galleyen, da motte de Suenske
römme oc miste der xv mand heller flere. Der nöddis de til
at römme offuer den bro, de haffde bygt, oc satte ild j hende,
at mand skulde icke forfylge dennem, oc der de komme til
Hammers bispgaard, brende de hannom, oc sprengde muren
med pulffuer, oc paa veyen brende de gaarde, huor de
komme frem, oc giorde en stor skade. Det var det jemmer-
ligste mord, de giorde for Opslo, at de satte ild paa Spetalen,

SIDE: 69

oc brende der mange vanföre mennisker, som icke kunde redde
dennem sielffue, huilchet gud j himmelen vden thuiffuel vil
straffe.

Det tredie stict er Bergens stict. Endog det er mindre
end enten Trondhiem heller Opslo, fordi der er ickun 33
prestegield vdi, huilchet stict ligger mit vdi Norge, oc er det
fasteste med höge berg, fiorder, viger, strömmer, daler, skouger,
oc andre befestninger, dog er det icke regnendis iblant de
wuerdigste, oc endog det er icke rigt paa korn, dog er det
veldigt aff andre varer, som er smör, oc synderlig j Sogn.
Om huilchet mand dette ordsprog haffuer: koen skider icke
smör j Sogn, huor med det giffuis tilkende, at Sogn er eit
rigt fogederi paa smör, dog faar mand det ey saa til offuer-
flödighed, at koen kaster det fra sig. Vdi Sogn voxer got
reent korn, dog endog at de saa haffre vd, höste de dog
mange steder byg. Der ere gode, fede, diube leeragre, der er
god gresgang paa bergene oc j dalerne, fet fæ, fd ost, lax:
der er oc merckelig vilduare med loß, vlffuer, reffuer, graa-
verck, otter, maard, felfrås, hermelin, oc skiöne skouge:
det giffuer tilkiende den berömde stuffue til Quale j Sogn j
Stedie prestegield, som hörde her Nils Henrichßön Norgis rigis
hoffmester til, vdi huilchen veggene ere saa tycke, at en mand
kand side paa en hest oc ride ind at dören, huilchen som
er ickun iij stock hög. Der er oc god tiere til fongs, fede
bucker, gieder, oc grumme biörne, oc duelige biörnemend, saa-
dan som Gunner paa Quam er j Vdland. Der haffuer boet

SIDE: 70

j fordoms tid stadzelig adel oc ridderskab, saa som paa for
Quale, paa Slindre, Talgeseter. Der haffuer boet oc endnu
boer aff de oxeföders adel, som er en af den elste adel, item
Soop, Beyere etc.

Vdi Hardanger brender mand maadelig got salt, der van-
cker godt smör, fæ, lax, vilduare. Diße Hardanger haffue
j fordom tid verit saa rige, mandelige oc duelige, at de
haffue seglet til Grönland, Island, Biarmeland, oc fört dit
salt, jern oc andre gode varer, oc haffue de hafft der til
store skib, som deris store naust, murede op med stene, noch-
som tilkienne giffue.

Sundfiord oc Nordfiord ere to gode ln med temmelig
korn, fiskeri med torsk, lax, mackrel, vilduare, skouff, tiere,
neffuer, bordued, seler huide oc graa.

Sundhaardland oc Nordhaardland slaa ikke heller slembi,
oc synderlig Nordhordland, i huilche boe rige bönder.

Voß er eit prestegield rigt aff korn, myrejern, smör,
slacter oc vilduare, fugel, teder, aarhane oc ryper, item
maard, loß etc.

Bergen by er nu megit större end hun var j fordom tid,
den tid kongerne regerede her j Norge, sige en part at hun

SIDE: 71

hed tilforn Fagervig, en part Hasleuig. Oc den tid Haagen
Adelsteyn haffde sit kongelig sæde stundum paa Alreikstad
(det er som mand nu kaller Aarestad), huilchen som haffuer
sit naffn der aff at alle de, som ville j by heller aff, skulle
fare den gaard forbi, daa hand haffde sit kongelig sede der,
oc fæit gick her neder j byen, som nu gaarde oc kaalhaffuer
staa, daa bleff det sagt for kongen, at her hollis oc hördis
j iorden liud aff mennisker, ligeruis som mange folch skulle
tale sammen. Der kongen det hörde, bleff hand vnderlig der
ved oc mente at det skulde betyde nogit ont, da suarede en
gammel mand oc sagde: naadigste herre, frycter eder intet,
thi det betyder intet ont, men bemercker at vdi sin tid skal
der byggis en fiin stad, vdi huilchen skal brugis stor handel
oc vandel, som end skier paa denne dag. Men effter kong
Adelsteyns död heden ved hundret aar oc x, da var Bergen
fyrst bygd aff kong Oluff kyrre, som var kong Haraldz
haarde sön, det er S: Oluffs broders sön, aar effter Christi
byrd 1090. Den samme konge lod bygge domkircken vdi
Nideroß, oc bar hans kong may sielff personlig den förste
steyn der til: der ligger hand oc begraffuen. Fraa högbemelte
förste kong Oluffs regementis aar oc til det förste kong
Östens rigis aar vaare emellem XXXVI aar, daa bygde kong

SIDE: 72

Östen j Bergen tuenne stadzelige bygninger, Cristkircke, det
er domkircken, som stod paa Kannickeberg, dernest Munckeliff,
oc var klostrit bygd oc vigd först til S: Michaels orden, siden
til S: Bendicts, til det siste til S: Birgittis orden, oc naar
som helst at folch lode aff at giffue til den orden, forhuerffued
de strax en anden ordens confirmatz aff paffuen, som mand
klarligen kunde forstaa aff den fundatz bog, som heder mare
magnum. Huilche kircker der nest effter bleffue bygde j Bergen,
veed ieg icke. Det er uist at saa mange kloster oc kircker,
smaa oc store, haffue verit j Bergen, som her effter fölger,
foruden capeller aff tre: 1 Store Kristkircke. 2 Lille Christ-
kircke. 3 Apostel kircke. 4 Mari kircke. 5 Nicolai kircke.
6 Martins. 7 Haluardi. 8 Michaelis, der som Peder Jonsön
klerckis alle tre kaalhaffuer ere bygde paa, oc fleris der
om. 9 Korskircke, som var vigd anno 1319 aff biscop
Anfind til Bergen paa S: Hansis dag ante portam latinam,
brand 1370. 10 S: Oluffs graabrödre kircke j Vaags botnen.

SIDE: 73

11 S: Karin kircke. 12 S: Gertrudis, 13 S: Jörgens, baade
aff tre. 14 Nunne seter. 15 Alle helgen kircke, bygd med
kong Haagens minne anno regni. 16 S: Hansis kircke.
17 Munckeliff. 18 Erchebisp gaardens kircke S: Clementz
kircke. 19 S: Villems kircke. 20 S: Oluffs kircke paa Backe.
21 S: Laurents kircke. 22 S: Peters kircke. 23 Columbe
kircke. 24 S: Agathæ kircke. 25 Vdbrödre kloster. 26
S: Maritis kircke. 27 S: Annæ capelle.

Den store lange sal, som endnu jdag staar paa Bergen-
huus, den haffuer vden thuiffl kong Östen bygd, huilchet mand
kand forstaa aff den lystige samtale, som hand haffde med
sin broder, kong Jorsala Siurd, saa sigendis til hannom:
vdi Bergen var intet huus bygd som sömmede kongen at
holle gestebud vdi med sine mend oc venner, thi lod ieg giöre
der en sal, som kostede store penninge, menendis at der
bliffuer icke bygd saadant trehuus j Norge, som det er aff steen.

Apostel kircke var först bygd aff tre, siden aff steyn aff
kong Haagen Haagenßön, kong Suerris sönnesön, med stor
bekostning, beprydelse oc zirat. Apostlerne vaare vd-
hugne j stene vden paa kircken, oc paa apostlers dage oc

SIDE: 74

andre store högtider kledis de vdi flögel, damask, gyllenstycke,
bliant, oc vdi deris kiorteler hengde cymbala, der vinden
bleste vdi kiortlerne, daa gaffue de cymbaler en deylig liud
aff sig. Paa huelffuingen holle kongerne herredag, der haffde
de oc Jatmunds gilde, vdi huilcket konger, riddere, bisper,
greffuer, hertuger, baroner oc andre, ja oc aff fremmede riger
oc nationer lode sig indskriffue. Der var en aff de kircker
som sist var bygd j Bergen oc först nederbrot igien. De
haffde j den kircke de xij apostler aff sölff forgylte. Prouisten
til Apostel kircke hed en mester offuer kongens capeller,
kongerne haffde sielff jus patronatus der til, bisperne haffde
intet der med at giöre. Regerede denne prouist först offuer
Mari kircke udi Opslo. 2 offuer S: Michels kircke j Tonsberg.
3 til S: Oluffs kircke paa Agueldznes. 4 S: Peders j Saur-
bro. 5 S: Laurentz til Lista. 6 Sancte Laurentz j
Eikansund. 7 hellig korsis til Fana. 8 S: Karin, Alle
helgen oc S: Loduigs j Thyßesö. 9 S: Nicolai de Hordla.
10 S: Mari til Trums. 11 S: Stafens j Tonsberg.
12 Apostel kircke sielff. Naar denne magister capellarum

SIDE: 75

holt messe j kongens neruerelse, da brugit hand ein biscops
staff, mitra oc ringen, oc hand gaff velsignelse som en bisp,
endog der var ingen bisp tilstede, hand visiterede oc for
capeller, oc straffit prouisternes forseelße.

Bergens gader bleffue först stenlagde vdi Jörgens skriffuers
tid, da Christiernus secundus regerede. Orsagen der til var
Sigbrigt, som var en borgerske her j Bergen, som kongen
tog siden med sig til Danmarck.

Her Eskil Bilde slotz herre lod nedbryde domkircken,
befröctendis at kong Christiern, som var rymd aff rigit, skulle
komme oc tage ind den faste kircke oc torn oc vinde hannom
slottet jfra, oc faa saa rigit jfra kong Fredrich den förste.
Bleff denne merckelige domkircke nedbrudt, vdi huilchen ere
begraffne veldige konger, drotninger, hertuger, greffuer, riddere,
baroner oc mange andre baade lege oc lerde, (huilchet ieg
vdi sin sted vil videre tilkende giffue, naar ieg skriffuer om
kongernis oc drotningernis begraffuelße), effter at samme
kircke haffde standit vdi iiij aar oc xxxij, heller vid det
pas. Saa ville gud straffe den store affguderi oc misbrug,
som var skeed vdi hende. Paa denne forsk termin pleger
oc almindeligen at ske nogen forandring saa vel med bygning
som med folch, steder oc mennisker. Mange plege icke at

SIDE: 76

komme nær til den termin, men langt tilforn at faa en om-
uendelße, som det gick med Apostel kircke, som stod föge
meer end j iij aar. Saa giffue diße exempla tilkende, at
der er ingen bygning saa stadzlig, merckelig oc kostelig
opbygd, at hun io med menniskelige hender kand nedbry-
dis etc.

Kongens gaard j Bergen, som mand nu kaller slottit
eller Bergenhuus, bleff oc indmuret oc paamurit vdi Jör-
gens skriffuers tid, som tilforn stod aaben dag oc nat, oc
mange trehus vaare bygde der iblant. Hand lod oc bygge
de to höge torn, blant huilche det ene falt strax ned igen, oc
siden thordenild kom vdi krudit i Tord Rod slotzherres
tid, da reffnede det, huilchet siden erlig oc velbyrdig Erick
Rosenkrantz lod opbygge med stor fliid oc bekostning, lod
oc forskriffue muremestere oc stenhuggere aff Skotland. Hand
lod oc bygge den galleyer, som giorde god skel for Agers-
huus imod de Suenske, der Erick Munck med den halffue
cartoge iagede dem aff skandserne, som mand pleger at iage
reffuer aff huler.

Diße effterskreffne slotzherrer haffue regerit for Bergen-
huus j adskillige kongers tider, dog mand veed icke huor
lenge:

SIDE: 77

Erland Philipßön 1390

Jon Mortensen 1394

h: Otte Remer 1397

h: Anders Mors 1400

Magnus Magnußön 1403

Suale Jonßön 1404

Peder Oluffsön 1409

h: Endre Erlandßön 1412

bisp Aslack Bolt 1414

h: Dauid Zinckler 1416

Albricht Bydel backßön 1436

h: Oluff Nilßön 1438

h: Magnus Gren 1453

Erick Helff 1459

Erick Biörnßön 1461

h: Jon Smiör 1472

Alff Knudßön 1484

her Otte Mattzön 1489

Oluff Ottesön 1503

Henrich Bagge 1504

Magnus Jenßön 1506

h: Hans Kruchou 1508

Lauritz Jenßön, da juncker Christiern den anden var paa
Bergenhuus.

SIDE: 78

Herman Villemßen Hollender vid Sigbritz hielp anno
Christi 1512

Jörgen skriffuere 1513

h: Wincens Lunge

h: Eskil Bilde

Tord Roed

Christopher Huidfeldt

Christopher Walkendorff 1556

Erick Rosenkrans kom til Bergenhus med sin elskelig
kiere frue, fro Heluig 1560, den 21 dag
julii, natten til söndagen, som var forskne 
 Mattz Skiel anno
1568 bleff slotsherre

dag, dog haffde hand hafft slottit vdi j aar tilforn,
huilchet hans tienere Jacob Judsen oc Jörgen Stabel paa
hans vegne anamede.

Munckliff, huilket kong Östen lod bygge, opbrende
Thord Rud oc Stiig Bagge (oc fick saadan affgang som dom-
kircken, huilchet oc stod nogit ner lige lenge), paa
huilchen tid bisp Oluff (baratrum auariti vnicum) den siste
papistiske bisp var död faa aar tilforn, oc erlig oc velbyrdig
oc vide berömde magister Geble Pederßön var electus j hans
sted, oc sad j for kloster lige som vdi en domkircke. Der
erchebispen vdi Trondhiem satte sig op imod kong Frederick
oc kong Christian hans sön, daa vdsende hand Christopher
Trondsön med nogle skyttebaader hid til Bergen at tage det

SIDE: 79

ind. Her begynte Thord Rud at befrycte sig, menendis at
M: Geble skulle opgiffue klostrit for Christopher Trondßön,
thi begerede for Tord Rud at M: Geble ville tilstede
hannom, at hand forskickede nogle suenne som skulle holle
vect j klostrit, huilchet hand tilstede, foruentendis sig ingen
skade effter hans löffte. Der begynte hans suenner at hiße
nye tynner op j tornit, lige som det haffde verit öl vdi, da
var det tiere, de lagde veed om alt tagit paa kircken, oc
tiere hoß, oc satte saa ild vdi. Som de paa slottit saae
luen gaa igennem tagit, da skiöde de aff slottit, ligeruis
som de haffde skut eld j kircken. Der klostrit var brent, for-
skaffede for Thord Rud en stor hob med bönder, som med
jernstenger nederbröde muren oc forderffuede hannom, saa
at hand aldrig kunde mere opbyggis.

Sancti Nicolai kircke var sognekircke, den tid de Norske
bode ved Bryggen, men den tid de flytte til Stranden oc
bygde der, da forsömedis kircken oc falt saa ned.

Alle helgen kircke falt oc ned aff forsömmelße, huilken
som haffde eit merckeligt högt taarn. Men Alle helgen kircke
giorde eit got gaffn, den tid Christoffer Walkendorff be-
falede at mand skulde tage den steyn oc giöre en stenbro
fraa domkircken oc ind til raadhusit med.

S: Hansis kircke bleff affbrendt 1561 den 19de dag
decembris, da Stranden brandt fra her Nils Henrichsens huus,
som stod offuer gaden strax vdenfor raadhußit, ind til Erick
Rosenkrandz gaard, oc var kircken huelffd. Saa snart som

SIDE: 80

taget var affbrent, toge borgerne hine skiönne Bremerstene,
oc bygde sig skorstener aff.

S: Halffuards kircke forstörrede Christopher Walckendorff,
den tid han forstörrede de fem Tyskers embed, effter hög-
salig kong Christians den tredie hans befaling.

Vdebrödre bleff affbrent vdi h: Wincentz Lungis tid.
Saa er det til gaait med Bergens kircker.

Jeg haffuer verit lit for lenge med dette Bergens stictis
beskriffuelse. Mand kunde vel med tiden beskriffue j
synderlighed ein krönicke j Bergen, fordi her ere mange
vnderlige ting oc forandring vdi skede, oc end daglige
mange baade onde oc gode ting vederfaris.

Stadanger stict haffuer sit naffn aff byen. Huilchen
den haffuer bygt veed ieg icke. Den förste bisp som var
j Staffuangers stict, hand heed Reinald,
oc var til vdi kong Haraldz gilles tid, effter 
Haraldus hybernicus
Saxo lib. 14 fol. 131.

Christi byrd 1133, var denne Reynald hengd vdi Tiuffue-
holmen, oc part skriffue j Nordnes, aff kongens mend
vden for Bergen, fordi hand var mistenckt at hand skulde
holle mere med kong Magnus kong Jorsala Siurdßön, mellem
huilche var begynt en feyde, end med Harald gille. Taffte
Magnus den slacting oc bleff fangen, hans ögen vdstucken,

SIDE: 81

oc gield, oc send siden til Holms kloster vden for Trondhiem,
oc bleff munck, paa det at hand med sine öyen icke skulle
begere riget, icke heller affle börn, som kunde heffne sin
faders elendighed. Haffuer der verit fra den förste Reynald
ind til den siste biscop, som hed Hoskold, xxiiij papistiske
bisper. Er Stadangers stict eit större stict end Bergens stict,
fordi der ere 40 prestegield vdi, de ieg veed naffn paa, om
de ere ey flere, j Bergens stict ere ickun 33 geld. Der er
lit kloster godz oc smaa prebender, thi maa stictens godz vere
veldigt. Vdstens kloster er det ene blant alle der verit
haffuer, som jdag er ved mact. Oc er Stadangers stict
rigt paa korn, fæ, lax, mackrel, smör, skind, talg, vilduare, oc
synderlig Valders, oc en part aff Thelemarchen. Vdi Stad-
angers stict haffuer boet stadselig adel j fordom tid. Paa
Finöen ligger en riddersede, heder Heßby, haffuer det
hört j fordom tid til her Omund Finsön og til Fin Finsön,

SIDE: 82

thi haffuer oc öen naffn aff de riddere. Denne her Amund
ligger begraffuen j korit j Domkircken, hues vaaben er en
forgylt piil med to flygende vinger, aff hues slect erlig oc vel-
byrdig Erich Rosenkrandz er kommen. Den herregaard
Hessbye er vrangeligen kommen vnder kronen: anno 1426
selde oc opgaff Thore Vspachsen al den rettighed, hand
haffde til arffuen effter her Omund Findzen drosette til
euig tid baade löst oc fast.

Hammer tror ieg at vere det ringiste stict paa lengden oc
bredden, dog er det megit fructsommeligt, fordi Hedmarchen,
Guldbrandzdalerne, Ringerige oc andre leen ligge der vnder.
Der bodde rigt folch oc veldig adel, oc findis endnu nogle
leffninger aff den gamble adel. Den förste bisp vdi Hammer
hed Arnalder, hand var til anno 1152, oc var för bisp j
Grönland, oc haffuer der verit fra den förste oc til den siste
bisp xxvj bisper.

Dette maa vere sagt om de indlendiske bisper vdi Norge,
nu vil ieg nogit tale om de vdlendiske bispers stict, oc

SIDE: 83

först om Ferö, fordi det var för bygd end de andre vdöer.
Naar det var först bygd veed ieg icke, men daa Ferö fick
först bisp, det skede enten vnder kong Magnus skacke heller
vnder kong Suerre, fordi vdi kong Haagens tid, som var
Suerris sönnesön, var en bisp j Ferö ved naffn Serckueir,
hand var vigd 1216. Men for denne bisp vaare fire, som er
Suend, Roe, Morten oc Gudmund, som var den förste bisp
j Ferö. Alle bisper, som vdi Ferö regerede, bleffue tagen fra
Bergens capitel, huilchet oc paffuen stadfestet haffde, men aff
Trondhiems capitel bleffue tagne de bisper, som vaare for-
skicket til Orcknö, Söderö, Island oc Grönland. Vdi Ferö
ere vij prestegeld, som ere skiffte vdi mange öer, blant huilche
löbe stride strömme, oc lige som vi bruge her styremend, saa
bruge de der strömsmend. Oc fra den förste bisp indtil den
siste, som hed her Amund, som för var cannick j Bergen oc
pastor til Manger, ere xxiij alle. Siden var der en super-
intendent ved naffn her Jens Riber, som var kallet der fra
oc til Stadanger. Nu er der en prouist paa landet, her
Auden, föd der etc.

SIDE: 84

Vdi Orcknö haffuer oc verit en bisp, huilchet stict er it
got stict, rigt paa fæ, faar, smör, vld, vadmal, oc andre gode
varer. Naar Orcknö haffuer först fangit sin bisp, haffuer ieg
endnu icke lest, dog haffuer der verit jfra den förste bisp
indtil den siste, indtil at den förste kong Christian pantsettede
Orcknö vnder den skotske krone til en brudskat, xiij bisper,
saa at baade den förste oc den siste hed Wilhelm.

Paa Island ere to biscops stict, Skalaholt oc Holom. I
Skalaholt haffuer verit flere end xxiiij bisper. Den förste hed
Isleyff, oc var til effter Christi byrd 1003, oc var vigd aff
Adalberto erchebisp vdi Bremen. Denne Isleyffuer regerede
j xxiiij aar. Vdi Holom haffuer verit vist xx bisper foruden
superintendenter. Den förste hed Jon hin helga, hand var
föd paa det 23 aar effter S: Oluff var slagen, oc leffde vnder
kong Harald Siurdsen.

SIDE: 85

Vdi Grönland haffuer verit eit biscops sede som kalledis
Garde. Den förste hed Erich, den anden Arnald, hand
var siden den förste bisp j Hammers stict. Jfra den förste oc
til den siste, som hed Johannes, haffuer alle verit xiiij bisper
med de to. Den siste Johannes ved naffn var til 1351.
Ifraa hannom oc til denne tid forstaar ieg der haffuer ingen
seglatz verit til Grönland, jdet ieg kand icke nogen stedz
finne nogen bispers naffn effter hannom, regerede hand j
kong Magni smecks tid. Grönland er it rigt land paa vild-
uare, huide biörne, sabel, mård, der ere marmelstene, cristal,
fisk, vadmel, smör, veldige store skouge, hiort, rein, der
ere mange slags hualer oc vnderlige diur. Island er nogit
ner begaffuit med samme gaffuer, dog er suoffuel paa Island,
men ingen skoug. Saa er huert land begaffuit med sine gaffuer
aff gud alsommectigste, oc gud haffuer saa beskaffed det,
at det ene menniske oc det ene land haffuer det andet men-
niske oc land behoff.

Der ieg beskreff Bergens stict, skulle ieg oc haffue
skreffuit nogit om Bergens öffrighed, som staden daglige regerer.
For xl aar forleden da haffde aldrig tilforn verit nogen
borgemester i Bergen, men en lagmand oc xxiiij raadmend,
aff huilche de xij vaare altid neruerendis til-
stede oc de xij vdi Norlanden, diße haffde
Andenes j Forlening aff kongen. Her haffuer
oc vdi Bergens stict j fordom tid verit tre 
 Her Haucker vnder
kong Erich Magnus-
sen. Her Baard Pe-
tersen vnder kong
Mons smeck.

SIDE: 86

lagmend, huilche almindeligen vaare rid-
dere. Den förste tiente vdi kongens
gaard, den anden var stadsens lagmand,
den tredie var paa landet oc hed Gule-
things laugmand. Daa vaare ingen borg-
mestere til, men vdi k: Christians tid,
samme aar kongen var krönt, fick mand
först borgmestere j bergen, da var slotz-
herre her Eskil Bille, oc her Vincens 

Her Biörn
Amundssen,
gulatings lag-
mand, hans
vaaben er saa-
dant.
[bilde utelatt]

Ingemund
Jonssen var en
lagmand j
Bergen:
[bilde utelatt]

Her Guthorm
Kolbiörnssen
laugmand paa
kongsgaarden.

Lunge var slagen det samme aar. Den förste borgmester
hed Anders Hanßen, föd j Aaleborg, huilchen som med kong
Hans haffde verit j Suerrige oc beuist sig mandelig, derfor
var hannom giffuet skiold oc hielm aff kongen, hand var föd
vdi Danmarch, oc var hand ein from, retuis mand oc denne
stad nyttig. Den anden hed lille Jon, en Norsk mand, dog
föd j Orcknö, hand var gudfryctig from oc retuis, hand var
oc en nyttig mand j denne bye. Den tredie hed Laurits
Pedersen, föd j Julland, ein from gudfrygtig oc retuis

SIDE: 87

mand, hand döde anno 1567 den 27 dag aprilis. Den fierde
heder Anders Pederßen, föd i Fyen.

Den xiij loff, som Norgis rige kand prisis aff, det er aff
den stadselige oc ypperlige adel, som her haffuer verit j
rigit. Oc endog at vdi dag er saa liden til for de sager, som
för opregnit ere, oc flere saadanne, dog er adelen ey saa for-
fallen, heller gangit til grunde, at der er io nogen som baade
kunde regne dennem til det Norske kongelig blod oc til anden
adel, haffuendis deris skiold oc hielm oc adelsgodz. Adelen
haffuer altid verit til vdi Norge fra rigens ophaff oc begyn-
delße, men j fordom tid kalledis de boande mend, men der
effter vdi kong Haagen Haagensöns tid oc vdi kong Magni
tid da bleffue baroner oc riddere slagne j Norge först, men
jarls oc greffue naffn haffuer för verit. Huad deris friheder,
embeder, ln, befaling verit haffuer, giffuer hirdskraaen oc
laugbogen tilkenne. Jeg vil intet nu tale eller skriffue om
den adel, som verit haffuer vnder kongerne jfraa Harald haar-
fagre indtil Haagen Haagenßen, men jfra hannom oc indtil
denne dag.

Under kong Haagen vaare diße greffuer, baroner, riddere
oc riddersmendz mend. Först Knud jarl, Skule hertug,
som för var greffue, hues datter kongen tog til ecte drotning,
som hed Margareta. Der kong Haagen haffde regerid j Norge

SIDE: 88

xx aar, da gaff hand Skule (som var kong Ingonis broder)
hertuge naffn, oc to aar effter hand var giord til hertug, lod
hand tage S: Oluffs legome med skrinet oc bere det paa Öyre
thing oc kom almuen til, at de motte suerge hannom huldskab
oc troskab, oc lod der effter giffue sig konge naffn. Siden lod
hand ihiel slaa mange aff kongens venner. Denne Skule
greffue var kongens formynder oc rigens gubernator, den tid
Haagen var vnger, hand forkom kongens klenodie oc begaff
de beste mend med store gaffuer, paa det de ville samtycke
hannom til konge, oc foracte kong Haagen, som var ret arff-
uing til riget. Dog er hand offueruunden aff kongens frender
oc venner, oc er saa nöd oc thuongen til at giöre forbund
paa ny igien, oc suerge kongen huldskab oc troskab, huilchet
hand oc lidit tilforn haffde giort, dog hand holt det icke,
huilchet Haagen koning dog tolmodeligen fordrog. Men der
hand var xv aar gammel, ville kong Haagen icke lenger haffue
hannom til formynder, oc paa det at der kunde bliffue stadelig
frid mellem konning Haagen oc Skule hertug, tog kongen
hans dotter til drotning, som för er sagt. Men hand var saa
fuld aff æregerighed oc trette, at hand bröd tre eller fire
ganger al den fred oc bund, som var giort, di haffuer kong
Haagen til det siste giort hannom til hertug med al den her-
lighed, som der til hörer. Der dette var skeet, kunde hand
end da ey giffue sig til rolighed, men ophögede sig mod kongen
oc lod giffue sig konge naffn. Der hand haffde en tid lang
fört krig j Opslo mod kongens folch, römde hand paa det
siste hen til Trondhiem. Men der kongen kom til Bergen,

SIDE: 89

forskickede hand krigsfolch til Trondhiem emod Skule hertug.
Da römde hand paa det siste ind j Helgesetter. Daa sette
kongens folch ild paa klostrit, saa nöddis hand til at gaa vdaff
clostrit, oc var saa drebt. Peder hans sön var oc slagen icke
lenge effter. Denne Skule hertug var konge Haagen til en
forhindrelße, at hand icke kunde giöre nogen bistand mod de
Saracener, som vaare indfaldne j det foriette land, effter
paffuens begiering, paa huilchen tid kong Loduig til Francke-
rige drog til Syriam til at offuer vinde de Saracener, vand
hand med det förste Damiatam en stor stad, til det siste bleff
hand fangen med sine brödre Karl oc Alfonsus aff de Saracener,
oc gaff dennem igien den stad Damiatam oc store penninger,
skiede dette effter Christi byrd 1250. Saadan en ende pleier
oprör at faa, oc at mand opsetter sig mod sin ordentlig öff-
righed, thi skal huer heraff lre at lade sig nöye med sin
neruerendis löcke, oc icke for æregirigheds skyld komme
sig vdi nogen stor fare, oc vere en smed til sin eygen vlycke,
oc komme baade sig oc sine vdi stor skade paa ære, liff,
godz oc anden velferd.

Vnder kong Haagen var Siurd, Sörle, Einar oc Haagen

SIDE: 90

erchebisper, daa brand Opslo, oc Siurd kong Haagens sön döde.
Deße efftersk baroner oc riddere vaare oc til: Erling Alffs-
sön, Bryniolff Jonßen, Gaute Jonßen, Paal gaffs, Anders
plyt, Torlag Bosa, Raguald vrcka, Erling Iffuerßen, Anders
Nielßen, Haluard rauder, Aslac gus stallere, Erick Skaura-
gauts, Einar lumbarder, Anbiörn suela, Arne slynger,
Erland skosuein, Gudleick snees, Baarder j Heßbye, Eliff
j Naustdale, Anders potter, Ogmund kröckedans, Rognald
vrcka, Jon dronning, Gaute til Mele, Nils til Giska, Gut-
torm backolff, oc mange flere, hues naffn mand kand leße
vdi högbemelte kong Haagens krönicke.

Vnder kong Magnus, kong Haagens sön,
vaare diße efftersk erchebisper, bisper, baroner, 
9.de mai döde
k: Magnus.

riddere. Först Jon erchebisp, da var oc hertug Erick föd

SIDE: 91

kong Magni sön, vdi Bergen bisp Peter, Askatin, bisp
Narffue, Torgils j Staffuanger, Brand til Holom j Island,
bisp Tord j Grönland, her Gaute til Mele, Brynil Jonsen,
Fin Gautesön, Anders Nielßen, Harald Guldskor, aff huilchen
Guldskoen ved bryggen j Bergen haffuer sit naffn, huilchen
som er Erick Rosenkrantzis arffue oc odels grund, Biörn
Ellingssön, baron til Biarckerö, oc den störste part aff de
riddere, som vaare vnder kong Magni her fader.

Vnder kong Erick Magni sön vaare först Jorunder
erchebisp, Erland til Ferö, Arne til Staffuanger, Euind til
Torsten til Hammer, Arne til Skalholt. Tre bisper vaare
foriaget oc affsette: Jon erchebisp, Anders til Opslo
oc Thorphin til Hammer, bisper.
Baroner oc riddere: Her Loden

 1288 10 anno regni Erici
her Auden Huglichssen, her
Baard canceller, her Haluor

SIDE: 92

lep, aff hannom haffuer endnu Leppen
sit naffn ved bryggen, som oc er Erick
Rosenkrantzis odels grund, her Oluff
til Steyne, hans froe hed Magnilde, her
Biörn Ellingsön, her Auden hestekorn
canceler, her Aslag Ragnaldßen baron,
her Anders plyt, hans dotter froe Göde,
fru Cecilia Rognalds dotter. Biörn Elling- 
Biörnhoffuit, her Toruar
tordssen, her Herskuir An-
dersön. Her Guttorm Göde-
sens vaaben 1283:

[bilde utelatt]

ßen oc her Anders plyt vaare bandsette vnder kong Erick for
denne effterskreffne sag, at for herrer icke 
Form. 90 fol.

ville holle de statuta regalia oc prouincialia, som vaare giorde
emellem stormectige konge, konning Magnus
oc Johan erchebisp til Nidroß 1277, huilche
statuter högbemelte kong Erick, Magni kon- 
Det er settergierd,
om huilchen oc siden
var trette vnder k:
Christiern den förste
y Skare anno 1458.

ges sön, dog haffde sorit bisperne at ville holle, der hand
paa hans naadis xiij aar vart krönt til konge. Huilchen band-
settelse de foractede, oc ginge ligeuel j kircken blant andre
herrer og christelig forsamling. Oc der for her Anders plyt

SIDE: 93

döde j samme bandsetning, lode de andre aff ridderskabit
hannom dog stadseligen begraffue j kongens capel Apostel-
kircke. Oc effter langsom trette, som haffde verit emellem kon-
gen oc hans raad paa den ene side oc emellem Joen erchebisp,
Anders til Opslo, Torphin til Hammer bisper paa den anden side,
da bleffue disse tre for bisper landflyctig. Oc der 
Anno 1282.

erchebispen ville drage til Rom, döde hand paa veyen j Skare,
men de andre to supplicerede til paffue Martinum, huilchen som
siden skreff oc supplicerede baade til kong Erick oc til hans
högbaarne moder, dronning Engelburg, at for bisper motte
komme til deris dignitet igien. Om de komme til deris embede,
tror ieg icke, thi bisp Anders döde ocsaa vdi Suerrige. Item deße
effterskreffne riddere: Hans Finßen, Isaach Gautesön, Eyleff
Andfinßen, her Auden til Slindra vdi Sogn, huilchen gaard er
Erick Rosenkrantzis odal, her Trond laugmand
oc mange andre, hues naffn mand kand icke
for korthedens skyld alle opregne. Her Oluf 
h: Snare Aslagsön
h: Erich Dugaldsön
h: Guttorm Giödesön
h: Vikund
h: Helleue Suendsen.

SIDE: 94

tregger, aff hannom haffuer Treggen sit naffn, som hör
Erich Rosenkrantz til.

Vnder kong Haagen, kong Erichs broder, vaare diße
efftersk bisper oc erchebisper: Jorunder, Eyliff erchebisp,
Ketil j Staffuanger, Arne j Bergen her Orm ridderßön, Ingiald
j Hammer, Erland j Ferö, Helge j Opslo, bisper. Baroner oc
riddere vaare diße effterskreffne: her Biörn Ellingßen til
Biörcherö, her Thore Haagenßen, her Snare Aslagßen baroner,
item Thoruald Thoresön, Eyliff Eliffsen, her Siurd til Random,
her Trond Halffuorßen, her Siguart til Leyrholom, Thore
Hanßen, Siguar Harecksen, Brönild storm, Trond Gunulffsön,
Gunder Thomißen, Birge Thorkilßen, Serkue Pedersön, Iffuer
Steinarßen, Euind Finsön, Östen Arneßen, Anders
Sigurdßen, riddere, item Johan Gulbrandsön, Iffuer Arnesön,
Brynni Agmundsen, Agmund Euindßen, Johannes til
Strond, Auden Guttormßen, Haaken Ommundßen, Peder

SIDE: 95

Pederßen, Gudbrand Gudbrandßen, Jon Jffuerßen, her Sebiörn
Helgesön boendis j Sogn, gaff kong Haagen hannom en tuft
paa Strand, som heder Steinfinns gaard oc er xxx alne lang,
her Hafftor Jonßen, her Biörn Audensön, her Ommund dantz
baron, som sette sig op mod kongen oc miste der offuer sit
liff. Her Auden Huglagsen, kallit hestekorn (fordi hand gaff
hester först korn j Norge at ede) til Hegernes, var fangen
anno 1299, men 1303 var hand hengd j Nordnes, en part sige
at hand var brend. Samme tid nogit tilforn bleff Margrete
brend paa Nordnes, som var kallit hellig, hun kom aff Skot-
land med sin mand, oc sagde sig at vere kong Erichs dotter,
oc effterdi det fandz at vere lögn oc herienskied, bleff hun
brend her j Nordnes, oc hennes mand bleff först halshuggen
oc siden brend. Bygdis hende siden en kircke til ære, som
var kallit effter hendis naffn, men der bleff en dom af sagd
baade aff de geistlige oc verdslige, at ingen skulle dyrcke
hende. Om hende er oc en vise giord etc..

Item Haffthor, her Jon raudes sön, hand fick
fröicken Agnes kongens dotter, til ecte. Biörn j 
H: Isaac
Gautesön til
Tolgo.

Giska var den rigeste, beste, rundeste, snildeste, oc sact-

SIDE: 96

modigste baron som vere kunde, hand döde anno 1313. Item
her Iffuer Andersen, fru Ingeri Torbiörnsdotter, hr. Vna
Persön, Biörn Lodensön, Willem til Sticklu, Elling Omund-
ßen. Diße oc mange andre vaare vnder kong Haagen, electus
1319 vdi Opslo j bispegaarden.

Vnder kong Magnus Smeck vaare diße effterskne ercke-
bisper, bisper, baroner oc riddere: Eyliff til Nidros, Anfin j
Bergen, Haluard j Hammer, Salomon j Opslo, Siurd j Ferö,
Jonas til Skalholt, item Olaus I archiepiscopus eo nomine,
Gisbertus Bergensis, Johannes Gardensis 1351, Haquinus vdi
Stauanger, Vilhelmus vdi Orckenöe. Item her Elling Vikung-
sen drost, Siurd Gautesön fæhyrder, her Poffuel fæhyrder,
her Arne Aslachsen canceller, Biörn Ellingßen fæhyrder, her
Iffuer Anderßen fæhyrder, h: Gibbus marskalck, h: Biörn
Audenßön, h: Omund Guttormsen, h: Haagen Ormßen,
h: Haluard Ormßen, Phillippus Erlandßen, hans frue Engel-
burg, h: Eynar Erlandßen, hans fru Ranbiorg her Jons
dotter, her Jon Biörnßen, h: Orm Östenßen drosetter, her
Jon Haffthorßen, fru Gyri Torolffs dotter, her Siurd

SIDE: 97

Suendßen, her Auden Huglegßen, h: Haagen Omundßen,
h: Suend Siurdsen, h: Endrit laugmand j Bergen, her
Aslag Oluffsen hans maag, her Iffuer hans broderßön, her Finn
Omundßen, h: Torphin Sigualdßen, h: Guttorm Kolbiörnßen
laugmand, h: Biörn lagmand, h: Biörn Audenßen, h: Jon
Mortenßen, her Aßur Jonßen, h: Baard Petersön Guletings
laugmand, her Guttorm Helgaßen, fru Aase, her Vlff Saxesön
leensmand til Agershus, her Amund Borgarsen: her Johan
Borgarsön, her Paal Erichßen: her Toruald Haauardsön,
Haagen Omundßen, h: Haagen Thoresen, Smid Erichßen,
her Gaute Isaachsön, Torger Simensön, Anders
kyringer, Halkel Halkelßen, Monand Baardßen,
oc mange andre aff alle hande slags stat oc 
 h: Hauck lag-
mand, fru Cicele,
fru Ingeborg her
Isaachs dotter.

orden, huilche alle her ey kunne opneffnis.

Vnder den siste siste kong Haaken vaare diße efftersk erche-
bisper, baroner, riddere etc. Vinald erchebisp, Jacobus j Bergen,
Magnus j Hammer, Henricus j Orcknö etc., h: Viderich Veste-
nacke, h: Ommund Findßen, h: Otte Remer, h: Suale Remer,
h: Erland Philipßen, h: Jon Halffuordßen, her Halffuor Jonßen,
her Biörn Audensen, her Haagen Jonßen kongens frende,

SIDE: 98

h: Suale, h: Narue Ingualdsen, her Ommund Bardorßen,
h: Peder Erichßen canceler, h: Alff Haraldsen, h: Jon Darre,
h: Vinald Henrichsßen canceler, Thomas Zinckler.

Vnder kong Oluff oc dronning Margrete
vaare diße effterskreffne riddere: her Amund
Findsen kongens frende, her Jon Mortensen,
h: Alff Haraldßen hans maag, h: Haagen Siurdßen,
her Henrich canceler, h: Henrich, h: Ommund
Bolt, Erland Philipßen, h: Jon Darre, fru Inge- 
her Jons voben

[bilde utelatt]

borg Pedersdotter til Hudstad, fru Sirid, fru Karine Knudz-
dotter, her Jon Siurdsen, Jacob bisp j Bergen, her Vignold
Henrichßen, Regner, Guttorm, Nicolaus erchebiscop, her Jon
j Opslo, bisp Oluff j Staffuanger, Siurd j Hammer, bisp, her
Siurd Haffthorßen, Haagen Jonsen, Otte Regmundsen, Er-
land Philipßsen, Gaute Erichßen, Oluff Haraldsen.

Vnder kong Erich aff Pomeren: her Aslag bolt til Bergen,
Johannes til Opslo, Andbiörn til Hammer, Thomas til Orcknö
bisper. Riddere her Suale Jonsen, h: Endre Erlandßen, h: Hart-
uick Henrichßen, her Oluff Haagenßen, h: Guttorm Bentßen,
h: Narue Jacobsön, h: Haagen Siurdßen anno 1400, her
Henrich Benckestock, her Jon Darre.

SIDE: 99

Vnder kong Christoffer aff Beyeren etc.: erchebisp Aslachus
bolt, Johannes j Opslo, Anbernus j Hammer, Olaus j Bergen,
Audenus j Staffuanger, Thomas j Orcknö, Jon j Ferö. Oc
diße effterskreffne riddere med mange flere, h: Erland
Endritsen, h: Erich Semundsen, her Erick
Biörnßen, her Jens Knudßen, h: Otte
Mattzen, h: Siurd Jonßen, her Rauald
Nilßen laugmand til Steig anno 1466, 
 h: Endre Erlandsen,
Suale Jonsen, Hartuig
Henrichsen, Oluff Haagen-
sen, Guttorm, h: Narue
Jacobsen, raad oc vebnere,
her Guttorm Euindsen,
Hans Kruckow.

h: Jörgen Laurenßen höffueds mand paa Bagahus, her Alff
Knudsen, her Oluff Nilßen. Denne her Oluff Nilßen til
Talge j Ryefylchit var kongens slotzherre paa Bergenhuus.
J hans tid begynte de Tyske at giöre meget (som
de oc offte siden haffue giort) emod oc offuer
deris friheder, det kunde for ridder ey fordrage, 
 her burde in-
settis mere om de
Tyskis hoffmod oc
om deris indmu-
ring, Skotte roff.

men ville at de enfoldeligen skulle bliffue ved dennem. Der
hand ville nu sette dennem til rette, bleffue de hannom for-
mastige, oc effterdi at kongsgaarden var icke indmurit,
men stod aaben, thorde hand icke der bliffue, thi gaff hand

SIDE: 100

sig til Munckeliff, baade for det var sterck oc fast, desligiste
siden det var eit kloster, j huilchet mand pleyede at haffue
fred oc leyde, men der hialp huerchen hellighed eller feste
mod en hob galne rasende folch, som forsamlede sig emod
klostrit oc stormede endrectelige. Bisp Torleff gick vd emod
dennem berendis for sig j handen hostiam vdi monstrantz
oc begierede fred, men de vgudelige banskroppe hugge hen-
derne aff bispen, sloge hannom j hiel, oc der de kunde end
daa icke bekomme her Oluff Nilßen, sette de ild paa klostrit
oc brende hannom inde med to andre, som vaare her Oluffs
sönner, Nils oc Peder Nilßen, der til med to prester oc
mange andre. Skede dette efter Christi byrd 1455 paa
S: Egidii dag.

Vnder den förste kong Christiern aff det naffn vaare diße
efftersk erchebisper, riddere: Her Oluff Nilßen, huil-
chen (som Albertus Crantzius skriffuer) var jhiel slagen vnder
kong Christiern, som oc troligt er, oc datum til-
kenne giffuer, fordi denne högbemelte konge var
vduald anno 1488: andet aar der effter ved
sanctorum Symonis et Iud var hand saluet til 
 Iacobus tertius
rex Schotorum fick
kong Christians
dotter Margaretam
oc med hende
Orchnö til brud-
skat. Munst: 54
folio.

konge, oc anno 1450 var hand saluet til konge j Trond-
hiem S: Oluffs dag, döde hand 1481, oc her Oluff Nilßen
var slagen som forskreffuit staar, anno 1455, thi motte det
haffue skeet vnder kong Christian, endog her Oluff var til oc
vdi kong Christophers tid.

SIDE: 101

Olaus electus til Trondhiem, Torleff j Bergen, Gunnar j
Staffuanger, Johannes j Ferö bisper, oc diße riddere, h: Oluff
Nilßen, h: Henrich Krummedige, h: Kolbein gast, her Peder
Nilßen, h: Erich Biörnßen, h: Henrich Johanßen, item Engel-
bret oc Herloff Staffens sönner oc flere andre. Her Jon
Smör anno 1473, fru Kirstene Taraldsdotter (som mand kal-
lede Smörhette), hendes mand Herlaag Perßen, bode de
paa Fit j Sogn, anno 1471 bode en anden ridder paa
Fid, hed her Erich Andersen, hans frue fru Margrete
Iffuersdotter. H: Maans Green anno 1455.

Cunctorit til Bergen med borgere oc jndbyggere lidde
en stor skade, först under dronning Margrete, jdet at det

SIDE: 102

krigsfolch, som haffde legit vdi Rostock oc Wismare oc fört
krig for deris konge, kong Albrict, föd j Meckelborg, som
j vij aar haffde legit vdi fengsel, der de saage at deris
röffueri ville faa en ende, jdet kongen skulle befries aff
hans fengsel, droge de ligeruis som kiöbmend til Norge oc
komme til Bergen, der begynte de at röffue oc brende oc
skende baade kloster oc kircker oc alt som der var, oc sparde
intet vndertagendis folchet. Men eit aff diße skibe fick drot-
ning Margret fat, der paa vaare 80 personer, dennem lod hun
alle affkoppe. Det bleff icke end der med giort, men de
komme igien vnder kong Erick aff Pomeren om hösten, som
kiöbsteffnen pleger at staa. Daa vaare tilforn de Tyske römde
fra Bryggen for krig oc orloff skyld, oc de Engelske seglede
hid des emellem oc kiöbslagede. Der de Engelske saage at
denne skipflode (hues höffuids mand var Bartholomæus Fot)
komme, tenckte de at den gandske holstiske flode oc Hense
stedernis vaare der med, thi skibede de hastelige ind oc flyde

SIDE: 103

der fraa. Bispen j Bergen (ieg troer det var bisp Arnald)
römde oc j eit engelsk skib oc drog til haffs. Siden begynte
fienderne at röffue oc plustre kircker oc kloster, biscops-
gaarden oc alt det, de funde fore dennem, baade helligt oc
vhelligt, oc alt det som bönder oc Nordfare haffde hid fört,
det var altsammen tagit dennem jfraa, med hues godz de
opfylte deris skip, oc droge siden igien til Wismar. Men
de bleffue dog intet rige aff samme roff. Aaret der effter
komme de igien med siu skib oc den samme höffuidz-
mand, oc de Norske forsamlede hen ved hundrede skytte

SIDE: 104

baade mod de röffuere, oc finge först eit aff de siu skib,
siden da dapte de, fordi de Tyske skibe vaare saa höge, at
de kunne icke komme op vdi dennem. Oc endog de, som vaare
paa kongsgaarden oc biscopsgaarden, huilche de haffde
befest mod fienderne, kunde vel haffue holdit baade gaar-
derne emod fienderne, dog flyde de, jdet at de saage at de
andre Norske bleffue til söis offueruundne aff de Tycke,
huilche effter seieruindingen gaffue dem ind j byen, röffuede
oc borttoge alt det de finde kunde, oc droge hen dermet
til Elffuen. Skede dette aar effter Christi byrd 1439,
paa huilchet aar Christopher aff Beyeren kom til Danmarck.

Eit andet datum finder ieg vdi nogle latiniske vers om
1429, at Bergens kircker oc closter skulde uere brend aff de
Tyske röffuere, ieg gißer at det haffuer verit den förste tid,
som de falle her ind vdi dronning Margretis oc kong
Erichs tid aff Pomeren, fordi hun leffde enda effter kong
Erich regerede. Saa lyde versen:

C D: milleno cum nono sicque viceno
comburitur templum Bergense perque piratas.

Anno
1429.

Vnder kong Hans, som var kronet 1483, vaare diße effter-
skreffne geistlige oc verdslige rigens raad j Norge: bisp
Gunnar j Opslo, Hans j Bergen, Karl j Hammer, Iffuer

SIDE: 105

Vickung sön prouist j Opslo oc rigens canceler, h. Erich
Biörnsen, her Alff Knudzen 1485, her Bo Flemming, her
Gaute Cane, h: Suend Galle, h: Einar fluge, h: Jon
Biörnßen, h: Otte Mattzen, hans froe hed fru Ingeborg
Lydis dotter, h: Magnus Perßen, her Guttorm thield.

Vnder kong Christiern, som var kronit j Opslo 1514, vaare
diße rigens raad j Norge geistlige oc verdslige: Erich Val-
ckendorp erchebisp, bisp Andor til Bergen, Andreas til
Opslo, Hoskold til Staffuanger, Magnus til Hammer.

Vnder kong Frederick den förste.

Vnder kong Christian den tredie, oc vnder kong
Frederich den anden haffuer ingen raad verit vdi Norge, men
fire slotzherrer, som ere til Bahuus, Agershuus oc Trondhiem,
de regerede landit effter kongens breff oc befalning oc Dan-
marcks raads samtöcke.